Læserbrev

NATO-medlem eller -ejer?

17. november 2010

Man skal høre meget, inden ørerne falder af, og forleden kom den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, med en opsigtsvækkende udtalelse, der fik ørerne til at blafre. Under et besøg i Kina forklarede Davutoglu, at han havde irettesat en EU-udenrigsminister, angiveligt Frankrigs Bernard Kouchner, fordi han havde betegnet Tyrkiet som 'en vigtig partner' i NATO-samarbejdet. »Vi er en ejer af NATO, vi er ikke en partner,« udtalte Davutoglu.

Tyrkiets forhold til USA blev belastet, da tyrkerne i marts 2003 afviste at lade amerikanske tropper passere Tyrkiet på vej til Irak. Forholdet blev yderligere nedkølet, da Tyrkiet sagde nej til skrappere sanktioner mod Iran i en afstemning i FN's Sikkerhedsråd i juni. Det er ingen hemmelighed, at Tyrkiets åbenlyse tilnærmelse til Iran og Syrien har skabt bekymring i Washington, og Tyrkiets fælles luftmanøvrer med Kina i september (Tyrkiet har aflyst flere med Israel) har været endnu en kilde til bekymring. Oven i købet fik de deltagende kinesiske jagerfly lov til at tanke op i Iran på vej til Tyrkiet.

Tyrkiske knaster

NATO-topmødet i Lissabon 19.-20. november er af afgørende betydning for alliancens fremtid, da der skal opnås enighed om et nyt missilforsvarssystem, som kan forebygge angreb fra f.eks. iranske missiler. Allerede sidste år demonstrerede Iran, at det er i besiddelse af et langtrækkende missil, som kan ramme Israel, de fleste arabiske stater og dele af Sydeuropa. Det store problem er Tyrkiet, som tidligere har afvist at indgå en forsvarsaftale med USA, som ville indebære placering af et radarsystem i Tyrkiet. Landet insisterer på, at forsvarssystemet skal udvikles i NATO-regi, men at ingen bestemte lande - f.eks. Iran og Syrien - må nævnes i slutdokumentet som en trussel.

Udenrigsminister Davutoglu har udtrykkeligt sagt, at Tyrkiet i harmoni med dets politik om 'zero problems' med naboerne ikke længere ønsker at være en frontlinjestat, sådan som det var under Den Kolde Krig. I overensstemmelse med denne politik har det tyrkiske nationale sikkerhedsråd fjernet lande som Grækenland, Rusland, Iran, Syrien og Nordirak, som det tidligere anså for at være en trussel, fra sin trusselsvurdering. I stedet er Israel tilføjet.

Som NATO's generalsekretær har Anders Fogh Rasmussen måttet foretage nogle krumspring i forsøget på at få Tyrkiet til at passe ind i både NATO's og Europas sikkerhedspolitiske struktur. Men det er fortsat forholdet mellem Cypern og Tyrkiet, der udgør den største hindring, og gør det umuligt at få enderne til at mødes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu