Læserbrev

Landbrugsstøtte skader de fleste

EU kunne skabe langt flere job ved at flytte penge fra den bagudrettede landbrugsstøtte til investeringer i forskning, innovation, støtte til grønne energiprojekter samt transeuropæiske energinet og hurtigtogforbindelser, der i dag tilsammen modtager langt mindre støtte end landbruget - til stor skade for Europas konkurrenceevne
EU kunne skabe langt flere job ved at flytte penge fra den bagudrettede landbrugsstøtte til investeringer i forskning, innovation, støtte til grønne energiprojekter samt transeuropæiske energinet og hurtigtogforbindelser, der i dag tilsammen modtager langt mindre støtte end landbruget - til stor skade for Europas konkurrenceevne
29. november 2010

EU's landbrugsstøtte koster en dansk familie på fire ca. 12.000 kroner om året, dels i øget skat, dels i høje fødevarepriser. Alene derfor er det direkte usandt, når landbruget igen og igen påstår, at landbrugsstøtten gavner os alle.

Argumentet er, at landbruget og fødevareindustrien ville lukke, hvis landbrugsstøtten blev afskaffet. Det holder heller ikke en meter. Hvis man forestillede sig, at landbrugsstøtten blev afskaffet fra den ene dag til den anden, ville det føre til en masse konkurser i landbruget, men efter konkurserne ville stort set hele det danske landbrugsareal fortsætte som landbrug. Prisen på landbrugsjord ville nemlig falde markant og gøre det muligt at fortsætte, eventuelt med en ny ejer. Jobbene i fødevareindustrien ville derfor ikke forsvinde hurtigere, end de allerede gør i dag.

EU kunne skabe langt flere job ved at flytte penge fra den bagudrettede landbrugsstøtte til investeringer i forskning, innovation, støtte til grønne energiprojekter samt transeuropæiske energinet og hurtigtogforbindelser, der i dag tilsammen modtager langt mindre støtte end landbruget - til stor skade for Europas konkurrenceevne.

Til gavn for landbruget

Også landbruget vil kunne få stor glæde af en sådan omlægning. Det store udviklingsperspektiv for landbruget består i, at erhvervet fremover ud over at levere fødevarer (af høj kvalitet) også skal levere energi og råstoffer til f.eks. plasticindustrien i takt med at den billige olie og naturgas slipper op. Det er svært at forestille sig, at EU finder penge til den omstilling uden at skære i den traditionelle landbrugsstøtte.

På et punkt er jeg dog enig med landbrugets top: Vi har brug for styrket dyrevelfærd, miljø og natur. Jeg vil derfor arbejde for, at en del af EU's landbrugsstøtte bliver reserveret til økologiske landbrug. I dag skal medlemslandene selv betale mindst 50 pct. af den støtte, der gives til omlægning til økologi, hvilket betyder, at støtten er for lille eller - i mange lande - ikke-eksisterende. Den ekstra støtte til økologi kan finansieres ved at reducere støtten til det konventionelle, kemiske landbrug, der ikke kan siges at være gavnligt for miljø og natur.

Landbrugsstøtten betyder høje jordpriser - selv om jordpriserne er faldet meget her under finanskrisen, er de stadig høje. Det betyder, at det er meget dyrt at etablere nye naturarealer. Det kan man ændre på ved at tillade hver medlemsstat at omlægge 5-10 pct. af støtten til naturhektarstøtte, som kunne bruges til nye naturarealer, f.eks. skov, betaling for afgrænsning af åbne naturtyper eller støtte til kulturnatur, f.eks. alpelandbrug. Det ville også gavne en del landmænd, hvis staten på den måde fik råd til at opkøbe den dårligste del af landbrugsjorden - f.eks. de lavbundsjorde, der bidrager rigtig meget til den globale opvarmning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eksemplet er Australien, som for år tilbage afviklede landbrugsstøtten. Til absolut gavn for både erhvervet og resten af samfundet down under.

Naturligvis vil en fornuftig frigørelse af halvdelen af EU's budget, som nu går til landbrugsstøtte, betyde, at EU vil kunne satse langt mere målrettet indenfor budgetrammen i forhold til en mere aktuel og kontemporær politikudvikling, end tilfældet er, når man er bundet op på rent traditionelle traktatområder.

Eu fremstår dermed langt fra en politisk union, hvis politik udadrettet kan indrettes på de udfordringer, som en kontemporær verden opstiller. Ikke mindst på udfordringerne på det financielle område. Lur mig om landbruget ikke har overspillet sin betydning i relation til reguleringerne af den financielle udvikling. Såfremt EU-unionen skal kunne fungere, er der fortsat lagt i ovnen til at parlamentarikerne rent faktisk har mulighed for at gøre Europa gældende som reel international medspiller. Ellers kan man frygte, at Unionen ikke vil være i stand til at løse de opgaver, som man politisk har ambitioner om. For øjeblikket virker det som om, at ambitionerne med budgettet lagt fra kan sikre fornuften med konstruktionen. Og så kan man jo regne ud, hvad de europæiske befolkninger kan forvente af nye traktatforslag. Altså en stramning af den politiske union. Men dén analyse har offentligheden ikke været præsenteret for forventningen om. Af de traditionelle borgerligt politiske kommentatorer og Regerings-politikerne. Og det kan man som offentlighed naturligvis kræve en stillingtagen til, snarere end en uærlig salami-metode. Sig det nu som det er, opposition...

Med venlig hilsen

Pia Olsen Dyhr har ret langt hen af vejen. Husk på at det drejer sig om mere en 40 % af EUs samlede budget!

Den største nyder af landbrugstøtten er Frankrig. Herhjemme kommer de største nydere selvfølgelig fra VKOs vælgerkreds. Så det skal nok skabe debat.

fin artikel.

Den eneste vej frem er at omlægge jorden både til økologisk drift samt til mindre enheder, hvor flere kan arbejde med at frembringe kvalitetsvarer. Hertil skal læges mere omsorg for de produktionsdyr, der skal anvendes som mad.

Morten Pedersen

Disse konklusioner er desværre ikke nye, og der går år imellem forsøgene på indenfor EU at ændre denne destruktive støtteordning .... og man kan så følge de politiske forhandlinger der ender med at reducere ændringerne til meget små tiltag.
Gid man kunne få en både folkelig og politisk debat om konstruktive ændringer, der hverken ender i "alle er ude efter os landmænd" eller "landbruget er som en mafia-organisation".
Har Pia Olsen Dyhr eller andre en kommentar til udsigterne til en politisk proces der kan ændre noget?