Læsetid 5 min.

Bæredygtighed starter hos den enkelte

Ligegyldigt om verdens magthavere kan finde fælles foldslag på COP16 eller ej, er ét sikkert: Vi kommer ikke tættere på et bæredygtigt samfund, før befolkningen indstiller sig på at leve mere bæredygtigt...
Vi beh©™ver ikke alle blive som DR2°Øs bonder©™v. Men den b©°re°©dygtige adf©°rd skal styrkes.

Vi beh©™ver ikke alle blive som DR2°Øs bonder©™v. Men den b©°re°©dygtige adf©°rd skal styrkes.

Martin Dam Kristensen
29. november 2010

Ligegyldigt om verdens magthavere kan finde fælles foldslag på COP16 eller ej, er ét sikkert: Vi kommer ikke tættere på et bæredygtigt samfund, før befolkningen indstiller sig på at leve mere bæredygtigt. Forkromede aftaler og tårnhøje ambitioner kommer først naturen til gode, når de omsættes til handling i den enkeltes hverdag.

Men hvor starter omstillingen? Og hvordan lærer vi at leve bæredygtigt? Svaret er uddannelse, opbygning af handlekompetence og en stor folkeoplysningsindsats! Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling - fordi holdninger og handlinger udspringer af værdier og viden, og det henter vi netop gennem uddannelse.

Det er ikke nyt. Faktisk har det været visionen siden Rio-topmødet for Miljø og Udvikling i 1992, hvor begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) blev indskrevet i Agenda 21-deklarationen, slutdokumentet fra konferencen. Som en udløber af FN Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002 blev FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) vedtaget - der var ganske enkelt ikke kommet ordentlig gang i processen for UBU siden Rio-topmødet i 1992.

I 2009 afholdt FN et verdensmøde for UBU i Bonn for at markere, at vi nu var halvvejs i tiåret. Et resultat fra mødet var
Bonn Deklaration, der er et opråb til verdenssamfundet og de politiske niveauer om at handle for UBU-området.

Hænderne i skødet

Der har altså løbende været opfordringer til at komme i gang, men reelt er der sket forbløffende lidt - det gælder også i Danmark.

Vi har ganske vist tilsluttet os tiåret, bl.a. ved at bakke op om UNECEs (FN's økonomiske kommission for Europa) strategi for UBU fra 2005. Og i slutningen af 2008 fremlagde regeringen da også en dansk strategi for tiåret. Men mens det ikke har skortet på store ord, har det hidtil været småt med konkrete initiativer.

Der er heller ikke sat ret mange midler af til indsatsen. Ud over fem millioner kroner i tre år til oprettelsen af et fagligt netværk og videnscenter - et såkaldt dansk Regional Centre of Expertice on Education for Sustainable Development - har der i Undervisningsministeriet kun været få midler til indsatsen. De er bl.a. blevet brugt til at udgive en pjece og til at oprette en web-portal for tiåret, samt at afholde et årligt dialogmøde og en mindre konference om UBU. Initiativer, der langt fra er nok til at gøre befolkningens adfærd bæredygtig.

Tid til handling

Det må der laves om på! Danmark har brug for handling og politisk ejerskab på UBU-området. Derfor har 92-gruppen - et netværk af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer - udarbejdet syv anbefalinger om UBU, til regeringen og Folketinget. Målet er at sikre en alvorlig opprioritering af den danske indsats i forbindelse med tiåret. Det er nu, der skal skabes en politisk forankring, vilje, interesse og debat om UBU, hvis vi skal undgå at komme tættere på en ødelæggende klimakrise med store temperaturstigninger til fare for vores arts overlevelse. Vores konkrete råd til politikerne lyder således:

•Lancér en national handlingsplan nu! UBU skal tages alvorligt, og de vedtagne mål må udbygges og konkretiseres i en implementerings- og handlingsplan. I den forbindelse bør indsatsen gøres bredere og mere ambitiøs end den nuværende strategi fra 2008. F.eks. kunne det være en idé at genetablere det tværministerielle udvalg, med ca. ti ministerier. Det eksisterede i begyndelsen af tiåret, men har ikke været aktivt i lang tid. I den nuværende strategi tales der kun om samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis UBU indsatsen skal bredt ud.

•Staten skal gå foran! Undervisningen på alle offentlige uddannelsesinstitutioner skal omfatte bæredygtighed i teori og praksis. Og det er indlysende, at institutionernes drift er en del af dette. Det betyder ikke, at alle skoler skal have et jordvarmeanlæg, men de bør alle have en plan for, hvordan de kan blive en bæredygtig faktor i samfundet. Der er frit valg og metodefrihed her. Men det vil da f.eks. være indlysende at oprette økologiske kantiner. Fødevareproblematikken er en stor faktor i bæredygtighedsspørgsmålet.

•Bæredygtig udvikling er god økonomi - sæt penge af! De kommende årtier skal Danmark leve af at være førende på bæredygtig udvikling. En sådan satsning kræver viden og forståelse. Bevillinger til UBU skal derfor opfattes som en nødvendig investering. Og her bør vi tænke stort. Når vi planlægge motorveje, er vi parate til at satse milliarder af kroner. Samme investeringsparathed bør udvises, når det gælder om at omlægge uddannelsessystemet, bygge og renovere bæredygtigt, efteruddanne lærere og personale samt udvikle pædagogikken!

Enhver forandringsproces kræver ekstra midler! Der bør f.eks. etableres en udviklingsfond, som kan støtte og styrke udvikling af uddannelserne. Dette bør ske i samarbejde med erhvervslivet, der må indtænke UBU i al innovation og efteruddannelse. Før VKO-regeringen havde Danmark Den Grønne Fond, med årligt 50 millioner kroner til det folkeoplysende og udviklende arbejde for bæredygtig udvikling. Den slags initiativer skal vi tilbage til.

•Skab et folkeoplysningsprogram for bæredygtig udvikling! Der er brug for en bred folkeoplysende og involverende indsats, hvis vi skal imødegå de globale udfordringer (klimakrise etc.) og omstille Danmark. Indsatsen bør inkludere alle folkeoplysende instanser lige fra folkehøjskoler, oplysningsforbund til statslige folkeoplysende tiltag osv. Et mål kunne være, at uddannelsesinstitutioner skal gå i spidsen og vise såvel andre institutioner som lokalsamfundet og hele landet, hvordan man handler bæredygtighed i praksis.

Se ud over grænsen

Udfordringen med at give den enkelte kompetence til at handle bæredygtigt begrænser sig ikke til Danmark. Udfordringen er global. Det bør den danske indsats afspejle ved at:

• fremme UBU-uddannelse for alle - på hele kloden! Især i den tredje verden har uddannelse ofte trange kår. Og selvom fem millioner danskere opdrages til bæredygtighed, hjælper det ikke meget, hvis Afrikas befolkning bevæger sig i den modsatte retning. Derfor må vi støtte og udvikle UBU-uddannelse for alle.

• styrke det nordiske samarbejde! De nordiske lande kan nå langt ved at udveksle erfaringer og udfordre hinanden på mål og ambitioner. Vores nordiske folkeoplysnings- og uddannelsestradition giver os en god udgangsposition, som vi bør udnytte til fulde.

• huske, at FN-tiåret kun er en start! Mange ser UBU-tiåret som en tidsbegrænset størrelse. Men tiåret er kun et startskud til en udvikling, der skal fortsætte langt ud i fremtiden. Derfor må regeringen bidrage til, at de forskellige aktører og institutioner definerer deres ambitioner og mål og etablerer de nødvendige netværk, så erfaringer kan udveksles og deles.

UBU er kort sagt et livslangt læringsforløb, som skal integreres på alle uddannelsesniveauer. Integrationen forudsætter bl.a., at værdigrundlag, lærerplaner og lærekompetencer tilpasses bæredygtighedsprincipperne.

Derudover skal ngo'ernes rolle anerkendes og støttes, for bæredygtig udvikling skal også fremmes gennem uformel uddannelse. UNECE-strategien slår fast, at der er behov for en koordinationsmekanisme på statsniveau, at regeringen aktivt skal være med til at fremme implementeringen af strategien, og at der skal sikres tilstrækkeligt med finansielle midler hertil. Regeringen har som nævnt tilsluttet sig strategien, nu skal den implementeres. Bolden er nu givet op (igen) til regering og resten af Folketinget. Vi efterlyser (og mangler) fra alle partier konkrete politikker og visioner for UBU! Hvem griber bolden først?

Lars Myrthu-Nielsen er sekretariatsleder i Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, der er medlem af 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling

De syv anbefalinger for UBU blev præsenteret ved en halvvejskonference for FN-tiåret på Christiansborg 10. november. De kan hentes i på www.ubu10.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maria Francisca Torrezão
Maria Francisca Torrezão

Kære Lars Myrthu-Nielsen

Tak for denne kronik, som fint supplerer Ejvind Larsens Frie Ord ”Copenhagen 2009 Cop. 2010” http://www.information.dk/250943

”Hvem griber bolden”? spørger du. Ingen er jeg bange for… Derfor synes jeg, at du m.fl. skal overveje at arbejde målrettet på at få stiftet et (bæredygtigheds)parti; et parti som for alvor kan sætte bæredygtighed på dagsordenen inde på Christiansborg.
Jeg er sikker på mange vil hilse sådant et parti hjertelig velkommen.
Vi har talt om alt det her længe. Nu skal der handles!

Brugerbillede for Frederik Hougaard
Frederik Hougaard

Fint nok, at nogle tør snakke om et personligt ansvar her.....så vi ikke blot kan fralægge os ansvaret.

Det korte af det lange er bare, at mange (kan ikke selv sige mig fri), bare ikke gider at gå og tænke i bæredygtighed hele tiden ---ikke at den holdning er voldsomt flatterende ---- magter bare ikke flere rigtige meninger fra lle Kloge Aage'rne om, hvordan vi skal leve vores liv !

Brugerbillede for Lars Myrthu-Nielsen
Lars Myrthu-Nielsen

Kære Maria F. T. de Moura,
tak for dine to kommentarer, såvel her til kronikken som til Ejvind Larsens Frie Ord: http://www.information.dk/250943
Du har desværre, foreløbig, ret i at ingen har grebet bolden (endnu). Men det er nu min/vores plan at nogen må gøre det. Og derfor har vi tænkt os at arbejde videre med de 7 anbefalinger om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), som vi d. 10. november offentlig gjorde, og især sendte til vores politikere, men også andre beslutningstagere inden for uddannelsesverdenen.
De 7 anbefalinger kan for øvrigt hentes her: http://web.eco-net.dk/home/7UBU_anbefalinger2010.pdf

Det er helt klart mærkeligt at der ikke er større interesse for at handle, og at ingen griber bolden - vi er mit under COP16 processen, og vi hører dagligt om klima-problematikken og en ustabil bæredygtig fremtid. Om årsagen er den Frederik Hougaard skriver, ved jeg ikke, men selvfølgelig er målet også at integrere bæredygtig handling i dagligdagen, så vi ikke hele tiden skal gå og tænke ekstra over bæredygtighed – det er faktisk opgaven – og jeg frist til at sige, om vi vil eller ej...

For øvrigt vil jeg gerne nævne, at selve overskriften på kronikken ikke var min, men Informations. Den er sådan set ok, men uden nogle ordentlige rammebetingelser for UBU så får vi aldring den proces vi trænger og den reelle omstilling til bæredygtighed, som kræver læring og uddannelse.
Så overskriften burde have været mere direkte rettet til politikerne: HOLD LØFTER OG VIS HANDLING! – HVEM GRIBER BOLDEN FØRST?

Fortsæt gerne debatten her – der må være flere der har en mening om dette!
Ellers er I velkomne til at kontakte os direkte for nærmere drøftelse og evt. samarbejde.

PS, Maria: Øko-net er et uafhængigt folkeoplysnings netværk, og jeg mener sådan set vi har partier nok, og at det må være muligt at få en dagsorden for en bæredygtig udvikling til at slå rod dér. Men det er klart en svær opgave, for ord skal jo følges af handling.

Med venlig hilsen
Lars Myrthu-Nielsen
sekretariatsleder
--------------------------------------------------
Øko-net / Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
Ærtevej 120, Egense
5700 Svendborg

Tlf.: 62 24 43 24
Mobil: 40 73 43 24

E-mail: eco-net@eco-net.dk

Hjemmeside: www.eco-net.dk
--------------------------------------------------
Øko-net er medlem af de tre paraplyorganisationer: “92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling” (23 danske miljø- og udviklingsorganisationer), “Dansk Folkeoplysnings Samråd” (34 landsdækkende, folkeoplysende organisationer) og “Projektrådgivningen” (250 danske udviklingsorganisationer)

Brugerbillede for Maria Francisca Torrezão
Maria Francisca Torrezão

Kære Lars Myrthu-Nielsen

En forsinket tak, fordi du gav dig tid til at svare på mine kommentarer. Jeg forstår godt du mener, vi har partier nok, det gør jeg på en måde også; eller rettere jeg synes, vi har mange partier, men mener, vi stadig mangler et utraditionelt parti, der kan få de eksisterende politiske fløje til at samarbejde og sætte bæredygtig udvikling på dagsorden inde på Christiansborg; et parti som kan synliggøre og repræsentere den folkelige bevægelse, som ifølge Martin Lidegaard findes derude i det virkelige liv http://www.information.dk/253683 Et parti der kan få alle til at tage et ansvar og, sagt på en fuldstændig latterlig og paradoksal måde, et parti ”uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser”.

Det er selvfølgelig bare naiv ønsketænkning fra min side og det har absolut ingen gang på jorden; historien har vist os, at det vigtigste (og sjoveste) er at diskutere, hvad Adam Smith, Marx, Keynes og hvad de nu hedder alle sammen har sagt, frem for at forsøge, at finde ud af, hvad vi selv siger; det er vigtigere at sætte etiketter på folk og finde frem til, hvad der skiller os, i stedet for i fællesskab at fokusere på det, som vi trods alt, på anstændig vis, kan blive enige om.
Og så må vi for alt i verden ikke glemme den hellige personlige frihed. Det er mig det drejer sig om. Jeg er verdens navle og alt skal dreje sig om mig og min velfærd, uanset hvilken politisk observans jeg hælder til.

Kære Lars Myrthu-Nielsen, tak for din/øko-nets (og alle de andre fantastiske organisationers) indsats. Lad os håbe jeres plan lykkes og at det viser sig, at trods alt ikke alle er fuldstændig ligeglade med om den fine bold, til ingen verdens nytte, kommer til at ende sine dage oppe i tagrenden som i eventyret.