Kommentar

Duellen: Ministeren aner ikke, hvad hun udtaler sig om

Transporteren af farlig gift fra Australien til Nyborg skal stoppes, mener talsmanden fra borgergruppen mod giftstoffer. Han undres over, vi påtager os opgaven og retter kritik af miljøministerens håndtering af sagen
Debat
16. november 2010

Jens Ellegaard fra borgergruppen Nej til Toksiner i Nyborg.

I lørdags deltog 500-700 mennesker i en demonstration imod miljøminister Karen Ellemann-Jensens (V) godkendelse af, at Kommunekemi skal modtage og destruere farlige giftstoffer fra Australien. Her holdt talsmanden fra borgergruppen Nej til Toksiner i Nyborg (NTN), Jens Ellegaard, en tale, hvor han udtrykte sin bekymring.

»Vi er fornærmede over, at man kan finde på at placere stofferne hos en lokalbefolkning et helt andet sted på kloden. Endnu mere absurd er det, når en af grundene til, at giftstofferne skal til Nyborg, er, at lokalbefolkningen i Australien sagde nej til at have det liggende,« siger Jens Ellegaard.

Han nævner, at problemet med de meget farlige miljøstoffer har eksisteret i mange år faktisk har de været forbudt i over 20 år.

»Vi har i første omgang været efter transporten, det er jo en horribel risiko at udsætte havmiljøet, og senere også landmiljøet, hvis man fejler. Det er så giftigt et stof, at et gram er nok til at forurene den mængde vand, der er i Nyborg Fjord,« siger han.

Rod i sagerne

På det seneste er medlemmerne af Nej til Toksiner i Nyborg også blevet bekymrede for, hvorvidt metoden, som Kommunekemi vil destruere stofferne på, er hensigtsmæssig.

»Kommunekemi argumenterer med, at de har destrueret andre giftstoffer, nemlig såkaldte POP (Persistent organic pollutant), og derfor mener, at de kan påtage sig opgaven. Men det drager professor emeritus Finn Bro-Rasmussen tvivl om,« siger Jens Ellegaard:

»For stofferne er ikke de samme.«

Jens Ellegaard påpeger også, at man har overset Danmarks Miljøundersøgelser, som har udtalt, at giftstoffet HCB fra Australien er meget svært at nedbryde med den metode, som Kommunekemi bruger.

»Konsekvensen skulle være, at der dannes ny forurening,« siger han.

Derfor kan Jens Ellegaard ikke forstå miljøministerens håndtering af sagen.

»Vi har aktindsigt i nogle papirer, hvor Ellemann i april skrev under på et nej til tilladelse efter en politisk vurdering. Men nu har hun af embedsmændene ladet sig overbevise om, at det her var den eneste miljømæssigt forsvarlige måde at gøre det på,« siger Jens Ellegaard:

»Det sjove er, hun har kommet til at udtale, at Kommunekemi er det eneste anlæg i hele verden, som kan klare opgaven. Det er en lodret løgn, som hun også måtte trække tilbage. Der er så mange gange, hvor man er blevet klar over, at Ellemann ikke aner et klap om, hvad hun udtaler sig om. Der findes alene i Europa 70 anlæg af samme type som Kommunekemi. Faktisk er der endnu bedre anlæg i Tyskland og Frankrig. Men de vil jo ikke have dem.«

Hvad skal der så gøres af stofferne?

»De skal destrueres så tæt ved kilden som overhovedet muligt,« siger Jens Ellegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her