Kronik

Forældreansvarsloven er konfliktskabende

Skilsmissebørn kan forvente mere sygdom og dårligere uddannelsesforløb end børn i kernefamilier. Forældreansvarsloven er en medvirkende årsag til, at flere børn lever under ekstremt konfliktfyldte forhold
Forældreansvarsloven er slået fejl. Loven, der skulle sikre barnets tarv, er endt som  tvungne delevilkår, hvor børnene bliver gidsler i et minuttyranni mellem mor og far.

Forældreansvarsloven er slået fejl. Loven, der skulle sikre barnets tarv, er endt som tvungne delevilkår, hvor børnene bliver gidsler i et minuttyranni mellem mor og far.

Peter Broen

30. december 2010

Fire ud af fem skilsmissepar behøver ikke statsforvaltningens hjælp til at lave aftaler om samvær. De er i stand til at etablere et konstruktivt samarbejde om børnene efter et samlivsbrud, hvor der ikke er konflikt om fodbold, sengetider, lektier, legeaftaler, jul og brug af autostole i bilen.

Samtidig er det dog kommet frem, at flere og flere børn tvinges til at bo i en deleordning, hvor de tilbringer en uge hos mor og en uge hos far.

Tvunget samvær bliver ofte gennemtrumfet på trods af forældrenes modstand og en ofte velbegrundet bekymring for barnets ve og vel.

Forældreansvarsloven har allerede rundet sin tre års fødselsdag.

Loven er uændret

I foråret diskuterede vi, om det var rimeligt, at 11-årige Mette fra DR's dokumentar Forældrekrig kom til at stå alene med ansvaret for afgørelsen om bopæl og samvær, truffet på baggrund af en børnesamtale.

Vi har været vidne til DR's afsløringer, hvor mindst 10 forældre flygtede ud af landet med deres børn for at undgå forældreansvarsloven, som i de givne tilfælde tilsyneladende ikke har beskyttet børnene tilstrækkeligt.

Allerede i 2008 gik daværende justitsminister, Brian Mikkelsen, ud og lovede, at loven skulle ses efter i sømmene, da der er områder af loven, som helt åbenbart ikke fungerer. Heriblandt tvunget samvær i højkonfliktfyldte skilsmisser. På trods af kø ved mikrofonerne af velmenende politikere, der gerne ser loven revideret, er der fortsat ikke ændret et komma.

Ifølge tal fra Familiestyrelsen afslås samvær fortsat kun i meget få sager, nemlig ca. 2 pct. Samtidig får tre forældre hver dag besked om, at de skal tvinges til at udlevere barnet til et samvær, som de vurderer belastende for barnet. Børn bliver altså i høj grad fastholdt i forældrenes konflikt.

Stigning i sager

Antallet af sådanne sager er fortsat mere end dobbelt så højt som under tidligere lovgivning, og statsforvaltningen behandlede i løbet af de tre første måneder i 2010 cirka 6.000 sager. Argumentet om, at stigningen i antallet af sager kunne forklares igennem en række gamle sagers genoptagelse, kan nu tilbagevises. Stigningen er, på tredje år efter den nye lov, konstant.

Ligeledes er antallet af retssager steget med 20 procent. Der er derfor ingen tvivl om, at Forældreansvarsloven virker konfliktskabende. Samtidig fortæller tallene, at hovedproblemet for det store flertal af børnene ikke er overgreb, men forældrenes konflikt.

Baggrunden for loven var et ønske om at bringe hensynet til børnene i centrum for afgørelser om forældremyndighed og samvær. Den mest centrale ændring i forhold til tidligere er - udover at det i dag er muligt at idømme forældrene fælles forældremyndighed - at Statsforvaltningerne har fået mulighed for at idømme deleordninger imod forældrenes vilje. Begge dele med argumentet om barnets ret til både en mor og en far. Statsforvaltningen træffer således hver anden dag afgørelse om deleordning imod en forælders vilje. Hertil kommer, at hver dag 'overtales' yderligere to forældrepar til at indgå aftale om deleordning på trods af forudgående uenighed og modstand.

Imod forældrenes ønske

Undersøgelser fra henholdsvis Norge, USA og Australien viser, at den vigtigste forudsætning for, at deleordninger fungerer, er, at forældrene kan samarbejde og er enige om ordningen.

Statistikken viser imidlertid, at statsforvaltningerne i stor stil træffer afgørelse om deleordninger imod forældres vilje, endda i sager med højt konfliktniveau, og på den måde fuldstændig tilsidesætter denne viden.

Tidligere børnesagkyndig Hanne Søndergård har for nylig beskrevet, at selv børn af frivillige deleordninger og samarbejdende forældre har det svært og oplever en stresset tilværelse.

I Barnetstarv.dk har vi kendskab til flere sager, hvor deleordninger, der er truffet imod forældrenes vilje, har fået store negative konsekvenser for de involverede børn. I mange tilfælde er der absolut ingen dialog mellem forældrene, og børnene bliver ansvarlige for udveksling af al information mellem forældrene. Vi har kendskab til to sager, hvor små børn har mere end 80 km hver vej til skole og børnehave hver anden uge. Og til sager hvor forældrene er så grundlæggende uenige om børnenes hverdag, at børnene kommer til at leve to fuldstændig adskilte liv med bl.a. forskellige fritidsaktiviteter afhængigt af, hvor de opholder sig.

Vi oplever, at små børn helt ned til fire år bliver udsat for en tilværelse på delevilkår uden forældrenes indbyrdes samarbejde og forståelse. Hvis barnet ikke er gammelt nok til at formulere sig, kan tvang give anledning til følelsen af svigt, som kan føre til adfærdsændringer hos barnet.

To forskellige liv

Det er åbenlyst, at en del af disse forældre simpelthen ikke er i stand til at samarbejde om hverdagen og mere eller mindre bevidst modarbejder ordningen, selv om det ikke er i barnets interesse. Ofte bliver det barnet selv, der skal holde styr på logistikken og kommer til at fungere som budbringer mellem forældrene.

Det er indlysende, at et barn der lever to forskellige liv over en to ugers periode, vil være under pres, hvis ikke begge forældre er 100 pct. indstillede på en sådan ordning.

Det må ofte stå klart for både sagsbehandlere og dommere i deres kontakt med forældrene, at der er tale om et konfliktniveau, som er for højt til at en deleordning kan fungere. Hvis forældrene ikke kan blive enige om fritidsaktiviteter, gå til fælles møder i skole, børnehave osv. bør børnene ikke udsættes for et liv på delevilkår.

Kun få skilsmisseforældre har selv forsøgt at leve på delevilkår og dermed selv flytte ud og ind af børnenes hjem hver anden uge. Disse skilsmisseforældre har således forsøgt at bibeholde børnenes faste base. De få, vi har kendskab til, har kun 'overlevet' i en kortere periode. De voksne har også oplevet nomadelivet som trættende, stressende og decideret uudholdeligt.

Børn betaler prisen

Lovens formulering om barnets ret til både en mor og en far, bliver lagt til grund for statsforvaltningens måde at træffe afgørelse om samvær på. Det er derfor op til forældrene selv at vurdere, hvad der er bedst for lige netop deres barn og stoppe før deleordningen er nået.

Statsforvaltningen stopper under den nuværende lovgivning kun udvidelsen af samvær, hvis børnene imod teorien vil udtale sig imod den ene forælder, og dermed ofre sin loyalitet.

Langt de fleste børn ønsker ikke at vælge imellem deres forældre og vil derfor enten føle sig presset til at sige, at de gerne vil være lige meget hos begge forældre, eller at de ikke vil tage stilling. Men hvordan skulle de også vide, hvad det vil sige, at bo på delevilkår?

Det er dybt bekymrende, at det er de børn, der allerede har oplevet store svigt i forbindelse med forældrenes skilsmisse, der presses yderligere med tvungne delevilkår, en udvidelse af konfliktfeltet, og til tider også involvering i sagen i form af børnesamtaler.

Skal en deleordning fungere, bør forældrene være mindst lige så gode til at samarbejde, som de var, før de blev skilt. Da forældresamarbejdet måske netop var årsagen til skilsmissen, bliver det ikke lettere at være barn, hvis både rettigheder og tid deles ligeligt mellem forældrene.

Børn har et behov for en nær og god kontakt med begge forældre - men den kontakt forudsætter ikke ligedeling i tid og forældrerettigheder. Det er en eklatant fejlslutning, at forældre bliver bedre til at samarbejde og at børnene i højere grad bevarer kontakten til begge forældre, hvis de påtvinges et liv på delevilkår.

Deleordninger forudsætter to forældre, der begge er indstillet på at samarbejde om alt fra fritidsaktiviteter, skole-hjem samarbejde og på at bevare dialogen om stort og småt - et samarbejde som også undgår domstole og statsforvaltning.

De forældre der ikke selv kan blive enige om samvær, samarbejder heller ikke godt nok til at kunne varetage en tvungen deleordning.

Ligedelingsordninger tilfredsstiller først og fremmest forældres behov for ligedeling af deres børn. Tvungne deleordninger og børnesamtaler, hvor børnene i høj grad selv kommer til at bære ansvaret for afgørelserne, må tages ud af loven.

Sisse Fallinge er indehaver af CoachingKlinikken og formand for Barnetstarv.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, undskyld igen - igen ... er det regeringens virkelighedsfjernhed, troen på, at alle er, bør være eller vil være som de velfungerende naboer ude i velhaver-ghettoerne er eller selv tror de er; altid rationelle og med masser af overskud.

Kender indtil flere sager, hvor børn i den grad er kommet i klemme med depression, ulyst til skolearbejde mm. som en kraftig bivirkning.
Selv med enormt tunge beviser for, at den ene forælder ikke er istand til at varetage barnets tarv, får vedkommende alligevel ret til at tvinge et barn til samkvem. Det er intet mindre end rystende at overvære, at et barn på 14 bliver tvunget ud af døren over til sin far /mor med dyb berettiget modvilje. !!
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt!!

Anne Marie Pedersen

Det er utroligt, at en højre-regering har lavet en lov, der i den grad er formynderisk overfor både forældre og børn.

Ja lad os rulle loven tilbage.

Dog med en ændring. Nemlig at det ALTID er faren, der beholder barnet.
Samtidig overtager faren morens nuværende ret til at udvise konflikt optrappende adfærd, således at moren mister ALLE rettigheder. Altså samme situation som ALLE fædre er i idag.
Fædre skal ligeledes have ret til at anklage ex'en for
vold og incest selvom der intet reelt er i sagen.

Når den falske anklage (måske) afsløres, skal det hele ende ud i at faren slevfølgelig IKKE straffes, men at den falsk anklagede mor får frataget al samvær og andre rettigheder. Ligesom det er tilfældet idagm bare med faren i den retsløse rolle.

Er problemet ikke bare at mødrene i mange (ikke alle) tilfælde ikke ønsker at dele rettigheder med faren.
Under alle omstændigheder er problemet at konflikt optappende adfærd ikke straffes men tværtimod belønnes. Hvis myndighederne begyndte at straffe urimelige fædre/mødre, ville konfliktsagerne blive kraftigt reduceret.
Det er her, der skal sættes ind. Først herefter viul enhver lovgining kunne fungere. Også den nye forældreansvarslov.

Marianne Mandoe

@ Jens Sørensen

Jeg tror ikke du skal ønske dig at myndighederne begynder at straffe urimelig opførsel.
For så tror jeg der er rigtigt mange mænd der kommer i klemme.
Mange mænd har nemlig, til trods for at de måske var den der ønskede skilsmissen, svært ved at aflægge sig "bestemmer-rollen" overfor deres eks-koner.
DET er om noget noget der er urimelig adfærd, og som nok i høj grad er med til at gøre at kvinder kænper mod med næb og klør når det kommer til forældreretten. For hvem vil overlade sit barn til en der tror at et forhenværende ægteskab giver ret til at bestemme over den forhåndværende ægtefælles liv.

Jeg sidder stadig i den situation at min eks efter 5 år ikke har fattet at han hver kan eller bør give mig ordrer om hvordan jeg skal leve mit liv. Og jeg kender mange kvinder i samme situation.
Det kan godt være at nogle mænd gør det af ren og skær vane eller ubetænksomhed. Men en skilsmisse betyder altså at du skal holde din næse HELT ude af eks'ens liv. Med mindre det er til skade for børnenes liv og velfærd.

Der er en del mænd der burde lære at en eks er en EKS, og at deres mening, indput, ordrer og indblanding ikke bare er uønsket, men også en form for chikane.

Johann Svendsen

Kære Kvinder :
Hold kæft med jeres klynkeri !!
Jeg kan da godt se at det må være hårdt for jer at skulle forholde jer til den stodder I har barn med..
Det skulle I måske have tænkt på før i kneppede med ham, ikke ?

Og til Marianne..
Hvad sker der for dig, du plejer da at være en yderst fornuftig kvinde at lytte til ?
Du ved sikkert også godt at det stort set ALTID er kvinden der går i forhold med børn .. Du ved sikkert også godt at hun ikke bare går ned efter smøger fordi det hele bare er 'blevet for meget' og aldrig kommer tilbage.. Nej, hun går 'et andet sted hen' ikke sjældent til en af x'ens 'venner' ..

PIV PIV PIV ..
Det er så hårdt at være kvinde i Skandinavien....

Marianne:
Der er her vi ikke er enige.
Du ønsker af princip ikke at kvinden kan miste rettigheder af hvilken som helst grund.
Jeg ønsker at de mænd og kvinder der ikke er forældrer rollen voksen simplet hen skal fratages rollen. Og så er det lige meget om det er faren eller moren.
At være rollen som forældrer voksen, betyder bl.a. at man ikke laver chikane. Dvs. ikke kommer med falske anklager om vold og incest. Ikke overholder samværsaftaler. Dette gælder både moren (udlevering) men også faren, i de tilfælde hvor han "glemmer" at hente barnet.
Det samme gælder flytning. Hvad er i barnets interesse ved en skilsmisse ?
Er det at flytte langt væk fra den resterende tryghed såsom skolen, kammerater, hesten, håndbolden osv. Eller er det at flytte med typisk med moren hjem til "hjemegnen" langt fra alt det barnet er tryg ved ? Burde barnet ikke blive hos den forældrer, der blev i området ? Dette under forudsætning selvfølgelig at begge forældrer er egnede som forældre.
Svaret ligger jo til højre-benet.
I min verden burde man trække lod om rollen som bopælsforældrer. Igen under forudsætning af at begge er forældre-egnede.
Det er alt for let at ønske skilsmisse når man er sikker på at få barnet og en bedre økonomisk situation end den anden part.

Søren Mikkelsen

"Jeg tror ikke du skal ønske dig at myndighederne begynder at straffe urimelig opførsel."

Det bliver de da noedt til, hvis deleordninger skal udbredes. Og den straffedes koen boer ikke have nogen betydning: undergravende adfaerd er skadelig for boernene, uanset om det er Fars eventuelle grovheder eller Mors socialt accepterede giftigheder.

Det vil tage lang tid at aendre paa traditionen for at Mor bestemmer over boern og hjem.

Jeg opfatter ikke en 20 procents stigning i retssager som bevis paa at deleordninger ikke kan organiseres godt nok. Derimod mener jeg at de stridende foraeldre skal have fastere rammer og stoette, herunder altsaa straf for slet adfaerd.

Jeg er forresten erfaren: jeg har selv oplevet at blive paatvunget en deleordning med en mig tidligere bekendt dame hvis foraelderevner jeg ville kunne kritisere grundigt. Absolut ikke ideelt for mig og boernene (men altsaa hvad hun ville have, og meget mod min vilje), men nu havde jeg jo vaeret aandssvag nok til ligefrem at faa dem med hende... Jeg savnede i mange aar saa udpraeget samfundets stoette, herunder at nogen havde vist vilje til at tage hende i kraven naar hun skejede ud, og jeg kan da se hvordan det har paavirket boernene.

Implementeringen af deleordninger kan forbedres. Det er et noedvendigt led i ligestillingen. Mor er ikke den eneste i Verden laengere.

Johann Svendsen

Citat 'Jeg er forresten erfaren'

Det er jeg også, bare på en anden måde;
mine blev skilt tilbage i '60erne da jeg var halvandet ..
Citat : 'Det vil tage lang tid at ændre på traditionen for at Mor bestemmer over børn og hjem.'
I den grad, og jeg endte hos min far !!
Helt uhørt, dengang som nu ..
Jeg har 4 'halv'- og 3 'pap'-søskende, og de er OGSAA ALLE multi-skilsmissebørn .
Jeg synes ærlig talt det er ALT for nemt at blive skilt !

Derfor har jeg heller ingen børn ..
Jeg ville gerne have haft nogle stykker eller 5, uheldigvis synes jeg jo bare at Danske Kvinder er Guds gave til Manden på alle andre områder end ægteskab og børn !

Det fremgår af disse tal, at der kun i 1% af sagerne har været fastsat en deleordning af statsforvaltningen:

"Praksis viser, at ca. 30 af de 3.900 samværssager blev afsluttet ved, at statsforvaltningen fastsatte en deleordning, altså under 1 %"

Det fremgår også, at statsforvaltningerne afskar kontakten i hvert femte tilfælde:

"Praksis viser, at forældrene også nåede frem til aftaler om at afskære kontakten mellem barn og forælder – dette skete dog kun i under 5 % af aftalerne. Statsforvaltningerne afskar kontakten mellem barn og forælder i op imod en femtedel af tilfældene, hvor de traf afgørelser."

Den sidste uhyrlige detalje er værd at bide sig fast i: Hver femte mister kontakten til barnet. Hvordan? Hvorfor? Jeg skal da oplyse, at Sisse Fallinge henviser til DR's udsendelse "Forældrekrig". Den er siden blevet gemt langt væk. Hvorfor? Manipulation. Deltog Fallinge deltog selv i forarbejdet og medvirkede til at præge den udsendelse, inklusiv hvilken type sag man fra Barnetstarv havde sig i tankerne, kunne fremstille ens forestillinger?

Til folk uden større kendskab til forældreansvarsloven, kan jeg da oplyse, at artiklen på nok så mange måder er en af eksemplerne på den logik, der fører til så mange konflikter: At "ro" kommer ved at en forælder forsvinder fra et barns liv. Vi skal spørge os selv om, hvorfor vi i Serviceloven har adskillige paragraffer, der skal sikre mod forkerte afgørelser, hvis man vil fjerne et barn fra dets forælder. Og hvorfor omvendt, der med Forældreansvasloven ingen som helst rettigheder eller beskyttelse finder sted. Svaret er simpelt: Loven er en særlov, der beskytter den, der først har fået børn boende, hermed per definition størstedelen kvinder, og dermed et klasseeksempel på hvorledes samfundet fordeler forældrerollen efter oldgamle normer og tanker, der ikke længere kan bruges til noget. Den eneste måde vi kan beskytte børnene er ved at gøre det strabart at udsætte dem for gidseltagning, budbringeri og lignende.

Endeligt er der en voldsom social slagside i de sager, der er værst. Hvorfor? Hvilken betydning har de sociale forhold da? Og hvorfor bliver det ikke undersøgt? Hvorfor er 4 af de 5 direktører for statsforvaltningerne kvinder? Hvorfor er direktøren for Familiestyrelsen en kvinde? Hvorfor er 9 ud af 10 fuldmægtige i statsforvaltningerne kvinder? Og hvorfor er størstedelen af ansøgere om samvær mænd? Hvilken betydning har det? Hvem undersøger det?

Konklusionen er indlysende. Familiestyrelsen udarbejder lovmaterialet og vejledningerne, på baggrund af en særlov (udenom alle andre regler i den slags situationer), og dem der råber højest i diskussionen vinder. Det er ofte dem, der af helt personlige grunde ønsker en medforælder væk. Men det har intet med barnet at gøre. Barnet er i de uholdbare situationer, fordi sagerne kun oplyses via falsk videnskab (psykologvidenskab), og hvor enhver anklage kan indgå i sagernes afgørelse, uden nogen form for efterprøvelse, ansvar eller lignende. Den eneste løsning er at frigive de politiressourcer der i dag anvendes under betegnelsen "husspetakler" og i stedet for oprette opklagende afdelinger, der efterforsker anklager og herefter rejser tiltale eller renser anklagede. Men sker det nogensinde?

Sisse Fallinge er medlem at "barnets Tarv"

Prøv at tage en rundtur på deres hjemmeside.
Det er jo ekstremt.
Foreningen burde nærmere hedde:

"Mors Tarv"

I forbindelse med evalueringen har Familiestyrelsen ansvaret for at børneindustrien i Danmark undersøger sig selv. I sær advokater og psykologer lever godt af forældresager. En regning fra en "børnesagkyndig" løber op til 38.000,- og det for ca. 29 timers arbejde, inklusiv den tid det tager at komme til folk. Var de offentligt ansat kunne man have 5 mennesker ansat for det samme beløb. Advokaterne får i snit 1500,- kroner i timen plus kørsel, når de er beskikket for en klient under fri proces. En sag kan således indbringe 10-15000,-. Men hvem er det så, der skal stå for evalueringen? Se: http://www.familiestyrelsen.dk/boern/foraeldremyndighed/evalueringaffora...
Det er naturligvis, især, psykologerne. Bidraget af advokaterne. Og hvilken interesse har de så i at sagerne løses på andre og mere humane måder? Dommerne? Hvad med dem? De dømmer rask væk folk uden retsbeskyttelse. Tillader anklager, fordi "det er normalt i de sager". Familiestyrelsen? Hvor kun en mand arbejder med klagesagerne for hele landet, mens resten er kvinder? Kontorcheferne fra statsforvaltningerne, der næsten ALLE er kvinder? Hvad er det da, der gør det troværdigt? Og hvor længe kan vi tåle at der er så ulige indsigt?

I øvrigt kan næsten alle DR's dokumentarer ses på DR's hjemmeside. Men ikke "Forældrekrig". Hvorfor ikke? Den blev fjernet. Siden er alt råmaterialet blev destrueret, da jeg, Lone Dybkjær m.fl. kritiserede udsendelsen og dens metoder. Herunder en særdeles mærkværdig klipning, hvor hver en scene er frembragt efter bedste Hollywood stil - og iøvrigt - helt uden om en lang række faktuelle forhold fra sagen, der ville have ændret meget på forståelsen.

Dennis Johansen

Hvis Sisse Fallinge kan forsvare at den tidligere lovgivning var bedre, og ikke blot råbe og skrige op om den nuværende lovgivning så ville jeg være meget mere lydhør for hendes "Ulven kommer" retorik.

Vi skal ikke tilbage til en tid hvor man uagtet hvad som helst der taler imod moderens omsorgsevner, f.eks. alkoholmisbrug, vold, personlighedsforstyrrelser, forældrefremmedgørelse, borderline, depressioner, anden sygdom, samarbejdschikane osv. stadig fastholdt fuldkommen tåbelige afgørelser om at holde fædrene væk - til stor skade for hundrede tusindvis af børn.

Forældreansvarsloven er ingen sikkerhed for 100% succes, men den er 100% sikkert bedre end fortidens forældremyndighedslovgivning.

Grundlæggende handler det om et 90/10 forhold der er ved at udligne sig til et måske 65/35 forhold. Det skaber alt andet lige mange tusinde mødre som så må leve med at de - ligesom tidligere - ikke længere kan få særbehandling alene fordi de er mødre... Men at de må indstille sig på at respektere forskellen mellem MYNDIGHED og ANSVAR.

Det er præcist de "mange" mødre vi hører råbe op nu... Herunder Sisse Fallinge.

Korrekt, jeg er dybt politisk ukorrekt. Det er nemlig meget nemmere at tale om mænd som voldsudøvere, psykopater og krænkere i udgangspunktet - dét er nemlig meget mere politisk korrekt...

Vi skal ikke tilbage til en tid hvor mødre tror de enten kan lege fædre, bruge deres nye model som barnets nye "faste base" og forbillede, eller for dens sags skyld fuldstændigt eliminere fædrerollen som noget totalt ligegyldigt i børns liv,

Kære mødre, der har "mistet" noget (f.eks. 1 ud af 14 dages samvær som far i sin tidligere 1/13 ordning nu har fået ændret til en 2/12 ordning) tænk på at der er et større perspektiv med det hele, noget der ikke handler om mødres følelser og behov - men derimod at få hele og nuancerede børn ud i den anden ende...

Ja, nuancerede...!

Hvis afgørelser til skade for børnene skal undgås hélt, skal der et hélt nyt administrativt system til at løse den opgave. Statsforvaltningerne skal lukkes og alt familieret skal ind under specialiserede domstole hvor man blandt andet udtaler sig under straffeansvar.

Uanset hvad man gør ændrer det ikke på at mænd bare ér bedre fædre...

Søren Mikkelsen

En korrektion til mit gode raad til unge mennesker: unge MAND, goer alt hvad du kan for at undgaa at faa boern med en dansk kvinde, for det er farligt for dig. Ganske uanset hvor godt du ellers opfoerer dig.

Marianne Mandoe

@ Jens Sørensen

Du ønsker af princip ikke at kvinden kan miste rettigheder af hvilken som helst grund.
Sjovt..... det mindes jeg slet ikke at have skrevet. Og når jeg læser min kommentar igennem så må det DU har læst jeg har skrevet være magisk forsvundet i nattens løb, for det står der ikke noget om.

Du har vist, sammen med Johann og Søren, skrevet en del kommentarer til forskellige artikler om emnet hvor I beklager jer over at kvinder bliver så "urimelige" i skilsmissesituationer, og ofte ikke har lyst til at lade faderen have alt for megen indflydelse på barnets liv.
I min kommentar kan du læse en af årsagerne til lige netop det.
Nemlig at manden i mange tilfælde har svært ved at lægge rollen som "familiens overhoved" fra sig, og i mange tilfælde beskæftiger sig med det der med pæne ord kan beskrives som "utidig indblanding" i eks-konens liv.
Det er slet ikke sikkert at han opfører sig som den samme kontrol-freak ( ja når man blander sig i andres liv så ER man kontrol-freak) overfor de fælles børn. Men han skyder sig selv i foden mht forholdet til børnene når han ikke kan acceptere at han skal blande sig uden om eks-konens nuværende og fremtidige liv.

Og som jeg skrev.... det er slet ikke sikkert han overhovedet er bevidst om at han laver utidig indblanding. Det kan være vane, ubetænksomhed eller misforstået venlighed.
Men det er et meget stort ind- og overgreb i en anden persons liv.

OG.... hvis du nu læste andre kommentarer jeg har lavet om emnet til andre artikler, så ville du kunne se at jeg mange gange har sagt at mænd og kvinder begge kan være fantastiske forældre, og at jeg ikke mener at forældreretten automatisk skal gå til kvinden.
Hvilket jeg vitterligt ikke syntes da det er Barnets tarv der skal vurderes hver gang.

Men jeg er træt af at høre på klynkeriet om de "onde kvinder" der opfører sig som de rene hystader.
Ofte opfører kvinder sig som tigrer i forhold til de fælles børn af en årsag. Og ofte er årsagen at manden glemmer at de rent faktisk er enten skilt eller separeret, og han derfor skal holde sine meninger om kvindens liv helt for sig selv.
Alt andet kan nemlig opfattes som chikane, utidig indblanding eller forsøg på at styre en anden persons liv, alt efter hvor alvorlig situationen er.

Jeg sidder stadig, efter 5 år, i den situation, og jeg priser mig lykkelig over at min søn er både voksen og myndig (nu) så han selv kan vælge til og fra. Hvilket han også har gjort.
Han har i store træk valgt sin far fra, selv om jeg har prøvet at forhindre det.
For selvom min eks er en idiot overfor mig og benytter sig af både chikane, trusler og alvorlig indblanding i min, ellers afsindigt kedelige, livsførelse, så betyder det ikke at han automatisk er en dårlig far.
Vores nu voksne søn har dog vejet sin far og fundet ham for let. Ses derfor kun med ham når familiesammenkomster i den side af "drengens" liv kræver det.

Men gennem alle 5 år har jeg være IKKE-urimelig, og insisteret på at de ikke bare har skullet holde kontakt, men at min søn også skulle bo hos sin far i mindst et halvt år for at kunne tage stilling til hvor han ville tage endeligt ophold.
Det endte så med at blive hos mig, hvor han blev til den dag han flyttede hjemmefra.

At NOGEN kvinder opfører sig som de rene hyæner efter en skilsmisse betyder ikke at mænd ikke i lige så høj grad gør det samme.
Jeg er bare træt af den evindelige eneøjede indstilling der fremgår af mange mænds kommentarer når der kommer artikler om emnet, og syntes det kunne være en smule informativt for samme mænd at få at vide hvorfor nogle kvinder forsøger at minimere faderes rolle i barnets liv.
For hvis han forsøger at udøve kontrol over sin eks-kone, er det meget menneskeligt at samme eks-kone ikke har lyst til at han skal udøve samme utidige kontrol over børnene.
Noget der nok ikke forekommer så ofte, men det er mennesker vi har med at gøre her, og de opfører sig jo ofte ikke rationelt, men følelsesmæssigt.

Tramp på eks-konene (det er såmænd ligegyldigt om manden gør det med vilje eller ej) og manden får besvær med at holde kontakten/få forældremyndigheden.

Situationen omkring år 2000 - se, lær og nedlæg kvindevelfærden og de groteske løgne den vedligeholdes med:

Farvel Far:

En skilsmisse er næsten aldrig behagelig affære. Nogle gange udvikler det sig til en regulær krig, hvor bl.a. beskyldninger om incest bruges i kampen for at få barnet for sig selv. Denne udsendelse handler om tre mænds kamp for at få lov at være sammen med deres børn. DR Dokumentar har fulgt myndighedernes behandling, som starter med de tre mænds ønske om samvær med deres børn - og ender med at de stemples som seksualforbrydere. En af disse mænd er den praktiserende læge Peter Østrup. Han ønskede at fortsætte med at være sammen med sin datter efter han var blevet skilt fra moderen. I starten delte han forældremyndigheden med moderen. Men hun ville nu have forældremyndigheden for sig selv og ønskede at begrænse faderens samvær med datteren. Det lykkedes til fulde, da hun anklagede ham for incest. Normalt er det politiet og de sociale myndigheder, der tager sig af sager om incest. Men Københavns statsamt vælger selv at undersøge påstande om overgreb på børn.

http://video.google.com/videoplay?docid=-1491066503772178290#

Farlige Forklaringer:

Børn er overraskende lette at påvirke til at fortælle om oplevelser, der aldrig har fundet sted. Ikke alene er det let for en voksen person at få børnene til at fortælle forkerte ting. Børnene kan meget let påvirkes til at tro på, at tingene rent faktisk har fundet sted. Det viser det første vidneforsøg, som er udført med børn i Danmark.

http://video.google.com/videoplay?docid=-189849684552298933#

Den hårdeste dom:

En incestdømt far fra Nordjylland begår selvmord i fængslet. Inden sin død skriver han flere bitre og opgivende breve, hvor han prøver at overbevise folk uden for fængslet om, at han er udsat for et justitsmord. Lige til sin død fastholder han, at han er uskyldig dømt. Faderen er dømt på sine børns forklaringer om utallige seksuelle overgreb, men han er ikke i tvivl om, at børnene blev presset til at vidne mod ham. Var der tale om et justitsmord?

http://video.google.com/videoplay?docid=8630871978917562880#

Jan Rickardsson

Det er forstemmende, så mange børn, der lider overlast, fordi der er så mange voksne, der ikke har evnen til at opretholde et parforhold. Måske en stor del af dem, skulle tage sig sammen og fokusere på barnets tarv i stedet for egne præferencer........ sagde manden, som er gift på 22. år !

Janmen Marianne, er så enig i at ALLE, mænd som kvinder skal straffes for konflikt optrappende adfærd ?
Såsom ikke at ville udlevere børn til samvær.
At barnet skal blive boende i nærområdet, hvis selvfølgelig den tilbageværende er egnet som forældre.
Bemærk JEG nævner ikke kvinden fremfor manden.

Men du mister enormt med troværdighed når du imange samme sammenhænge strør om dig med opdigtede tal og statistikker blot for at stille mænd generet i et dårligt lys..
Det giver altså os andre et indtryk af dig som mande-hader.
Og det er jo synd hvis du reelt ikke er det.
Så hvis du er enig i de 2 nævnte tilfælde, ville jeg blive glad. Idet jeg måske har taget fejl af dine umiddelbare rabiate holdninger.

Marianne Mandoe

@ Jens

Så vidt jeg erindrer så har jeg ikke en eneste gang nævnt statistikker.
Igen må det være noget der magisk har sneget sig ind i min kommentar, og så på magisk vis er forsvundet igen efter du har læst det. ;-)

Og grunden til at jeg nævner at mænd måske ofte (i mange tilfælde uden selv at være klar over det) selv er en meget stor del af problemet med at få samkvemsret eller forældremyndighed, er at jeg er så træt at af se kvinder, og her er det generelt i mange kommentarer, omtalt som de rene hyæner i skilsmissesammenhænge.
It takes two to tango. Også når det gælder problemer omkring børn i en skilsmissesituation.

Og hvis du vil være så venlig at notere at jeg skriver Mange Mænd, ikke Alle Mænd, og at jeg i hver kommentar har pointeret at det ofte kan være uforvarende.

Jeg ville ønske at du, og alle andre, ville læse hvad jeg rent faktisk skriver, i stedet for at læse det ind i det som jeres fordomme og forventninger kræver.

Ja... der er NOGLE kvinder der opfører sig helt utilstedeligt i de situationer.
Men der er også NOGLE mænd der aldrig helt fatter at en skilsmisse betyder at den imaginære ret til at bestemme over kvinden i forholdet ikke længere bare er imaginær, men fuldstændig ikke-eksisterende.

Marianne,
Når man har bbørn sammen kan ex'en da aldrig fforsvinde ud af ens liv. Hvis det er den indstilling du har, forstår jeg godt du har haft problemer.
Men hvis ex'en skal 100 % ud som du skriver, betyder det jo også at ægtefællebidrag skal afskaffes. Ligeledes betyder det jo også at moren og faren skal bidrage præcist 50% hver til barnets opvækst.
Men du har endnu ikke svaret på mine helt enkle spørgsmål. Men jeg vil da gerne gentage dem, svarene ligger jo til højre-benet

1: Hvis begge forældre er egnede, bør barnet så ikke, alt andet lige, blive i de eneste vante og trygge omgivelser i forbindelse med en skilsmisse ?
Både mor og far er typisk ikke helt i kontrol. Derimod er skolen, lærerne, kammeraterne. hesten, fodbolden, håndbolden osv. det eneste barnet kan holde sig til. Derfor bør den der flytter væk pr. automatik blive week-end forældrer
2. Bør konflikt skabende adfærd ikke straffes ?
Både for mor og far.
Statsforvaltningen erkender jo åbent at konflikt skabende adfærd fra bopælsforælderens side (ja og det er altså i 90% af tilfældene moren, der er bopælsforældre) til sidst kommer den konfliktskabende tilgode.

Prøv at se de udsendelser Rene Jansen henviser til. Glem de konkrete tilfælde, men se hvordan systemet fungerer.
f,eks.
1. faren erklæres sindsyg af en læge, den aldrig har set faren. Ja lægen har ikke engang talt med faren. Morens ord var nok, til at få faren erklæret sindssyg.
2. Advokater der indrømmer at de opfinder incest-sager.
3. Advokater der indrømmer at de bevist trækker sagerne i langdrag, således faren mister kontakten til barnet.
4. Skjulte videooptagelse, der viser at de børnesagkyndige direkte lyver for at skade faren.
5. Myndighederne der indrømmer at de ikke følger loven.
6. Myndigheder der indrømmer at de stoler så blindt på moren, at de end ikke gider kontakte faren for at høre hans side af sagen.

Du kunne jo passende kommentere disse udsendelse.
Men sjovt nok er der ALDRIG nogen der ønsker at kommentere herpå. Gad vide hvorfor

Marianne Mandoe

Jen.... nu læser du IGEN det du gerne vil læse, ikke det jeg rent faktisk skriver. Suk.....

Jeg har ikke skrevet at eks'en skal forsvinde 100% ud af et liv hvor der er børn indblandet. Det er ikke muligt.
Det jeg skrev var at man skal blande sig uden om eks'ens NYE liv.
Noget en del mænd har svært ved at forstå og acceptere. Nemlig at ved skilsmisse/seperation så forsvinder retten til at blande sig i hvordan den anden part lever.... Fuldstændig.
Det betyder jo ikke at man ikke kan samarbejde om børnene og deres velfærd, men det betyder at eks'ens beslutninger om livsførelse, job, bosted, nye venner og des lige ikke er noget man hverkan bør ellers skal blande sig i. For det er utidig indblanding.

Og argumentet (ikke henvendt direkte til dig Jens) om at den hos hvem børnene bor det meste af tiden skal stavnsbindes til et lille område i det her miniture-agtige land er helt hen i vejret.
Det tager trods alt max 4 timer at køre fra den ene ende af landet til den anden under normale forhold.
At børn så skal flytte skole/børneinstitution sker jo også i familier hvor mor og far bliver sammen. Folk flytter jo efter job eller behov hele tiden.
Der er utrolig god fly-dækning over hele landet, der kører tog hver time, og hvis den der ikke har børnene flytter.... hvad så? For jeg har ikke set nogen udtale at den part skal stavnsbindes af hensyn til børnene......

Hvad angår Rene Jansens henvisninger og links.
Det er ikke noget jeg vil interessere mig for når de kommer fra ham.
Når man læser hans kommentarer på alle artikler der omhandler kønspolitik og ægteskabelige forhold får man det indtryj at han lider af et indæt had til alt hvad der har de reproduktive organer placeret på indersiden af kroppen.

Givet der findes sociopater der anklager eks'en for hvad som helst, men det er undtagelsen nærmere end reglen så vidt jeg kan bedømme.
Det største problem er nok nærmere at der fra begge sider er en udtalt mangle på kommunikationsevner og respekt for at ægteskabet, og dermed medbestemmelsen over modpartens liv, er ovre.

Marianne,
Nu handler denne tråd jo om forældreansvarsloven ikke om skilsmisser UDEN børn.
Så det vel nærmere mig der skal sukke !!!

Vedr. det sædvanlige hykleri om stavnsbinding:
Det er sjovt, når der er tale om skilsmisse skal der KUN tages hensyn til barnets tarv. På denne måde forsvinder alle rettigheder for faren. Smart fundet på.
Når så moren er blevet bopælsforældre, ja skal man da lige pludselig ikke kun tænke på barnet !!
Hvis du er enig i at barnets tarv kommer i første række, må du nødvendigvis også give mig ret i at barnet burde blive i nærområdet i tilfælde af at bopælsforælderen (BF) ønsker at flytte. Dette forudsætter selvfølgelig at den anden forældrer fortsat bor i området.
Som udgangspunkt kan INGEN da være uenig heri.

Altså således er underlagt de samme regler som samværsforælderen (SF), der selvfølgelig må se mindre til barnet hvis han ønsker at flytte til den anden ende af landet.
SF flytter frivilligt til Bornholm ergo ser han/hun mindre til barnet.
BF flytter frivilligt til Bornholm ergo ser han/hun mindre til barnet.
Hvis dette var reglen ville mange konflikter kunne undgås til glæde for barnet, der som gevinst fortsatte i samme klasse, samme lærer, samme hest, samme værelse, samme fodboldhold.
Er der da virkleig nogen der vil påstå at denne løsning vil give max. tryghed for barnet.
Alle ved præcist hvad konsekvensen vil være af deres egne frivillige beslutninger, ingen sager for statsforvaltningen og barnet firbliver i vante og trygge omgivelser.
Hvis dette ikke er barnets tarve så....
Men det er rigtigt, det er ikke mores tarv som idag.

Du har stadig ikke svaret på mine helt basale spørgsmål. hvovfor ikke ??

Vedr. de udsendelse Rene henviser til, som du ikke vil se fordi det er Rene der henviser til dem, så må jeg bare sige, at jeg tror du har set dem for lang tid siden. Men at selv du INTET kan sige i forsvar til myndighedernes håndtering af skilsmissesager.

Det er iøvrigt tankevækkende at siden den nye forældreansvarslov trådte i kraft og hvorefter kvindekrisecentre kan fratage fædrenes samværsret, er tilstrømningen tilfældigvis steget kraftigt. Mænd er åbenbart blevet mere voldelig med et slag efter af krisecentrene har fået denne nye magt. Eller er forklaringen en anden ??

Til sidst endnu en opfordring til at se ovenstående udsendelser.

Og her er en anden sag, hvor en far 2 gange bliver anklaget for incest af moren. I det ene tilfælde også mod farens nye kæreste's barn. Et barn moren jo ikke har noget forhold til. Begge gange fratages faren samværsretten. Første gang genvinder han samværsretten, 2. gang vinder han også sagen men statsforvaltningen mener at alle disse falske anklager fra morens side ikke er godt for barnet.
Så hvad beslutter statsamtet sig så for ?
Ja, de fratager faren al samvær !!!!
Et godt billed af dagens danmark.
Her er linket:

http://www.tv2east.dk/article?id=27457

Marianne, når du har besvaret mine 2 gamle spørgsmål, kunne så ikke gætte på hvad straffen for de kvinder, der optræder i diverse ovenstående links, har været.

Marianne Mandoe

Jens.... du har åbenbart stadig ikke opfattet at jeg finder utilstedelig opførsel fra BEGGE parter uacceptabelt.

Kan vi så ikke også blive enige om at utidig indblanding fra manden i kvindes nye liv er noget der absolut ikke bør foregår, men at når det sker så har det også konsekvens for hvordan kvinden stiller sig til delt forældremyndighed eller samkvemsret?

For det har, lige fra min første kommentar til denne artikel været min pointe.

Og der er virkeligt mange mænd der ikke kan finde ud af at de IKKE har medbestemmelsesret over deres ekskones nye liv.
Og jeg mener at i langt de fleste tilfælde er det noget der fra mandens side foregår ganske ubevidst. Men det er stadig utilstedeligt, og når/hvis han bliver gjort opmærksom på at nu må han trække snablem til sig, så må han tage det til efterretning. Hvis ikke kan det have negativ indvirkning på kvindes vilje til at samarbejde omkring børn.

Hvad angår din henvisning til bopæl så er Danmark altså ikke større end en prut, og i de fleste andre lande går det ganske udemærket med at der er adskillige hundrede kilometer mellem forældrene. Der bliver bare spyttet lidt ekstra i kassen til rejsepenge. Og det fra begge forældres side.
Lillputstat-mentaliteten om at vi skal leve lige ved siden af hinanden for at noget overhovedet kan fungere er en illusion.
Det er ikke afstand der er det afgørende. Det er vilje.

Jens Sørensen

Marianne,
Det vil da glæde mig hvism vi er enige.
Men du svarer stadig ikke på mine 2 spørgsmål der jo helt ligger til højre benet ?
Hvorfor ikke ?
Jeg mener at alle, mand som kvinde skal tvinges til at samarbejde. Hvis den ene part, mand som kvinde, udviser konfliktoptrappende adfærd, skal der være sanktioner.
Det er jo det eneste område i retspraksis, hvor det kan betale sig at bryde loven.
Det svarer til at indbrudstyven får en præmie, mens
dedn der er bestjålet får en bøde eller ligefrem en fængslesdom.

Og det med vi lever i en lilleputstat er jo rent hykleri.
Reglen var og er stadig til stor grad, at det er far der skal bruge tiden til at hente og bringe.
Hvorfor ikke sige, at det er den der rejser væk, der står for ansvaret, økonomien, tiden og besværet for samværet. Dette underordnet om det er BP eller SF, der frivilligt vælger at flytte.
Altså X flytter, X tager ansvaret for egne beslutninger, X sørger for alt.
Igen en reel problemstilling med et svar der reelt ligge lige til højre-benet. Bare ikke i Danmark.
Her må faren tilpasse sig moren alt efrter bhvad hun vælger for barnet og faren.
Husk på at faren at hvis faren ønsker at være tæt på barnet, er faren ikke alene stanvsbundet men yderliger tvunget til at flytte med moren overalt hvor hun ønsker at flytte hen. Og da over 30% af ALLE enlige mødre ikke har job, men er på overførselsindkomst kan de flytte mange gange om året uden de store problemer.
Derfor igen, lad den flyttende stå for al transport i forbindelse med samvær.Det vil mindske megen normade-tilværelse for mange børn. Helt klar barnet tarv.
Men selvfølgelig, det drejer jo sig om morens tarv.

Marianne Mandoe

@ Jan

Du er åbenbart også en af dem der læser hvad han gerne VIL læse. Ikke hvad der rent faktisk står.

Som jeg har nævnt adskillige gange i løbet af diskussionen kender jeg en del kvinder der står i samme situation. Men den eneste historie der min at fortælle er min egen.
Skal de andre kvinders historier fortælles ås må de gøre det selv. Det tilkommer ikke mig at udlevere dem og deres historier på nettet.

@ Jens.
Hvad præcist er det du ikke forstår når jeg skriver at "jeg finder utilstedelig opførsel fra BEGGE parter uacceptabelt."
Er der en implicit godtagelse af at kvinden kan modarbejde et samarbejde uden grund i den sætning?
En godtagelse jeg måske ikke lige kan afkode i det jeg selv har skrevet?

Bortset fra det så vil tvang nok bare eskalere en allerede betændt situation. Ikke sådan at forstå at gør en af parterne sig tilstrækkeligt ud til bens så får vedkommende sin vilje.
Men man kan ikke TVING til samarbejde. Sådan er den menneskerlige psyke ikke indrettet. Der er folk der er villige til at gå i døden for ikke at samarbejde.
Men man kunne tage enhver beslutningsret fra dem, selvfølgelig givet at sagen er undersøgt nøje først.

Til dig andet spørgsmål. Og derefter forventer jeg at DU svarer på mit, for det har du elegant undgået at tage stilling til.
Dit andetr spørgsmål er sådan set bare en forlængelse af det første. Hvad skal der ske ved falske anmeldelser?
En falsk anmeldelse er obstruktion af samarbejdet, så se ovenfor.

Og hvem siger "Far skal hente og bringe"?
De sidste i hvert fald 20 år har DSB kørt en ganske glimrende service hvor den ene forælder kan aflevere barnet ved toget i den ene ende, hvorefter der er personale til at se efter og underholde barnet under hele rejsen, og hvor samme personale sørger for at barnet ikke bare kommer af på rette station, men at det også er rette person der får udleveret barnet efter endt rejse.
Så lilliput-nations argumentet er ganske validt.
Distancerne her til lands er ganske simpelt så små at det er et pseudoargument for at den ene forældre kan bibeholde en vis kontrol over den anden.
Det selvfølgelig sagt af en der med meget jævne mellemrum sætter sig ind i sin bil og kører 800 km i et stræk uden så meget som at blinke.
Men til gengæld giver samme turen en god basis for at sige at sølle 300km altså ikke er det helt store.

Dennis Johansen

Sagen i en nødeskal er at det er for nemt at være politisk korrekt - lige indtil det rammer en selv.

Marianne, skal vi forstå det således at du ikke støtter Sisse Fallinge ? Og i givet fald - hvad er du ueing med hende i ?

Lad os bare lege med tanken om at det er forældreansvarsloven er er skyld i det hele... Er den gamle forældremyndighedslov så løsningen på alt?

Eller skal der noget andet til ?

I så fald, hvor i Sisse Fallinges kritik af forældreansvarsloven finder vi forslag til alternativer?

ryan ra olesen

syntes det er temmelig påfaldene at det stort set kun er kvinder der kritisere den nye forælderansvars lov - Jeg har været indvolveret i en række familiesager i de sidste par år og i langt de fleste tilfælleder er det kvinden der har været problematisk.
Der er en kvinde der her skriver om mænd trang til at tyraniser ekser - kære ven du skulle bare vide hvor mange mænd der lider under kvinder og deres veninders bagtalerri og systematisk mobning i vennekredse.- i langt de fleste tilfælleder er det manden der må forlade vennekredsen og finde en ny fordi alle har så ondt af kvinden - alene basseret på kvindens påstande om hvor uretfærdig manden er - mænd går yderste sjældent rundt ( og slet ikke sammen med kammerater) og bagtaler exen.
En anden skriver her nævner anklagen for incest - jeg har faktisk oplevet kvinder komme og fortælle at de efter falske anklager om seksuel misbrug har fortrudt det men at de blev anbefalet at gøre det af en af landets store institutioner for kvinder - institutionens advokat har simpelthen sagt at det ville bedre kvindernes chancer for at ødelægge mandens chance for at få samvær med sine børn.

Hvad er det vi gang på gang hørre af påstande " børnene bliver psykisk slidt ned af de lange processer og af at blive tvunget til at være sammen med en far der er uegnet" jamen hvordan er det lige den situation opstår - jo kvinden manipulere børnene til ikke at kunne lide faderen og det de reelt bliver stresset over er at blive tvunget af mor til ikke at kunne lide far.
Jeg ved det kan være svært at forstå ( specielt af de kvinder der stadig mener at de har en genetisk ret til barnet/køns defineret ret til barnet ) men fakta er at både mor og far er primær personer og at begge køn skal være til stede for at skabe den nødvendige køns ballance - dette gælder for både piger og drenge - vi har jo ikke alene en identifikations objekt men også et modidentifikations behov - altså behov for det modsatte køn til at sige "sådan er jeg ikke"
Skillsmisser er ret ubehagelige og vi har behov for en institution der kan hjælpe både eksisterende par i at forholde sig til hinanden og til at lære hvordan man kommunikere i et forhold samt til at lære hvordan man kommunikere efter et brud.
Adskillelse er faktisk en af menneskets mest traumatiserende oplevelser og det bør tages serriøst - vi ser hvordan mænd dræber deres familie i frustration over ikke at blive hørt og det er tragisk - det kunne ha været undgået de fleste gange ved at lytte lidt mere --- og nej de såkaldte familiehuse, mødrehjælpen osv er ikke steder der kan hjælpe - disse institutioner er besatte af kvinder der ofte har haft problematiske oplevelser selv og deres evner til at forstå mænd og deres forhold til deres børn er ganske simpelt fraværende - faktisk er det en forværrende sitiation for mænd der oplever at blive talt ned til i et familliehus bliver bitre og går i sort.
Familieansvars loven skal snart til evaluering og jeg håber at evalueringen ikke alene basseres på højt råbende frustrede kvinder der ikke kan finde ud af af lære at kommunikere med andre en dem der slikker deres røv ( mødrehjælpen, som forresten er skatte finansieret men ikke er ligestillet - kun for kvinder - til gengæld er der intet af den slags for mænd ( og der skal heller ikke være det ) til gengæld har de nye mandecentre præsteret at vise vejen for go famillie kommunikation idet de er åbne for hjælp til begge køn så længe mande er indvolveret i problematikken.)
Gi det delte forælderskab en chance for barnets skyld og lad være med at fodre jeres børn med had til den anden forælder.

Tving forældre til at blive sammen, til deres børn er myndige. Det vil have en umådelig opdragende virkning, hvis det blot er 'sådan, det er'.

Jens Sørensen

Marianne,
Selvfølgelig skal eks'en blande sig uden om ens li, når der ikke er børn involveret. Hvis det er dit spørgsmål, så har jeg svaret.
Men igen, nu er problemstillingen skilsmisser MED børn. Derfor er dit spørgsmål jo ikke relevant i denne sammenhæng.
At påstå at 200 km eller mere i transport for samvær ikke er et problem er noget af en påstand.
Og ja der findes fly, tog osv. Men praksis er desværre stadig at det er manden, der både skal bruge al tid og betale alle omkostninger ved transporten. Den nye lov åbner kun mulighed for at deles om transporten. Det er bl.a. denne regel, der skyld i de forhøjede antal sager hos myndighederne. Mange mænd ønsker at kvinden tager en del af forpligtelsen. Men sjovt nok, det ønsker de ikke.
Derfor mit forslag om at den der flytter betaler 100% for sit eget valg.
Det er da dybt urimeligt at kvinden kan vælge at flytte til Skagen samtidigmed at det så er manden der bærer hele forpligtelsen (tid og økonomi) for samværet.
Og hvad med de mødre der flytter 3-4 gange om året ? Det er virkeligt i barnets tarv.

Du har ret i at man ikke tvinge forældrer til at samarbejde. I hvert fald ikke når den ene part ved at konfliktoptrappende adfærd betaler sig.

Jeg er sikker på, at hvis begge forældrer fik at vide at man ved konfilktoptrappende adfærd gradvist mistede sine rettigheder, ville alt gå væsentligt bedre.
Viljen til samarbejde kan let ligge et lille sted, når man ved at man let kan gennemtrumfe sine synspunkter via myndighederne.
Undskyld mig. Men det er sgu da logik for høns.

Mange skilte fædre har ofte hørt sætningen "Nå men så må vi jo gå til statsamtet, for alle disse konflikter går ikke mere"
Oversat til dansk betyder det :"Hvis du ikke makker ret, så er det mindre samvær eller endog slut med samvær"
Selv i det såkaldte gode skilsmisser uden problemer, kender manden udemærket retspraksis. Makke du ikke ret, så ud. Det ligger altid i baghovedet, så manden bøjer af, konflikten undgåes derved.

Du skriver at du ikke acceptere konfliktoptrappende adfærd. Det mener alle jo.
Men spørgsmålet hvad vil du gøre ved det ?
Hvis moren ikke vil aflevere barnet til retsmæssigt samvær, hvad skal der så ske med moren ?
Et helt konkret tilfælde men desværre stadig aktuelt.
Vil du bare sige det er uacceptabelt og lade moren fortsætte eller.......

Mona Blenstrup

Det ender næsten altid med at barnet taber i forælrenes ueningerhder elelr kampe om, hvem der skal have barnet boende og hvor tit den anden må se barnet.

Aldrig er det for barnets skyld men kun for forælrenes rettigehder.

Marianne Mandoe

@ Jens

OK. Så hvis du og jeg havde børn sammen og var skilt, så ville det i følge dig være helt OK hvis jeg forsøgte at bestemme:
Hvor og hvordan du bor.
Hvilket job du har.
Hvem du omgås med.
Om du må ha en ny kæreste.
Hvad du laver i din fritid.
Om du må rejse på ferie når du har ferie.
Om du må tilbringe de dage du har UDEN børnene på den måde du lyster.

Fint. Sådan noget er da rart at få på plads. At det ikke bare er en fornemmelse jeg har ved at betragte verden omkring mig, men at en del mænd faktisk tænker sådan.

Og din undskyldning med at "Det er manden der rent praktisk skal bruge tiden og betale omkosningerne" når børn skal fragtes frem og tilbage er vel egentligt bare et udtryk for at du ikke har lært at kvinder både kan og vil selv når det kommer til praktiske og økonomiske ting.

Hvad angår resten.
Du går helt automatisk ud fra at kvinden er den med den konfliktoptrappende adfærd. Hvilket helt sikkert også er sandt i NOGLE tilfælde.
Men mænd kan være præcist lige så intrigante, kalkulerende, bagstæberiske og rædselsfulde som kvinder kan. De mener bare ofte at det er deres ret at opføre sig sådan og ser det derfor ikke som konfliktsøgende adfærd.

Som jeg sagde før. It takes two to tango. Og i langt de fleste tilfælde vil både kvinder og mænd handle i deres børns interesse. At de så fra tid til anden kan se deres børns interesse være at begrænse samværet med den anden forælder kan ofte skyldes at den anden forælder opfører sig upassende i kommunikationen.

Der findes kun en ting der er værrer end en klynkende mand, og det er en mand der opfører sig som en mandchauvanistisk bølle uden overhovedet at opfatte sin opførsel som "uheldig" i et samarbejde der allerede er i et udfordret stadie.

Mona Blenstrup

Min tidligere svigersøn har nu to gange i over 6jmåneder fravalgt samvær med sin børn.
De har ikek set ham siden juni og nu vil han have samværet fastlagt i amtet.

Han har fået børnene brgt til døren helst ikek før kl. 17 om fredagen og afhentet igen helst iden kl. 13 søndag.

Han har uden problem kunnet dem dem på forskudte dage eller skiftet weekend, hvis det passede ham bedre.

Jeg har svært ved at se hvilket problem, han vil have afklaret i amtet.

MIn datter var glad for at få "børnefri" hver anden weekend, da hun læser. Men hunagter ikek at vedblive at lade ham lege med børnene på den måde, for det har børnene slet ikek godt af.

Jens Sørensen

Marianne,
Du er jo mhelt ude i hampen.
Påstår du nu, at kvinder frivilligt tager ansvaret for fragten af børn ??? Hvilken verden lever du i ?
Tjek de sager der bliver afgjort af myndighderne og du vil blive meget klogere og forhåbentlig forarget.
Sager hvor kvinden kræver km-penge af faren for at køre barnet til lufthavnen. Manden betaler selvfølgelig flybilletten. Kun i få sager bliver moren pålagt at bringe barnet et (lille) stykke af vejen.

Til dit punkt om hvem der mest konflikt optrappende kan man jo bare bruge simpel logik.

Hvem trapper mest op ( ikke altid, men oftest) :
1. Den, der på forhånd ved at konflikter typisk kommer en slev til gode.
Den der får betalt evt. advokatregninger
Den der aldrig bliver sanktioneret for konflikt optrappende adfærd.

Eller den der
- selv skal betale advokat regningen
- typisk taber sagen
- typisk taber endnu flere rettigheder over barnet
- ved at bopælsforælderen ikke står til ansvar for sine handlinger

F.eks, er reglen om at SF skal varsles 6 uger forinden fuldstændig latterlig, når man samtidig oplyser at det eneste der sker ved ikke at varsle i tide er et "nå" fra myndighedernes side.

Og du har stadig ikke kommenteret udsendelserne eller svaret på hvilke de yderst enkle spørgsmål.
Er det fordi svaret ikke passe ind i din verden.

Og til Mona:
Nej jeg synes heller ikke din tidligere svigersøn har opført sig OK. Det burde også sanktioneres. Men jeg kender jo ikke den konkrete sag.
Og i øvrigt skal det vel ikke gå udover de mænd, der vitterligt ønsker ar være noget for deres børn, at der er andre mænd, der ikke ønsker det.

Marianne Mandoe

Som jeg skrev før Jens. Jeg er ikke interesseret i at bruge tid på at se udsendelser der ikke har en neutral tilgang til spørgsmålet. Og.... hvis det virkeligt er de udsendelser der på et tidspunkt blev vist i TV, ja så er der ikke en neutral tilgang til spørgsmålet.

For det andet..... du dømmer et helt køn på hvordan nogle enkelte opfører sig.
Det er da generalisering så det batter.

Hvis du nu kunne komme ned fra den høje, indignerede hest, så kunne det være at vi kunne blive enige om at utidig indblanding i et andet menneskes liv, også når det andet mennesker er en eks-kone/mand, er utilstedelig, kun fremmer konflikter og er kontraproduktivt.

For den remse jeg lavede før med hvad der i et tænkt tilfælde var OK at blande sig i, er en liste mange kvinder lever med til daglig. En liste over de ting deres eks-mænd blander sig i i deres liv.
At en kvinde der lever med det ikke har de helt store lyster til at være samarbejdsvillig og konstruktiv omkring børn og samvær er måske, igen, ikke hverken tiltalende eller fornuftig, men meget meget menneskeligt.

Som sagt flere gange før. It takes two to tango.
Der er kvinder der opfører sig rædselsfuldt, men der er sandeligt også mænd der gør det.

Nu taler jeg så igen fra personlig erfaring.
En del af de kvinder jeg kender har eks'er der enten ikke kan/vil betale transport for at se deres børn, men stadig stiller krav til kvindens livsførsel, ofte med den slet skjulte trussel at gøre kvinden ikke hvad der bliver sagt så "ryger børnene", eller som slet ikke VIL se deres børn selvom de har ret og al mulighed for det.

Så når problemstillingen bliver stillet så firkantet og ensidigt op som den er blevet gjort i mange af kommentarerne her, så stiller jeg mig på bagbenene.
For jeg står i den situation hvor jeg ser den ANDEN side af problematikken. Nemlig den side hvor kvinden er den der faktisk prøver at få tingene til at fungere, betaler for det og samtidig finder sig i alskens svinerier fra mandens side for ikke at skade børnenes forhold til ham.

Skal vi ikke bare blive enige om at der er mennesker, både kvinder og mænd, og sikkert i nogenlunde stort antal, der aldrig burde have haft børn da samme børn bliver brugt som brikker i et psykologisk spil melle mennesker der ikke fatter at Slut er Slut.

josephine hald

marianne mandoe

vil blot bekræfte at der også findes mænd der lader børnene betale prisen for manglende samarbejde med bopælsforældreren som i dette tilfælde er mig.
Al samvær kører via statsforvaltningen. Mine børns far vil ikke kommunikere med mig og børnene bliver afleveret på gaden.
Aftalen er at de har spist når JEG henter dem (uden at kræve kørselsgodtgørelse vel at mærke), men jævnligt kommer de hjem uden at have fået aftensmad eller for den sags skyld et bad hele weekenden.

Men som nævnt kan jeg intet gøre for der er ingen kommunikation imellem os til at løse det problem han har med at overholde aftalerne og dække børnenes behov.

De få gange vi har kommunikeret har han den modsatte mening end mig. Ikke videre konstruktivt.

Måske bestemte jeg for meget i vores ægteskab engang, måske var han for konfliktsky til at melde ud derom - men det er fortid og nu handler det ikke om fortid og om at straffe hinanden men om at få sine børn til at trives imellem to forældre.

Jeg taler altid pænt om ham til børnene, smiler til ham ved afhentning, accepterer at øge samværet... men han ønsker blot en kamp imod mig, som vores børn betaler prisen for...

Så måske er der noget om snakken om at der ikke bør være to ledere men blot en og så håbe på at det er den mest modne og ansvarlige af forældrene der får ledertrøjen på.

josephine hald

... og for øvrigt ( og med risiko for at blive upopulær herinde) - hvorfor leger pigebørn med dukker medens drengebørn leger med biler og pistoler?

Er det fordi vi kvinder har et stærkere omsorgsgen, som i virkeligheden er årsagen til at den gamle lov har eksisteret i så mange år før den nye trådte i kraft?

Og hvis vi skal til at være ligestillede skal lønningerne vel også justeres, så mænd og kvinder tjener det samme?

Mænd skal til at amme, strikke, bage og ligge søvnløs om natten når spædbarnet er uroligt.

Eller skal vi lade naturen bestemme og dermed bevare den forskel der er og altid vil være på kønnene?

Og til sidst håbe på at de mænd/kvinder der modarbejder et godt samarbejde mister rettigheder - for det er jo grundet dem hele denne diskussion er opstået.

Jens Sørensen

Josephine,
Tak for ordene:
"Og til sidst håbe på at de mænd/kvinder der modarbejder et godt samarbejde mister rettigheder - for det er jo grundet dem hele denne diskussion er opstået."
Det er det jeg uden held har prøvet at få Marianne til at svare.
Ikke bare "det er ikke acceptabelt" Der er bare ikke godt nok.

Marianne,
Jeg tror du har set udsendelserne, men bare vælger ikke at kommenterer dem af indlysende årsager.
Som jeg tidligere har skrevet, glem de enkelte sager men løg KUN mærke til hvordan systemet fungerer.
Manden, der bliver erlæret sindsyg af en læge der hverken har mødt eller talt med vedkommende.
Det har intet med at være partisk.
Det er fakta, ingen benægter.

Eller Henrik Kollerup, der falsk anmeldes for incest mod egne børn og sin nye kæreste børn. 2 gange endda. Begge gange "frifindes" han. Alligevel vælger statsamtet at belønne den konflikt optrappende mor, med at fratage faren al samvær.
Det har intet med at være partisk.
Det er fakta, ingen benægter.

Eller advokaten, der indrømmer hun som normal opfinder invest anklager.
Det har intet med at være partisk.
Det er fakta, ingen benægter.

At myndighederne åbents erkender at de ikke fimder det nødvendigt at hører begger parter i sagen, men nøjes med morens.
Det har intet med at være partisk.
Det er fakta, ingen benægter.

Og der er mange flere beviser på hvordan myndighederne arbejder.

Men det vigtigste er at al konfliktoptrappende sanktioneres. Mænd som kvinder.

Og til sidst til Josephine (for sjov)
Lønkommissions undersøgelse viste at kvinderne rente faktisk fik en højere løn end mænd for det samme arbejde. Altså lige løn lige arbejde.
Selv fagforeningerne med HK i spidsen har blåstemplet undersøgelsen.

Iøvrigt skal du vide at mange mænd er konfliktsky i et forhold med børn. De ved nemlig godt hvad der vil ske ved skilsmisse. De bliver jo som bekendt Week-end far uden reel indflydelse på deres eget barn. Og det er altså lige så meget farens barn som morens. Eller rettere, sådan burde det være.
Af denne frygt vælger mange at bøje nakken.
Hvordan ville du selv opføre dig, hvis du mistede al indflydelse og kontakt med dit barn ?
Prøv helt alvorligt at tænke tanken igennem.
Er det ikke 90 % af sagerne, hvor mor bliver BF og dermed får al magten. Magten som kan bruges lidt eller meget alt op til enkeltes moral.
Prøv at forstille dig at du i morgen tidlig får et brev fra statsamtet, at al kontakt med dit barn er stoppet men myndighederne ansøger en eller anden anklage alene fremført af din eks.
Hvordan ville du ha' det med ?

At nogle mænd ikke ønsker ikke at ha' noget med deres børn at gøre, skal da ikke gå ud over de mænd, der vitterlig ønsker at være en del af deres barns liv.

Og endnu engang for Prins Knud, Både og mænd og kvinder skal sanktioneres hvis de har en konfliktoptrappende adfærd.

josephine hald

Jan
Det med kørselsgodtgørelse er ikke noget jeg spekulerer over, for mig er det en selvfølge at vi i fællesskab bidrager til at børnene kommer til samvær. Jeg skrev det fordi jeg synes der bliver generaliseret en del i dette forum og ønskede blot at understrege at der OGSÅ er reele kvinder (såvel som mænd) der ønsker at samarbejde, men der skal som nævnt to til en tango...

Jens
Den med lige løn lige arbejde vælger jeg ikke at kommentere, da den lugter lidt af mandschauvanisme ;o)

Det er forfærdeligt for børn og voksne når en sag afgøres forkert. Det må være rigtig svært for statsforvaltningerne at vurdere hvem af parterne der er skurken.

At nogle forældre ødelægger det for den anden part er utilgiveligt hvis det er baseret på en løgn, for dels mister barnet muligheden for at se den ene forælder og desuden ødelægger disse løgne de sager hvor det er sandhed og virkelighed, at en af forældrene udsætter barnet for vold/incest - og barnet fortsat får samvær med denne. Det er også en frygtelig tanke....

josephine hald

Jan
Jeg er enig med dig i at det er synd at voksne mennesker ikke kæmper mere for at forblive en familie når de i fællesskab har valgt at få et barn sammen. Så skal der kæmpes! Det er en stor udfordring som mange opgiver ligeså snart det bliver lidt for besværligt.... Trist.

Mine børns far synes det var besværligt med en højgravid kone fyldt med hormoner, så han smuttede inden fødslen som jeg stod alene med uden nogen støtte fra ham.

Det første år valgte han ikke at se sit barn, da jeg mente det skulle foregå i mit hjem fordi jeg ammede. Han ønskede ikke at se mig og valgte derved sit barn fra indtil statsforvaltningen valgte at sende et utrygt barn til samvær med overnatning hos en far han ikke kendte og som ikke ville tale/samarbejde med moderen.

Så det må være svært for statsforvaltningerne at beslutte samvær når udgangspunktet er at børn har ret til begge forældre.

Jeg synes nu nærmere at den er forvandlet til at begge forældre har ret til barnet.

Marianne Mandoe

For at sætten EN ting på plads.
Man har aldrig RET til et barn. Et barn har RET til at være sammen med sine forældre hvis samme forældre rent faktisk er i live.

Men det der med at have RET til et barn.... det ekesisterer ikke.
Man skal gøre sig fortjent til at have barnet.
Og uanset hvad....
Hvis kvinden gennem hele barnets liv har været den primære omsorgsgiver, så har manden ingen RET til at kræve at han får barnet.
Og omvendt.

Jens Sørensen

Marianne,
Endelig kom du ud af busken.

"Hvis kvinden gennem hele barnets liv har været den primære omsorgsgiver, så har manden ingen RET til at kræve at han får barnet.
Og omvendt."

Hvis forældrene har været omsorgsgiver med f.eks. 55/45 hver især er alt afgjort.
Hvem siger at de 55% omsorgsgivning kvalitetsmæssigt har været bedre end de 45 % ?
Og hvis det er barnets tarv, hvad så med at se fremad. Hvilken af forældrene er den bedste fremadrettet ?
Iøvrigt er omsorgsgivning ikke alt. Barnet skal også opdrages til at begå sig i samfundet. Og her går det ofte galt med drenge af enlige mødre. De er nemlig kraftigt overrepræsenteret i kriminalitet. Det vel selv ikke du nægte. Over 30 % af SAMTLIGE enlige mødre er på overførselsindkomst. Det er altså ikke et godt foregangsbilled, især ikke for drenge. De mister ofte fuldstændig respekten for moren.

Josephine,
Jeg kender ikke din sag. Men hvad tror du din eks. ville sige hvis man spurgte ham om forløbet ?
Uden at være grov, så bekræfter du selv at du vil betsemme ALT. Er det virkelig det du forstår ved at samarbejde ? Han må godt se barnet, men alene på MINE betingelser.
Som sagt kender jeg ikke sagen. Og måske har du ret. Man skal altid hører sagen fra begge sider.
Derfor er disse personlige historier reelt set dybt uinteressante.

Hvis i derimod så de ovennævnte udsendelser, kunne vi diskutere, hvordan systemet arbejder.
Glem som sagt de konkrete sager.
Glem alt om hvem der har ret eller uret.
Se hvordan systemet arbejder og fungerer.

At Marianne nægter at kommetere udsendelserne er vist klart for enhver. Men Josephine, se udsendelser, Please.
Og fortæl bagefter om du synes at myndighederne/systemet fungerer som det skal ?
I og med du er enig i at konflikt optrappende adfærd skal sanktioneres, er jeg sikker på at efterfølgende ønske kraftige ændringer af systemet.

Sider