Kommentar

Flysikkerhed i en terrortid

Fjenden er opfindsom og fantasifuld, men vores svar er ingen af delene
Hvad med helt at opgive luftfarten og starte forfra med tog? For fjendens nye taktik og propaganda viser, at de er både opfindsomme og fantasifulde i deres terrormetoder inden for flytrafikken.

Hvad med helt at opgive luftfarten og starte forfra med tog? For fjendens nye taktik og propaganda viser, at de er både opfindsomme og fantasifulde i deres terrormetoder inden for flytrafikken.

Jewel Samad

4. december 2010

Jeg var ikke specielt begejstret for sidste uges debile forsøg på borgerprotester ved lufthavnenes sikkerhedskontrol. Når alt, hvad ungdomsoprørets børnene formår at gøre for at forsvare deres ukrænkelige ret til at beskytte sig imod uberettiget ransagning og beslaglæggelse er at udbryde et spagt »fingrene fra mine ting«, kan ydmygelsen næsten ikke blive større. Det vil snart være glemt, ligesom alle de forudgående ydmygelser. Og den vil blive fulgt af flere og større ydmygelser.

Man skal huske på, at beslutningen om at få os alle til at tage skoene af var den officielle reaktion på den skrofuløse »skobombemand« Richard Reid. Forbuddet mod medbringe væsker ombord og præcis angivelse af den tilladte mængde gele var den bedste forholdsregel, vi kunne finde på, da det kom frem, at en gruppe fra London havde planlagt at blande væsker ombord på flyet og således forårsage en eksplosion i luften. Beslutningen om at undersøge vores undertøj nærmere var den officielle reaktion på »undertøjsbombemanden« Umar Farouk Abdulmutallab. Den nylige beslutning (som har et strejf af britisk genialitet) om at forbyde luftforsendelser, der indeholder mere end 500 gram printervæske, blev taget for et par uger siden, da nogle farlige printerpatroner var blevet opsnappet på internationale fragtfly fra Yemen. (Der er i øvrigt ingen grund til at være bange, for man må heller ikke medbringe disse eftertragtede objekter i kufferter eller håndbagage).

Bagdørstaktik

I de seneste tilfælde var der tale om et ret simpelt sprængstof, der er kendt som PETN. Igen skal man huske på: Sidst i august 2009 blev Saudi Arabiens viceindenrigsminister, prins Mohammed bin Nayef, såret i byen Jeddah efter et angreb fra en selvmordsbomber ved navn Abdullah Hassan Al Aseery. Den afdøde voldsmand var bror til Khaled Ibrahim Al Aseery, som formodes at være al-Qaeda sprængstofspecialist på den arabiske halvø og er eftersøgt i forbindelse med underbukse- og printepatronattentaterne. I Jeddah var den dødelige sprængladning skjult i den håbefulde attentatmands endetarm.

Måske begynder du at fornemme, hvor jeg vil hen. Hvis vi bare skulle tage dem nogenlunde seriøst, burde embedsmændene i Homeland Security ikke have haft andre muligheder end for flere måneder at have annonceret stikprøvekontrol af flypassagerernes kropåbninger. Det ville i det mindste have en afskrækkende virkning og have brudt den lange tradition for hele tiden at vente på, at fjenden dikterer vilkårene. Det er sikkert, at denne dødelige bagdørstaktik på et tidspunkt vil blive afprøvet. Og det er lige så sikkert, at vi vil være lige så forsvarsløse som før.

Psykologisk krigsførelse

Lad mig anbefale regelmæssig læsning af bladet Inspire, som er al-Qaedas fornemmeste publikation. Bladet udmærker sig med en munter tone og tillid til tekniske opfindelser. På forsiden af det seneste nummer ser man halen af et jetfly fra fragtselskabet UPS og overskriften »$ 4.200«. Det var ifølge AQAP terroristernes samlede udgifter i forbindelse med printerpatronoperationen, der forstyrrede den internationale luftfragt i flere dage. Inde i bladet er der en sigende historie om de eneste forholdsregler, der indtil videre er blevet truffet: forbuddet mod printpatron af en vis vægt: »Hvem er det geni, der har fundet på dette forslag?« driller redaktionen: »Tror I ikke, at vi har andet at sende end printere?« (Jeg vil i øvrigt anbefale en analyse i det seneste nummer af Inspire, som skrevet af Shiraz Maher fra International Center for the Study of Radicalization ved King's College i London.)

Opfinderne af denne form for propaganda viser et naturlig talent for psykologisk krigsførelse. Det er så at sige en fast del af den kampagne, som de lidt fantasiløst kalder »tusind sår«. Denne strategis enkelthed er lige så selvindlysende, som den er snedig. Ved hjælp af almindelige apparater og produkter samt en voksende antal frivillige, som er villige til at dø og slå ihjel, kan de slå til efter behag og endda tillade sig at håne os på forhånd. Mens vi betaler løn til tusinder og atter tusinder af sammenbidte medarbejdere, der kigger mistænksomt på shampoo, sko og printerpatroner, dropper fjenden disse metoder og finder på nogle nye. De må le hjerteligt, når de ser, hvor følsomme vi er over for de »krænkelser af intimsfæren«, som er konsekvensen af kropsvisiteringer og -scanninger. Mens de forbereder deres egne kroppe til paradis, har de ikke selv de samme hæmninger. Hvis de tror, at vi ikke aner, hvordan vil skal forebygge den frygtelige analstrategi, gætter de rigtigt.

Frihedsrettigheder

I Robert Harris' fremragende politiske thriller The Ghost bliver karakteren, som skal forestille Tony Blair, forbitret over den letkøbte liberalisme og siger: »Ved du, hvad jeg ville gøre, hvis jeg kom til magten igen? Jeg vil sige godt, vi indfører to køer i lufthavnene. Til venstre har vi køer til flyvninger, hvor vi ikke har gjort noget for at tjekke passagerernes baggrund: ingen sikkerhedstjek af passagererne, ingen biometriske data eller andet, som krænker nogens dyrebare borgerlige frihedsrettigheder, og ingen brug af efterretninger, som er indhentet ved brug af tortur. Til højre har vi så en kø, hvor vi har gjort alt for at sikre passagerernes tryghed.

Hans vrede udfordring til kritikerne er, hvilken kø flypassagerer med børn ville vælge. Det er en nyttig tankeeksperiment. Med at dømme efter den nuværende udvikling er jeg bange for, at al-Qaeda ville tage udfordringen og sætte en ære i at gennemføre et attentat mod et fly, som er fyldt med passagerer, der har stået i en tilsyneladende sikker kø. Eller helt at opgive luftfarten og starte forfra med tog, hvilket ville komme som et chok for vores beskyttere. Fjendens nye taktik og propaganda viser, at de er både opfindsomme og fantasifulde. Vores modsvar viser, at de vestlige stater ikke har de samme kvaliteter.

Christopher Hitchens er klummeskribent for Vanity Fair og Roger S. Mertz-stipendiat ved Hoover Institution
© Slate & Information 2010 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

...lad dog de paranoiide luftfartsmyndigheder beholde deres ååååh så fine fly for dem selv, jeg boykotter dem og håber samtlige kontrol freaks som ikke ved hvornår nok er nok og intimiderer gangske normale flypassagerer som om de skjulte Osama Bin Ladin i skægget, går konkurs, bye bye flyindustri, irriterende idioter.

Jeg er nu også en af dem der ikke tror på at terror er som det bliver lagt ud.
Med hændelser som 9/11 og London 7/7, virker terror mere som et redskab til at holde styr på mængden.
Der er i hvert fald nogle der får mere ud de terrorangreb, end den afghanske terrorcelle gør.

Og så kan det vidst hellere ikke være sværere at fange Osama Bin Laden, når man selv behandler for hans sygdomme.

@Johannes Aagaard

Jeg har tilladt mig at redigere lidt i din tekst - jeg kunne simpelthen ikke lade være, det var for fristende:

Jo nøjere man studerer den mentalitet, der ligger i afsløringerne fra Wikileaks, desto tydeligere bliver det, at man med kapitalismen har at gøre med et kollektiv af moralske tabere. Alle de karakteristika, der er tilstrækkelig kendte fra andre sammenhænge, møder vi igen her: den samme omnipotente selvfølelse, den samme søgen efter syndebukke, det samme realitetstab, den samme hævntrang, de samme maskuline vrangforestillinger, den samme kompensatoriske overlegenhedsfølelse, fusionen mellem ødelæggelse og selvødelæggelse og det tvangsmæssige ønske om at blive herre over de andres liv ved at eskalere skrækken.

Kapitalismen optræder som en “halvtro” og altid med et penetrant krav om lydighed. Den vil ikke vide af kompromis og er notorisk fornærmet. Da den mangler den sidste sikkerhed, har den brug for autoritet eller direkte aktion som støtte. Hvilket de seneste cables fra Wikileaks også til fulde vidner om.

Hav en god dag;-)

Søren Mikkelsen

Hitchens er en kedelig, opblaest vindboejtel, en uvederhaeftig propagandist for Bush & Co., en kommentator af samme elendige kaliber som f.eks. dette blads valg af kunstanmelder.

Masser af larm laver han, men kaster ikke lys paa sagen.

Bladet burde holde op med at abonnere paa dette juks.