Læserbrev

Fjern usunde skattefradrag

Måske er det tid til at gøre op med forsikringsselskabernes gevinst på private sundhedsforsikringer.

Måske er det tid til at gøre op med forsikringsselskabernes gevinst på private sundhedsforsikringer.

Nicolai Howalt

16. november 2010

Skatteborgerne har nu gennem dagspressen erfaret, hvorledes Lars Løkke og hans hjælpere har kæmpet for at skjule overbetalingerne af de private hospitaler.

Efter at overbetalingerne nu er erkendt, melder der sig en række spørgsmål om skattefritagelsen af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Skattefritagelsen blev i sin tid indført på baggrund af nogle udtalelser fra sundhedsøkonomer om, at den kunne bidrage til at nedbringe ventelisterne. Problemet var imidlertid, at der ikke var taget højde for, at der på det tidspunkt var mangel på både læger og sygeplejersker. Privathospitalernes kapacitetsforøgelse skulle med andre ord hentes ved at tage arbejdskraft fra de offentlige hospitaler. Efterfølgende undersøgelser har vist, at effekten på ventelisterne var ganske kortvarig, og at de hurtigt blev lige så lange som tidligere.

Konkurrencebelastning

Som skatteborger uden mulighed for skattebegunstiget arbejdsgiverbetalt sygeforsikring, finder jeg det urimeligt, at staten fortsat spilder i størrelsesordnen 1 milliard kroner årligt på at forære forsikringsselskaberne en indtjening, der sikkert er flere gange større end statskassens tab.

Der tales om, at konkurrenceevnen i det danske erhvervsliv er faldende. Alligevel fastholder man fortsat skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Skattefritagelsen blev gennemført, medens konjunkturboblen var spændt til bristepunktet. Arbejdsgiverne konkurrerede om at forkæle arbejdstagerne blandt andet med skattefryns i form af sundhedsforsikringer.

Så brast finans-, bolig- og erhvervsboblerne. Arbejdsgiverne blev nødt til hurtigt at skille sig af med arbejdskraft. Arbejdsløsheden steg. Virksomhederne måtte spare. Udgiften til sygeforsikringerne blev pludselig en konkurrencebelastende udgift på linje med stigende lønudgifter.

Yderligere er sundhedsforsikringerne reelt overflødige. Efter indførelsen af den relativt korte behandlingsgaranti, vil enhver behandling kunne blive betalt af det offentlige, uanset om det skulle blive nødvendigt af tidsmæssige årsager at lade behandlingen udføre på et privat hospital.

Det forekommer ganske urimeligt, at regeringen ikke fjerner tilladelsen til skattefradraget i det nye finanslovforslag. Det kunne indbringe ca. 1 milliard kroner årligt.

Privathospitalerne skal nok få deres del af kagen. Men der er ingen grund til at forgylde forsikringsselskaberne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bruno Lundkvist

Glimrende Klaus Nielsen! En velformuleret analyse, hvis konklusion er særdeles relevant i en økonomisk nedgangsperiode; Desværre vil der ikke blive lyttet ej heller handlet, da VKO's magtfuldkommenhed betyder at man ikke lytter til velformulerede argumenter. Det siddende flertal har en ideologisk dagsorden, der handler om at promovere et privat sundhedsvæsen finansieret af skatteyderne (hvordan mon PRIVAT skal forstås ). At det ikke handler om sygdomsbehandlinger, men om profit til grådige sygehusejere og læger, der har glemt lægeløftet, fremgår igen tydeligt af kræftramte kvinders ulyksalige og sjuskede scanninger på 'privatklinikker'. Det handler om profit og Venstre ideologi. En ny regering bør vælges snarest og forhåbentlig vil en sådan omgående afskaffe det skatteyderbetalte parallele sundhedsvæsen beregnet for kun de rigeste i samfundet ; en tro kopi af det fallerede amerikanske system!

Det lyder ikke særlig liberalt, at begunstige nogen for at hjælpe dem med at overleve konkurrencen. At det i dette tilfælde er nogen blandt de stærkeste af alle - forsikringsselvskaberne gør det helt skørt. Hvor er Venstres ideologi blevet af?

Næ, jeg tror der ligger noget mere egoistisk bag. Gad vide hvor mange Venstrepolitikere, der sidder i forsikringsselvskabernes bestyrelser

Dorte Sørensen

Tak for den kommentar. Her bare en lille sidebemærkning.
Sjovt nok viser undersøgelser, at ventelisterne ikke er ændret væsentligt, trods Løkke Rasmussens ”besværgelser” og gyldne løfter. Ligeledes har TV-avisen haft flere indslag , hvor privat klinikker har fejlbedømt situationen og givet en forkert diagnose.

Disse mennesker (Venstre) lever i en nordsjællandsk drømmeverden, hvor alle opfører sig rationelt, syge bliver raske, arbejdsløse tager sig sammen, alle gør en forskel og opper sig, hvis de kan skimte en belønning.

Når folk bliver syge henvender de sig øjeblikkeligt på sundhedsværkstedet, så de hurtigt kan komme tilbage på deres elskede, interessante arbejde. Osv., osv. Det totale selvbedrag, og det går jo også derefter. Filosofien stammer fra 1700-tallet tilsat lidt vulgær Hollywood-visdom.

Jamen - hvis en virksomhed ønsker sine medarbejdere hurtigere gennem systemet, ved at
bruge de private løsninger - så er det da helt i orden, det skal bare ikke være os andre, der skal betale for det.

Fradraget skal selvfølgelig fjernes.

Der er jo efterhånden ikke et parti i Danmark som står for de ideologisk grundholdninger som idelogien udsprang i... undtagelsen værende DF som ret koncekvent køre den social-nationalistiske stil... Hvor EL står, ved jeg ikke. Jeg ved bare, de er uenige med alle andre. Hvilket i stigene grad gør, at jeg bevæger mig over mod dem!!!
Ellers forsøger alle jo bare at stjæle de andres vælger ved at have den samme holdning...

Hans Jørgen Jensen

Jacob Clemen

Politikerlede burde vi alle være født med nu om dage!
EL ved du ikke noget om, så du har en sidste chance!
Væk med løn & skat,
Fælles eje til alle goder
Ligeløn til alle levende.
Skattefrihed til alle
Arbejd efter lyst og evne
Stop millionerne til skræddere, boldkunstnere og spinddoktorer.
Hjælp de elendige!

Morten Fruergaard

Blot for at nuancere debatten, så kunne det måske være relevant at forholde sig til, at borgerne benytter sig af deres forsikringsdækninger i et væsentligt større omfang end forventet og det betyder reelt at forsikringsselskaberne endnu ikke tjener penge på denne forretning.

Det betyder også, at der bliver udført flere opgaver i det private, end man havde forventet ved indførelsen. Alt andet lige må dette forventes at have reduceret ventelisterne.

Når forsikringsselskaberne taber penge på ordningerne, så betyder det selvsagt, at staten sparer mere, end skattefradraget koster.

Når en operation til 100.000 gennemføres på forsikringsselskabernes regning sparer staten således først 100.000, men mister dernæst at kunne beskatte 100.000 + forsikrinsselskabets eventuelle avance hos borgerne. Selvom vi har verdens højeste skattetryk, så er der trods alt et stykke vej til, at det regnestykke bliver en dårlig forretning for staten.

At sundhedsforsikringer er fradragsberettigede er lige så relevant for samfundet, som eksempelvis administration af A-kasserne er det.

Principielt vil jeg betragte begge dele som en offentlig opgave, men staten har af forskellige årsager valgt, at denne del kan håndteres af private udbydere (fagforeninger og forsikringsselskaber).

At jeg så har en principiel holdning til, at sundhedsydelser skal være lige tilgængelige for alle borgere i samfundet er en ganske anden grund til, at de ikke skal være afhængige af et ansættelsesforhold i en bestemt virksomhed (privat eller offentlig).