Læserbrev

Valutakurs er eneste våben

Debat
10. november 2010

Information har ved hjælp af to vismænd, Joseph Stiglitz (4. november) og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (5. november), belyst økonomiske problemer i USA med udgangspunkt i den amerikanske centralbanks beslutning om at øge pengeudbuddet. Mens Joseph Stiglitz fokuserer på det centrale problem: Hvordan vil denne pengeudpumpning påvirke dollarkursen, og hvordan vil andre lande reagere herpå, fokuserer Whitta-Jacobsen på inflationsproblemet og nævner overhovedet ikke valutakursaspektet.

Enhver, der kender lidt til de økonomiske problemer, der plager verdensøkonomien, ved, at det helt centrale problem er de forskellige og stærkt modstridende prioriteter, som de ledende økonomier, USA, EU og Kina, lægger til grund for deres økonomiske politik. USA må af mange grunde prioritere beskæftigelsen, hvad der senest med lysende klarhed fremgår af det netop afholdte midtvejsvalg. EU prioriterer efter tysk tankegang inflation. Og Kina prioriterer nu økonomisk magt via betydelige overskud på betalingsbalancen.

USA lægger kursen om

Under de betingelser er det meget vanskeligt for USA at opnå en bedre beskæftigelse. P.t. er der næsten 10 pct. ledighed og for mange deltidsjob. Med de store masker i det amerikanske sociale sikkerhedsnet er det et helt afgørende problem for virkelig mange amerikanere.

Så hvis de øvrige betydende aktører ikke bidrager til at hjælpe USA ud af den hjemlige beskæftigelseskrise, har landet vel kun valutakursinstrumentet tilbage i kampen for en hurtig forbedring. Vel at mærke med alle de risici for handelskrig med videre, der kan blive en følge heraf.

Det er derfor, at Stiglitz anbefaler alternativet med et globalt samarbejde baseret på vækstfremmende strukturreformer, økonomiske stimuli og langsigtede institutionelle ændringer i det globale monetære system. Det kan nemlig bidrage til, at vi undgår en valutakrig med risiko for handelskrig.

Desværre er denne mulighed gang efter gang blevet afvist. EU under tysk lederskab afviste den således allerede på G20-topmødet i London i april 2009, og Kina har hidtil ikke ønsket at opskrive deres undervurderede valutakurs til en retvisende kurs.

Personligt har jeg aldrig troet, at et sådant globalt samarbejde kan realiseres i tide. Derfor forudsagde jeg allerede i slutningen af 2008, at USA ville vælge at gå gennem valutakursinstrumentet. Men jeg ville ønske, at det var Stiglitz' alternativ, der blev fulgt. Problemet er, at USA ikke kan gå den vej alene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kunne det hænge sammen med, at andre lande ikke gider betale for US`s uansvarlig politik? Jeg tænker her på de 2 krige som man har rodet sig ind i og det store budgetunderskud? Kina har opskrevet sin valuta de sidste 3 år og vil fortsætte frem til 20 med at gøre det.

Kina prioriterer nu økonomisk magt via betydelige overskud på betalingsbalancen.

Selv siger de at de, ligesom USA, prioriterer beskæftigelsen og social stabilitet. Hvem skal man tro?

@Stig Bøg

Og måske andre lande heller ikke vil betale for at USA ikke vil rydde op efter sin egen forfejlede boligpolitik.
USA prøver via sin valutapolitk at få resten af verden til at betale for bankkrisen, i stedet for at rydde op i boliglånene og nedskrive værdien af husene.