Kronik

Erstat fløjkrigen med grønne visioner

Hvis Danmark både skal være grøn og rig, skal Folketinget erstatte valgkampen med innovativ grøn erhvervspolitik. Der skal satses massivt på at udvikle og markedsmodne grønne teknologier og oprette intelligente energisystemer. Det haster, for Danmarks grønne eksport daler.
En revolution af Danmarks 
 el-net er en vigtig brik i klimakampen understreger DI.

En revolution af Danmarks
el-net er en vigtig brik i klimakampen understreger DI.

Lars Wittrock

6. december 2010

Energiteknologi udgør nu 12 pct. af den samlede danske eksport og er således en af de vigtigste eksportvarer, Danmark har at byde på. Man kan derfor sige, at vi i dag høster frugterne af de beslutninger, der blev taget i forlængelse af de to oliekriser. Den danske omstilling til mere vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme og energibesparelser har uden tvivl medvirket til den succes, som danske energiteknologivirksomheder har oplevet de sidste 10 år.

Men selv om væksten i eksporten af energiteknologi har buldret derudaf med tocifrede vækstrater, er den faldet efter 2008. Endda mere, end den øvrige eksport. Og det er ikke en selvfølge, at den vil stige i fremtiden.

Det større fald skyldes bl.a., at vi ikke længere er alene på markedet. Det grønne globale kapløb om at udvikle og sælge de bedste klimateknologier og energiløsninger intensiveres dag for dag og er blevet skærpet betydeligt af den økonomiske krise. Prisen på produkterne har pludselig fået større vægt, når kunderne skal købe.

I energibranchen har vi selv oplevet dette skift på tæt hold. Det kan efterhånden betale sig at købe vindmøllen og andre tilsvarende energiteknologier i Asien og få dem transporteret til Danmark. Det er en situation, som ikke er specielt gunstig. Det gør os måske nok grønnere, men det gør os ikke rigere. De to ting skulle ellers helst hænge sammen. Derfor skal vi gribe problemstillingen lidt mere intelligent an, end blot at fokusere på at gøre os uafhængige af fossile brændsler.

Problemet kan ikke alene løses af klima- og energiministeren alene. Alle ministrene skal i spil - måske med undtagelse af et par stykker.

Det kræver også en våbenstilstand i skyttegravskrigen på tværs af Folketinget. For mens valgkrigen brager løs, ja så drøner andre lande forbi os med speederen i bund. Alle vil have en del af dette cleantechmarked - så vi må finde på noget, der gør, at vi ikke bliver kørt af banen.

Danmark taber terræn

Der er noget, der tyder på, at vi lige nu lider under vores omkostningsniveau. Den generelle eksport af varer ser ud til at være sluppet ud af krisens klør. Men det gælder ikke for eksporten af energiteknologi. Og mere bekymrende; mens eksporten af energiteknologi fra de 15 gamle EU-lande nu ser ud til at genvinde pusten, så fortsætter den danske eksport med at falde. Samtidig kan det også konstateres, at den danske energiteknologibranche er langt hårdere berørt af krisen end kollegerne i EU-landene. Vi taber simpelthen terræn.

Den økonomiske krise har derfor været lidt af en øjenåbner. Det betyder også, at økonomisk fremgang i Danmark ikke alene kan hænges op på én enkelt sektor. Men hvis man mener, at energi- og klimaområdet er fremtiden for Danmark, så skal der ske noget specielt på området. Noget, der er lidt mere intelligent end blot ambitiøse mål for, hvornår vi skal være uafhængige af fossile brændsler. Ambitiøse mål er en del af den samlede pakke. Men ambitiøse mål er ikke kun en procentsats et sted ud i fremtiden. Der er brug for en langsigtet køreplan, der helt konkret viser, hvornår hvad forventes at ske. Det er vigtigt for at skabe den nødvendige tiltro hos dem, der skal investere andre folks penge i omstillingen.

Langsigtede, troværdige investeringsrammer er simpelthen nødvendige. Rammer, som ikke pludselig brydes og ændres, fordi de politiske vinde skifter. Derfor også opfordringen til våbenstilstand i valgkrigen. Det er et naivt håb, men ikke desto mindre en nødvendighed. Vi kan jo se, at store, institutionelle investorer ikke ønsker at investere massivt i energi- og klima i Danmark. Det er for uattraktivt og for usikkert. Og det er jo lidt af en katastrofe, da hovedparten af finansieringen til omstillingen skal komme fra privat side.

Offentlig isbryder

Offentlige midler kan i den sammenhæng kun betragtes som en isbryder. Men de er ikke desto mindre vigtige for at bane vejen for den private finansiering.

Offentlige midler til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning (FUD&M) har en utrolig vigtig rolle at spille som katalysator for at tiltrække private midler. I dag afsætter Danmark ca. en milliarder kroner til FUD&M på energi- og klimaområdet. Fra energibranchens side mener vi, at dette beløb skal vokse til fire milliarder kroner årligt i 2020.

Men de skal stadig kun være et supplement til de private midler. Så det betyder også, at vilkårene herhjemme skal være så attraktive, at det kan tiltrække langt flere private midler. Midler, der skal bidrage til, at Danmark bliver den globalt førende klynge for energi- og klimateknologi.

Det er afgørende, at vi bruger markedet som drivkraft. Men vi må også være villige til at hjælpe markedet på vej. For hvis vi tror, at markedet alene trækker innovative teknologier og løsninger op af hatten, så kan jeg med sikkerhed sige, at vi bliver skuffede. Der er derfor ikke nogen vej uden om, at det offentlige træder til med klog støtte i hele fødekæden fra forskning, udvikling, demonstration, markedsmodning og markedsudbredelse.

Den kloge måde at gøre dette på, er at stille krav om, at man ikke kan blive hængende i støttesystemet - også af respekt for dem, som betaler støtten. Man må ud af kravlegården hurtigst muligt og lære at stå på egne ben. Men der skal tages hensyn til, om man er nyfødt, eller om man har taget de først skridt. Støtten skal gives efter modenhed og aftrappes med tiden, som teknologien modnes. Det er et system, der skal gælde fremadrettet for nye anlæg. Det er vigtigt, at vi fremtvinger en effektivisering. Hvornår det skal ske, skal politikerne ikke blandes ind i, det skal overlades til sagkyndige. Politikernes vigtigste opgave er at skabe rammen.

Intelligente netværk

Ovenstående er ikke dækkende for, hvad der skal til. I et arbejde, som netop nu foregår i DI Energibranchens bestyrelse, kan der p.t. tælles hele 40-50 konkrete forslag, som alene retter sig mod at gøre energi- og klimapolitikken til en vækstdagsorden.

En sidste ting er dog nødvendig at fremhæve her. Man taler om det intelligente energisystem som forudsætningen for grøn vækst. Jeg er helt enig. Hvis forbrugerne ikke inddrages intelligent, kan de ikke bruge vindmøllestrømmen, når den er der og skrue ned for forbruget, når vinden lægger sig. Uden intelligente net, vil vi være nødt til at reservere mere af vores samlede budget til investering i flere døde kabler og flere kraftværker, som blot står og venter på, at vinden taber pusten. Det vil være uintelligent og ikke særligt vækstfremmende.

Men systemet kommer ikke af sig selv. Nyt land skal betrædes. Derfor er klima- og energiministerens initiativ om at oprette et rådgivende smart grid-netværk en rigtig god idé, for der ikke én enkelt aktør, der kan løse den problemstilling. Afslutningsvist er det vigtigt at understrege behovet for, at politikerne i bred enighed får truffet de rigtige strategiske beslutninger igennem. Fordi vort energisystem skal fornyes og omstilles. Fordi Danmark snart bliver nettoenergiimportør af energi og selvfølgelig ønsker at minimere vores afhængighed af udenlandsk fossil energi. Fordi vi ønsker at gå foran i kampen mod klimaforandringer. Og sidst men ikke mindst; fordi vi ønsker at have noget at leve af i fremtiden.

Historiefortælling gør det ikke alene.

Anders Stouge er branchedirektør i DI Energibranchen

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Drømme er gratis. Det er et kapløb ikke. Den ene side af "salen" taler om det frie marked og er og vil gerne løbe om kap om energi og miljø, men under forudsætning af større og større afkast. Det er den vækst, man kalder liberalisme, og tiden er inde til at overtale både S og SF.

Der er en mere eller mindre implicit kritik af regeringen i artiklen, medmindre forfatteren mener, at det kun er omkostningsniveauet, der er problemet. Men det er det ikke, det drejer sig om manglende offentlige investeringer. DI har ikke kendt sin besøgelsestid, når organisationen så systematisk har støttet netop den regering, der gjorde, at det danske forspring ikke blev fulgt op i tide. Det var det med de evige skattelettelser, der var det vigtigste budskab.

Klimasituationen er som den økonomiske krise ikke blot regeringens anlæggelse, men alle liberalisters mange års friløb. Det ændrer ikke, at industrien uanfægtet arbejder for større afkast i en tåbelig forbrugsvækst.
Karakteristisk er, at de samme kredse og den siddende regering foreslår "i denne for vort land så vanskelige tid", hvad absolut ikke før var i deres interesse og på deres program, nemlig solidaritet. Nu skal du og jeg give erhvervslivet et nap, så "vi" kan begynde forfra på lykkehjulet. Om lidt er det blevet dit ansvar, at klima og miljø alligevel ikke blev reddet.
Det er fornøjeligt eller beskæmmende, alt efter gemyt, hvordan værdierne for tiden skifter farve. Solidaritet er socialismens kendemærke, ikke erhvervsledernes.

Offentlige investeringer vil ikke redde noget...

Det er meget simpelt: Arbejdspladser lægges i det land hvor lønnen er 15 kr/time, ikke det land hvor den er 150 kr/time (tallene er brugt som illustration, og er ikke nøjagtige).

DK kan ikke konkurrere på nogen områder hvor der er bare en lille konkurrence. Det er vi simpelthen alt, ALT for dyre til...

Den fordel DK (og andre vestlige lande) havde engang, nemlig vores høje uddannelses- og vidensniveau er der ikke mere, og det var den eneste grund til at vi kunne opretholde de høje priser for den vi gjorde.
Nu er den fattige del af verden ved at komme med på vognen, og tager så de arbejdspladser som de tog sværindustri, og low- og midtech fremstilling.

Over de næste 20+ år vil arbejdspladserne stille og roligt flyde ud af landet indtil ubalancen mellem vores lønninger og den fattige verden bliver udlignet. Der vil komme voldsomme dyk (som set over de sidste 2 år), og små fremgange (som ses nu), men det gennemsnitlige billede vil være stagnation i bedste fald, men mere sandsynligt tilbagegang.

Ubalancer uden grund vil altid udjævnes, og grunden til den her ubalance var at vi havde en fordel vi ikke mere har.

Vindmøller er en god forretning for Danmark og vil forsat være det, men med den politisk priviotering regering har haft, har vi fra være førrende inde for vind energi faldet bagud fordi hjemmemarked ikke er blevet stimuleret.

Jo flere vind møller der bliver produceret jo laver omkostninger, men lobyen inde for olie industrien har ganske enkelt for meget magt til at påvirke politikerne.

Grønne visioner er hverken overordnet eller sideordnet forståelsen af samfundets indretning og udvikling, men en del af den grundlæggende forskel på politiske opfattelser.