Læserbrev

Nu skal AMU-succes ødelægges

Vækst bør være øverste punkt på dagsordnen i de kommende år, hvis vi vil bevare og finansiere vores velfærdssamfund
Debat
6. november 2010
Regeringens finanslovforslag lægger op til at skære drastisk på AMU-uddannelserne. Det vil svække kvaliteten af den danske arbejdsstyrke.

Regeringens finanslovforslag lægger op til at skære drastisk på AMU-uddannelserne. Det vil svække kvaliteten af den danske arbejdsstyrke.

Niels Ahlman Olesen

Det danske efteruddannelsessystem beundres verden over for sin effektivtet, målrettethed og fleksibilitet. Og den internationale interesse er særdeles velbegrundet. I mere end 50 år har uddannelsesinstitutionerne i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter formået at flytte millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere.

Systemet har med andre ord været en årelang og betydelig succes. Det er lykkedes at skabe et dynamisk og konkurrencedygtigt arbejdsmarked, der i europæisk sammenhæng i sjælden grad har været omstillings- og forandringsparat. Ikke mindst har man formået at kompetenceløfte og videreuddanne til nye jobs, når de gamle forsvandt.

Halv milliard væk

I år fejrer vi så 50-året for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) - en af den danske fleksicuritymodels grundpiller og væsentligste forudsætninger. Og netop her i jubilæumsåret lægger regeringen op til en reduktion på ikke mindre end en halv milliard kroner ud af en samlet udgift på 1,5 milliarder kroner. Altså en reduktion på hele 33 pct.

Hertil skal lægges yderligere besparelser som området udsættes for i 2011 og 2012. Besparelserne må betegnes som et drastisk skridt. Aktiviteten på efteruddannelsesområdet var allerede faretruende lav under højkonjunkturen frem til 2007/08. Med regeringens udmeldte forventninger i forslaget til finanslov for 2011 kommer den endnu længere ned end i årene 2006-2008. Vi taler om et aktivitetsfald på hele 43 pct. i forhold til 2008, 51 pct. i forhold til 2009 og 31 pct. i forhold til 2010. Og det i en tid, hvor der er brug for, at vi udnytter krisen til at efter- og videreuddanne den danske arbejdsstyrke.

At der er behov for at give arbejdsstyrken et kompetenceløft understreges af mange dystre fremskrivninger for arbejdsmarkedet. Det er nemlig efterhånden et faktum, at vi om 10 år kommer til at mangle 100.000 faglærte på arbejdsmarkedet, mens der vil være 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. Den udvikling vil i øvrigt blive forstærket af, at finanskrisen er med til at udrydde en lang række ufaglærte jobs.

En veluddannet faglært arbejdsstyrke er med til at understøtte, kvalificere og udvikle det danske arbejdsmarked. Faglærte er vigtig arbejdskraft for både produktions - og vidensvirksomheder. En stor faglært arbejdsstyrke kan producere og skabe værdi af den type, der skaber flere jobs og mere vækst. Og lige netop vækst bør være øverste punkt på dagsordnen i de kommende år, hvis vi vil bevare og finansiere vores velfærdssamfund. Investeringer i arbejdsstyrkens kompetenceniveau er derfor også en investering i vækst i det danske samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Sarpsborg

Jeg er helt enig i at vi havde et fantastisk uddannelsessystem.

Problemet er at erhvervslivet nu efterspørger BILLIG arbejdskraft, og den kan de ikke få hvis medarbejdere er belastet af en masse lønkvalificerende uddannelse.

Der har aldrig rigtigt været konkret dækning for den påstand at uddannelse er en investering, hverken for den enkelte, for virksomheden eller for samfundet.

Vi er snarere overuddannede, med hvad deraf følgende mangler i effektivitet og produktivitet og for høje forventninger.

I en tid hvor velfærdssamfundet bliver vendt på hovedet, og Regeringen satser på de rigeste i civilsamfundet til at drive hjulene, og samtidigt forbereder minimalstaten, så giver det ingen mening længere at have uddannelser der uddanner til jobs i det offentlige. Vi er jo nærmest på vej væk fra demokrati, som vi kender det, så al "dannelse" bliver jo så også overflødig.

Virksomhederne må selv til at finansiere medarbejdernes kompetenceudvikling, og så er det bedste bud for AMU at finde en række sponsorer.

Ansæt en fundraiser inden det er for sént!

Vi er med andre ord mere end nødt til at få en regering, der prioriterer anderledes. Vil S-SF gøre det?
Hva' Villy og Helle? Vil I prioritere anderledes?

Tak for et velgørende kynisk blik, Magne Kolstad - må det blive en gammel løgn!