Læsetid 5 min.

Regeringen klar til ny rolle efter COP16

Den danske regering vil betræde klimapolitisk ’neuland’ med en række nytænkende initiativer
Et af Danmarks klimaindsatsområder er at støtte østater i at tackle klimaforandringerne.

Et af Danmarks klimaindsatsområder er at støtte østater i at tackle klimaforandringerne.

Jakob Dall
30. november 2010

I går blev der sat et foreløbigt punktum for én af de mest omfattende udenrigspolitiske udfordringer, Danmark nogensinde har påtaget sig.

Med åbningen af COP16 i den mexicanske by Cancun overdrog Danmark officielt formandskabet for de internationale klimaforhandlinger til Mexico. Det giver Danmark nye muligheder for at agere i det klimapolitiske maskinrum, og dem har regeringen tænkt sig at gribe.

Upåagtet udfaldet i Cancun, som vi jo først kender om små to uger, mener regeringen, at der er behov for, at vi fremover går til FN's klimaforhandlinger på en anderledes måde. Et af de mest oplagte steder at starte er at bryde med den kunstige opdeling 'i-lande mod u-lande'. Det er en falsk og forældet konfliktgrænse.

Reelt er der enorme forskelle i både gruppen af u-lande og i-lande. Det gælder vilje til at handle, økonomi og udslip. Tag for eksempel Qatar med en årlig udledning på 67 ton pr. indbygger over for en række fattige lande, hvor hver indbygger udleder ned til 0,2 ton.

Andre eksempler findes, når man kigger på BNP pr. indbygger, hvor 'u-landet' Singapore globalt ligger nr. 4, mens et EU-land som f.eks. Letland ligger nr. 42. I forhandlingslokalet deler ønsket om en retsligt bindende aftale landene på tværs af de traditionelle skel. Her er bl.a. østaterne sammen med EU og Australien stærke fortalere, mens en række andre lande i begge lejre træder på bremsen.

Det er svært at se den fælles interesse mellem Maldiverne og Saudi-Arabien - for ikke at tale om Kina, selvom de i de officielle forhandlinger hører under samme paraply, den såkaldte G77-gruppe. Fra dansk side mener vi, det burde afspejles i forhandlingslokalet. Den nuværende model, hvor der forhandles 'i-lande mod u-lande', er ganske enkelt uholdbar - jeg vil faktisk gå så langt som at kalde den dræbende - for FN's klimaforhandlinger. Den danske regering er klar til at tage konsekvensen af dette.

Cartagena-gruppen

Konkret vil vi i 2011 prioritere arbejdet i den såkaldte Cartagena-gruppe. Konstellationen er ny og samler en række klimapolitisk progressive i-lande og u-lande i et forsøg på at pulje alle konstruktive kræfter. Gruppen består bl.a. af Costa Rica, Colombia, Maldiverne, Malawi, Australien, Storbritannien, Indonesien, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater, Tyskland og Danmark.

Formålet er at skabe en ny dynamik, hvor traditionelle partnere, der i virkelighedens verden ikke deler interesser, skilles ad og dermed gør det sværere for de uambitiøse lande at skjule sig i mængden.

I forhandlingerne vil det afspejle sig på flere områder. Et konkret eksempel er Kyoto-protokollens fremtid (den udløber i 2012), hvor regeringen vil danne alliancer med de konstruktive u-lande, der forstår, at Kyoto-protokollen i sig selv ikke løser klimaproblemet. Kun ca. 25 pct. af verdens emissioner er dækket af Kyoto, heraf udgør EU ca. 12 pct. USA og Kina, som begge står uden for Kyoto, når til sammenligning op på knap 40 pct. af verdens emissioner i 2020. Det er derfor i en lang række u-landes interesse, at en fremtidig aftalestruktur også omfatter USA og de store vækstøkonomier, hvis den skal have en reel klimamæssig effekt.

Det arbejde vil naturligvis ske sideløbende med, at Danmark i EU aktivt fortsætter presset for at gøre en ny Kyoto-forpligtelse så klimaeffektiv som mulig. Ikke mindst for at sætte barren højt, da Kyotos kommende regler kan smitte af på eventuelle fremtidige aftaler for en bredere kreds af lande.

Det betyder, at overskuddet af landekvoter - de såkaldte AAU'er - skal annulleres. Pt. udgør overskuddet af landekvoter ca. 13 milliarder tons, hvilket overstiger den reduktion, som samtlige industrilande har bundet sig til i perioden 2013-2020.

Desuden vil regeringen følge sit eget forslag fra 2009 til dørs, når det gælder skovregler, inden for det man med vanlig FN-forelskelse i akronymer har valgt at kalde LULUCF. Her arbejder Danmark for, at fremtidens regler skal tage højde for skovsituationen i de enkelte lande (nationale referenceniveauer) - tilsat stærk ekstern kontrol for at undgå snyd.

Disse holdninger forener Danmark med de progressive u-lande, mens en række i-lande finder dem sværere at sluge. Pointen understreges af, at Danmark sammen med Storbritannien er de eneste, der siger, at EU skal påtage sig et 30 procents reduktionsmål unilateralt - et stort ønske for mange i forhandlingerne, men som vi ikke kan finde tilslutning til internt i EU.

Nye handlingsspor

Men det er ikke kun i forhandlingssporet, at den danske regering er klar til at gå nye veje og betræde klimapolitisk 'Neuland'. Danmarks strategi efter COP16 skal nemlig følge to spor. Det klassiske forhandlingsspor og så det, vi kan kalde handlingssporet, hvor klimaindsatsen sker ude i virkeligheden, væk fra de ofte alt for langsomme FN-forhandlinger. Det er på mange måder et pionérområde inden for klimaspørgsmål, og Danmark skal naturligvis være med i frontlinjen.

Det drejer sig først og fremmest om at sætte gang i klimaomstillingen af u-landenes økonomier. Og her har Danmark en række styrkepositioner at bidrage med: Stor klimamæssig erfaring; stærke kompetencer i at bruge den energipolitiske værktøjskasse i klimaets tjeneste og platforme i 'de store landes klubber' (f.eks. det amerikansk ledede Clean Energy Ministerial, men også i f.eks. World Economic Forum).

I forbindelse med COP16 vil regeringen tilslutte sig to helt konkrete initiativer, der på hver sin måde kan være med til at kickstarte u-landenes klimaomstilling.

For det første vil vi sammen med Verdensbanken oprette en fond til støtte for nogle af de mest klimasårbare nationer i verden - de små østater. Mange østater risikerer bogstaveligt talt at synke i havet pga. stigende vandstand. Det så udviklingsministeren og jeg med egne øjne, da vi i sidste uge besøgte Maldiverne - et af de lande Danmark støtter med klimamidler i år og næste år. Fonden hedder SIDS-DOCK og har til formål at støtte østaternes omstilling hen mod mere grøn energi og energieffektivitet, samt bistå dem med at tilpasse sig klimaændringer. I 2011 regner vi med at skyde 80 millioner kroner i puljen, ligesom vi vil yde energi- og klimarådgivning til landene i en opstartsfase.

For det andet vil regeringen tilslutte sig en meget lovende klimafond, der med en blanding af offentlige og private midler satser på klimaprojekter i u-lande. Fonden er en tysk idé, og den er god. Tanken er, at de offentlige indskud i fonden står først i tilfælde af tab på investeringer, hvilket kraftigt bør øge incitamentet for det private erhvervsliv til at komme på banen. Noget, der er behov for. Det forventes rent faktisk, at hver offentlig investeret krone i fonden kan generere helt op imod otte private kroner. Vi regner med, at Danmark støtter fonden i 2011 med 40 millioner kroner.

Men det er ikke kun på pengesiden, regeringen vil arbejde for klimaomstilling. Vi vil også kaste os ind i arbejdet med at udarbejde ambitiøse reduktionsstrategier (NAMAs) og tilpasningsplaner (NAPAs) i u-lande. Indsatserne er så småt i gang ude, men de er spredte og ikke nødvendigvis sammenlignelige på tværs. Selvom det kan lyde nørklet, så er det et nøgleområde. Derfor arbejder regeringen for et partnerskab med det nye sydkoreanske Global Green Growth Institute (GGGI), hvor vi både skal kigge på en blanding af rammeværktøjer og konkrete reduktionsindsatser. Vi regner med at bidrage med knap 90 millioner kroner til instituttet over en treårig periode.

Alt dette er 'Neuland', som jo bl.a. er navnet på et tyskproduceret computerspil om strategi og langsigtet planlægning, hvor man i begyndelsen af spillet står over for et uberørt landskab, som så skal udvikles. Når det gælder klimapolitikken, er den danske regering klar ved tasterne.

Lykke Friis er klima- og energiminister (V)

Hvem kæmper nu for klimaet?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Klimaministeren skulle feje foran egen dør, før hun fejer foran andres.

Klimaministeren har åbenbart så travlt med at spille Neuland på den storpolitiske scene, at hun helt glemmer at følge op på Klimakommissionens rapport og fremlægge en klima- og energistrategi for Danmark.

Ind imellem får hun åbenbart også tid til at rejse til Maldiverne, som "risikerer bogstaveligt talt at synke i havet pga. stigende vandstand". Og hvad vil hun så gøre ved det? Jo, ministeren vil give Maldiverne støtte via fonden "SIDS-DOCK, der har til formål at støtte østaternes omstilling hen mod mere grøn energi og energieffektivitet".

Det er jo dybt godnat. Vil klimaministeren nu til at støtte vindmøller på Maldiverne? Det er jo i-landenes CO2-udledning, der har forårsaget den høje vandstand - ikke Maldivernes i forvejen lave CO2-udledning.

Maldiverne skal støttes, så de undgår de katastrofer, som i-landenes historiske CO2-udslip er skyld i. Men det er i i-landene, at der primært skal indføres grøn energi og reduceres i CO2 - alene af den grund at det er her, man får størst effekt af investeringen.

Al ministerens snak om u-lande dækker over, at ministeren ikke har en klar energi-strategi for Danmark.

Brugerbillede for Jens Thorning

Det ser du til, at der simpelthen går måle-mani og statistik i klimaproblemerne, også en bekvem måde at nedtone dem på. Man lægger alle klimaproblemer sammen, hvorefter man dividerer og udregner procenter: Nordpolen + Danmark + Maldiverne + Sydpolen + USA + Kina, divideret med 6, osv. Så køber og sælger man C02-kvoter, får aktier i Nordpolen eller opfinder finansielle produkter, hvor man gætte på, hvornår Jorden går under, etc. Så stop det dog!

Brugerbillede for Rune Hjelm

Lykke Friis skriver:
"...i et forsøg på at pulje alle konstruktive kræfter. Gruppen består bl.a. af ...Australien, Storbritannien .... De Forenede Arabiske Emirater ... og Danmark."

Hahahahhahaaahahahahahhaha *giiisp* hahahahhaahhh

Brugerbillede for Steen Sohn

... her har Danmark en række styrkepositioner at bidrage med: Stor klimamæssig erfaring; stærke kompetencer i at bruge den energipolitiske værktøjskasse i klimaets tjeneste ...

Om hun er stolt i dag er ikke til at sige, Inger. Men hun var som minister god til at lire floskler af sig. Og i dag udtaler hun sig i medierne jo om stort set alt som politisk ekspert (sideløbende med sit job som prorektor på Københavns Universitet).