Analyse

Vi bør have en krigsmanual

Hvor mærkværdigt det end lyder, kan det faktisk ikke udelukkes, at vores overdragelses-politik slet ikke krænkede nogen af vores internationale forpligtelser
4. november 2010

Som de fleste læsere af dette dagblad ved, har Wikileaks' offentliggørelse af dokumenter fra Irak-krigen vist, at danske styrker i Irak har bistået ved militære operationer, hvor mistænkte irakiske oprørere er blevet overdraget til det irakiske politi. Oplysningerne har fået flere menneskerettighedsorganisationer til at beskylde Forsvaret for at bryde Danmarks folkeretlige forpligtelser. Danmark burde nemlig have vidst, at fanger blev udsat for overgreb i det irakiske politis varetægt.

Enhver sammenkædning af tortur og danske styrker ser pr. definition skidt ud politisk, men set med retlige briller er det vigtigt at holde tungen lige i munden her. Den folkeretlige regulering er nemlig særdeles sparsom i den type konflikt, som vi var en del af i Irak på daværende tidspunkt, og hvor mærkværdigt det end lyder, kan det faktisk ikke udelukkes, at vores overdragelsespolitik slet ikke krænkede nogen af vores internationale forpligtelser.

Af ældre dato

Når vi som stat går i krig, er vi bundet af krigens regler, der først og fremmest findes i de fire Genève-konventioner fra 1949 og en række tillægsprotokoller hertil fra 1977. Disse konventioner er imidlertid som illustreret af ældre dato, og de regulerer hovedsageligt interstatslige krige mellem to eller flere stater og kun i meget begrænset omfang den type krig, som vi var en del af i Irak, efter Saddams styre var nedkæmpet, og magten overtaget af en midlertidig irakisk regering. Ja, krigens regler nævner faktisk intet om overdragelser af fanger i sådanne krige.

Danmark er selvfølgelig også bundet af en række menneskeretskonventioner, men det er altså meget tvivlsomt, hvornår disse binder vores styrker i udlandet. Institut for Menneskerettigheder, Amnesty og RCT har ganske vist i den seneste uges tid påstået, at en stat altid er bundet af menneskeretten, når dens styrker tager personer til fange i udlandet, og den påstand bakkes op af visse FN-organer. Det hører dog også med til historien, at retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol langtfra er entydig, og at både den canadiske og britiske højesteret er nået til det modsatte resultat. De britiske domstole er eksempelvis kun villige til at lade britiske styrker være bundet af menneskeretten over for de personer, der holdes tilbage på britiske militærbaser. Med risiko for at blive beskyldt for at være en lyse- slukker, så kommer vi derfor heller ikke uden om, at der er uklarhed om retsgrundlaget, og at det derfor heller ikke er sikkert, at Danmark har brudt folkeretten ved sin overdragelsespolitik i Irak.

Den type krig, som Danmark tog del i Irak og for tiden er en del af i Afghanistan, er altså kun sporadisk reguleret i folkeretten, ligesom der er uklarhed om menneskerettens udstrækning.

Retningslinjer efterlyses

Disse problemer kan selvfølgelig løses ved, at staterne sætter sig ned og bliver enige om, hvordan denne type krig skal reguleres, og hvilke dele af menneskerettighederne, der skal gælde. I mellemtiden er det imidlertid på høje tid, at de danske politikere tager den retlige uklarhed alvorligt. Christiansborg kan ikke selv lave ny folkeret på området, men vores politikere kan udstikke nogle retningslinjer til Forsvaret og fortælle dem, hvordan de vil have, at tilfangetagne personer skal håndteres. Det er med andre ord på tide at sætte fart på udarbejdelsen af den krigsmanual, der efterhånden har været en del år undervejs. En sådan manual vil styrke politikernes mulighed for at udøve kontrol over de styrker, som de sender i krig på nationens vegne.

Serie

Seneste artikler

  • Den kroniske velfærdsbulimi

    31. januar 2011
    I disse for vort land så vanskelige økonomiske tider bør vi sende en særlig tanke til budgetbisserne i Finansministeriet, som på det seneste har bistået regeringen med at skifte de ansvarsløse spenderbukser ud med sort latex og pisk
  • Hvem stiller spørgsmålene til vore politikere?

    27. november 2010
    Tempoet i tv er opskruet i dag, og substansen, synes de fleste, er fraværende i politikerinterview i dag. For 20 år siden ville vi i hvert fald aldrig sende spørgsmålene til gennemsyn på forhånd
  • Forældre skal spille på frygt

    26. november 2010
    Frygt kan med fordel bruges i opdragelse, men vi gør det sjældent. Det er en fejl, for der er ting i livet, alle skal frygte. Som at være fysisk inaktiv - som at være for fed. Så glem den politiske korrekthed og hjælp børnene til et aktivt og sundt liv, inden sofaens fangarme får fat i dem
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Moralsk er det dybt forkert at overlade fanger til tortur! Vores regering har da også gentagne gange udtrykt at de er enige heri.

Problemet er imidlertid et andet, nemlig det at Danmark har gjort det alligevel, mens de ansvarlige politikere og militærledere samtidig benægtede det (og stadig benægter det) over for folketinget og offentligt i medierne!

Fy for den lede for en dobbelmoral!

Der er også en anden mulighed.

Forsvaret kunne også meddele hvorfor og hvornår man har set bort fra konventionerne, i stedet for at lyve, manipulere og vildlede befolkningen i seks år for at dække over sagen.

Det er helt fint at kritisere krigens regler - Hvis der er huller, skal de lappes! Men kritikken bør tage udgangspunkt i den juridiske tekst, ikke i en eller anden tilfældig domstols fortolkning. For domstolen i en torturstat vil da selvfølgelig frikende staten! Vi kan ikke tage udgangspunkt i lovbrydernes fortolkning af lovene.

"Institut for Menneskerettigheder, Amnesty og RCT har ganske vist i den seneste uges tid påstået, at en stat altid er bundet af menneskeretten, når dens styrker tager personer til fange i udlandet, og den påstand bakkes op af visse FN-organer. Det hører dog også med til historien, at retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol langtfra er entydig, og at både den canadiske og britiske højesteret er nået til det modsatte resultat."

Sådanne sager er ikke noget en nations Højesteret skal dømme i, men at det skal til den domstol som har specialiseret sig i sådan sager og i det at det er forgået internationalt, de blev jo ikke overdraget til tortur i Danmark. Den Internationale Domstol i Hague skal tage sig af disse sager, det er derfor de er der.

Ivar jørgensen

Selve Irak-krigen var i strid med International Lov, hvorfor alle konsekvenser af krigshandlingerne ligeledes var det, uanset om overlevering af fanger til tortur er i direkte strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Lad os tage den i kronologisk rækkefølge.

Under retssagerne i Nurnberg sagde dommer Ross H. Jackson:

"To initiate a war of aggression, therefore, is not only an international crime; it is the supreme international crime differing only from other war crimes in that it contains within itself the accumulated evil of the whole."

Nurnberg-tribunalet lagde grunden for det der idag kendes som Nurnberg-principperne og man definerede 'forbrydelser mod freden' således:

"(i) Planning, preparation, initiation or waging of a war of aggression or a war in violation of international treaties, agreements or assurances;

(ii) Participation in a common plan or conspiracy for the accomplishment of any of the acts mentioned under (i)."

Daværende generalsekretær for FN, Kofi Annan, kaldte i 2004 krigen for ulovlig: "From our point of view and the UN Charter point of view, it [the war] was illegal."

Det er ikke vanskeligt at fremhæve hans bevæggrund for denne dom idet der i FN Chartrets Artikel 2, paragraf 4 står:

"All Members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other manner inconsistent with the Purposes of the United Nations."

Så er der Rom-statutten som Danmark indførte som en del af landets lovgivning i januar 2002. I statutten er angrebskrig ligeledes defineret som en forbrydelse. Problemet er så her, at der ikke hersker enighed om hvad der præcis karakteriserer en sådan, hvorfor ICC ikke kan føre retssager hvor angrebskrig behandles som en forbrydelse.

Summa summarum: Irak-krigen kan ikke retfærddigøres som en forvarskrig, da Irak ikke truede Danmark eller nogle af de andre krigsførende parter på daværende tidspunkt. Krigen var heller ikke sanktioneret af FNs sikkerhedsråd da resolution 1441 ikke gav hjemmel for krigsførsel. Krigen var altså en ikke-sanktioneret angrebskrig og en sådan er ulovlig i henhold til international lov. Debatindlægget er derfor irrelevant.

tja. tortur i alle tider.

om det så er rednecks fra midtwesten eller græske bønder karle,der var de foretrukne tortur bødler under den græske militær juntas tid, så er det altid folk med lav empati, man vælger til at gå i krig.

det dansk militær overhørte at over 100 personer med psykiske problemer, ikke selv mente at de var egnet til udsendelse. !!, man sendte dem afsted til afganistan,
hvor mange med lignende problemer der ikke fortalte om det,vides ikke.

om krigens "såkaldte" regler følges, må bero på de udsendtes evner.

mit bud, er at lade tilfældigt udvalgte, uvildige fagfolk, vurdere den enkelte soldat før udsendelsde

et forbud mod at, fremmane fjendebilleder, når der forberedes en krig. burde pålægges pressen
sandheden er jo altid krigens første offer
venligst.kl.