Kronik

Dansk Kina-frygt skal erstattes med erobringsdrift

I den danske debat er Kina udnævnt til globaliseringens skurk nummer ét. Det står i vejen for, at vi kan se mulighederne i den kinesiske udvikling. Det er en skam, for danske virksomheder har gode muligheder som underleverandører eller som omvendte ’ØK’er’, der hjælper kinesiske virksomheder ind på de vestlige markeder
Da Kinesiske Geelys købte Volvo tidligere i år var målet at få adgang til innovation og nye markeder. Danske virksomheder kunne leve godt af at hjælpe kineserne hele vejen ind på de vestlige markeder.

Da Kinesiske Geelys købte Volvo tidligere i år var målet at få adgang til innovation og nye markeder. Danske virksomheder kunne leve godt af at hjælpe kineserne hele vejen ind på de vestlige markeder.

13. november 2010

Den danske debat om udviklingen i Kina har alt for længe været forankret i en ukonstruktiv diskurs om, at Kina udgør en trussel. Derfor er mit ærinde at slå en ny tone an i debatten om globaliseringen og sætte fokus på de mange positive muligheder, morgendagens Kina skaber for danske virksomheder.

Landet udgør verdens næststørste økonomi og har netop indtaget førstepladsen som verdens ubestridt største energiforbruger. Som man har kunnet læse i Information de seneste dage, har kineserne for længst indset, at bæredygtige løsninger er vejen frem. Derfor vil de i de kommende år investere massivt i cleantech.

Den gode nyhed er, at morgendagens Kina giver danske virksomheder rige muligheder for at gøre sig gældende som underleverandører og indgå strategiske partnerskaber inden for produktudvikling og distribution.

Den dårlige er, at vi er sent på den. Der er en reel fare for, at toget kører, uden at Danmark har koblet sig på det kinesiske vækstlokomotiv. Det gælder ikke kun, når vi taler om Kinas nye grønne økonomi. Det gælder helt generelt Danmarks mulighed for at udnytte den økonomiske vækst i Kina som katalysator for en tiltrængt hjemlig vækst.

Dansk debat er barriere

En af de væsentligste barrierer for dansk succes i Kina skal findes inden for vores egne grænser. Desværre præges den hjemlige debat alt for ofte af en populistisk tendens til at dæmonisere Kina som globaliseringens 'skurk nummer et'. Truslerne udpensles og mulighederne nedtones.

Politikere, medier og erhvervsliv bærer et fælles ansvar for at nuancere den offentlige debat og dermed øge den brede befolknings opbakning til en proaktiv og konstruktiv dansk Kina-strategi.

Det er, som om vi ikke har opdaget, at Kina er i fuld gang med at ændre landet fra at være verdens fabrik til at blive en dagsordensættende aktør med globale ambitioner. Mens gårsdagens Kina var kendetegnet ved lavtlønsproduktion, er dagens Kina et frådende forbrugersamfund og morgendagens Kina, som vi så småt er ved at stå op til, vil satse på at skabe nye produkter og brands, der kan måle sig i international konkurrence.

Disse nye globale kinesiske virksomheder har brug for at nå slutbrugerne via en styret distributionsstrategi. Lenovos opkøb af IBM er et godt eksempel på en kinesisk strategisk overtagelse med henblik på distribution.

Samtidig bruger kineserne i høj grad opkøb som en smutvej til innovation. Det ser vi også inden for bilindustrien bl.a. med overtagelsen af Volvo, Rover/MG og Hummer.

Tendensen vil fortsætte i de næste fem til ti år. Her kommer vi uden tvivl til at opleve massive kinesiske opkøb og investeringer i vestlige firmaer, særligt på tre områder: brands, teknologi og distribution. De har den fornødne kapital, og det er langt billigere og hurtigere for dem at opkøbe eller investere i eksisterende virksomheder end selv at skulle udvikle, researche og opbygge brands.

Kopitiden er snart forbi

Man kan sammenligne med Sydkorea og Japan, der i 70'erne og 80'erne var eksponenter for billige kopivarer, men genopfandt sig selv da deres respektive hjemmemarkeder var mættede. Den afgørende forskel er, at volumen af Kinas hjemmemarked er markant større. Derfor vil det tage en del længere tid, før de presses videre i denne proces. Nogle industrier vil udvikle sig hurtigere end andre, og inden for visse nichebrancher som cleantech er kineserne allerede ved at støde hovedet mod loftet.

Det er dog de færreste kinesiske forbrugere, der er modne til f.eks. solceller og elbiler, og derfor vender kineserne opmærksomheden mod global eksport.

I den nærmeste fremtid vil det fortsat være interessant for udvalgte brancher at producere i Kina. Men i takt med at uddannelses- og lønniveauet stiger, spiller Kina som lavtlønsproduktionsland en stadig mindre rolle. Med undtagelse af luksusbrands, vil landet som marked for almindelige forbrugsvarer ligeledes komme til at spille en mindre rolle, da de dækker denne efterspørgsel gennem egen produktion.

Det er i denne kontekst, Danmark skal finde et nyt og fremtidssikret ståsted. Det er på høje tid, at vi indser og indretter os efter, at den økonomiske verdensorden har ændret sig og finder ind til vores kernekompetencer.

Man kan dele dansk erhvervsliv op i to grupper: De store virksomheder som Grundfos, Danfoss, Vestas, Novozymes osv., der allerede har solidt fodfæste på det kinesiske marked, og de små og mellemstore virksomheder, der pt. hverken har ressourcer eller viden til at turde give sig i kast med Kina.

Den første gruppe skal nok klare sig i Kina. For dem er nøgleordet partnerskaber. De har de fornødne muskler til at indgå samarbejde med kinesiske firmaer og skabe nye løsninger. For dem har Kina potentiale til at blive et andet hjemmemarked.

Udfordringen ligger primært i forhold til den anden gruppe. De har faktisk rige muligheder for at gøre sig gældende som underleverandører af produktudvikling og bistå med udvikling og research inden for eksempelvis vindenergi, bioteknologi, e-mobilitet, medicin og design.

Deres springbræt er Kinas ambitioner om at indtage rollen som global eksportør. For at indfri dem, skal man nemlig kunne drive forretning i Vesten og udvikle nye produkter. De evner og færdigheder har Kina endnu ikke. Og her kan de danske virksomheder bidrage.

For at det kan lykkes, skal der sluges nogle kameler. Det er en kontroversiel tanke, at Danmark skal overleve ved eksempelvis at hjælpe Vestas' kinesiske konkurrenter med at udvikle og forske i offshore vindteknologi. Men det nytter ikke noget at protestere med henvisning til, at det vil være at sælge ud af arvesølvet. Nye tider betyder nye roller og spørgsmålet er, om der er noget alternativ?

Også inden for handel har Danmark stolte traditioner, og det gamle handelstalent bør støves af. Det vil være oplagt at lave et 'omvendt ØK', der kan hjælpe kinesiske virksomheder med at opbygge deres brands og afsætte deres produkter i Vesten.

Regeringen skal på banen

Den danske stat kan gøre meget mere for at skabe brobygning mellem danske og kinesiske virksomheder og bistå med at anlægge de fornødne genveje.

Regeringens nuværende strategi for at hive investeringer til landet er ikke fokuseret nok, og der bør afsættes langt flere ressourcer til området. Man bør bl.a. overveje at importere de succesfulde kinesiske modeller med specielle økonomiske zoner, industriparker og forskerparker underlagt særligt fordelagtige skatteregler.

Der er et vindue nu og de næste fem til ti år, hvor kineserne har brug for hjælp udefra. Det gælder om at få foden indenfor og etablere en strategisk placering på det kinesiske marked. Det er lige nu og her, vi skal gå i dialog med de kinesiske virksomheder og lægge grundstenen til langsigtede partnerskaber.

Som sidegevinst kan de høje danske standarder indenfor CSR (virksomheders sociale ansvar, red.) forhåbentlig tjene til inspiration for de kinesiske partnervirksomheder og dermed hæve barren. Kernen er at påvirke gennem samarbejde.

Kineserne har en klar og ambitiøs strategi for at sikre fremtidig bæredygtig vækst. Det er på høje tid, at Danmark også får det.

Humphrey Lau er CEO for Grundfos China & formand for Det Danske Handelskammer i Kina

Serie

Kinas grønne verdensorden

Kina er i dag verdens største CO2-udleder. Men Kina har indledt en grøn revolution i rasende tempo og er i samme ombæring hastigt på vej til at vinde dominans på det nye verdensmarked for vedvarende energi og grønne løsninger. Masser af kapital, voldsom innovationskraft og en beslutsom centralmagt er opskriften. Imens råder der i USA og EU økonomisk krise og politisk lammelse.

Seneste artikler

  • 'Visioner og verden udenfor interesserer ikke rigtig danske politikere'

    16. november 2010
    Danmark mister - som EU og USA - terræn i forhold til det fremstormende Kina, fordi der ikke er nogen, der evner at sætte ord på fremtidens projekt for det danske samfund, mener Nille Juul-Sørensen, arkitekt, designer og associate direktør i rådgivningsfirmaet Arup
  • Kinas grønne march er ikke uden benspænd

    16. november 2010
    Selv om Kinas 12. femårsplan er grøn, er det langt fra sikkert, at landet også bliver det. Korruption, lokale særinteresser, store velstandsforskelle og en tendens til først at reagere, når miljøkriserne manifesterer sig, betyder, at Beijings rationelle planer har svært ved at nå ud i provinsen
  • Hvem har hørt om EU’s Kina-strategi?

    15. november 2010
    For Danmark er EU-samarbejdet den bedste mulighed for at få indflydelse på og nyde godt af Kinas rivende udvikling. Der er bare to problemer: EU-medlemmerne har endnu ikke formuleret en skarp og handlingsorienteret Kina-politik, og kinesernes interesse for EU er marginal
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kina ER skurken, de kaprer vore arbejdspladser i en grad så vi snart ikke har råd til at købe deres billige skrammel. Og så er Kina et diktatur, men den slags små detaljer har aldrig bekymret det Hellige Erhvervsliv .. Ja geniet her opfordrer ligefrem til at vi prøver modellen herhjemme !!

Kinas Døtre har sind der stræber højt ..
De elsker uniformer, de elsker uniformer !

"Humphrey Lau, adm. direktør i Grundfos Kina, har efter adskillige år i Kina lært, at det betaler sig at bringe private emner ind i samtaler med kinesiske kolleger og samarbejdspartnere. Det bygger bro over de forskellige kulturer og betyder, at han i dag er personlig ven med flere tidligere kunder."

Denne korte introduktion finder man i en artikel i Ingeniørens Karrieresektion med overskriften:

"Direktør i Kina: Sådan bliver du ven med skrankepaven."

http://ing.dk/artikel/93356-direktoer-i-kina-saadan-bliver-du-ven-med-sk...

At regeringen skal ind i billedet er vist nok lidt af en misforståelse. Eksporterhvervene har hidtil selv kunne finde ud af deres markedsføring uden at engagere det større diplomati - der er ikke noget nyt, som aldrig er prøvet før.

Jesper Kristensen

Enig med Oluf Larsen.

Det er formentlig ikke en god ting for "Vesten", at Kina med al sandsynlighed er den nye supermagt indenfor 50år.
De har i høj grad andre værdier, styreformer, tankesæt etc. og har formentlig ikke glemt det europæerne - i form af briterne - lavede for snart 200år siden i deres land. Men det er vel ligegyldigt når det handler om at tjene penge? Skide være med europæerne som folk når det handler om vækst og at "skal følge med" fordi - åh nej - vi sakker bagud. Hvis man som "dansk" erhvervsmand vil det godt for Danmark, ville man ikke flytte virksomheder til asien eller østeuropa - hvis dette er sandt må det modsatte også være tilfældet, altså at man er fuldstændig ligeglad med sit eget land og tænker mere på profit. Uden at det sidste iøvrigt kommer så meget til udtryk i artiklen, synes undertegnede at det giver en udmærket karakteristika af dansk erhvervslivs snæversynede købmandsmentalitet.

Er der nogen der kan huske Japan-begejstringen i midt 1980erne... Stort set hele det danske erhvervsliv talte dengang om japaniseringen af alting og om hvordan vi skulle frygte Japan og lade sig inspirere af Japan - og gøre ligesom dem. For hvis vi ikke gjorde det så...

Jeg er så gammel, at jeg kan huske dette. Og jeg kan også huske, at Japan enten i først 1990erne eller sen 1990erne fik sådan en økonomisk øretæve....

tro mig - det samme vil ske for Kina.

Ikke mindst den dag det går op for omverdenen at Kina lyver (og har løjet i mange år) om deres økonomiske vækst og hvor høj den er (og var). Og når den kinesiske valuta engang om få år bringes ned (eller tvinges ned) i et realistisk leje, ja så skal I se Kima få store økonomiske problemer...

Og at tro, at danske virksomheder, selv virksomhede som eks. Grundfoss kan påvirke Kinas Kommunist Parti til at tillade dannelsen af frie fagforeninger, aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og desuden også hensyntagen til miljøet mm. er altså en illusion, et blålys...

Tja, ud fra kommentarerne her at dømme, så er der ikke meget håb for, at Humphrey Laus opfordring finder vej til danskens mentalitet. Desværre.

Kina har ikke det mindste brug for os om få år, men lige nu har vi en knowhow og en markedsadgang på energiområdet, som Kina ikke har. Derfor har vi chancen for at drage nytte af Kinas vækst. Men der er ikke meget, der tyder på, at vi vil.
Kinas økonomi er ikke umiddelbart sammenlignelig med Japans, og der er ikke de samme faktorer i spil. Den kinesiske valuta er heller ikke for høj - den er måske endda for lav.
Der er ingen grund til at forsøge at presse Kina til miljøtiltag - de er langt foran os andre! Det interne folkelige pres fra dem, forureningen går ud over, er meget mere massiv, end vi i Vesten forestiller os. Der er selvfølgelig en del at gå i gang med, men man skal ikke tage fejl af kineserne. Desværre er det det, vi har for vane at gøre.

Karsten Aaen, hvad mener du med 'frie fagforeninger': Kristne, Gule eller noget helt tredje ?

3F har beskriver en sag mod den danske virksomhed Ole Wolff Electrionics som endnu ikke har rettet sig efter to enslydende afgørelser fra den lokale arbejdsret i Yantai og en regional domstol i distriktet Fushan om at genansætte seks fyrede arbejdere, der var med til at danne en fagforening på fabrikken. Samtidig beskylder fagforeningen fabrikken for at forhindre dens medlemmer i at få arbejdskontrakter. Forseelsen kan risikere at koste virksomheden dyrt.

Karsten det er klogt at kende sin modstander, alt andet giver ham for gode odds...

Anders Sybrandt Hansen

Det er interessant at opleve den her periode i historien, hvor kapitalismen virkelig flyver fra sin vestlige rede. Den udfordring Kina stiller Vesten overfor er at produktionen er flyttet derud i hidtil uset størrelsesorden samtidigt med at vi alle er underlagt globale handelsbetingelser gennem bl.a. WTO, som i princippet ikke accepterer national og regional protektionisme, hvorfor Kinas billige arbejdskraft udkonkurrerer os andre på markedsbetingelserne, udbud og efterspørgsel. Som Jens Andersen skriver ovenfor, så holder Kina yderligere sin valuta nede for at være endnu mere konkurrencedygtig. Dagens virksomheder er forpligtede på at skaffe sine aktionærer afkast, så de følger selvsagt profitmulighederne rundt i verden både mht. produktion og afstæning, og bliver også herved mindre og mindre nationalt forankrede.

Den her omfattende globalisering af produktion og afsætning skaber kæmpe problemer for de gamle nationalstater som vi nu begynder at se herhjemme, hvor folk for første gang spørger om "det kan betale sig" at holde liv i udkantsdanmark: Det spørgsmål var aldrig gået dengang nationen var det givne fællesskab og samlingspunkt, men nu hvor Danmarks lokomotiver er tertiære erhverv, eller videnserhverv eller hvad vi kalder dem i dag, er de globalt konkurrencedygtige virksomheder samlet i hovedsageligt København. Humprey Lau foreslår ovenfor at vi videre laver specielle økonomiske zoner og giver flere skattefordele til udenlandske eksperter, hvilket er forslag, der vil gøre skellene mellem de globalt konkurrencedygtige, rige områder og resten af landet endnu større. Tingene hænger sammen.

@ Karsten Aaen. Kina kan meget vel gå igennem en økonomisk krise i den nærmeste fremtid (eks. er en boligbobbel, der snart brister realistisk), men det er svært at forestille sig at det på nogen måde skulle sætte Kina ud af spil som en økonomisk supermagt - forrige års finanskrise gjorde ikke det store indtryk.

@ Bill Atkins. Det er sjovt med de der fagforeninger i Kina, for kinesisk lovgivning forsøger her at beskytte kinesiske arbejdere - men specifikt, og kun - på udenlandske arbejdsplader, der er således en fagforening i Kinas Walmart, mens amerikanerne vel ikke har en (?). For arbejdere på kinesiske arbejdspladser ser det anderledes ud, for her er de underlagt de statskontrollerede gongwei, som ikke taler arbejdernes interesser, men derimod er et ledelsesinstrument.

Anders Sybrandt Hansen

Grinagtigt... det højest rangerende danske universitet er i følge THE, DTU på en 122. plads, så ingen af os selv er fine nok til Danmark. Vent engang.. Bilkent University i Tyrkiet er helt oppe på 112. pladsen, hvad nu hvis det rykker op i 'superligaen' næste år efter en spændende finalekamp mod Hong Kong Baptist University?---