Kronik

ADHD-medicin bruges som vitaminpiller

I de seneste ti år er antallet af personer, der behandles for ADHD med stoffer som methylphenidat (Ritalin) og dextroamfetamin (Adderall), tidoblet, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen...
Raske studerende bør tænke sig om en ekstra gang, inden de tager ADHD-medicin for at kunne præstere ekstra op til f.eks. eksamen. Det medfører nemlig stor risiko for misbrug og afhængighed.

Raske studerende bør tænke sig om en ekstra gang, inden de tager ADHD-medicin for at kunne præstere ekstra op til f.eks. eksamen. Det medfører nemlig stor risiko for misbrug og afhængighed.

19. november 2010

I de seneste ti år er antallet af personer, der behandles for ADHD med stoffer som methylphenidat (Ritalin) og dextroamfetamin (Adderall), tidoblet, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. I de seneste 21 måneder er salget af methylphenidat endda mere end fordoblet. Stigningen skyldes dels, at flere børn får diagnosen ADHD, dels at hver patient får mere medicin.

Det er en udvikling, som må få alarmklokkerne til at ringe hos såvel forældre som læger, lærere, pædagoger og politikere. Et stigende antal syge og medicinerede børn kan umuligt være et samfundsmæssigt sundhedstegn, og inflationen i ADHD-diagnose og -medicin kan ikke alene forklares med bedre diagnosticeringsredskaber og længere tids medicinering. Det handler bl.a. også om børneliv, om diagnosens betydning i forhold til anerkendelse, sociale ydelser og om patologisering af livsproblemer. Sidst men ikke mindst handler det om medicinkultur.

I USA, hvor produktionen og forbruget af ADHD-medicin i det sidste tiår har været drastisk stigende, viser undersøgelser, at udviklingen påvirker samfundets generelle medicinkultur og ikke kun den primære patientgruppe.

En amerikansk undersøgelse fra 2007 peger på to konsekvenser: ADHD-medicin opfattes som harmløs og moralsk og kulturelt acceptabel, og der er mere medicin mellem hænderne på folk det vil sige tilgængelig receptpligtig medicin, som kan (mis) bruges af raske mennesker uden en læges vejledning og kontrol. Og netop den ikke-medicinske brug af receptpligtig medicin er et stigende problem i USA. ADHD-medicinen er i særlig høj kurs blandt studerende og, må man formode, vidensarbejdere generelt, fordi den amfetaminbaserede medicin kan øge koncentrationen og opmærksomheden og dermed gøre det muligt at arbejde fokuseret i mange timer i træk.

Raske studerendes brug

Der er lavet en række amerikanske undersøgelser af omfanget af raske studerendes brug af receptpligtige stimulanser, som primært ordineres til ADHD-patienter, men også til patienter, der lider af demens, Alzheimers sygdom og narkolepsi. Tallene svinger mellem 6,9 og 34 pct. raske studerende, der bruger eller har brugt receptpligtig medicin som for eksempel methylphenidat og dextroamfetamin.

Motivationen til at bruge medicinen er primært akademisk: De studerende ønsker at forbedre deres intellektuelle præstation optimere fokus, koncentration, hukommelse, opmærksomhed og undgå træthed. Og medicinen er tilgængelig: Flere amerikanske forskere fremhæver en mulig sammenhæng mellem den omfattende (mis) brug af receptpligtig medicin blandt amerikanske studerende og det øgede antal udskrevne recepter på psykostimulanser.

Har man ikke selv en recept, er det imidlertid ikke en hindring. ADHD-medicin i pilleform kan i USA tilsyneladende relativt let erhverves fra medstuderende, som får den ordineret af lægen. Det samme gælder informationer om bivirkninger, brug m.m. Den søges også hos andre studerende.

De fleste adspurgte amerikanske studerende er dermed ikke opmærksomme på de risici, der kan være forbundet med brugen af medicinen, og heller ikke på, at det er ulovligt at købe eller få receptpligtig medicin af andre.

ADHD-medicinen er nærmest blevet lige så almindelig som den daglige vitaminpille: I en undersøgelse fra 2006 gav hele 89 pct. af de adspurgte studerende udtryk for, at ADHD-medicinen var ufarlig eller kun ganske lidt farlig. Det svar foruroligede naturligt nok forskerne, som igangsatte en interviewundersøgelse, der imidlertid blot bekræftede, at de studerende betragtede brugen af ADHD-medicin som fysisk og psykisk harmløs og moralsk acceptabel. De havde alle sammen gået i skole med børn, der fik ADHD-medicin, og dem skete der jo ikke noget med, så Og på campus, ja »ingen er døde af det« og »vi bruger det alle sammen«. ADHD-diagnoser og receptpligtig amfetaminbaseret medicin er med andre ord blevet en del af hverdagen.

Socialt acceptabelt

De studerende retfærdiggør deres illegale brug af medicin ved at fremhæve, at det er gode receptpligtige stimulanser frem for onde gadestoffer (for eksempel kokain), at de bruger dem til et godt formål, nemlig at forbedre deres akademiske præstation, og at de har kontrol og modererer brugen.

Blandt de studerende hersker en kollektiv opfattelse af medicinen, som minimerer risikoen ved at bruge den: Den har, siger de, ingen skadelige psykiske eller fysiske bivirkninger, den medfører ikke samme rus som andre stoffer det handler underforstået ikke om at blive høj, men om at tage sine studier alvorligt, og den er for så vidt ikke anderledes end andre almindeligt brugte midler mod træthed som for eksempel kaffe, cola og koffeintabletter, som i USA kan fås i håndkøb.

Flere af de studerende hævder desuden, at de lider af udiagnosticeret ADHD og retfærdiggør selvmedicineringen med reference til symptomer som manglende koncentration og fokus. Endelig betragtes brugen af ADHD-medicin som kulturelt og socialt acceptabel og tilskrives en vis sikkerhed og autoritet: Det er stimulanser, der produceres, reguleres og udskrives af den etablerede lægevidenskab. Dertil kommer, at denne (mis) brug af medicin endnu ikke er i myndighedernes søgelys så så farligt er det nok heller ikke, synes det bagvedliggende ræsonnement at være.

Medicinforbrug i DK

Hvor omfattende den ikke-medicinske brug af ADHD-medicin er i Danmark, ved vi reelt intet om. Vi kan se, at der også i Danmark er et øget registreret salg af methylphenidat og af medicin generelt. Hvad der købes over internettet, ved vi ikke. At dømme efter interviews i aviser m.m. bliver medicin også i Danmark brugt af blandt andre studerende og forskere i kognitions- og præstationsfremmende øjemed. Brugen af betablokkere (som ikke omtales i de amerikanske undersøgelser) er for eksempel et velkendt middel i musikerkredse og bruges mere generelt til at dæmpe nervøsitet ved eksamen.

En spørgeskema-undersøgelse lavet af nærværende avis i forsommeren (refereret d. 11. juni 2010 giver en pejling: 1,8 pct. af 2000 adspurgte studerende ved landets videregående uddannelser har taget receptpligtig eller ulovlig medicin for at klare sig bedre på studiet. Desuden synes der sjældent at være langt fra amerikanske trends til europæiske.

En udbredt og kulturelt accepteret ikke-medicinsk brug af receptpligtig medicin er derfor et sandsynligt scenarie, som understreges af den optimeringstankegang og medikaliseringstendens, der i stigende grad præger vores samfund. Der er imidlertid en række problematikker ved raske menneskers brug af medicin som præstationsfremmende middel.

Overordnet set handler det om risiko for misbrug og afhængighed, om folkesundhed, etik, jura og social ulighed. Det rejser et samfundsmæssigt behov for at tage kvalificeret stilling til denne brug af medicin, og det rejser et behov for øget viden om virkninger og bivirkninger, om praksis, rationaler bag og holdninger til raske menneskers brug af medicin. Der er selvfølgelig store forskelle på USA og Danmark, og hverken tal eller tendenser kan uden videre overføres. Alene det, at medicinalfirmaer i USA må reklamere offentligt for receptpligtig medicin (direct-to-consumeradvertising), påvirker formodentlig forbrugsmønstret.

Alligevel må udviklingen i USA vække eftertanke, og den peger på mulige konsekvenser af et øget ADHD-medicinbrug i forhold til medicinkulturen generelt. Den kollektive forståelsesramme, som omgiver den ikke-medicinske brug af ADHD-medicin blandt amerikanske studerende, er måske ikke så langt væk endda fra vores egen medicinkultur, og det bør vi som samfund have in mente, når vi accepterer, at flere og flere får diagnosen, og at der udskrives mere og mere ADHD-medicin.

Marianne Raakilde Jespersen er post doc på Institut for Idræt, Aarhus Universitet og arbejder på et forskningsprojekt om medicinbrug blandt raske studerende og forskere i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man har altid forsøgt at retfærdiggøre Ritalin salget ved at påstå at det KUN virker på de med ADHD, så man kunne vedligeholde troen i folk om een sygdom, og ikke resultatet af mange tilstande.
Måske denne artikel kan få folk til at reflektere lidt over hvad Ritalin i virkeligheden virker på...eller mangel på samme.... Måske det snart vil gå op for folk hvad det hele går ud på....

-if you cant sell the pill, then sell the ill!

Mikkel Marini

Nu ved jeg ikke hvem "man" er - jeg fornemmer at du blander to forskellige ting sammen - nemlig "lykkepiller" altså antidepressiv medicin, der ganske rigtigt ikke virker hvis man ikke er deprimeret.

Selvfølgelig virker amfetaminbaserede præparater på alle - men hos personer med ADHD virker det ikke som "speed" - men bringer disse personer til at fungere inden for "normalområdet".

Denne artikel overser, at andre end børn og unge i disse år bliver diagnosticeret med ADHD - nemlig et antal voksne, der p.g.a. tidligere tiders fejlslutning om, at det kun var børn der havde DAMP eller som det hedder nu ADHD, ikke tidligere er blevet diagnosticeret.

Og tænk nogle af disse mennesker får tilbud dexamfetamin som de skal indtage flere gange om dagen - ikke gennem næsen, men ved officielt fremstillede tabletter - og det værste er sgu at det hjælper dem til et bedre liv.

Det er speciallæger i psykiatri der har diagnosticeringsretten til den sygdom som ADHD er, og det er dem alene der har ekspertisen til at udskrive bl.a. Ritalin eller dexamfetamin.

Jeg kan ikke rigtigt se noget problem i det - er det moralske kvababbelser over at medicin virker efter hensigten, og at det kan misbruges og bliver det, som så mange andre former for medicin - eller ønsker man at folk tager sig en bane amfetamin i stedet.
Det bliver jo trods alt brugt ulovligt på den ene eller anden måde, hvad enten lægemiddelstyrelsen eller en eller anden pusher har godkendt det.

Jeg vil nok holde med Mikkel. Al den snak om medicinkultur tilside, når der nu står det er almindeligt at dope sig, hvad er det så man doper sig til ? Er det noget professorerne også indregner i pensum når de laver deres læseplan (underforstået: hvordan forholder det sig med deres ritalin forbrug). Hvad er konsekvenserne for det akademiske arbejde der udføres, ikke m.h.t. eksamen, men med tanke på et eller andet højere formål med akademisk læring og undervisning ?

Anne Marie Pedersen

Til de to foregående indlæg: Nu handler denne artikkel jo ikke om AL udskrivning af Ritalin. Den handler om et muligt overforbrug og brug hos raske studerende til prøver. Det er jo eksamenssnyd. Ligesom EPO er snyd i cykelsport. Og det er vel rigtigt, at vi i dag ikke rigtig ved noget som helst om langtidsbivirkninger ved brug. Det ville da være bedre hvis vi gjorde.

Charlotte Bjørn Poulsen

Niels du skriver dette:
"Hos personer med ADHD virker det ikke som “speed” - men bringer disse personer til at fungere inden for “normalområdet”.

Det er ikke sandt. Det er en gammel myte medicinalindustrien brugte i forbindelse med "Kemiske ubalancer i hjernen"...... Det er en løgn, og er heller aldrig bevist!
Methylphenidat virker forskelligt på alle mennesker, med/eller uden diagnose...... Diagnosen er forøvrigt heller aldrig bevist!
Hvor længe tror du det hjælper dem til et bedre liv? Medicinen mister sin effekt med tiden, og så skal man op i dosis, eller skifte til et andet præperat.
Kender du til skaderne ved denne medicin, og ved du at hjernen ikke kan se forskel på om det er Methylphenidat eller cocain(Derfor kaldes stoffet "Kiddie Cocaine" på gaden), og ved du at et barn som har fået disse stoffer, har meget større chance for, at komme ind i et Cocain-misbrug som voksen, netop fordi man har ødelagt den naturlige balance i hjernen? Her kan du nogle af langtidsvirkningerne:
http://www.neurosoup.com/pdf/effects_of_longterm_ritalin_use.pdf

De såkaldte "specialister" du omtaler, har alle forbindelser til medicinalindustrien..... Herhjemme sidder den øverste "specialist" Per Hove Thomsen i Advisory Board i 6 forskellige medicinalfirmaer..... Se denne liste over læger i DK med forbindelser til Medicinalindustrien. (Per H Thomsen står kun ved et firma på listen fordi lægemiddelstyrelsen syntes det så lidt for voldsomt ud, men lægemiddelstyrelsens største sponsor er jo også medicinalindustrien):
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/include/8806/tilladelse_laeger.asp

Du burde undersøge sagen nærmere, da du åbenbart ikke ved hvor mange(især børn) som får alvorlige bivirkninger af stoffet..... Stort vægttab, indadvendthed, psykoser, uregelmæssig hjerterytme, pludselig død, angst og mange flere.... FDA i USA siger selv, at risoko for død stiger 600% ved brug af Methylphenidat.... Jeg kender selv op til flere børn med ovennævnte symptomer, og min venindes veninde døde af hjerneblødning efter at have fået Ritalin, hvilket også er en af bivirkningerne.....

Mvh Charlotte......

Pusherregnskabet taler for sig selv:

Omsætning i mio. kr

1997__1,48
1998__1,74
1999__2,12
2000__3,19
2001__4,43
2002__6,44
2003__9,74
2004_15,60
2005_24,97
2006_36,39

Stigning
1998-2006: 2.360% (Kilde BUPL)

Citat
“Hos personer med ADHD virker det ikke som “speed” - men bringer disse personer til at fungere inden for “normalområdet”.

Det er ikke sandt. Det er en gammel myte medicinalindustrien brugte i forbindelse med “Kemiske ubalancer i hjernen”…… Det er en løgn, og er heller aldrig bevist!"

Det er ikke løgn at adhd medicen får adhd diagnostiseret til at funger inden for normal ( og ja hvad er normalt ) området, og jov det er en kemisk ubalance i hjernen der giver diagnosen ADHD, vi kan simpelthen ikke kaper den store mængde af nerve impulser som bliver sendt mellem hjernens recptore pga. at vi har en ubalance i produktionen af dopamin ,som skal får de elektriske udladninger til at "hænge" fast på receptorne .
Jeg har en meget bedre hverdag og kan få det mest "normale" i en hverdag til at fungere, hvad jeg ikke har kunnet før, uden uvurderlig hjælp fra min hustru.
Jeg har haft en Diagnose i 6 år nu og har brugt ritalin hverdag siden,uden at der er sket skader på min hjerne.
Så STOP venligst hetzen mod os der virkelig får noget godt ud af medicinen *( hvorfor skal et godt liv altid gøres op i penge- Læs jeres penge og indtjenings grafer), og brug jeres energi for at stoppe misbrugernes misbrug, og accepter at der findes noget der hedder ADHD.
Der har altid været misbrug og vil altid være misbrug af medicin.
Det skal så tilføjes at medicin ALDRIG må stå alene, men følges op af samtale terapi adfærds udvikling altså kognitiv træning og et kik på det sociale i forbindelse med personer med mistanke om ADHD.
med venlig hilsen
Kim Wulff

Hej Kim :)

Selvfølgelig findes ADHD. Alt hvad der opfindes, findes jo ;o) Det er kun et spørgsmål om hvor meget værdi man lægger i diagnosen. ADHD er jo ikke naturens værk, men psykiaternes opfindelse eller mangel på samme... Man kan gøre hvad som helst til en diagnose, og så snart det kommer ud til folket bliver det mistolket til at være en sygdom, eller i hvert fald tolket som en varig tilstand.

Jeg fik selv diagnosen for 6 år siden (april 2004) og jeg har ikke symptomerne mere, fordi jeg ikke henlagde mig og klamrede mig til et diagnose og overlod ansvaret til en måske "fejl i hjernen". Jeg fandt at dårlige tanke og følelsesmæssige vaner var roden til problemerne.

Så ja ADHD findes, men kun så længe du selv tror på diagnosen som svaret på een lidelse/sygdom... ;o)

Nu taler du om hvad der er bevist og ikke bevist. ADHD er jo heller aldrig været bevist være en hjerneskade, eller for den sags skyld genetisk. Når man nu ikke ved om det kommer af opvækst eller værende genetisk, hvorfor vælger man så den værst tænkelige mulighed?? Handler det så ikke mere om trosbekendelser og overbevisning?

Charlotte Bjørn Poulsen

Kim, du er desværre et godt eksempel på at det er lykkedes medicinalindustrien, at bilde folk en løgn ind om kemiske ubalancer mm., og hvis du kan komme med et legalt videnskabeligt bevis, så er du klogere end dem som har bildt dig det ind......
Jeg vil lige indskyde, at jeg selvfølgelig tror på dine symptomer, men hvad de kommer af, er der delte meninger om, og det er jo klart eftersom vi alle er forskellige.....
Beviset på, at det er rigtigt hvad jeg siger, får du her, og læg mærke til, at det kommer fra deres egen mund...... Det panel du ser med forskellige "eksperter", er det selvsamme panel, som har opfundet ADHD-diagnosen, og mange andre diagnoser også......
Psykiaternes håndbog hedder DSM (Diagnostical and statistical Manual of Mental disorders). Det er den manual som psykiatere har udviklet, og det i tæt samarbejde med Medicinalindustrien(som disse psykiatere bliver godt betalt af).
Der sidder et lille antal psykiaterere hvert år og stemmer på de nye "Disorders", som så kommer i DSM'en, hvis der var overtal i håndsoprækninger. Herefter står den nye medicin klar på hylderne(Mærkeligt nok). Som regel et gammelt produkt med ny label(også mærkeligt nok).

http://www.youtube.com/watch?v=MKZXH7MOwjI&feature=related

Charlotte Bjørn Poulsen

Glemte at sige, at manden som kommentere i klippene hedder Dr. Fred A Baughman, og er Neurolog med speciale i "børnehjerner"......

Og her et lille citat fra A. Hitler:

Make the lie big,
make it simple,
keep saying it,
and eventually they will believe it.

RITALIN DOESN'T CORRECT BIOCHEMICAL IMBALANCES..... IT CAUSES THEM!

RITALIN CAUSES GROSS ABNORMALITIES IN BRAIN FUNCTION!.....Peter R. Breggin MD

Skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen, udtalte for nylig, at han ikke havde mødt et barn med en ADHD-diagnose, hvor der ikke også var en familieproblematik. Det er både modigt og kontroversielt sagt.

Jeg ved selvfølgelig godt at jeg har kastet mig ind i løvens hule.

Mit erfaringsgrundlag er personligt, idet jeg i familien 3 personer der er diagnosticeret med ADHD og som modtager behandling i varierende grad.
Jeg har selv prøvet præparater mod ADHD - de kan nemlig også bruges mod andre tilstande med nedsat koncentrationsevne, som f.eks. PTSD.

At man med ADHD kan fungere uden medicin som Mikkel forklarer er da givetvis rigtigt, idet der findes ADHD i varierende sværhedsgrad og typer, ligesom det for nogle voksne er således, at de i en vis udstrækning er vokset fra deres ADHD, idet de lærer at kompensere for det på forskellig vis.

Jeg googlede Ritalin og fandt en del oplysninger på Wikepedia - herunder at man fra sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der sker en overdiagnosticering af drenge inden for ADHD - mens der til gengæld for piger er en underdiagnosticering (de stille piger).
Pigerne debuterer nemlig oftest i puberteten - og ofte med et ordentligt brag, hvilket er en personlig erfaring.
Så som tingene ser ud i øjeblikket, er der nogle drenge der der "overdiagnosticerede", mens der for piger og voksne formentlig er tale og underdiagnosticering.

Der går masser af ubehandlede voksne som Mikkel rundt, og det er udmærket for dem - f.s.v. at de klarer sig så godt som Mikkel.
Samtidig er der dog masser af mennesker der har andre co-morbide lidelser, sammen med deres ADHD, helt op til 85% anslår man. Der er tale om bipolar lidelse, aspergers, borderline, osv.

Risikobetonet adfærd, øget risiko for stofmisbrug, øget risiko for kriminalitet og øget risiko for brudte parforhold er nogle af de særdeles ubehagelige risici der er forbundet med ADHD, også for voksne.

Men okay - hvis ADHD ikke findes - skal de så bare tage sig sammen???

Nu er udgangspunktet for artiklen, at medicinen bruges af personer, den ikke er skrevet ud til.
Er det så et problem der er større end det "sorte" forbrug af allehånde psykofarmaka, smertestillende og beroligende midler?

Jeg tror man kan konkludere, at enhver form for medicin kan misbruges - og bliver det.

Men det skal jo ikke forhindre samfundet i at fremstille og udlevere det til de mennesker, der har brug for den type medicin.
Alle former for medicin har bivirkninger - selv hovedpinepiller, og det er jo op til den enkelte at vurdere, om bivirkningerne overstiger den positive virkning af medicinen - og det er også derfor der findes andre præparater end Ritalin på markedet - lidt anderledes formuleret, og med andre eller færre bivirkninger.

Det er et valg der skal træffes når man er syg - og selv om man insinuerer at ADHD ikke findes, er det dog en tilstand der første gang er beskrevet i 1902.

Vi diskutere her Niels, fordi du er fastfrosset på symptomerne, og tager diagnosen som en forklaring på symptomerne. Derfor forstår du ikke essensen i det jeg siger, fordi du ser ADHD som een tilstand eller lidelse.

ADHD er efter min erfaring et symptom på manglende mestringsevne i et samspil med omgivelserne, hvilket gør det til en række symptomer der kan arbejdes på. Godtager man en diagnose, flytter man fokus fra det komplekse menneske og indordner sig teorien om den biologiske forklaring, og smider tilmed ansvaret fra sig. "Min ADHD gør at jeg reagerer sådan og sådan...."
Tror man at symptomerne er varige, forbliver de også varige... Der er RIGTIG mange penge i at bibeholde folk i den tro ved at markedsføre ADHD gennem læger og foreninger..... som sagt: if you cant sell the pill, then sell the ill! ;o)

Kan man få folk til at have lyst til det man vil have dem til at gøre eller tænke, har man en livstidskunde.... og da problematikken indebærer søgen efter behov og mening i livet, kan man nemt spille på disse strenge da vi har med let påvirkelige mennesker at gøre, fordi de er i dyb kaos. På den måde kan ideen om en diagnose opretholdes. Det er logik for burhøns....

Der er dog ingen tvivl om at disse folk har brug for hjælp, men vi må ikke tage ansvaret fra dem ved bare at stikke dem en diagnose og i mange tilfælde piller.

Artiklen her siger noget om de løgne markedsføringen af medicin og diagnoser fører med sig, for igen at opretholde ideen om een tilstand, som medicineres med netop deres produkt. Igen, man sælger diagnosen, ikke medicinen... Man virkeliggøre den, ved at påstå at ADHD er een tilstand som feks. Ritalin hjælper i mod. Hvilket det ikke gør. Det hjælper mod stress. så kan man så undre sig over hvorfor man aldrig har lavet forsøg med Ritalin i mere end 2 år... hvad er man så bange for....eller ved man måske allerede hvad konsekvenserne er....?

Du kan i øvrigt finde samtlige ADHD symptomer på stressforeningens hjemmeside ;o)

Charlotte Bjørn Poulsen

Alle og enhver kan gå ind til en psykiater og få sig diagnosen, hvis de vil...... Jeg gjorde det på en halv time...... ADHD hyper/impulsiv...... "Vil du have Ritalin"? Nej tak, sagde jeg...... "Du ved ikke hvad du går glip af", blev der så sagt......
At holde liv i alle de opfundne diagnoser du nævner, er ikke særlig smart..... Tænk på alle de børn, som ikke selv kan vælge, og som bliver fyldt med farlige stoffer......
Nederst kan du læse hvordan de nu vil diagnosticere BIPOLAR på baby'er inde i livmoderen!

Drugs just alters the brain. They never cure anything, and they often makes you a permanent patient, which is great for ”business”, and bad for patients.

Ca.42.000 dødsfald om året i USA pga. psykofarmaka.....

USA 2010:

Pregnant women are increasingly being targeted by screening campaigns, that can get them on to
psychiatric drugs!

1:6 pregnant women today are diagnosed for a depressive disorder, and most are put on Antidepressants, which means over half a million babies every year born/and unborn are exposed to chemical toxins, and now psychiatric researchers are trying ultrasound to supposedly diagnose Bipolar Disorder in babies still in their mothers womb.....

Charlotte Bjørn Poulsen

Nja, Charlotte - nu har de fleste psykiatere ca. 1 års ventetid, og du skal jo henvises af egen læge, så det kan alle og enhver ikke.

Da den ældste var 19 fik han tilbuddet om Ritalin, og da han spillede popsmart, og sagde "Nå, det er sådan nogle der kan sælges" lukkede receptblokken i med det samme.
Han har efterfølgende - ved større indsigt og modenhed - fået lejlighed til at anvende præparatet med gavnlig virkning.

Men at diskutere om diagnosen er korrekt fordi man ikke umiddelbart kan påvise fysiske metoder til at underbygge den, men alene må forholde sig til adfærdsmæssige karakteristika, der jo er sammenfaldende for ca. 2-3% af en befolkning, der i adskiller ADHD sig ikke væsentligt fra andre psykiatriske diagnoser.

Men de mennesker der bliver hjulpet af medicinen, er tilsyneladende ofre for et bedrag forstår jeg - og til det kan jeg kun sige, at Galebevægelsen er outdated.

Forståelsen af medicin som noget der kurerer, er en misforståelse - sammenlign blot med diabetes - medicinen kurerer ikke, men mindsker symptomer og frem for alt tillader de pågældende at leve et liv "så normalt som muligt". Det er faktisk det der tilstræbes, også med medicin mod ADHD.

Charlotte Bjørn Poulsen

Niels.....
Ved diabetes har du en reel sygdom, som kan bevises videnskabeligt, og du dør hvis du ikke får din medicin.....

Methylphenidat er farligt, og gør at du ikke mærker dig selv.... Du bliver til en zombie, nøjagtig som hvis du var cocainmisbruger!
Tænk at du prøver at godtgøre en stof som ødelægger millioner af børns hjerner, psyker og kroppe..... Sig mig har du slet ikke læst det link jeg satte ind om langtidsvirkningerne ved Methylphenidate.....

Jeg taler ikke om psykiaterens ventetid, men om hvor lang tid de nogle gange er om at stille diagnosen, og ved mig tog det en halv time, og den historie har jeg hørt fra mange andre..... Men det er jo også psykiaterens levebrød.....

Johannes Tell

Dette samfund har for længe været opslugt af at rette op på symptomer fremfor at kigge på årsagen til problemet, teknisk set kunne man kalde dette et symptom på et sygt samfund.

Et barn eller en ung som reagerer kraftigt på den stimulans han/hun får fra sine omgivelser, betegnes som syg, hvis denne ikke velformuleret formår at at pege på problemets kerne.
Og det er ikke alle, hverken børn eller voksne der formår at sætte ord på de følelser der får dem til at reagere.

Som behandler har jeg set alt fra børn til garvede Jægersoldater have store problemer, fordi det at tale om og lægge ord på hvad man egentligt føler specielt i drengenes/mændenes verden har været det helt store tabu i alt for mange år...
At vi "mænd" så har forsøgt at dominere kvinderne, med påstanden om at vi var de klogeste, gør at de i dag også sidder med symptomerne på tilbageholdte følelser.

Hvis vi "voksne" har en forventning om at et barn som bare har lyst til at være barn, skal sidde stille og lydigt på stolen, er min "dom" at det vist er de voksne der burde se sig selv i spejlet og spørge om årsagen til barnets symptomer mon ligger i deres "opdragelse".

Hvis vi antager at teorien om at vi er født frie ind i denne verden er korrekt, kan man ligeledes antage at når denne ret bliver indraget af "myndigheder" kommer der en reaktion, som kan være alt fra at være voldsom til helt at give op.

Hvis vi som personer ikke magter vores følelser og lægger låg på os selv, bare for at virke normale, kommer dette før eller siden i udbrud... og hvad enten vi kalder dette ADHD, BIPOLAR, PTSD eller hvad man nu finder på at kalde menneskets brede spektre af opdæmmede følelser, er den eneste naturlige vej at få sat ord på disse traumer (da vi efterhånden kun lever i vores intellekt):

JA, en hovedpinepille er godt til at tage symptomet her og nu, men løser intet i det lange løb.

Hvis vi lærte at tage ansvaret for os selv og de børn vi er værger for, ville vi ikke stå med denne problematik.... Åben munden, tal og hvis ungen ikke kan sætte ord på det, så stik dem en vokal....

Det samme gælder de traumatiserende soldater, der gennem deres job, har været tvunget til at gøre ting der strider imod det at være et "normalt" menneske....

Men i stedet for evigt at pege fingre af alt det der ikke virker, kunne jeg/vi vælge at være en del af løsningen. Jeg kan kun tale for mig, og jeg holder altid døren åben for dem der står i "problemer".

Her er både vokaler til børn og dem der gik i krig...
Drop pillen og tag ansvar for dit eget liv. jeg/vi er her til at støtte dig hele vejen hjem.

Johannes Tell

Efter lige at få iltet hjernen og strukket benene, kan jeg undre mig over at vi står med denne problematik.

Læger, der efter at have svoret læge-eden og stadig giver medicin der kun undertrykker symptomerne og ikke helbreder, giver medicin hvor det eneste de ved om den er hvad fabrikanten selv skriver....

Måske skulle vi tage systemet op til genovervejelse, da dette jo i ordets bogstavelige forstand er kvaksalveri..

Jeg ved dette er grove ord, og jeg ved at mange læger og andre i denne branche gør alt hvad der står i deres magt til at få deres medmennesker tilbage på sporet... Et sundt sind i en sundt krop"

Men når Pharma lobbyen betaler svimlende summer til de læger der vil tale deres sag, om denne er sand eller ej. Gør at den sunde fornuft kæmper imod en stor og ofte grådig industri.
Et kompleks som egentligt ikke har interesse i at vi er raske, men hvis aktionærer kun ser på den profit der er at tjene....

Så tjener vores læger os, eller tjener de bare kassen?

I denne sag er der mange spørgsmål, og nok lige så mange løsninger....

Så en opfordring til at se problemet, ret det, eller find en ny løsning som tjener alles bedste...

Johannes Tell

Mener du i fuldt alvor, at du ved samtaleterapi kan helbrede PTSD uden nogen form for medicinsk behandling?

Johannes Tell

Niels... PTSD er noget der sker i sindet, og den letteste adgang til sindet er sproget.

PTSD er jo egentlig bare et mærkat, for at der engang skete noget i personens liv som ikke blev bearbejdet og nu blusser op som "stress".

Har selv prøvet en omgang PTSD, et års tid efter min brors selvmord og kan stadig grine lidt over de "fagpersoner" der foreslog kemi-cocktails til at dæmpe mine symptomer...

Ingen pille i verden kan lave om på hvad der skete og ingen pille kan lave om på at jeg var meget ked af at miste en ven/bror.

Men hvordan vi vælger at tolke hvad der skete og de følelser der der bundet til denne hændelse, kan ændres, hvis personen er åben for at ændre dette.

PTSD er og har aldrig været en sygdom, men en kraftig reaktion på noget der skete i vores liv.

Nu blev jeg selv opdraget i "drenge græder ikke", men det var faktisk en tudetur, der vaskede sorgen ud af øjnene, så jeg klart kunne se hvorfor jeg var ked af det og klart kunne se at den gave min broder gav mig, var motivationen til at gennemføre en fuldtids uddannelse inden for terapi, samtidigt med at have et 37+ timers job til at betale for denne.

Livets skole kommer nogen gange med høj pris for vores enkelte lektioner, vi har det frie valg til at lære noget af det og de frie valg til at drukne vores smerter og sorger i alkohol, sukker, narko og lovlig narko (medicin)....

Ja jeg mener i fulde alvor at jeg kan "helbrede" PTSD og for den sags skyld ADHD uden brug af andet kemi end det vi allerede indeholder...

Jeg er endda så flabet og selvsikker, at hvis mine "kunder" ikke er tilfreds med varen, står det dem frit om de vil vælge at betale eller ej...

For hvor kompetent jeg end måtte være til at navigere i sindets mørke kroge, kan jeg ikke hjælpe den der finder det mere vigtigt at holde fast i sin "identitet", ved at klamre sig til gamle lidelseshistorier. Man skal give slip for at komme videre, men det er desværre ikke alle der tør.

Livet er en opdagelses-rejse mellem fødsel og død, og vi har det frie valg om at klamre os til vores gamle historier.

Så hvis du er åben for en guidet tur, så skriv til:
johannes@krop-sind-sjael.dk
eller find mig på Facebook....

Du vil altid være velkommen og døren står altid åben... i begge retninger.

Rune Jacobsen

Hah, det skal du jo sige Johannes -- du sælger jo selv den "service" du reklamerer for.

Sjovt at en ting gælder når det er medicinalindustrien, og en anden ting når det er en person uddannet "indenfor Coaching/samtale terapi, akupunktur, Shiatsu og healing".

"Pusherregnskabet taler for sig selv" - Bill Atkins

"Men det er jo også psykiaterens levebrød….." - Charlotte Bjørn Poulsen

...og hvor fanden kom det citat af Hitler fra? Jeg synes der mangler en reference på det. Nåja, den er der nok ikke fordi at det ikke var Hitler der sagde det.

Johannes Tell

Rune.... Teknisk set kunne jeg jo bare have fortsat med at tjene kassen på folks IT problemer, men et par ture gennem "systemet" gjorde mig så pissed at jeg åbnede og læste bogen selv.

Og hvis jeg som menneske ved hvordan jeg forholdsvist simpelt kan løse nogle knuder for andre, ville det jo være en skam at holde det for mig selv....

Og i forhold til medicinal-industriens produkter er langtidsvirkningen af bla. akupunktur testet gennem 2200 år.

Dit liv er dit ansvar og hvis du føler at mine løfter holder mindre luft end medicinal-industriens, kommer mine i det mindste med garantien om at du får pengene retur hvis du hellere vil en anden vej.

Og hvis du have taget dig tiden til at undersøge hvem jeg, ville du vide at størstedelen af min tid bliver doneret åbent, frit og gratis, til at rykke denne verden ud af den idioti og blind tiltro til købmændendes lokkende reklamer om den lette løsning.... Spis en pille og alle dine problemer er væk.... I mine øjne skal man være ret naiv for at tro andet end placebo kan holde dette løfte.
Og det er i det mindste klinisk bevist.....

Enhver idiot kan med lethed pege fingre af andre....
Men der er langt mellem dem der har konstruktive forslag, og længere mellem dem med løsninger.

Måske DU har en bedre ide til at informere om at der faktisk er noget der virker?

Johannes Tell

Jeg er enig med dig i at enkeltstående årsager til PTSD kan behandles ved samtaleterapi.
Enkeltstående tilfælde - er netop som du beskriver det du oplevede ved din broders død.

Imidlertid er der nogle - som f.eks. soldater og politifolk - der har striber af oplevelser i så tæt rækkefølge, at det medfører kronisk PTSD.

Disse episoder kan ikke "aflæres" ved terapi, og i disse tilfælde er medicinalindustriens produkter årsagen til at man overhovedet overlever, idet det rent faktisk kan lade sig gøre at blive - ikke rask - men symptomfri, i den udstrækning man også i det daglige undgår stressfyldte situationer.

Men tak for tilbuddet;-)

Johannes Tell

Niels.... Et kronisk traume? hvad er det andet end et mareridt man ikke kan slippe?
Mine erfaringer gennem dialog med en PTSD-ramt ex-Jægersoldat med mange ar på sjælen, handler det oftest om at af-programmere frygten for XXX, skabe tilliden til mennesket igen... for først dér er "de" klar til den dialog der skal få dem videre her i livet....

JA, politifolk, soldater og dem i sundheds-sektoren der ser resultatet af mennesketes afstumpede handlinger, kan være hårde nødder at få hul på.
Det samme gælder toturofre, incest- og voldtægts-ofre, og mange af de ADHD'ere....
Groft og overfladisk set handler det om mistet tillid, enten til sig selv eller alle de andre....

For hvis "psykologer" og behandlere, fremstår som forhørsledere eller overskrider deres grænser uden den respekt de fortjener... Sender dette personen fluks til bage i forhørs-lokalet og i visse tilfælde også angsten om hvad de har oplevet efter dette "rum"

Alt er enkeltstående tilfælde, et er mit og andet er "dit".... Derfor er det kun for nemheden skyld at alt dette smides i samme spand.. med små letlæselige mærkater.

Du er et enestående væsen og det du har set med egne øjne er ligeledes unikt....
Og når vi lærer det som behandlere, har vi muligheden for at hjælpe andre med at heale deres traumer.....

PTSD, er bare en af de mareridt hvor udgangen er svær at finde... Men at dope sig selv bevidstløs er vist ikke den holdbare løsning.

Vores moderne historie er et orgie i vold og overgreb, hvilket virker sygt for en race der mener sig selv de klogeste her på jorden. At se lemlæstede og smadrede kroppe, vil give de fleste
mareridt om natten. Men at være tvunget til at se det, bare fordi det er ens job, tolker jeg som et overgreb på alt det gode i os.

Men hvis "krigens" ofre, er det skal til for at mennesket ændre adfærd, døde de i det mindste ikke forgæves... hvilket ville være spild af liv.

Men alle med traumer har to veje ud, den lette hvor der fokuseres på muligheder, eller forhindrings-banen hvor der fokuseres på "det er svært" og "det er umuligt"....

Sindet er en flygtig sag, og hvis du mener det er umuligt, kan du umuligt komme videre....

Tro kan flytte bjerge, men tror du det umuligt kan flyttes, rykker det sig aldrig en tomme....

Tro hvad du vil, og vær velkommen til en guidet tour.

At vente på at der bliver udgivet et værk om sindets snørklende veje og bevis for at noget virker....
Handler stadig om tillid til at bogen forfatter kan andet end at skrive flot.

Og når Shamaner har arbejdet i dette felt mere eller mindre succesfuldt de sidste 25000 år, må der jo være noget om det, siden vi stadig er nogen der vælger at gå den vej.

Charlotte Bjørn Poulsen

Rune...... Du skriver til mig:
"og hvor fanden kom det citat af Hitler fra? Jeg synes der mangler en reference på det. Nåja, den er der nok ikke fordi at det ikke var Hitler der sagde det."

Hvis du nu havde været lidt smart, og googlet citatet inden du kommer med denne påstand, havde du ikke spildt min tid, men derimod fået 280.000 resultater på søgningen, hvoraf Hitler bliver nævnt i de fleste.... Her har du et af dem:

http://www.nutquote.com/quote/Adolf_Hitler

Mvh Charlotte

Charlotte Bjørn Poulsen

Niels..... Min far var tysk soldat i 2. Verdenskrig. Han er idag 85 år sund og rask. Han var bl.a i østfronten og i fangelejre, og har nok oplevet langt værre ting end dem du snakker om..... Han og millioner andre i menneskets historie overlevede uden psykopharmaka, så hvordan er det pludselig blevet til at man ikke kan overleve uden? Ved du hvor mange som bliver syge, voldelige og afhængige af stoffet. Du kan faktisk få det meget værre af stofferne. Det siger sgu da sig selv, at man ikke skal proppe kemiske stoffer ind i sin krop, og ødelægge de kemiske balancer..... Du får et link her:
http://www.ssristories.com/

Der findes naturlige uskadelige måder som kan hjælpe selvfølgelig.

Klart han skulle have haft psykologisk hjælp, men det har han heller ikke fået.....men han overlevede...

Johannes Tell

Der er så meget jeg ville skrive i denne trange box, men en artikel i en anden artikel's kommentarer er vist at gå over stregen....

Så ud af kassen, hvis du ønsker at se de tanker der blev sat i gang her på siden ;)
http://krop-sind-sjael.dk/?p=69

næste artikel kommer til at indeholde hvordan man lige bliver testet "positiv" eller "negativ" med alle disse små "profil" mærkater...

Lise Østerberg Bahr

jo, og hvad stresses folk af,

Mangel på viden om penge, pengeforbrug, priser på varer, kost og drikke, kultur, sociokultur, hvad forventer samfundet af mig fører til stress ved ledighed el. angst for ledighed /ståpladsen i livet.

Kulturen i DK har i 30 år været, hvis man er lidt dårlig, tag en hovedpinepille - der bliver til en lidt stærkere pille - der bliver til ....

Hvem advarer familierne om stress og uro i dette brug, forbrug og smid væk samfund ??

Ved skolerne uddeles pjecer om ADHD-medicin (hvorfor) det er jo reklame. Står der også folk og (gratis) fortæller om det "gode liv" - som industrien jo ikke tjener så mange penge på ?

Hvem bestemmer hvor kloge og vidende befolkningen MÅ blive - Det gør I selv, men det er jo politikerne der bestemmer - laver love, regler, og styrer samt kontrollerer disse.

Hvem lobbier hos politikerne ? . Det gør de der har interesse i at fremme forskning og videnskab, samt indtjene på produkter. (godt nok) men ikke hvis det misbruges blandt den uvidende del af befolkningen.

HVEM beskytter den uvidendel del af befolkningen -
Hvem lobier lige for dem - Jo, det gør organisationer, der er afhængige af midler fra politikerne til at oprette deres organisation.

Og de samme politikere der styrer hvem der skal uddannes og blive klogere, (hvis de ikke selv eller deres familier styrer el (kan) styre deres liv).

DET ER SKRUEN UDEN ENDE.

Hvis folk mangler viden og indsigt:

Uddannelse
Opgradering i viden, efteruddannelse
Ledighed på af do. el. blot ledighed pga mangel af arbejdspladser.
stress pga. økonomi, familien skal jo leve
stress via kontrollerende systemer ved ledighed
stress idet man kan se sig selv løbe rund i små små bitte cirkler - snurretopbevægelse

osv.osv.

Det er vist længe siden politikerne har sunget denne sang af :
B. S. Ingemann,
og melodi: J. P. E. Hartmann:
I sne står urt og busk i skjul:
og læg mærke til at de tre vers begynder med GIV TID - hvis man ikke giver tid - når man ikke at se og opeve scenariet beskrevet i sangen !!

Hanne Christensen

I de sidste femten år har jeg ikke været syg. Tager dagligt 6-7 vitamin/mineral etc. Skifter ml. flere.

Har måttet gå til læge TO gange . Først for en henvisning til en fodlæge - tog 30 sekunder - men så startede et sandt bombardement af spørgsmål. Jeg skulle have blodfortyndende medicin, -sagde endvidere jeg havde for højt blodtryk og skulle også have piller mod det (resten af livet selvfølgelig) OG så tog lægen blodprøve mod kolesterol - og selvfølgelig meddelte han mig senere, at jeg skulle have kolestorolnedsættende medicin - bla bla bla.

Har selvfølgelig revet recepterne i stykker - det er fem år siden. Næste gang til læge - var blevet bidt af et kryb (flåt måske) Fik taget blodprøver osv. og ved gud lægen fremturede igen med diverse pilletilbud.........
Gøre en lang historie kort - har aldrig taget skidtet og gør det heller ikke.
Man skal helst medicineres fra vugge til grav, det er big Pharmas agenda - og lægen opretholder den agenda.

Lise Østerberg Bahr

Hanne Christensen.

Ja, og lægen skal da også have et job, men ikke være med til gøre folk syge, eller holde dem i sygesystemet, med en "knibtangsøvelse" eller finde alle de sygdomme de endnu ikke lider af.... selv om de jo også skal leve (lægen altså)...

Samfundet er blevet værdibaseret på falske præmisser.

DET må og skal ændres - så folk kan få lov at leve deres liv - ikke påduttes vitaminiserede færdigretter med videre. STATEN er jo en REN BARNEPIGE for alle, man bliver patientgjort netop FRA VUGGE TIL GRAV.

Lise Østerberg Bahr

Niels Mosbak.

Der findes stadig mange mennesker der IKKE er afhængige af disse stoffer, der ikke bør eller skal normaliseres, heller ikke deres børn, der måske er lidt mere urolige end de selv har været, og derfor stiller spørgsmål til sig selv om, OM DE måske skulle være syge, nulægen er inde på emnet, eller do spørgsmål, men jeg fors tår godt de, der bliver angste for ikke mere at kunne få dem som slik fra vupti-maskinen, der der spytter et lille stykke slik ud når mor og far har fyldt enmønt i plastikboblen der spytter små tyggegummi og slik ud, (ved ikke hvad den kaldes) ved siden af BR legetøj eller hvor de ellers anbringes af blikfangsmæssige årsager - som mor og far i godt humør, ikke kan lade være med at lade børn få.... det næste de skal have er.... og derfra tilnæste ting de skal have ....ja ønsket vokser jo med alderen .

Hanne Christensen

Lise Østerberg Bahr

Nu tester man fireårige for kolesterol......

Big Pharma har en superb allieret i medierne - der med overlæg og i aftalte doser bombaderer os med medicinens lyksaligheder, og skræmmer os med diverse meget farlige og pandemiske
svin(d)e(l) influenzaer.

Lise Østerberg Bahr

Hanne Christensen.

Hvor er politikerne i dette scenarium ??

Hvor går græsen for den slags - nå nej, der ER jo ikke nogen grænse at få øje på !

Sørgerligt sørgerligt !

Hanne Christensen

Politikerne - ha , de følger big pharma og hvad der står i ekstrabladet osv.

Men der er hundretusinder (det tavse flertal) der HANDLER.
Men vi er for mange at betragte som spedalske.

Lise Østerberg Bahr

Big kan man i hvert fald kalde dem - næsten ligesom PINOCCHIO oplever hos møbelsnedkeren (en anden slags opfinder) WERNER BRUUN - stakkels PINODOCHIO der må danse i hans styretråde, og ikke kan få lov at lave sine egne "dansetrin", hvor han føler friheden ! selv om han snor sig nok så meget, kan han ikke slippe ud/fri af dukkeførerens klamme hånd.

Underligt nok, at VITAMINPILLER faktisk ligner PINOCCHIOKUGLER.... og kugler støber man jo på samme må i medicinalindustrien.... med sukkerovertræk i fleste tilfælde endda !

Lise Østerberg Bahr

HØRER lørdag eftermiddag 10. december ca. kl. 15.15 en udsendelse og et foredrag- minsanten igen en REKLAME for ADHD I radioen 7/24.... FORKASTELIGT hvor psykiateren Marianne Breds Geoffroy - får lov at REKLAMERE F O R ADHD DIAGNOSEN, SAMT MEDICINEN :::: igen 17.000 udiagnostiserede tilfælde. (der skal have medicin medicin medicin med det samme !!)

LÆS: nævnte Artikel på ca. 48 sider: FRA:

Medborgernes Menneskerettighedskommissions Internationale Afdelings artikel: OG MELD kendskab til overgreb - evt. pr. mail:

m.m.k.@inet.uni2.dk

eller CCHR International i Los Angeles:

humanrights@cchr.org

Artiklen handler bl.a. om kendte mennesker der har lidt og er døde som følge af dette misbrug fra Psykiatriens side:

Se også hvad der står omkring HOLOCOST - Magt- og misbrugsforsøg med dyr og ikke mindst MENNESKER om udrydelse af mennesker - (electrochock) - behandlinger - DEEP SLEEP forsøg, og ikke mindst mennesker, der bliver "udset til" ikke at være som andre: 48 sider s uhyggelig læsning - om magtmisbrug fra PSYKIATRIENS SIDE: Med mange dødsfald og ødelagte liv til følge siden år 1900 - tallet - NAZISME /Filmindustriens (MGB)s ønske om at få
FREUD til at medvirke - døde kunstnere og andre kendte der blev afhængig af stofferne m.v.
navne som Hugo Münsterberg.
Samuel Goldwyn fra Metro-Goldwyn og Sigmund Freud, Karl Menninger der fik filmindustrien til at finansiere sin egen bevægelse og skjulte dagsorden.
Nazi-psykiatere skrev en serie manuskripter - senre kendt som "Dræber filmene" - og brugte den tyske filmindustri til at udbrede deres falske og destruktive racehygiejneteorier.

Læs her om de adskille kendte kunstnere der har været ofre for dette SPIND/LØGN.

Judy Garland / Marelyn Monroe, Brian Wilson fra The Beach Boys, Jimmy Hendrix, Kurt Cobain (også offer for PSYKIATRISK ""HJÆLP"" !!

senere også klamanser bl.a. denne:

"PSYKIATERE KENDER FORBINDELSEN MELLEM PSYKIATRISKE STOFFER, VOLD OG SELVMOMD.

MEN PRAKSISSEN MED AT ORDINERE DISSE STOFFER ER TYDELIGVIS FOR FOR EN FORRETNING OG ALT FOR LUKRATIV TIL AT STOPPE - BARE FOR AT BESKYTTE ELLER REDDE LIV".

http:://www.mmk.info/booklet/kunstnere.pdf

og få selv synfor sagen.

VÆR MED TIL AT STOPPE DETTE - før det er for sent.

Lise Østerberg Bahr

På dette område, fremmer GENTAGELSE i hvert fald ikke FORSTÅELSEN !

Vi har ikke brug for GENTAGELSE AF DISSE PROJEKTER !

Bill Atkins Abonnent siger:
Stigning
1998-2006: 2.360% (Kilde BUPL)

Det kræver åbenbart en masse piller at ha en såkaldt borgerlig regering. ;-)
Men der kan dog læses flere resultater, bl.a. har vi fået en sær "aktivistisk" udenrigspolitik, ligesom flere politikere virker sært "forvirrede".

Det er dét jeg altid har sagt: Hellere beruset end forvirret.