Læserbrev

Integrationsvilje ikke nytteværdi

Debat
22. november 2010

Vi skal vurdere mennesker, der vil familiesammenføres i Danmark, på deres ønske og vilje til at blive en del af det danske samfund - ikke på deres nytteværdi. Derfor er vi imod VKO's pointsystem, der giver markant bedre rettigheder til vellønnede danskere, som finder veluddannede partnere end til alle andre. Vi er imod, at systemet sorterer folk fra ud fra hvor meget de bidrager til BNP.

Socialdemokraterne og SF er optaget af at forberede de mennesker, der vil familiesammenføres, på at kunne bo i Danmark og blive en del af fællesskabet. Derfor foreslår vi, at man skal opfylde to ud af følgende fem krav, hvis man vil familiesammenføres i Danmark: bestået danskkursus, bestået engelskkursus, relevant uddannelse - erhvervsuddannelse ligestilles med akademisk uddannelse, erhvervserfaring, rådighedsforpligtelse for arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Krav til alle danskere

Meget af det, vi allerede arbejder for i forhold til alle borgere. Vi arbejder for en faglig stærk folkeskole. Vi arbejder for at 95 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi arbejder for en høj beskæftigelse.

Hvilken fordel har en kvinde f.eks. af at stå uden færdigheder? Hvilken fordel har nogen af at være gemt væk i en ghetto uden uddannelse eller arbejde?

Det er kun godt at bede ansøgere forberede nogle grundlæggende sprogfærdigheder i dansk eller engelsk, så de kan begå sig i Danmark eller f.eks. at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller uddannelse, når de er i Danmark.

Vi stiller få, relevante krav til ansøgere, der gør, at alle, der har ønsket og viljen til at blive en del af samfundet, kan blive familiesammenført. Vi sorterer ikke folk fra, fordi de er håndværkere og ikke advokater, sådan som regeringen gør. Vi sorterer nemlig slet ikke folk i forhold til deres uddannelse eller arbejde. For os, er det centrale, at folk har et ønske og en vilje til at blive en del af samfundet.

VKO-flertallet har ændret udlændingelovene 18 gange siden 2001. Altså to gange om året. Stopper dette mon, hvis VKO-flertallet fortsætter efter næste valg? Nej! Fortsætter VKO mon ikke med at gøre det mere og mere indviklet for udlændinge at komme til Danmark? Jo! Den eneste måde, vi kan få en udlændinge- og integrationspolitik, der faktisk fremmer integrationen, er ved at få en S-SF-regering. Vi er ikke optagede af at lave ændringer, der har som mål at stramme eller lette. Vi er optagede af at føre en udlændinge- og integrationspolitik, der gavner dem, der har en vilje og et ønske om at blive en del af det danske samfund.

Henrik Dam Kristensen er integrationsordfører for Socialdemokraterne. Astrid Krag er integrationsordfører for Socialistisk Folkeparti

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Astrid Krag og Henrik Dam Kristensen:

»Vi skal vurdere mennesker, der vil familiesammenføres i Danmark, på deres ønske og vilje til at blive en del af det danske samfund…«

Hvorfor i himlens navn skal vi dog det?

Staten skal simpelthen ikke blande sig i, hvem vi må have lov til at gifte sig os med og dermed basta!

Astrid Krags og Henrik Dam Kristensens forsøg på at lave en ”light” udgave af Dansk Folkepartis pointsystem er decideret kvalmende.

Bortset fra at S og SF åbenlyst ikke fatter, at staten ikke skal blande sig i, hvem man vil gifte sig med, så er ordet "integrationsvilje" noget af det mest kvalmende, jeg endnu er stødt på i denne debat.
Man forestiller sig mennesker ligge på knæ foran Integrationsinkvisitoren og fremstamme deres vilje til integration og næste skridt er jernbyrd!
Masser af mennesker har gennem de sidste 40 år vist deres integrationsvilje i forhold til det danske samfund uden at forudsætningerne for, at det reelt kunne lade sig gøre reet var til stede.
Nogle af de forudsætninger, der formelt skal være opfyld i flg. det såkaldt røde pointsystem gælder allerede i dag - so what´s the point. Det handler om de faktiske forudsætninger for integration, fx et arbejde, manglende diskrimination osv. og ikke den ene parts vilje - og det er i øvrigt ikke et spørgsmål, der skal kædes sammen med ægteskab.

Kære Astrid Krag og Henrik Dam Kristensen,

Godt I er ved at bakke ud af den fælde, der blev lagt fra regeringen! Håber I når så langt i processen at I kan sige åbent: "Mennesker der vil familiesammenføres skal ikke vurderes".

Jeg kan anbefale jer at læse Peter Stalkers bog: The No-Nonsense Guide to International Migration"

Stalker skriver, at indvandrer-modtagerlande prioriterer familiesammenføringer. Det skyldes til dels større respekt for menneskerettigheder, samt fordi der er gode sociale grunde til familiesammenføring:

Man bliver som udlænding meget lettere integreret i lokalsamfundet, hvis man bliver familiesammenført med en borger i landet, hvad enten denne er en indvandrer, der allerede har opholdstilladelse eller en af landets oprindelige borgere.

Jeg fortæller om bogen på min blog

Morten Kjeldgaard

Astrid Krag og Henrik Dam Kristensen er DFs påvirkningsagenter i hhv SF og S.

Man familiesammenføres med sin elskede, ikke med den danske stat eller det danske samfund. Det er en menneskeret at kunne gifte sig med den man elsker.

Integrationsvilje, ikke nytteværdi. Det er dog den værste gang vrøvl. Det første er jo blot en bekvem eufemisme for det sidste. Konsekvensen er, at staten skal bestemme hvem vi kan gifte os med, hvis vi ønsker at leve i vores fædreland.

Det vi her præsenteres for, angiver et nyt lavpunkt for vores frihedsrettigheder. Vi er med ekspresfart på vej mod det totalitære samfund.

Det er ikke politikerne, der ejer landet, det er befolkningen på en sådan måde, at hver eneste dansk statsborger hører 100% til i Danmark og derfor kan råde 100% over, hvem han eller hun vil gifte sig med her og bosætte sig med her, under respekt for hergældende love, der til gengæld respekterer internationale konventioner.

@Anne Albinus

Den bog lyder rigtig spændende, jeg vil straks bestille et eksemplar af den.

@Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag (hvis I læser med)

Jeg vil gerne sige tak for, at I har koblet jer af VKO`s politik og siger nej til yderligere stramninger. Og jeg kan også godt se, hvad det er I vil med de krav, der stilles i det nye pointsystem.

Men hvis formålet med familiesammenføringsreglerne primært er at sikre en god integration af de ægtefæller og børn, som kommer hertil, var det så ikke på tide at tænke HELE regelsættet forfra, i stedet for bare at tilføje en lille lap oven på alle de regler, som VKO har indført?

For VKO´s regler har jo ikke og har aldrig haft noget integrationsfremmende formål. VKO´s regler har altid haft det primære formål at begrænse antallet af muslimer, der fik familiesammenføring til Danmark samt det sekundære formål at forhindre "fattigrøve" i at blive familiesammenført.

Bankgarantien, som I vil bevare men dog ikke fordoble, har intet andet formål end at lægge hindringer i vejen for "fattigrøve". Kommunerne trækker stort set aldrig på den, da modtagelse af sociale ydelser medfører, at den sammenførte ægtefælle mister sin opholdstilladelse.

Og hvad skal vi med reglen om, at danskeren ikke må have modtaget sociale ydelser i 3 år? Hvorfor skal en dansker straffes for, at hun for 1-2 år siden var arbejdsløs i en kort periode og ikke havde sørget for at forsikre sig i en A-kasse?

Og hvorfor må danske revalidenter ikke få familiesammenføring før 3 år efter, at de er færdige med deres revalidering? Og hvorfor må danske førtidspensionister ikke få familiesammenføring før 3 år efter, at de er blevet tildelt deres førtidspension?

Og hvad vil det i øvrigt sige at have "vilje til at blive en del af samfundet"? Hvornår har man en sådan vilje og hvornår har man den ikke?

Er "vilje til at blive en del af samfundet" dybest set det samme som, at man ikke er muslim? Nu sætter jeg måske tingene lidt meget på spidsen. Men hvis venstrefløjen skal formulere en troværdig og sammenhængende politik på området, så kommer man nok ikke uden om også at sætte ord på dette ømtålelige spørgsmål.

Og her mener jeg selvfølgelig, at venstrefløjens budskab bør være, at det ikke er noget problem, at folk er muslimer. Eller hinduer eller buddister eller whatever.

Men det er jo angsten for islam, som er den bærende drivkraft bag en stor del af den folkelige opbakning til "stram udlændingepolitik", så derfor bliver venstrefløjen nok nødt til at forholde sig til og adresse den angst direkte.

Ikke ved at kalde den for "ikke-stueren" men ved at tage en åben debat med den danske befolkning om religion, om at have et samfund hvor borgerne har forskellige religioner, og hvilke ikke-religiøse grundværdier et sådant samfund bør være baseret på.

"Hvilken fordel har en kvinde f.eks. af at stå uden færdigheder? Hvilken fordel har nogen af at være gemt væk i en ghetto uden uddannelse eller arbejde?"

Det er der vel heller ingen, der har nogen fordel ved. Men hvis alternativet er at leve i en pendlerfamilie, d.v.s. adskilt fra sin ægtefælle og evt. (for den ene forældre) fra sine børn, så er der måske mere livskvalitet i at være hjemmegående husmor? Og vel især hvis det er, hvad man selv ønsker?

Det kunne også være meget nyttigt og kvalificerende for debatten, hvis vi kunne få lidt flere fakta frem om, hvem de hjemmegående husmødre i ghettoerne er, hvor mange af dem der er, hvornår de kom til Danmark, og om de er hjemmegående, fordi deres mænd forsørger dem, eller fordi de modtager sociale ydelser men kommunerne har opgivet at få dem ud på arbejdsmarkedet.

Jeg kender ikke ret meget til fakta på området, men mit problem er, at det tror jeg heller ikke, at de politiske partier gør. Og derfor er der efter min mening meget stor risiko for, at de "løsningsforslag", som man kommer med, rammer helt ved siden af skiven.

Hvad nu hvis det f.eks. viser sig, at de hjemmegående husmødre i ghettoerne i hovedsagen er flygtningekvinder, som kom til Danmark for 10-30 år siden? Så er det jo den gruppe, som man skal tage fat i, og ikke de kvinder, som i dag gifter sig med en dansker eller med en fastboende uden dansk statsborgerskab.

@Lars Hansen
Vær opmærksom på at du får den nyeste udgave af Peter Stalker's bog, 2008: ISBN: 978-1-904456-94-0
Forlag: www.newint.org

Det er dog en udmelding i den rigtige retning, som jeg ser det. Verden er ikke perfekt, slet ikke hvis man overtager et dødsbo som S+SF gør efter et eventuelt magtskifte. Virkeligheden er desværre at alt for mange danskere bakker op om den stramme udlændinge politik. En virkelighed politikerne er nød til at forholde sig til, dog vil jeg tilkendegive at jeg er imod enhver form for stats indblanding i ægteskaber. Vi skal tilbage til dengang kirken var ved magten. Så kan man jo spørge sig selv i hvilken retning vi er på vej for tiden. Umiddelbart i bakgear.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Det er ikke politikerne, der ejer landet, det er befolkningen på en sådan måde, at hver eneste dansk statsborger hører 100% til i Danmark"

Landets de facto magthavere er de politiske partier. Ikke formelt, men det har de været i praksis siden 1901 (systemskiftet).

Danmarks befolkning har aldrig været suveræn i landet. Demokratiets eller folkestyrets indførelse er et historisk falsum, og en myte fremført af politikere, der gerne vil have folk til at tro, at at politikernes despoti er udtryk for folkets vilje.

Den magtkonstruktion, hvor magten ligger hos de politiske partier, hvor partiernes handlinger i et næppe ubetydeligt omfang er udtryk for "belønning" af deres dulgte sponsores, hvor parlament og regering er fusioneret og dermed forplumret, sammenspist og korrumperet, har med al uønsket tydelig vist sig at burde høre til på historiens mødding.

Befolkningen afmagt er næsten total. Ikke desto mindre mener mange, at enhver borger er næsten almægtig, da de hvert fjerde år får lov at sætte analfabetens tegn på en fortrykt spise-seddel. Eller snarere en dosmer-seddel, da dagens tilbud af asorterede dosmere er alt andet end spiseligt og appetitligt...

Jeg er noget uenig med dig, Heinrich. Der er kun én eneste ting, der står i vejen for folkets indflydelse på demokratiet og dermed sikring af demokratiet - nemlig det, der er demokrati: deltagelse i beslutningsprocesserne gennem politiske partier. Det har mange mennesker fravalgt, og det går selvfølgelig ud over os allesammen, fordi det giver mulighed for en 'ansvarlig' topstyring. Men et demokratisk samfund accepterer selvfølgelig ikke den form for ansvarlighed, demokratiets kernetanke er, at samfundet styres gennem politiske beslutninger.
Bent Melchior udtaler sig netop i radione om dette spørgsmål, i Krause På Tværs.

Hvad vi ser i disse dage, er efter min mening, at ”Blair-doktrinen” er kommet under heftig beskydning på begge fløje. ”Blair-doktrinen” går ud på, at man skal erobre magten ved at overtage sine politiske modstanderens synspunkter. Det virkede for Blair i Storbritannien, og det virkede for Fogh i Danmark.

Men flere og flere danskere har fået nok af, at demokratiet på den måde reduceres til et spørgsmål om, hvilke administrator befolkningen skal ”ansætte” for 4 år ad gangen, og hvilket parti der har den bedste spindoktor. Og derfor ser vi, at debatten om den økonomisk politik har ført til en nærmest mirakuløs gen-komst for Liberal Alliance, hvilket har øget presset på Lars Løkke for at forlade Blair-doktrinen og føre en reelt ”blå” økonomisk politik.

Og med den mobilisering, som den her sag synes at have fremkaldt blandt venstrefløjens vælgere, så er der nu kommet et lige så stort pres på Helle Thorning for, at hun også skal forlade Blair-doktrinen og begynde at føre en reelt ”rød” værdipolitik. Et pres, som især vil blive intensiveret, hvis de ”røde” vælgere stemmer med fødderne og skifter over til EL og DRV i et omfang, der kan sammenlignes med de blå vælgeres flugt til LA.

Husk at 80% af S-SF´s vælgere er enige med Nyrup i, at DF´s fremmedfjendske synspunkter ikke er stuerene. Men fordi man i S-SF har besluttet sig for, at Blair-doktrinen er det bedste eller eneste vej til magten, så har man sat nogle folk i spidsen for de to partier, som ikke alene ønsker at føre ”blå” værdipolitik af rent taktiske grunde, men som også langt hen ad vejen går ind for den på det personlige plan. Det siger de jo selv, at de gør, og det ser jeg faktisk ingen grund til at betvivle.

Helle Thorning, Henrik Dam og Astrid Krag mener formentlig helt oprigtigt, at danskernes grundlæggende menneskerettigheder bør tilsidesættes, hvis man dermed kan opnå at forhindre nogle få tusinde danske muslimer i at få familiesammenføring i Danmark. Men dermed er de herrer og den dame faktisk i modstrid med, hvad ikke mindre end 80% af deres egne vælgere ønsker, hvis man tager udgangspunkt i vælgernes ud-trykte holdning til DF´s udlændingepolitik.

Og det er et problem, som ikke vil gå væk for S og SF, med mindre de dropper Blair-doktrinen helt. Lige som Lars Løkke heller ikke vil slippe for presset fra LA og sine egne kernevælgere for at begynde at føre en mere ”blå” økonomisk politik.

På den måde er dansk politik ved at komme til live igen. Og det er i den grad en demokratisk velsignelse. Så uanset hvor forfærdeligt og rædselsfuldt dette VKO-forslag er, så gælder måske i virkeligheden det gamle ordsprog, at intet er så skidt, at det ikke også er godt for noget.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen,

argumentet for at partivælde er et udtryk for demokrati i praksis, er rigtigt nok at befolkningen må involvere sig i de politiske partiers gøren og laden.

En tese, jeg aldrig har været overbevist om kunne holde vand. De seneste 9 år har derimod overbevist mig om, at tesen netop ikke holder. Hverken Grundlovens bestemmelse, politikernes forstand eller vælgernes ditto, har formået de rene vanvid i at materialisere sig hos både lovgivere og regering.

Det burde ikke være vanskeligt at få øje på den aktuelle galskab. Det er til gengæld vanskeligt at få øje på, hvordan vanviddet skal bringes til ophør, så forstand og rationalitet kan få en renaissance. En antagelse om menigt arbejde for de politiske partier, kan jeg ikke se skulle bedre situationen i nogen væsentlig grad. Tossegodhed er en dyd (på trods af det lidet flatterende navn), men det er altså for naivt at tro, at større opbakning til de politiske mindsker de problemer, partiernes magt giver sig udslag i.

Hvorfor tager S og SF ikke tyren ved hornene og foreslår et helt nyt regelsæt for familiesammenføring, som kunne samle hele oppositionen, eller i hvert fald S-SF-R?

Hovedtrækket i et sådant system kunne være, at danske statsborgere skal have en mere lempelig adgang til familiesammenføring i Danmark end udlændinge.

I dag har vi cirka 4.500 årlige familiesammenføringer efter udlændingelovens §9 og heraf er cirka 3.700 til danske statsborgere og cirka 800 til udlændinge. Herudover har vi imidlertid også cirka 2.000 årlige familiesammenføringer til udlændinge efter udlændingelovens §9c. For at få familiesammenføring efter §9c, hvor der kun stilles et basalt forsørgelseskrav, skal man selv have opholdstilladelse i Danmark med henblik på at arbejde eller studere på et dansk universitet.

Men hvorfor ikke i stedet sige, at alle 2.800 udlændinge skulle søge efter det samme regelsæt, hvorimod der så kunne gælde et andet og mere lempeligt regelsæt for danskere?

S-SF kunne dermed fastholde den samle-de ”stramhedsgrad” i udlændingepolitiken ved at gøre det nemmere for danskere at bo i Danmark med deres familie men sværere for de 2.000 udlændinge, som hvert år får en ægtefælle eller et barn til Danmark efter udlændingelovens §9c.

Familiesammenføring til udlændinge kunne passende gøres afhængig af et pointsystem, hvor man både vurderer udlændingens og ægtefællens nytteværdi for det danske samfund. Dette ville der ikke være nogen menneskeretslige problemer i, da det ikke er oplagt, at retten til familieliv skal sikres af en stat, hvor ingen af familiens medlemmer er statsborgere.

Og danske statsborgere skulle så til gengæld have adgang til familiesammenføring på nogle vilkår, som grundlæggende består i, at de selv skal forsørge deres familie, og at familien skal gennemføre et integrationsforløb. Som det allerede er i dag.

Så er der spørgsmålet om tvangsægteskaber, som hele denne debat jo bla. startede med for 15 år siden. Her kunne S-SF f.eks. sige, at familiesammenføring for folk under 24 år kun tillades, hvis det ud fra en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder må anses for utvivlsomt, at parret har giftet sig frivilligt. Dermed kunne man signalere vilje til fortsat at gøre noget ved dette i øvrigt helt reelle problem.

Hvad ville den politiske risiko være ved at tage et sådant selvstændigt initiativ? For mig at se ganske minimal. S-SF kunne selvfølgelig beskyldes for at ville åbne ladeporten ved at lade danskere bo i Danmark med deres familie på samme vilkår som polakker og tyskere.

Men den kan da let tilbagevises ved at sige, at ladeporten står vidt åbent allerede, da danskere bare kan benytte sig af ”Malmømodellen”. Så er VKO da sat skatmat med deres ”ladeportsargument”. Simon Emil har allerede med succes brugt det argument til at feje alle beskyldninger til side om, at LA ikke bekymrer sig om tvangsægteskaber.

Og herudover kan S-SF da bare returnere bolden med en bemærkning om, hvorvidt det virkelig er VKO`s holdning, at danskere skal have sværere ved at bo i Danmark med deres familie end udlændinge? En sådan argumentation må da antages at vinde et vist gehør hos de ”blå” nationalistisk sindede vælgere, som man gerne vil appellere til.

Så kan man angribes fra den anden side med et menneskerettighedsargument om, at fastboende uden dansk statsborgerskab ikke bør diskrimineres. Men den kan let løses ved at give alle fastboende en rimelig adgang til dansk statsborgerskab. Og naturligvis ved, som i dag, at give dispensation til dem, for hvem det er helt umuligt at bo sammen i nogen af deres hjemlande eller deres fælles hjemland. Som f.eks. flygtninge.

Kom nu S og SF, I kan (stadig) gøre det meget bedre end det her, og det kommer ikke til at betyde, at I taber det næste valg. I skal bare melde jer ud af det spil, som VKO kører, og som grundlæggende handler om at føre den danske befolkning bag lyset.

Som Uhrskov skrev på sin blog på JP i weekeden "You can fool all the people some of the time or some of the people all of the time. But you can not fool all the people all of the time".

Og når de danske vælgere først får øjnene op for det massive bedrag, de har været udsat for de sidste 9 år med løgnen om den såkaldte "faste og fair udlændingepolitik", som i praksis hverken er det ene eller andet, så vil det kun være en fordel for jer at have frigjort jer helt fra den.

Rettelse: Der er ikke cirka 2.000 årlige familiesammenføringer efter §9c men cirka 2.900. Så dermed er der altså i alt cirka 3.700 familiesammenføringer til udlændinge eller omtrent det samme antal som til danske statsborgere.

Hertil kommer så alle de EU-borgere, som tager deres familie med hertil, men de regler er Danmark jo ikke selv herre over.

Et helt grundlæggende problem ved denne lovgivning er, at Danmark må forlade sig på, at andre lande ikke implementerer en lignende regel, hvorved man reelt vil forhindre familiers samliv.
Der er godt nok sket meget med samfundsmoralen, når det tidligere formål med statsret: at tillade familier at etablere sig med henblik på at føre samfundet videre, er slået om i sin modsætning.

@Peter Hansen

Ja og det er netop en yderligere grund til at forlade den førte politik med at udsætte sine egne statsborgere for negativ særbehandling i forhold til udlændinge.

De to stater, som er en binational families respektive hjemlande, må således være de nærmeste til at give dem lov til at leve et alm. familieliv sammen.

Hvis man ikke vil anerkende det, så udhuler man i realiteten hele indholdet i begrebet statsborgerskab.

Og det alene fordi 3-5% af de danske statsborgere i dag har en religion, som man ikke kan lide, og derfor helst skal presses til at vælge en ægtefælle, som bor her i landet i forvejen, så de ikke med tiden bliver "for mange".

I S og SFs Retfærdige krav til gavn for integrationen står i sidste punkt 6. Konventioner

"I forbindelse med den konkrete lovgivning vil Socialdemokraterne og SF naturligvis sikre, at internationale konventioner og europæiske forpligtigelser bliver overholdt".

Ja, men Europarådets Memorandum 2007 til den danske regering anbefaler flere lempelser mht. familiesammenføring. Menneskerettighedskommissæren Thomas Hammarberg anbefalede (resuméet) at Danmark:

pkt.1. nedsætter kravet om minimumsalderen for ægtefællerne fra 24 til 21 år for deres sammenføring i Danmark, når mindst én af dem har brug for en opholdstilladelse;

pkt.3 fjerner kravet om en bankgaranti på ca 7.500 € fra listen over økonomiske betingelser for familiesammenføring;

Min oversættelse.

S-SF`s punkter er ikke i sig selv forfærdelige. Problemet er, at punkterne efterligner VKO ved at være adgangsbetingelser og ikke fordringer EFTER "sammenføring" med en dansk statsborger.
Dog er det ikke et statsligt anliggende at nedvurdere husmødre ved at kræve tilrådighed for arbejdsmarkedet.
S-SF lander strategisk i holdningsmæssigt ingenmandsland. De burde kunne tilslutte sig LA`s udpil, som respekterer borgerrettighederne og ikke blander sig i personlige forhold.
Holdninger har en gammel hædersmand som lige var i radioen, ARNE Melchior (Peter Hansen), imodsætning til yngre lykkeridderpolitikere, som opdrages til magt, spin, partidiciplin og hurtigsnakkeri uden demokratiske idealer. Når det politiske liv er sådan, hvordan skal vælgerne så kunne tænke anderledes. Konstant valgkamp er vanvid og dræbende for demokratiet.

"Vi arbejder for..." Sikke noget nonsens! Det er os, borgere, der arbejder og knokler for at skaffe den valuta der skal til at skabe et velfærdssamfund, og I, S-SF, formår end ikke at bruge substansen mellem ørerne, men lirer blot DF's aggressive og diskriminerende vrøvl af jer. Og vi betaler jeres løn som I ikke er værd!
Det er utilgiveligt at Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag glemte at bruge deres sunde fornuft, men ukritisk busede frem med "Et pointsystem er som udgangspunkt godt..." Vi betaler jer for at bruge hovedet; vi lønner jer godt for ikke at bruge automatpiloten!
Det er sgu' synd for os; vi har ikke nogen fremtid med VKO og heller ikke med S-SF.
Jeg vil begynde at pakke. Hvor trist, hvor trist!

@Anne Albinus

Ja og siden 2007 er ”karenstiden” efter modtagelse af sociale ydelser sat op fra 1 år til 3 år. Et rimeligt gæt er, at Europarådet nok også ville finde det krav for vidtgående. Man kunne retorisk spørge hvorfor 3 år, hvorfor ikke 13 år, når man nu er i gang? Eller 33? Er det alene fordi, VKO skal have mulighed for at foreslå flere stramninger på et senere tidspunkt?

Og så er der indvandringsprøven, som trådte i kraft 15. november i år d.v.s. sidste mandag. Den har vi endnu til gode at se, hvordan kommer til at virke. Og her vil Europarådets holdning givetvis være, at en sådan prøve kun bør have et integrationsfremmende sigte, den må ikke udgøre en reel forhindring. Om den danske eller for den sags skyld også den hollandske prøve lever op til det i virkelighedens verden, det er mildest talt et åbent spørgsmål.

Det er rent vås at forlange "integration" uden at angive hvilken af de mange indbyrdes stridende subkulturer dette land består af. Vi har jo intet andet end sproget til fælles.

Som jeg plejer at trøste nydanskere med:

"Vi danskere hader hinanden langt mere end vi hader jer. I bliver blot brugt som kasteskyts i de hadefulde klaners årelange indbyrdes mudderkastning".

Der skulle have stået:

TIL hvilken af de mange indbyrdes stridende subkulturer, dette land består af.

Altså om det er Johnny Hansen, DF eller EL man skal "integrere" sig i forhold til.

Ork, Gorm Petersen, der er da et utal af andre! Vi tilhører allesammen mange minoriteter, begyndende med den, der kun består af os selv.

På det personlige plan, har jeg aldrig mødt et mørklødet menneske, jeg brød mig mindre om, end flere af de danske politikere.

Så når en DF-er siger: "I skal tilpasse jer mine normer (egoisme, flæskesteg, spirituskørsel, bare patter o.s.v.)" råber jeg "Neeejjj - forsøg dog at bevare et minimum af menneskelig anstændighed".

Henrik Dam Kristensen var ufaglært postbud, da han kom i Folketinget. Astrid Kragh har ingen eksamen bestået.
Og ingen - ikke formentlig dem selv - ville finde på at tænke dem ud af samfundet som mennesker uden relevante resurser.
Det er fordi: Man kan ikke forudsige resurser og potentialer. Og resursemæssige potentialer kan vi heller ikke sætte på en statsformel.
At gøre det er ikke blot udansk eller uciviliseret. Det er uklogt.

Høj uddannelse er ingen garanti for udbytning.

Højtuddannede, som samtidig modtager en høj løn, er der ingen profitmuligheder i. Dem kan vi ikke leve af, da de højst sandsynligt sender pengene hjem til deres gamle mor i hjemlandet.

At importere arbejdere i containere - lade dem knokle i kemisk industri uden beskyttelsesmidler - sende ligene retur i de samme containere de ankom i.

DET giver profitmuligheder.

Før eller siden må vi gøre op med den livsløgn, at højtuddannede yder mere til fællesskabet end lavtuddannede.

Tænk på varmluftsælgere/coaches, økonomer, alle humanistisk uddannede, you-name-it.

Samfundet har ikke råd til den slags. Kun læger er deres løn værd.

Christian Larsen

Man ved ikke om man skal græde eller le, sådan som Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag i artiklen optræder som dansk politiks svar på Gøg & Gokke.

Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag vil lade uddannelse være et af kriterierne for at blive familiesammenført med en dansker, men her glemmer de åbenbart begge helt, at de jo selv er ufaglærte.

Det samme gælder med erhvervserfaring, hvor Astrid Krag som bekendt aldrig har lavet noget fornuftigt, og hvor Henrik dam Kristensen først og fremmest tjente til dagen og vejen som landpostbud før han blev levebrødspolitiker.

Og så er det betingelsen om fremmedsprog, men de af os der har hørt Henrik dam Kristensen tale engelsk, ved jo, at det lyder som noget fra The Julekalender.

Så er der den med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men her spørgsmålet er om Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag virkelig ville være klar til at tage de dødsyge ufaglærte jobs de ville være kvalificerede til, hvis de lige pludselig mistede deres job som levebrødspolitikere?
Spørgsmålet erderfor om Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag på noget tidspunkt har vist ærlig og redelig integrationsvilje?

Sandheden er jo at hverken Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag ville have en kinamands chance for at blive familiesammenført til Danmark, hvis de tilfældigvis var udlændinge, der ønskede at blive gift med en dansker.

Henrik Dam Kristensen og Astrid Krag får derfor lige så få point for deres kyniske pointsystem, som de selv ville få, hvis de som udlændinge skulle søge om familiesammenføring i Danmark.