Læsetid: 3 min.

Forskning er ikke Sahl-Madsens stærke side

Videnskabsministeren udviser en eklatant mangel på forståelse for samfundsvidenskabelig forskning, når hun begrunder de lave bevillinger med, at forskningen ikke kræver dyrt laboratorieudstyr. God samfundsforskning forudsætter nemlig omfattende og dyr indsamling og behandling af empiri
Debat
19. november 2010

Samfundsvidenskabelig forskning bedrives ifølge videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) ikke i et laboratorium. Og den kræver ikke dyrt apparatur. Derfor er det velbegrundet, at CBS kun modtager 17.000 kroner pr. studerende i basisbevilling til forskning om året, mens DTU, der bedriver 'våd' forskning og uddannelse, modtager 190.000 kroner pr. studerende i basisbevilling til forskning.

Ministerens logik illustrerer en afgrundsdyb mangel på indsigt i samfundsvidenskabelig forskning. Den kræver nemlig andet og mere end laboratorieudstyr.

Det er sandt, at CBS' forskere ikke har brug for mikroskoper og reagensglas. Det betyder imidlertid ikke, at forskningen ikke er omkostningstung. Netop det forhold, at forskningen ikke bedrives i et traditionelt laboratorium, fordrer, at forskerne kommer ud i virksomhederne og indsamler store mængder data om social adfærd. Og efterfølgende skal det indsamlede datamateriale behandles, analyseres og formidles.

Selv om det måske ikke kræver dyrt laboratorieudstyr at foretage analysen, kræver det ofte store menneskelige ressourcer i form af forskere og forskningsassistenter. Det er der imidlertid ikke råd til i dag, da forskerne ikke kan beskrives som nødvendigt apparatur.

Plejer dominerer

Det er 'plejer', der styrer fordelingen af basismidler til forskning i Danmark. Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved videnskabsministerens påstand om, at fordelingen af midlerne er velbegrundet.

Vi mener, at man bør kalde fordelingen af basismidler for, hvad den er: historisk baseret. Logikken er, at universiteterne får den del af kagen, de plejer at få. Så sparer man også bøvlet med at lave om på det.

Samme logik ligger i øvrigt bag taxameterbevillingerne til uddannelse.

Når videnskabsministeren påstår, at der er sammenhæng mellem basismidlerne og taxameterbevillingerne, har det mildest talt ikke rod i virkeligheden. Man kan nemlig ikke sætte lighedstegn mellem dyr forskning og dyr uddannelse.

En kandidat er ikke nødvendigvis dyr at uddanne, bare fordi uddannelsen inkluderer tid i et forskningslaboratorium - et laboratorium, som ifølge argumentet om fordelingen forskningsmidler i øvrigt burde være betalt af basismidlerne til forskningen.

Det virker med andre ord som om, vi betaler for laboratorieudstyr to gange, idet de våde forskningsområder støttes både igennem taxametre og basismidler.

Industriel tankegang

Årstallet er 2010 - vi lever ikke i industrisamfundet længere.

Derfor er der brug for, at videnskabsministeren og regeringen erkender, at vi i Danmark ikke længere brødfødes af vores industri, men af vores købmandskab. Det ville regeringen måske have indset, hvis den lyttede til sit eget vækstforum.

Kravene fra videnssamfundet betyder, at vi som samfundsvidenskabsstuderende ved CBS har behov for en rigtig god forskningsbaseret uddannelse, der skal sikre, at vi som kandidater efter endt uddannelse kan træde ud i samfundet og arbejde for at bringe den danske sundheds- og naturvidenskabelige forskning ud i virkeligheden. Det vil tjene samfundet - ikke blot videnskaben.

Så kære Charlotte Sahl-Madsen: Det er på tide at tage de samfundsvidenskabelige studerende seriøst

Vi, som læser de tørre fag, skal også have mulighed for at træde ind i et laboratorium, forstået som organisationerne omkring os. Det er vores mulighed for at opkvalificere os til de fremtidige udfordringer, som vi som kandidater vil blive stillet over for i videnssamfundet.

Vi ser derfor frem til, at videnskabsministeren anerkender, at der er behov for andet end sundheds- og naturvidenskabelig forskning i et videnssamfund, der skal leve af innovation. Skal man bedrive den slags innovation og købmandskab, kræver det forskning, der bakkes op af mere end 3 til 5 procent af forskningsmidlerne!

Henrik Thorn er stud. merc. (dat) og medlem af CBS' bestyrelse Emil Stigsgaard Fuglsang er stud. bsc.(IBP) og formand for CBS Students

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Samme logik gør sig i øvrigt gældende i forskelsbehandlingen af de studerende, som rejser til udlandet for at studere med det såkaldte Udlandsstipendium: Her modtager den studerende et beløb svarende til taxameterstørrelsen på den danske uddannelse, uanset at et semester eller flere på det udenlandske universitet koster det samme for alle studerende.

Erik Appel Jensen

2 kommentarer

"Industriel tankegang
Årstallet er 2010 - vi lever ikke i industrisamfundet længere."

En stor del af landets indtægter kommer stadigvæk fra industrien, jvf. Danmarks Statistik omsatte industrien i 2008 for 734 Mia kr. Selvom det faldt i 2009 er rygtet om industriens død stadigvæk stærkt overdrevet.

"Derfor er der brug for, at videnskabsministeren og regeringen erkender, at vi i Danmark ikke længere brødfødes af vores industri, men af vores købmandskab."

Jeg vil ikke fornægte at godt købmandsskab hjælper, men man skal stadigvæk have noget at sælge.