Kommentar

Nøglen til økonomisk vækst er stadig mere uddannelse

Hvis vi danskere tror, at vi ligger i front, når det gælder uddannelse, er det på tide at revidere den opfattelse. I den seneste vismandsrapport påpeges det, at flere skal have en videregående uddannelse, hvis vi skal have øget produktivi-teten og den økonomiske vækst
10. november 2010

Ingen, der følger lidt med i den økonomiske debat kan være i tvivl om, at en af de største udfordringer her i kølvandet af finanskrisen er at få den økonomiske vækst til at stige hurtigst muligt igen – fordi det er grundlaget for at der bliver færre ledige og en højere velfærd til os alle – både på kort og langt sigt.

En måde at sikre høj vækst er, at sørge for at der produceres så mange varer og tjenester som muligt for hver times arbejdskraft, der lægges i produktionen. Med andre ord: Timeproduktiviteten skal være tilstrækkeligt høj. Den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd – vismandsrapporten – har specielt fokus på at analysere, hvorfor udviklingen i den danske produktivitet i de seneste 15 år ikke har kunne holde trit med udviklingen i en række sammenlignelige lande. Det Økonomiske Råd finder, at hovedkilden til den manglende vækst i produktiviteten i Danmark er, at for få af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Til trods for at stadig flere danskere får en formel uddannelse og flere får en længerevarende uddannelse, kan vi altså ikke følge med lande med høj produktivitetsvækst.

I midterfeltet

Analyserne viser, at der er en klar produktivitetsgevinst hver gang en person med en videregående uddannelse beskæftiges i stedet for en ufaglært person. I Danmark har 23 procent af de beskæftigede i den private sektor en videregående uddannelse, og dermed ligger vi i midterfeltet af europæiske lande. På samme niveau finder man f.eks. Tyskland og Norge, mens Frankrig, Spanien og Finland ligger væsentligt højere, og Belgien ligger i top med ca. 30 procent.

Derudover er der en tendens til polarisering i fordelingen af de danske højtuddannede, idet en stor del er ansat i de højproduktive virksomheder, men også en uforholdsmæssig stor andel beskæftiges i de mindst produktive virksomheder. Desuden konkluderes det, at en »for stor« andel af de højtuddannede danskere er beskæftiget i den offentlige sektor – i hvert fald set ud fra et produktivitetsmæssigt synspunkt.

Ikke én vej

Det store spørgsmål er, hvorledes vi sikrer at en endnu større andel af ungdomsårgangene får en videregående uddannelse. En central faktor er, at de økonomiske incitamenter skal være til stede – både under uddannelse og i resten af arbejdslivet. Det danske SU-system er yderst generøst, så det er næppe dér, problemet ligger. En anden årsag kan være, at aflønningen af de (højt-)uddannede ikke er specielt høj i Danmark – dvs. gevinsten ved at investere i uddannelse er relativt lille. Dog sikrer lønningerne til de højst uddannede, at den samlede indkomst over livet er størst for f.eks. læger og civilingeniører. Så det kan faktisk godt betale sig at uddanne sig. Der er også andre faktorer end de økonomiske, der har betydning for de unges uddannelsesvalg. Familiens tradition for uddannelse og den sociale arv har sandsynligvis en stor vægt, når det skal besluttes, hvorvidt man ønsker at tage en videregående uddannelse, ligesom mulighederne på arbejdsmarkedet for unge uden uddannelse vil spille ind.

Der findes altså næppe én let vej til sikring af en bedre uddannet arbejdsstyrke, højere produktivitet og økonomisk vækst. Men at fokus skal være på mere uddannelse står helt klart.
politik@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Ja, den måde Regeringen kender er at give penge til de rige, og så lade dem købe produktionsmidlerne (i denne tid mest i udlandet) og deraf skabe drift. Så kan hjulene liiige slæbe sig rundt..

Men en anden og langt mere produktiv og bæredygtig måde at få noget til at gro (som jo "vækst" metaforen dybest set handler om), er at skabe rammer for- og motivere eksperimenterende miljøer til at arbejde med nye ideer.

Det er når vi investerer i usikkerhed uden store krav og forventninger at vi når de bedste resultater. Det ved også de handelskole elever der kender sin James G. March.

Men der er vist nogen der har sprunget over hvor gærdet er lavest, når det kommer til erhvervsledelse..

Kurt Svennevig Christensen

Det står ikke klart for mig, at mere uddannelse er vejen frem til det samfund vi ønsker. I artiklen er det ikke andet end påstande og henvisninger til andre påstande, som alle over en kam mener; for det første at vejen frem er økonomisk vækst for det andet at mere uddannelse er forudsætningen.

For det første er det nu blevet min erfaring efter mange års aktivt levet liv, at det begreb vi har fået om økonomisk vækst, ikke er garanti for andre end de rige og de som gerne vil fortsætte med at være rige.

Hvad nu hvis det store flertal af os er tilfredse med meget mindre end at være rig - hvad så?

Når man studerer noget så abstrakt som "produktivitet" så skal man altid huske, at medtage alt det uproduktive vi har fået de sidste mange år, nemlig al den højtuddannede arbejdskraft som ikke beskæftiger sig med andet end søger midler i de mange kasser, kontrollere og rapportere - det er uproduktivt. Men i opgørelserne figurerer disse akademiske bidrag som "produktive". Også selv om de er kontraproduktiv.

Antager vi nu, for det kan vi godt, at 25 % af en ungdomsårgang ikke skal ungdomsuddannes mere end til de har lyst til, ex et godt håndens arbejde og vi samtidig selvfølgelig omstillede samfundet i alle led til at disse mennesker også fik gode meningsfyldte job i det danske samfund, hvad ville det så ske?

Ja de højtuddannede meningsdannere har hverken evner eller fantasi til at forestille sig sådan en gennemgribende samfundsomstilling, så de fortsætter i troen på, at bare fordi DE har fået en lang uddannelse så skal vi (læs:de) nok klare skærene.

De er helt sikkert højtuddannede, men det er de bestemt ikke blevet klogere af. Og selv om de ofte bruger begrebet "globalisering" har de helt tydeligt ikke forstået hvad det begreb indholder. Det vigtigste i globaliseringen er at man også forstår i dybden, at hvis vi skal være her allesammen, så er det i fremtiden livet om at gøre at alle gør hvad de kan der hvor de er. Dvs. det danske samfund skaber værdier gennem det faktum at samfundet indrettes til at vi alle kan fået en beskæftigelse også os der hverken har eller vil have en lang uddannelse. I den globaliserede verden ved man nemlig at hvis alle lande løber efter det samme, så bliver der trængsel på toppen.

Måtte vi dog snart holde op med at bilde os ind, at mere velfærd ikke er mulig, uden økonomisk vækst. For denne indbildning kræver, meget mere verden og ressourcer end vi råder over og så kræver desuden også, at vi har et fælles begreb om velfærd og der gode liv.

Det har vi ikke, men det har vi da i det mindste en mulighed for at få. Mere bæredygtig økonomisk vækst med den viden vi alle har i dag, skal man være meget højtuddannet for at tro på - ja man skal være så klog at man svæver højt over det hele.

Man skal kort og godt have mistet jordforbindelsen.

Det er, lige i øjeblikket, desværre tilfældet, at de ufaglærte job flytter fra Danmark til udlandet. En tendens, der ikke ser ud til at ophøre i nærmeste fremtid. Den eneste måde vi kan efterleve Kurt b. Christensen vision på, mht. de ufaglærte vil være at tilbyde samme vilkår for virksomheder som Kina, Indien og andre fremadstormende nationer. Det fænomen Kurt B. Christensen omtaler, "trængsel på toppen" gælder ligeledes på midten og i bunden. Det er de udfordringer de førnævnte lande kæmper med. En kamp vi ikke ser ud til, hverken at ville(jf. artiklen), eller at kunne. Der er ingen tvivl om, at man ikke skal oversætte ønsket om at uddanne flere, til at 95% af befolkningen skal have en videregående uddannelse. Samtidig bør Kurt B. Christensen dog tænke over om ikke også hans vision bygger på antagelser. Artiklen og dens kilder bygger deres vision på antagelsen om at det er i toppen af den uddannelsesmæssige pyramide, at man skal finde vækst til Danmark, hvorimod Kurt B. Christensen antager at det er i midten, eller rettere over hele spektret. Konklusionen vil jeg gerne istemme mig. Det er ikke realistisk at vi alle bliver cand. mag. eller cand. merc. osv. Men det er heller ikke realistisk at forstille sig vækst i samfundet uden at vinde noget det tabte, de ufaglærte job, tilbage.
Beklager stave og kommafejl.
MVh. Felix.

Vi har i øjeblikket masser af højt uddannede mennesker som bare ikke kan få et job. Den offentlige sektor ( der efterhånden ligefrem er lagt for had i VKO verdenen) fyrer løs i kommuner og regioner. Og den private sektor aftager ikke tilsvarende den højt uddannede arbejdskraft. Alligevel hører vi igen og igen at 'løsningen' på tidens problemer ligger i mere uddannelse.
En anden af de floskler vi fodres med er den med efterlønnen: hvis bare den afskaffes, så myldrer folk ud på arbejdsmarkedet. Men stadig: derude er der arbejdsløshed.Hvordan kan man vedvarende efterspørge 'flere hænder i arbejde', når så mange der gerne vil ikke kan få et arbejde?

Martin Pedersen

præcis Curt Sørensen,

Hvad skal vi med højtuddannede økonomer der aldrig har læst de makroøkonomiske lærebøger. Op igennem 90'erne og 00'erne troede økonomerne at vi i resten af historien ville have milde "business cycles". Der ville aldrig igen indtræde en krise som i 30'erne. Nu står vi her og økonomerne kører videre i den samme rille som de gjorde før krisen.

Uddannelse er godt. Uddannelse i ting der relatere sig til virkeligheden, er endnu bedre.

Kurt Svennevig Christensen

Jeg er meget enig i at der ikke er det nødvendige arbejde til de højtuddannede i dag og jeg kan ikke se hvorfor og hvordan det skulle ændre sig i fremtiden.

Og det netop derfor vi må i gang med en omstilling af samfundet. Felix tænker som alt for mange tænker i dag, at fordi de ufaglærte job flytter øst på, må vi uddanne os til nye job.

Den strategi holder ikke. Nej vi må til at omstille os til at der bliver job her i landet. Ex i stedet for elendig dambrugs produceret fisk fra østen, skal vi spise rødspætter fanget af danske fiskere. I dag fanges store rødspætter af store trawlere, som henter besætningen i Polen og de baltiske lande. Og når der fanger for meget, hvad de er tvunget til, laver man rødspætter til fiskemel som vi sælger billigt til dem der producere de dambrugsfisk.

Det samme ses i landbruget som også er en meget dårlig forretning i dag fordi de forsøger noget som er umuligt, nemlig at konkurrere med produktioner i lande hvor lønninger ikke er problemet. Vi skal i gang med at spise mad der er produceret her i landet, det giver tusinde af jobs.

I det hele taget skal vi møde folk der ansatte overalt i det offentlige tomme rum; nedlagte banegårde, stationer alt skal bemandes. Flere lærere og undervisningsassistenter og alt muligt andet som gør dagligdagen i Danmark bedre skal der være folk ansatte. Det er en omstilling der er brug for og gør man det vil de videregående uddannelser og universiteterne blive befolket af studerende som både kan lide og evner at studere.

Globaliseringen kræver af os at vi bliver stående på begge ben og sørger for at indrette samfundet efter borgerne og ikke omvendt.

Samme gamle øregas som regeringen har legitimeret deres økonomiske diskurser med i årevis. En tænkning, der i de fleste forskningsmiljøer blev lagt på is allerede i 60'erne, da uddannelse ikke nødvendigvis skaber mere vækst, måske ofte tværtimod, men bidrager til at reproducerer de økonomiske og kulturelle forskelssætninger "væksten" afgrænses af. Vækst er en betegner der danner centrum for en række strukturer, man benytter til at regulerer en række felter med. Ved at koble "finanskrise" på går reguleren lidt lettere. En slags permanent chockdoktrin, der kan styres med som som Klein skrev i bogen af sammen navn fra 2008.

Vækstdiskursen har intet at gøre med at statskassen nu er ved at være tom og at uddannelse nu skal øge de kapitaler vi skal kanofle de andre lande med. Det er et skræmmebillede, der kan føres politik med og afgrænses/mobiliseres politiske fællesskaber igennem.

Så lad os nu holde op med at danse rundt på regeringens politiske scenen som om den var virkelig, men komme om bag ved den, dekonstruere den og reformulere den.

Kurt Bertelsen Christensen, da Portugal og Grækenland blev optaget i EU blev beskæftigelsen i landbruget reduceret med 30% og fødevarepriserne stege med 30% - over nogle år naturligvis. "Bonderøven" er fremtiden, hvis ikke lige landbrugsjorden var pantsat til op over al fornuft. Med hensyn til fiskeriet kan det være at Islands optagelse i EU kan tage lidt af trykket på de danske fiskevande. Den kortsigtede profitjagt førerer til mangfoldighedens endeligt.

Kurt Svennevig Christensen

@Bill Atkins: EU's landbrugs- og fiskeripolitik er og har været alt ødelæggende for de arbejdsbaserede mere sammenhængende samfund.

Her har akademiseringen i systemet virkelig smadret tilværelsen for millioner af mennesker og samfund. Og når vi om forhåbentlig ikke så mange år kommer til os selv, så vil alt dette blive udfoldet og vi vil spørge os selv - hvordan kunne det gå så galt?

Lige her og nu herude i det vestlige hvor der er mest landbrug og fiskeri har de store enheder taget os som gidsler. Ingen af de store landbrug giver overskud og det samme er tilfældet med fiskeriet, hvor vi nu har enkelt fartøjer (bedrifter) der koster 2-300 mio kroner. De producerer store mængder, men det giver ikke overskud. De har ansat den billigste arbejdskraft, men de giver ikke overskud. Ejerne mærker ikke noget til de manglende overskud fordi bedrifterne er så store at privatforbruget er ligegyldig. Så de bor kæmpe huse med store lystbåde og biler der matcher. De har har taget os alm. bankkunder som gidsler for der er ingen der tør at stille dem stolen for døren. De banker vi har herude vil ganske enkelt krakke. Vores situation er nøjagtig ligeså slem som den vi hører om Amagerbanken der ikke tør at smide bokseren ud af luksus villaen fordi så mister de 300 mio.

Det er ikke så meget en angreb på EU som det er et angreb på de mennesker burde være klogere. De mennesker som vi ansætter i det offentlige i systemet til at få tingene til at hænge sammen. Det har de ikke kunnet, de har virkelig taget røven på den livsverden der holder det hele i gang.

Meget mindre end en revolution kan ikke gøre det. Der skal gennemgribende forandringer til. Og disse systemets vogtere skal om nødvendigt også bankes på plads, på de tjenester de ansatte til.

I 25 år har jeg og andre arbejdet for at få fiskeriforvaltningen til at opføre sig som en mere fornuftig forvaltning, til gavn for os alle. www.levendehav.dk

Det er de samme mennesker der styrer i toppen af den forvaltning som var der for 25 år siden og der er kommet mange flere til - og de vil også i dag skide mig og andre som mig, et meget langt stykke.

@Mette Verner
Du anfører at:

"En måde at sikre høj vækst er, at sørge for at der produceres så mange varer og tjenester som muligt for hver times arbejdskraft, der lægges i produktionen. Med andre ord: Timeproduktiviteten skal være tilstrækkeligt høj."

- du konkluderer på grundlag af den såkaldt faldende produktivitet at det er fordi -

"...for få af de beskæftigede har en videregående uddannelse." - Det er da skudt helt ved siden af !!!

Jeg vil vove den påstand med mulighed for at gøre mig selv helt og fuldstændigt til grin, at den model man anvender til at beskrive produktiviteten i et samfund og som også anvendes til sammenligninger internationalt - er defineret som BNP sat i forhold til antal nedlagte arbejdstimer i en periode - er en fuldstændig og total misforståelse overgeneralisering i anvendelse af statistik .

I dette tilfælde stærkt vildledende og meningsforstyrrende for enhver form for debat.

Det første der skal foretages med henblik på debat omkring produktiviteten under forhold, som vil være gældende fremover må være - er en omskoling af økonomer herunder opdatering og ajourføring af den urealistiske produktivitetsmodel man anvender nu.

Før det er sket vil det være spild af tid at debatere emnet.

Med venlig hilsen

Leif Mønniche
ingeniør og HD i Regnskabsvæsen

Vi kan ikke tidligt nok få vore uddannelsessystemer lagt om til den verden, der med stor sandsynlighed venter os. En verden med stramme ressourcebegrænsninger og enorme sociale problemer, lokalt og globalt. At uddanne for 'business as usual' kan kun være i de privilegeredes (kortsigtede) interesse. Jeg har meget mere om dette på min blog http://bloggeroeven.blogspot.com hvor jeg også meget gerne modtager kommentarer.

@Ib Jørgensen
Du rammer det væsentlige - uden at have teorien present er man dårligt stillet med hensyn til at lave løsninger der du'er i prakis (professor Zakken Worre).

Den slags mikro-makro, der undervises i på universiteter og anstalter pt er lige til affaldsdyngen. Jeg fuljte forelæsningerne på politstudiet i et par år men skippede det da jeg måtte konstatere, at det simpelthen var ubrugelig viden for praktisk brug.

Dog kke forstået sådan at der ikke er noget af det der kan bruges i nogle situationer. Der er bare det at disse potentielle situationer desværre hører fortiden til. Man kommer ikke udenom at se nærmere på modeller hvor begreber som tidsvinduer, beholdninger, kapaciteter, produktivitet og effektivitet er i fokus sammen med nytænkning indenfor samvirkende ledelse, hvor man i fællesskab i større grad samarbejder økonomisk om opnåelse af visse fælles aftalte mål samtidig med at visse grupper aftalemæssigt må træde et skridt tilbage selvom hævdvundne rettigheder tilsidesættes for en tid - men set påbaggrund af forbedringer vil ske for helheden. Dette vel at mærke under økonomisk busgetstyring. Og det er nok her humlen ligger begravet - at man ikke forstår at gøre dette operationelt og handlingsorienteret for almindelige mennesker - så at alle kan være med i afgørelserne.

Kristian Rikard

Så vidt jeg forstår rapporten, så er det ikke rigtigt at skrive:"Men at fokus skal være på mere uddannelse står helt klart". Jeg læser det faktisk som om, at uddanelsesniveauet som sådant IKKE er problemet, det er i højere grad en mere hensigtsmæssig udnyttelse (undskyld udtrykket) af produktionsfaktorerne, der er det. Jeg læser også afslutningen som et første varsel om, at nu har
selv vismændende (som jo er den onde inkarnation af selve begrebet offentlig ansat) fået betænkeligheder ved en offentlig sektor
som ikke blot er i stand til at fortsætte sin årlige vækst med nu stabile 2,8-2,9% p.a., men pokkerme om de ikke også skævvrider hele arbejdsmarkedet fordi de hapser alle de veluddanende. Ikke blot de højstuddannede men så sandelig også de bedste mellem og lavtudddannde.

Og det er da en noget anden udlægning end din, og den måde de fleste af bloggerne opfatter din konklusion.

Resumé af rapporten findes her

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efte...

Men det er stadig min påstand at datagrundlaget slet ikke kan bære konklusionerne. Man blander jo fuldkommen mange forskellige effektivitets- og produktivitets begreber sammen i den store sorte gryde. Så let kan man ikke hoppe til konklusioner.

Produktivitet og effektivitet er nogle af de vanskeligst bemestrede områder. Og disse vismænd skylder befolkningen en klar beskrivelse af definitioner.

Afsnittet om timeproduktiviteten er nærmest vildledende og totalt misforstået. Må jeg foreslå at dette hold økonomer udskiftes eller sendes på efteruddannelse.

Vurdér nedenstående konklusion på rapportens side 18 - mage til gang vrøvl skal man da lede længe efter !
"Samlet er konklusionen på analyserne, at den svage danske timeproduktivitetsudvikling skyldes en svag udvikling i TFP-væksten. En ovedforklaring på TFP-vækst er normalt, at øget anvendelse af viden gør produktionsprocessen mere effektiv. Imidlertid peger analyser af omfanget og væksten i
viden ikke på særskilte danske problemer på dette felt. Den lave samlede TFP-vækst kan heller ikke tilskrives manglende reallokering mellem sektorerne i Danmark. Analyserne peger imidlertid på den mulighed, at reallokeringen inden for brancherne fra lav- til højproduktive virksomheder ikke er effektiv. Dette peger i retning af, at konkurrenceforholdene i Danmark muligvis bidrager til at lægge begrænsninger
på videnspredningen og dermed på TFP-væksten."

Garbage in => Garbage out

Rapportens Achilleshæl og metodens hovedskavank fremgår af en lille oversigt på side 173 i afsnittet om timeproduktiviteten:

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efte...

Citat...

"Timeproduktion og beskæftigelse
BNP pr. indbygger angiver, hvor meget der produceres i
forhold til befolkningens størrelse. Produktionens størrelse
afhænger af:
• Hvor stor en andel af befolkningen, der arbejder
• Arbejdstiden for den enkelte
• Hvor meget indkomst hver beskæftiget producerer
pr. time"
Citat slut...
Punkt 3 viser med al tydelighed, at der er dømt dumpekarakter - at modellen er hvad man kan kalde INPUT - fixéret

En så alvorlig mangel når begrebet 'produktivitet' skal dække tanken om evne til at skabe OUTPUT

Som et kurriosum nævnes USA som forrest i produktivitetsudviklingen (side 172) gennem mange år set med denne model. Man kan så undre sig om modellen ikke blot har været brugt som sminke for for at dække over den netop bristede aktivboble.

Lad os få en mere seiøs tilgang til produktivitet og effektivitet og få begreberne ned på 'gulvet.

Jeg tænkte at 'de herrer' okonomer kunne have godt af lidt praksis med en gulvmoppe og lidt aftenrengøring i et supermarked efter lukketid. Måske begreberne kunne få en vis praktisk fornyelse.

Jeg synes, det er synd, at vi stadig hænger fast i noget så umoderne som produktivitet pr. medarbejder, når man i vidt omfang kunne erstatte dem med højtydende robotter og maskiner - med stor konkurrencedygtighed til følge og masser af fri tid til alle oveni hatten.

Kurt Svennevig Christensen

@Peter Hansen: Det er rigtig at produktivitet målt på i industriproduktionen kan forbedres med robotter og de der blev afløst kan holde fri. Det ved vi, men det ved de meget mere om, for det har de brug for, i de lande der har overtaget industriproduktionen. Vi er ude af den produktion - men vi vil ikke holde fri.

Så den produktivitet der tales om i Danmark, er den der måles i forhold BNP og den falder, fordi vi producere en masse som ikke kan sælges, men som står og samler støv på hylderne - det er først og fremmest rapporter og undersøgelser af dit og dat.

Det koster en hulens masse penge og fordi de services ikke sådan lige kan handles, trækker de ned. Det samme gør det store kontrolsamfund vi har fået bygget op herhjemme.

Derfor skal vi i gang med, ja tro det eller ej, endnu en samfundsomstilling. Vi gik fra landbrug til industri og derfra til informations samfundet og nu småløber vi efter det tog, som er kørt og det ser ligeså hjælpeløst ud som det også er.

Vi skal nemlig slet ikke med det tog.

Danmark kan sagtens klare sig i konkurrencen med den store verden. Men det kræver først at vi ikke går i panik over, at have set verden. Hvis Danmark og danskerne kan finde sig selv har vi store muligheder i denne verden. Det er så ikke sikkert, at landet får så mange millionærer som vi har fået siden midten af 90'erne, men mange færre kan gøre det meget bedre.

Jeg VED at Danmark er et godt land ligesom jeg VED at vi siden midten i 90'erne, har gjort alt for meget forkert, i bevarelsen af det gode land. Vi ligger som vi har redt og det trist at være vidne til.

Og derfor skal vi hurtigst muligt i gang med den omstilling til et samfund hvor der er brug for os alle. Vi skal skabe arbejdspladser, ikke i konkurrence med bl.a. Kina, men ved at betale den regning der nu skal betales for at få skabt en meget mere håndværks-baseret fødevareproduktion i alle led. Det bliver meget dyrt, men der også mange penge i systemet i dag som kun bruges til at holde en dødende fødevareproduktion ovenvande.

Vi skal have fundet anden beskæftigelse til tusinder af akademiker der i dag ikke beskæftiger sig med ret meget andet end at skabe og udvikle de problemer, de selv får en højere og højere løn for.

Der er nok at tage fat i og for mig er målet krystalklart - vi skal først og fremmest have et meningsfyldt arbejde og tilværelse. Hvis vi ikke engang kan finde ud af det, har vi efter min mening ikke en kinamands chance overfor de store lande og økonomier, der høster de hurtige gevinster vi selv har oplevet det da det var os der sad på industriproduktionen.

Vi har ikke så meget brug for robotter, som vi har brug for flere fornuftige mennesker.

John Houbo Pedersen

Uddannelse giver viden, viden=magt måske, men kun hvis viden bliver accepteret af det omgivende samfund.
Hvis I ikke tror det, se historien!