Kommentar

EU lurepassede i Cancún

Klimatopmødet COP15 i København i december 2009 endte med et uforpligtende papir – Copenhagen Accord – som blev kun taget til efterretning
Connie Hedegaard bryster sig af at det lykkedes EU at tale med én stemme i Cancún. Men gjorde det nu også det?

Connie Hedegaard bryster sig af at det lykkedes EU at tale med én stemme i Cancún. Men gjorde det nu også det?

Georges Gobet

27. december 2010

Klimatopmødet COP15 i København i december 2009 endte med et uforpligtende papir – Copenhagen Accord – som blev kun taget til efterretning.

Forventningerne til COP16 i Cancún i Mexico i var på forhånd beskedne, og faktisk var hele FN-processen ved af falde på gulvet, da Bolivias ambassadør ikke ville godkende konferencens alt for svage slutdokument. Et endeligt sammenbrud blev kun undgået, fordi den mexicanske mødeleder gennemtrumfede sin helt personlige fortolkning af begrebet konsensus.

EU's klimakommissær Connie Hedegaard har efterfølgende forsøgt at udlægge COP16 som en delvis succes baseret på, at Copenhagen Accord nu var formelt vedtaget. Men det hjælper jo ikke, når tilsagnene i aftalen er milevidt fra at opfylde de nødvendige krav om CO2- reduktioner.

Ikke én stemme

Hedegaard tillægger det stor betydning, at det lykkedes for EU »at tale med én stemme«. Resten af verden er nok knapt så imponeret af denne præstation. Det ville have gavnet bekæmpelsen af den globale opvarmning langt mere, hvis mere progressive EU-lande (f.eks. Danmark, Sverige og Tyskland) var gået i spidsen med tilsagn om kraftigere emissionsreduktioner. I stedet lurepassede EU og gemte sig bag uenighederne mellem de store lande.

I den efterfølgende debat har flere rejst spørgsmålet, om det ikke havde været bedre at konstatere, at en fortsættelse af Kyoto-protokollen er urealistisk, og at en udsættelse af denne pinagtige erkendelse vil forsinke fremkomsten af alternative løsninger. Eller med andre ord, at ambassadøren fra Bolivia havde ret i at gå imod COP16's helt utilstrækkelige slutdokument. I Danmark har blandt andre Jørgen Henningsen fra Klimakommissionen gjort sig til talsmand for et tilsvarende synspunkt i en kommentar i Information (6. december).

Mit personlige forslag til en alternativ strategi er, at man stifter en international gruppe af foregangslande, som ikke venter på de træge stormagter. Det kunne være de nordiske lande sammen med Holland, Tyskland, Mexico, Sydafrika m.fl., som ikke venter på Kina og USA - eller på EU for den sags skyld. De som ikke vil være med, bliver ganske simpelt sat uden for det gode selskab. Udfordringen fra den globale opvarmning er så alvorlig, at der kræves utraditionelle løsninger. Det er fint med de mange lokale aktiviteter nedefra, men de klarer ikke opgaven i tide uden kraftig støtte ovenfra. Når Danmark får en ny regering, kunne den måske endda tage initiativet til dannelsen af en sådan gruppe af Climate Friendly Nations (CFN).

Niels I. Meyer, professor emeritus, medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan Danmark nævnes som et af de progressive EU lande, når vi i 9 år har haft en regering der har nedprioriteret klimaindsatsen.
Et regeringsbærende parti (DF) nægter at der er menneskeskabt global opvarmning.
VK's hovedsponsor er et olieselskab, derfor har de ingen interesse i at begrænse CO2 udledning.

"Det ville have gavnet bekæmpelsen af den globale opvarmning langt mere, hvis mere progressive EU-lande (f.eks. Danmark, Sverige og Tyskland) var gået i spidsen"

Prof. Meyer har ret i sin artikel. Faktisk solgte Connie og EU klimaet allerede i oplaegget til COP 16. Men efter 10 aar med VKO er han er noedt til at stryge Danmark fra listen af progressive. Lillelars vill aldrig gaa med til at betale for at redde klimaet - det koster stemmer.

VK sponsorerede den verdenskendte klimaskeptiker Bjørn Lomborg. Det viser disse menneskers indstilling til denne sag om mon ikke Connie er inderst inde er godt tilfreds med at processen er gaaet i staa - hun har ikke gjort meget for at holde den igang.

Michael Kongstad Nielsen

Danmark var absolut ikke progressivt de første 6-7 år med Anders Fogh, det er så sandt. Men nu er stemningen vendt, og vi finder vel tilbage i de rette folder som klimaprogressiv.

Problemet ude i verden er ikke så stort, som de mislykkede topmøder Cop 15 og 16 synes at vise. Der bliver faktisk gjort meget i de enkelte lande, bestemt også i Kina. Den gode vilje er der, det kan bare ikke slå igennem som traktattekst, dertil taler verdens store spillere stadig alt for meget forbi hinanden - de hænger fast i gamle fordomme og tankemønstre.

En gruppe klimavenlige lande, som Niels I Meyer foreslår, kunne måske være en ide (og give et forspring), men også de bør slippe fordommene og gamle tankesæt.

Michael Kongstad Nielsen

Danmark var absolut ikke progressivt de første 6-7 år med Anders Fogh, det er så sandt. Men nu er stemningen vendt, og vi finder vel tilbage i de rette folder som klimaprogressiv.

Problemet ude i verden er ikke så stort, som de mislykkede topmøder Cop 15 og 16 synes at vise. Der bliver faktisk gjort meget i de enkelte lande, bestemt også i Kina. Den gode vilje er der, det kan bare ikke slå igennem som traktattekst, dertil taler verdens store spillere stadig alt for meget forbi hinanden - de hænger fast i gamle fordomme og tankemønstre.

En gruppe klimavenlige lande, som Niels I Meyer foreslår, kunne måske være en ide (og give et forspring), men også de bør slippe fordommene og gamle tankesæt.