Kommentar

GMO-smøl kan koste økologisk førerposition

Eksport af økologiske GMO-frie varer er en kæmpechance for dansk landbrug. Men hvis regeringen tillader GMO-dyrkning på danske marker, kan muligheden hurtigt glide Danmark af hænde.
3. november 2010

Diskussionen om at indføre GMO-landbrug i Danmark er igen på dagsordnen, efter EU's forslag om at give de enkelte medlemslande større selvbestemmelse på området.

Og der er ingen tvivl om, at danskernes modstand mod GMO er stor. For nylig viste en undersøgelse, at hele 64 pct. af de adspurgte mente, at GMO-dyrkning helt skal forbydes. Kun 21 pct. sagde ja til, at det skal være tilladt.

Mens skepsissen mod GMO-fødevarer er stor, er Danmark til gengæld helt fremme i førerfeltet, når vi snakker økologisk landbrugsproduktion - en produktionsform, hvor GMO på ingen måde er tilladt. Også i udlandet er efterspørgslen på økologiske varer stigende.

For Danmark er det derfor en enestående mulighed i højere grad at satse på udviklingen af økologiske og GMO-frie kvalitetsprodukter. Eksperter mener sågar, at der er kommercielle fordele i satsningen, fordi danske landmænd vil kunne leve af at producere til købedygtige, GMO-kritiske forbrugere på verdensplan.

Men hvis dyrkningen af GMO-afgrøder får lov til at sprede sig på den danske landbrugsjord, risikerer vi derimod at smadre hele denne unikke mulighed for det danske landbrug.

Umulig sameksistens

Nordisk Råd har anbefalet de nordiske landes regeringer at arbejde for at indføre GMO-fri zoner ved hjælp af frivillige overenskomster med landbruget og branchens organisationer. Det har den danske regering imidlertid afvist i flere omgange. Samtidig har den givet forskningsmidler og tilladelser til forsøg med GMO-afgrøder på dansk jord. Så selvom der officielt ikke findes GMO-landbrug i Danmark, eksisterer der alligevel adskillige GMO-landbrug på forsøgsbasis. Tallet er ca. 37 på nuværende tidspunkt.

Ifølge fødevareminister Henrik Høeg er det nemlig Venstres politik, at forbrugerne skal sikres et frit valg mellem fødevarer, der enten er produceret økologisk, konventionelt eller via GMO.

Det helt store spørgsmål er dog, hvordan Henrik Høeg vil sikre et sådant frit valg på lang sigt. For ifølge den nuværende viden på området, er risikoen for, at GMO-materiale spredes fra område til område betydelig.

Den såkaldte sameksistenslov, som er udarbejdet for at sikre konventionelle og økologiske landmænd mod GMO-forurening og sikre dem kompensation, hvis deres marker forurenes, ser ikke ud til at være løsningen. Allerede i foråret vedtog et enstemmigt Folketing at revurdere sameksistensloven, da nyere forskning viste, at loven ikke var tilstrækkelig til at sikre mod GMO-forurening. Det skal nu ske primo 2011. Men selvom revurderingen gennemføres, vil den med stor sandsynlighed ikke kunne forhindre spredning af GMO. Økologiske landmænd vil fortsat ikke være sikre på, at kunne fortsætte en økologisk produktion, og konventionelle landmænd vil ikke kunne promovere sig på et GMO-frit Danmark. Er GMO først indført som produktionsform, er der ingen vej tilbage, sameksistenslov eller ej.

Uheldige konsekvenser

Erfaringer viser allerede, at GMO-landbrug på sigt kan resultere i en række uhensigtsmæssige konsekvenser. I USA og Argentina kæmper de nu bl.a. med resistent superukrudt, uønsket spredning af GMO-materiale og nedsat biodiversitet.

Erfaringer fra udlandet viser dermed, at GMO-landbrug med meget stor sandsynlighed vil resultere i uønskede følgevirkninger. De er ganske vist endnu ikke undersøgt og dokumenteret til bunds, men der er tilstrækkelig viden til at konkludere, at indførelsen af deciderede GMO-landbrug i Danmark på sigt vil ødelægge både det konventionelle og økologiske landbrug, som vi kender det i dag.

Danmark er ikke stort nok arealmæssigt til at kunne rumme tre forskellige landbrugstyper i sameksistens.

Andre europæiske lande er meget længere fremme, når det drejer sig om at forhindre dyrkning af GMO-afgrøder. De har via frivillige aftaler indført GMO-fri zoner. Polen er f.eks. blevet én stor GMO-fri zone, flere andre lande er langt mere progressive og har forbudt GMO-landbrug imod EU's regler - indtil videre uden konsekvenser. Så der er ikke noget til hinder for, at regeringen arbejder på at gøre dem kunsten efter.

EU-Kommissionens seneste lovforslag på området har på den ene side til hensigt at gøre det endnu lettere for medlemslandene at benytte GMO i deres industrier. På den anden side giver det også hvert enkelt medlemsland større selvbestemmelse på GMO-området.

Det er derfor helt afgørende, at den danske regering begynder at melde ud, hvad dens plan er med det danske landbrug.

En sameksistens mellem økologi og GMO-landbrug er en ren illusion, der på sigt vil blive en bekostelig affære for det danske landbrug.

Sesilje Elise Bondo er aktiv hos NOAH Landbrug og Fødevarer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe der hersker den myte, at man som modstander af GMO blot er en hysterisk klimasøter, så længe vil den kære fødevareminister tøve med at give forbud og råde til forbud.
Jeg ser og hører det blandt landmænd, at det er vejen frem. De er åbenbart blevet indoktrineret til t tro at alt teknisk ny er godt nyr. Således mener en stor del af disse landmænd, at det er vejen frem og kun kan gå for langsomt. De tror fuldt og fast på projektet og foragter alle andre ed en anden holdning.l Derfor er lille Henrik i klemme. Kollega på den ene side og fornuftsvæsen på den anden side.

Må lige tilføje at BØNDER ikke vil have GMO på deres jord. Dertil holder de for meget af deres jord.