Copenhagen 2009 Cop. 2010

Danske miljø- og udviklingsorganisationer fra den såkaldte 92-gruppe Forum for Bæredygtig Udvikling indkaldte i onsdags kl. 12-17 til en »halvvejskonference« i Fællessalen på Christiansborg i anledning af, at FN-10 året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014) nu er godt og vel halvvejs tilendebragt. Titlen på konferencen var Uddannelse for en nødvendig bæredygtig omstilling hvad skal Danmark gøre?

10-året blev vedtaget som en udløber af FN-verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002. Erfaringerne viste dengang, at arbejdet med en bæredygtig udvikling ikke kan lykkes uden en kraftig intensivering af uddannelse for bæredygtig udvikling.

En indsats, hvor handlingskompetencer er vigtige, og der derfor lægges vægt på samspillet mellem teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og værdiprioriteringer og holdninger. Uden en sådan indsats kan menneskeheden ikke nå frem til en bæredygtig udvikling, hvor kommende generationer har samme muligheder som os, blev verdenssamfundet enig med sig selv om dengang. Som så ofte før og efter.

Intet særligt er præsteret

Danmark har tilsluttet sig 10-året, bl.a. via UNECEs (FNs økonomiske kommission for Europas) strategi for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der blev vedtaget ved hvad der på diplomatsprog kaldes »højniveau mødet« i Vilnius mellem uddannelses- og miljøministre den 23. marts 2005.

Regeringen fremlagde i slutningen af 2008 en dansk strategi for 10-året, men ellers har det indtil nu været mildest talt overskueligt, hvad vi konkret har præsteret i forbindelse med 10-året.

92-gruppen mente derfor, at der var og er behov for en alvorlig opprioritering af den danske indsats i forbindelse med 10-året og havde i den forbindelse udarbejdet syv anbefalinger til den danske regering, til Folketinget og til det danske folks øvrige beslutningstagere i åndsliv og politik, erhvervsliv og hvad der derudover måtte være af liv.

De 7 anbefalinger

1. En national handlingsplan skal lanceres nu! (HOLD LØFTER)

2. Staten skal gå foran! (VISE AT DET ER ALVOR)

3. Bæredygtig udvikling er god økonomi sæt penge af! (LANGSIGTET INVESTERING)

4. Et folkeoplysningsprogram for bæredygtig udvikling! (OPLYSNING OG DELTAGELSE)

5. UBU-uddannelse for alle på hele kloden! (GLOBALT PERSPEKTIV)

6. Styrk det nordiske samarbejde! (SAMARBEJDE)

7. FN-10-året er en start! (VEDVARENDE INDSATS)

Anbefalingerne med uddybende beskrivelse og programmet for konferencen blev til fjern og nær, høj som lav, fremsendt i pdf-format. Yderligere oplysninger kunne indhentes hos Lars Myrthu-Nielsen, der er sekretariatsleder for Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net, og Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen.

Samtidig blev fire udgaver af Jens Galschiøts Balanceaktskulpturer opstillet på Christiansborg Slotsplads for dels at markere, at der nu kun er fire år tilbage af FN-10-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, dels pege frem mod det næste store verdenstopmøde for bæredygtig udvikling Rio+20 i 2012

Forstå den svære balance

Jens Galschiøt fortæller:

»Ideen er at skabe et enkelt visuelt skulpturelt udtryk der kan blive et symbol på miljøproblematikken og bæredygtig udvikling, og det dilemma klimakrise sætter os mennesker i. Balanceskulpturerne symboliserer den hårfine balance, der skal til for at lave denne form for akrobatik. Kommer man til at lave en lille, uovervejet bevægelse, falder man ned og slår sig ihjel. Kun ved konstant at kompensere for ubalancen kan menneskeskikkelserne holde sig på spidsen af masten. Det er netop forståelsen for balance kontra ubalance, der er vigtig for os at integrere i vores uddannelser og politiske beslutninger for at løse klimakrisen og skabe bæredygtig udvikling. Der er ikke noget i vejen med at forbruge Jordens ressourcer, men hvis det gøres tankeløst opstår ubalancen, og vi falder ned fra vores balancestænger.«

Mediernes omtale af hele arrangementet har som Danmarks konkrete bidrag til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) i det hele taget været mildest talt overskueligt.

Mediernes omtale af verdenspræsidenternes klimatopmøde i København for et år siden, om menneskehedens muligheder for i sidste øjeblik at slå ind på en bæredygtig udvikling, var til gengæld uoverskuelig.

Tankevækkende er det, at selv sidste års viel Geschrei i København i anledning af COP15 førte til foreløbig samme resultat som konferencen samme steds i onsdags:

Nul.

Hvis det kan være en trøst.