Kommentar

Skattelettelser skyld i halvdelen af statsunderskud

VKO's egne u- og underfinansierede skattelettelser er årsagen til, at Danmark er kommet på kant med EU's konvergenskrav
8. november 2010

VKO hævder igen og igen, at man ikke har givet u- og underfinansierede skattelettelser. Det er imidlertid i lodret modstrid med sandheden. VKO har igennem et ufinansieret skattestop, ufinansierede skattelettelser i 2007 og underfinansiering af skattereformen i 2007 samlet givet u- og underfinansierede skattelettelser på i 2010 årligt omkring 40 milliarder kroner.

Siden 2001 har V og K med vedvarende støtte fra DF opretholdt et et skattestop. Skattestoppets såkaldte 'nominalprincip' indebærer, at en række skatter og afgifter har været fastfrosset på det hidtidige niveau og ikke er blevet reguleret i takt med pris- og lønstigninger.

Dermed er skatteindtægterne selvsagt blevet udhulet, fordi der ikke er anvist andre skatter, som kunne erstatte det tabte provenu. Skattestoppet har med andre ord ikke været finansieret.

De vigtigste elementer i skattestoppet har været stoppet for ejendomsværdiskatten, motorbeskatningen samt en række punktafgifter. Ifølge Skatteministeriets egne tal koster stop for ejendomsværdiskatten i 2010 6,8 milliarder kroner, stoppet for motorbeskatningen 3,9 milliarder kroner mens stoppet for indeksering af punktafgifter koster 8,3 milliarder kroner.

I alt koster den manglende finansiering af skattestoppet således årligt 19 milliarder kroner i 2010.

Lettelser uden dækning

Op til valget i 2007 vedtog VKO-flertallet ufinansierede skattelettelser, en forlængelse af skattestoppet og et mindre serviceløft for tilsammen 14 milliarder kroner. Ud af de 14 milliarder var de 9,7 milliarder ufinansierede skattelettelser, som vi fik i 2008 og 2009.

VKO påstod ganske vist, at lettelserne var finansierede i og med, at VK's 2015-plan viste holdbare offentlige finanser. Men det gjorde den kun, fordi der i planen var indbygget fremtidige forbedringer af de offentlige finanser for 14 milliarder kroner, som skulle skaffes af Arbejdsmarkedskommissionen.

Det er imidlertid først med VKO's Genopretningsaftale, at forslag fra kommissionen er blevet gennemført gennem halvering af dagpengeperioden. Men forslaget indgår nu også i VKO's spareplan og kan altså ikke samtidig finansiere tidligere skattelettelser. Man kan hverken bruge eller spare de samme penge to gange. Til dato er der altså ikke skaffet finansiering for de 9,7 milliarder kroner i skattelettelser, som blev vedtaget i 2007 for at VKO kunne vinde valget.

Alt for kæk Forårspakke

I VKO's skattereform fra 2009 (Forårspakke 2.0) er indbygget en underfinansiering på i alt 30 milliarder kroner, fordelt på 14,1 milliarder kroner i 2010, 8,4 milliarder kroner i 2011 og 7,9 milliarder kroner i 2012.

Dele af skattereformen har VK dog med Genopretningsaftalen udsat til efter 2013. F.eks. er topskattelettelser blevet udskudt i 201o og 2011. Den store topskattelettelse i 2010 er dog blevet gennemført.

Underfinansieringen indhentes først efter 2013, primært gennem forhøjelser af en række energi-, miljø- og sundhedsafgifter. Der vil dog gå en årrække, før underfinansieringen er dækket ind. Derfor bidrager den indtil da til et betydeligt provenu tab og dermed til statsunderskuddet helt frem til 2013.

Som følge af de underfinansierede skattelettelser mangler der i 2010 årligt 13,1 milliarder kroner.

Uholdbart

I 2010 bevirker VKO's u- og underfinansierede skattestop og skattelettelser således et årligt tab på 40 milliarder kroner.

Eftersom statsunderskuddet i den seneste Økonomisk Redegørelse (august 2010) forventedes at blive 88 milliarder kroner før Genopretningspakken og 78,9 milliarder kroner efter pakken, er det således op imod halvdelen af statsunderskuddet i 2010, som skyldes VKO's u- og underfinansiering af givne skattelettelser.

EU's konvergenskrav indebærer, at statsunderskuddet ikke må udgøre mere end 3 pct. af BNP eller i Danmarks tilfælde omkring 50 milliarder kr. Hvis VKO ikke havde givet u- og underfinansierede skattelettelser og skattestop ville statsunderskuddet altså ikke have ligget over konvergenskravene.

VKO forsøger at skabe en myte om, at alle blokkens skattelettelser har været finansierede. Men realiteten er, at VKO igennem et ufinansieret skattestop, ufinansierede skattelettelser i 2007 og underfinansiering af skattereformen i 2009 samlet har givet u- og underfinansierede skattelettelser på i 2010 årligt omkring 40 milliarder kroner.

Det er således i høj grad VKO selv, som gennem u- og underfinansierede skattelettelser har skabt holdbarhedsproblemet i de offentlige finanser.

Realiteten er hermed også, at VKO's u - og underfinansierede skattelettelser ikke blot har medført op mod halvdelen af statsunderskuddet, men også bragt det på den forkerte side af EU's konvergenskrav.

Henrik Herløv Lund er økonom, cand.scient.adm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Henrik Hersløv Lund fortalte ikke at OVKs første skattelettelser blev finansieret ved, at Fogh Rasmussen indfrøs den 1. pct. tvungne pensionsopsparing, som SR-regeringen indførte med Pinsepakken i 1998 for at imødegå en overophedning Senere brugte Fogh Rasmussen igen den opsparing til at sætte gang i forbruget ved helt at ophæve den og udbetale opsparingen til indbetalerne med en betydelig skatteindtægt. Ligeledes fortalte HHL ikke at den del af de første skattelettelse var en del af Pinsepakken, der først blev udløse efter Fogh Rasmussen havde overtaget regeringsmagten, men det undlod OVK og medierne let og elegant at fortælle. Marianne Jelvel forsøgte dog et par gange men ingen gad høre på hende.

Dorte Sørensen

Henrik Hersløv Lund fortalte ikke at OVKs første skattelettelser blev finansieret ved, at Fogh Rasmussen indfrøs den 1. pct. tvungne pensionsopsparing, som SR-regeringen indførte med Pinsepakken i 1998 for at imødegå en overophedning Senere brugte Fogh Rasmussen igen den opsparing til at sætte gang i forbruget ved helt at ophæve den og udbetale opsparingen til indbetalerne med en betydelig skatteindtægt. Ligeledes fortalte HHL ikke at den del af de første skattelettelse var en del af Pinsepakken, der først blev udløse efter Fogh Rasmussen havde overtaget regeringsmagten, men det undlod OVK og medierne let og elegant at fortælle. Marianne Jelvel forsøgte dog et par gange men ingen gad høre på hende.

Henrik Sarpsborg

Dejligt med en lige ud af posen analyse fra Herløv Lund! Det er jo klart at det indgår i en større økonomisk teoridannelse, hvorfor analyser uden dén kontekst sér mere grælle ud, og jo dybest sét er reduktionistisk.

Så, det kunne være rart at se en analyse fra Lund, hvor de nyliberale axiomer indgår, fx af hvor mange penge der ad forskellige veje er taget fra velfærdssystemerne og flyttet til erhvervslivet og samfundets rigeste, i form af direkte og indirekte subsidier, lovændringer, herunder skattelettelser mv.

Dén ville virkelig have pondus i en tid, hvor vi bliver skudt i skoen om vi hele tiden skal "spare". Sandheden er jo at vi ikke skal "spare", men derimod frivilligt udlevere samfundets ressourcer til de der allerede har svigtet deres samfundsansvar, på trods af deres frihedsprivilegier, og som nu blot vil malke koen yderligere, indtil der ikke engang er kød på skelettet længere!