Kommentar

Ingen tager ansvar for erhvervsskolerne

Politikernes krav til erhvervsskolerne hænger ikke sammen med skolernes økonomiske rammer, og ingen politikere tager ansvaret for de forringelser, som besparelserne medfører. Det er årets finanslov endnu et eksempel på
18. november 2010

En ny finanslov er på plads. Desværre, fristes man til at sige. Den indeholder nemlig en ganske ubehagelig overraskelse for erhvervsskolerne. Forligspartierne har nemlig fordoblet de udmeldte besparelser på de erhvervsrettede uddannelser fra godt 145 millioner kroner til knap 320 millioner kroner.

Begrundelsen? Flere unge starter på en uddannelse, og det koster! Grotesk? Ja, det kan man godt kalde det. Forligspartierne vælger at straffe skolerne fordi de har succes med at få flere til at starte på en ungdomsuddannelse og mindske frafald. Med andre ord straffer Christiansborg skolerne for at gøre deres til, at politikerne kan leve op til egne løfter og målsætninger. Vi ved, at der skal spares på statsbudgettet, men det her er absurd.

Nuvel, erhvervsskolerne må jo tage beslutningen til efterretning og ufortrødent arbejde videre under de rammer, der nu engang fastlægges fra øverste politiske hold. Men vi er nu i en situation, hvor der ikke er sammenhæng mellem de politiske ønsker og krav til os og de økonomiske forhold, der tilbydes. Det her kommer formentligt til at knække nogle erhvervsskoler, hvilket undervisningsministeren allerede for to måneder siden fik oplyst. Udkantsdanmark kan glæde sig over nye motorveje - så kan de unge hurtigere rejse fra de uddannelsestynde områder, hvor skoler må lukke.

Sludder for en sladder

Et er at spare, noget andet er at tage det politiske ansvar for konsekvenserne; forringelserne på erhvervsskolerne. Og hvem gør så det? Ikke rigtig nogen, lyder svaret. Vi får lidt en sludder for en sladder fra diverse politikerne. 'Det er også synd for skolerne' og 'Vi ville ønske, vi kunne gøre det anderledes, men vi skal jo finde pengene et sted'.

Til det er der bare at sige: Det handler om politiske valg, om politiske prioriteringer og ikke mindst om at mande sig op og tage det politiske ansvar, for at man igen og ganske betragteligt forringer vilkårene på de danske erhvervsskoler.

Man får lyst til at stille politikerne bag finansloven de klassiske spørgsmål: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvem skal finansiere fremtidens velfærdssamfund? Hvem skal betale?

Svaret kender vi alle. Det skal de kommende generationer på arbejdsmarkedet og især dem ansat i den erhvervsrettede del af arbejdsmarkedet.

Det er altså i høj grad fra erhvervsskolerne, startskuddet til den næste vækstperiode skal komme.

Og lad os i den sammenhæng lige repetere udsigterne for det danske arbejdsmarked. Det er nemlig et fastslået faktum, at vi om 10 år kommer til at mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet, mens der vil være 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. En udvikling der i øvrigt forstærkes af, at finanskrisen er udrydder en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder.

Solid grobund

Det får selvfølgelig alvorlige konsekvenser. Ikke bare for det danske arbejdsmarked, men det danske samfund som et hele. Scenariet er stor og vedvarende arbejdsløshed, store udgifter til understøttelse samt import af dyr faglært arbejdskraft fra andre lande (hvis den da overhovedet kan fremskaffes). Skal det undgås, er vi simpelthen nødt til at skabe en solid og talentfuld grobund for de næste generationer af faglærte.

Regeringen har nu gennem flere år prioriteret de ældre og sygehusvæsenet meget højt og ladet de kommende generationer betale regningen i form af dårlige uddannelsestilbud. Det er mere end almindeligt svært at se den langsigtede strategi i det.

Vi skal i langt højere grad have sat vækst på dagsordnen. Det siger regeringen også, men tør vi tro på dem? Vi skal simpelthen have fokus på vækst, dyrke vækst og ville vækst, hvis vi overhovedet skal have råd til at finansiere vores fremtidige velfærd. Så simpelt er det. Vi skal skabe, bygge og producere! Ikke kun passe, pleje og diskutere.

Besparelser på erhvervsrettede uddannelser er derfor også en manglende investering i vækst i det danske samfund. Ikke kun fordi mange faglærte starter egne virksomheder overalt i landet - også i Udkantsdanmark. Eller fordi de erhvervsrettede uddannelser er med til at skabe masser af innovation, hvilket øger væksten. Men fordi en veluddannet faglært arbejdsstyrke er med til at understøtte, kvalificere og udvikle det danske arbejdsmarked. Fordi faglærte er vigtig arbejdskraft for både produktions - og vidensvirksomheder. Og ikke mindst fordi Danmark taber terræn i den globale konkurrence.

Kina investerer voldsomt i uddannelse, forskning og produktion. Indien gør det. Singapore gør det. Danmark kan ikke regne med at holde sig i toppen uden indsats og investeringer. Det lader imidlertid ikke til at være gået op for de afgørende mandater på Christiansborg.

Peter Amstrup er formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu