Læsetid 3 min.

'Kan universiteterne ikke bare tale med én stemme?'

Forskellene på universiteternes bevillinger er så markante, at det ikke kan forklares alene med, at de fremstiller forskellige produkter. Politikerne bør sætte sig ind i tingene, hvis de skal løse deres opgave som folkevalgte
15. november 2010

Fakultetsiderne den 3. november havde to artikler om fordeling af forskningspenge mellem universiteterne (der i øvrigt blev fulgt op af en ny artikel i mandags). Emnet er vigtigt og er derfor også genstand for min kommentar. Den første artikel præsenterer et lille diagram, der viser den store forskel, der p.t. er på tildelingen af basismidler universiteterne imellem, fra 17.000 kroner pr. studerende (CBS) til 190.000 kroner pr. studerede (DTU). I artiklen diskuteres det, om denne enormt store forskel på pris pr. studerende (også) skyldes, at de forskellige uddannelser/universiteter tilbyder meget forskellige produkter, der naturligvis koster forskelligt?

Men forskel i produkt kan dog ikke forklare hele forskellen. Der er nemlig i dag også store forskelle på, hvor mange penge universiteter får, selv om de tilbyder sammenlignelige uddannelser, f.eks. samfundsvidenskabelige uddannelser på hhv. store (større bevillinger) og små (mindre bevillinger) universiteter. Og det er denne forskel, som gør, at rektor for CBS, der skraber bunden, hvad angår bevillinger, råber vagt i gevær. Og det er en forskel, som vi, der arbejder på universiteterne med lave takster pr. studerende, også anser for problematisk.

Krydderen galt i halsen

Der, hvor jeg så var ved at få krydderen galt i halsen, var mod artiklens afslutning, hvor videnskabsordfører fra partiet Venstre, Malou Aamund, får ordlyd og lov til at sige og værre endnu, formentlig mene at den skæve fordeling måske skyldes, at CBS »ikke kan levere så mange forskningsresultater«. Sådan! Det er måske derfor. Eller måske er det ikke. Hvem ved? Aamund ved det i hvert fald ikke, men hun »savner at universiteterne taler med én stemme«, som hun siger. Aamund kan med andre ikke forstå og muligvis heller ikke kapere at universiteterne taler med flere stemmer.

Jeg er lidt usikker på, hvilket universitet Malou Aa-mund selv har gået på, men en ret basal viden, som vel allerede indlæres på gymnasieniveau, er vel, at aktører med meget forskellige interesser har vanskeligt ved at tale med én stemme. Det kan derfor ikke undre andre end Malou Aamund, at universiteterne, der p.t. har så forskellige vilkår og dermed naturligvis også meget forskellige interesser i enten at bevare status quo (de store og gamle universiteter med gode bevillinger) eller ændre på en urimelig fordeling (de små og nyere universiteter med dårlige bevillinger) at de pr. definition ikke kan tale med en stemme.

For komplekst?

Og det er vel derfor, at vi har folkevalgte personer som Malou Aamund. Det er vel i sagens kerne det, politik handler om; nemlig at undersøge urimelige vilkår i samfundet og forsøge at vinde opbakning til at få dem ændret.

Det er ikke særlig tit, at vi ser politiske ordførere bede for eksempel erhvervslivets store og små, grønne og ikke-grønne, offentlige og private virksomheder tale med én stemme, så den uinformerede politiker kan finde ud af, hvad hun skal mene, og hvordan hun kan træffe en beslutning. Men når det vedrører universiteterne, ja, så er området åbenbart så komplekst, at Aamund ikke kan finde egne ben, medmindre alle forskelle udviskes af universiteterne selv.

Jeg håber, at Aamund kan få hjælp af kolleger, partisekretariatet eller sågar ministeriets embedsværk til at finde ud af, hvorfor for eksempel CBS får så lav en bevilling. Og jeg tør godt hjælpe hende lidt på vej: Det hænger ikke sammen med, at CBS performer dårligt. Så gad vide, hvad det så kan skyldes? Og for at kunne besvare det spørgsmål, ja, så er man desværre nok nødt til at sætte sig lidt ind i universitetsområdet.

Nanna Mik-Meyer er ph.d. og lektor i Sociologi ved Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Benjamin Laier

Ja det er jo hovedrystende. Det er desværre den samme købmandslogik hele den offentlige sektor forsøges læst ind i gang på gang, med katastrofale konsekvenser til følge. I gamle dage hidsede vi os op og argumenterede med akademiske analyser, nu venter vi bare utålmodigt på folketingsvalget.

Brugerbillede for Gorm Petersen

Kunne universiteterne ikke få deres eget fagblad ?

Metalskolen her på egnen har et ugeblad, hvis artikler ikke citeres i dagspressen fordi de er røvkedelige og uden relevans for samfundet.

Og det på trods af, at metalskolens elever producerer meget mere værdi for samfundet end universiteternes.