Klumme

Den forkætrede godhed

En hedensk julepræk
Debat
27. december 2010

I Willy Russells teaterstykke Shirley Valentine fra 1986 fortæller titelpersonen i den lange monolog en historie om sin søn. I rollen som Josef i skolens krybbespil får det unge menneske en trang til at gøre indtryk på pigen der spiller Maria. For at demonstrere sin maskuline handlekraft lader han sig ikke nøje med afslaget, at der ikke er plads i herberget. »Jamen, vi har booket!« siger han i så insisterende et tonefald, at drengen der spiller værten i herberget bøjer sig og siger: »Nå, men pyt, kom bare ind!«

Kristendommen som andre religioner forudsætter fasthed i myten. Som det kiksede krybbespil kan det jo heller ikke nytte, hvis Pontius Pilatus i en fri genfortælling af lidelseshistorien nægter at korsfæste Jesus; eller hvis de romerske soldater omvendes af Menneskesønnen og i stedet henretter en forhåndenværende farisæer. Den apokryfe forestilling om Jesus som politisk flygtning i Provence med Maria Magdalena i dobbeltsengen går heller ikke. Myten forudsætter trangssituationen i armod og den unge kvinde, reduceret ved en mere eller mindre bevidst fejloversættelse til jomfru, henvist til stalden, hvor Frelseren konciperet af Helligånden i bogstavelig forstand kommer til verden. Den anden forudsætning efter tiden blandt menneskenes børn og de undergørende gerninger og inspirerende aforismer finder vi i det ultimative afkald på det jordiske, pint og plaget og finalt hængt op i et romersk henrettelsesapparat. Uden denne menneskeofring, der i overensstemmelse med spådommen (gen)opløfter den jordiske kultfigur i Gud og fuldbyrder den monoteistisk set selvmodsigende treenighed i Faderen, Sønnen og Helligånden, er kristendommen utænkelig eller ligefrem meningsløs. I den forstand byder kristendommen akkurat som alle andre religioner på krav om et vist mål af fundamentalisme hos sine tilhængere. Man må tro fundamentalt på genopstandelsesmyten. At afvise dennes selve grundlag eller blot moderere den til den provencalske variant, at Jesus selvfølgelig ikke stod op fra graven, men halvdød blev smuglet ud af landet, for herefter at leve længe og lykkeligt i Sydfrankrig, er udelukket. Eller rettere: kætteri.

I anledning af dagene der kommer, er det værd at slå fast, at uanset ens ugudelighed eller det modsatte tilbyder kristendommen i Jesu ord og gerninger, som vi kender historien i varianter fra evangelierne, forestillingen om menneskets mangfoldige, men ofte forspildte muligheder for at opføre sig rimeligt og være god mod andre. Det har kristendommen ikke monopol på; begge dens mellemøstlige rivaler: jødedommen og islam, lægger samme vægt på ordentlighed og medmenneskelighed. En fælles lære og erfaring inspireret fra Hellas - forudsætningen for den moderne oplysning med et senere afsæt i Erasmus Rotterodamus og hans formulering af humanismen.

Nøgler til magtens rige

Problemet er at alle tre religioner, som det ofte sker med trosforestillinger, delvis er shanghajet af begrænsede, men højtråbende, aggressive og magtfulde enkeltpersoner og grupper der ser disse religiøse systemer som alibi i guds navn for ved alverdens skurkagtigheder at skaffe sig nøgler til magtens rige. Ikke det i himlen nødvendigvis.

Denne magtbestræbelse udelukker selvsagt følelser for global menneskeværd og almen kærlighed og definerer i stedet religionen som den totale underkastelse. At kravet til tilhængere, og alle andre for den sags skyld, går på at bøje sig i støvet for gud, hvordan han så end tager sig ud i de tre konkurrerende opfattelser, siger sig selv. Men underkastelsen gælder i lige så høj grad kæft trit og retning over for de rabiate præsteskaber og deres forestillinger om samfundets indretning. Islam er sørgeligt relevant med de vilde imamer der plager deres omgivelser, samt den type islamiske trosforkæmpere der identificerer deres tro med udslettelse af andre. I den forstand minder radikal islam om den kristne intolerante, voldelige, og væbnede missionsvirksomhed. Jøderne kan også være med i betragtning af den magt yderligtgående rabbinere har skaffet sig over israelsk politik med hvad deraf følger. Den samme mekanisme synes skuffende at gå igen og igen i alle former af menneskeartens trosliv, hvor guder er indblandet, og hvor kravet om de (selv)retfærdiges politiske magt og dominans optræder hånd i hånd med deres påståede rettroenhed. I denne invasion af kærlighedsbudskabet fortaber dette sig i glemslen til fordel for religiøs og/eller national fanatisme, der udelukker enhver tanke om næstekærlighed her og nu og overalt. Lige netop den, næstekærligheden, som må siges at være den mest ideale af alle fordringer, omskrives i afvisningen af ugudelig godhedsudøvelse, medmenneskelighed, humanisme, menneskerettigheder og meget andet godt. I islam går de hellige i hellig krig for at renholde de rene. I den hyperortodokse jødedom er man de udvalgte få og gør sig til af det, og i kristendommens afarter afvises universel godhed og næstekærlighed - eller forsøg i den retning - som uklart og vulgært defineret lutheransk gerningsretfærdiggørelse.

Godhedskravet

En mærkværdig form for gudsdyrkelse. Først overbeviser man sig selv og andre om at der findes én og kun én levende kærlighedens gud, hvis bud og forkyndelse er almen og evig, og hvis krav til godgørenhed er lige så ubetinget som direktivet og idealt uopfyldeligt. Dernæst udøver man en i andre sammenhænge beundringsværdig tankegymnastik for at dementere godhedskravet som alment og altomfattende og finder på alle mulige sære omskrivninger og bizarre tolkninger for at undgå at leve op til fordringen og bestræbelsen ved at omsætte kærlighedskravet til udelukkende ens egen lille verden med ego i centrum. Næsten bliver til den nære næste - i aktuel politisk sammenhæng dog omfattende nationen, men uden indvandrere og etnisk renset for folk af anden religion. Troen bliver i denne optik kongruent med historien, nationen; fædrelandet er en konstruktion af denne tro og historien, vel at mærke kun den tolkning af fortiden der i ét og alt bekræfter egne fordomme, frem for frugtbar tvivl. Også i den forstand kommer de tre store religioners zeloter hinanden i møde i iveren efter at sætte skel mellem mennesker og til at opmale farlige billeder af dem og os.

Julens budskab bliver i nutidig dansk sammenhæng stadig mere hyklerisk og umuligt at påhøre uden protest mod det kroniske svigt i efterlevelsen af kærlighedsbuddet, som den sidste halve snes år politisk har betydet. Et nidkært præstepar i Folketinget har haft deres rystende andel i forvanskningen af budskabet.

At vi er os selv nok, behøver man jo ikke en religion til at overbevise os om. Snarere skulle den åndelighed, kristendommen hævdes at være - og er - turde fastholde de overordnede krav om den menneskelige almenhed og det ansvar der følger med tilværelsen - ud over egen havelåge. Det ansvar kan man sagtens forsøge at leve op til uden nogen gud eller nogen skriftklogs hjælp.

Den lille dreng i krybbespillet der rask væk skrev bibelhistorien om og lod den frugtsommelige Maria komme ind i herberget, hvor hun i ro og mag kunne aflægge sig den pude den lille pige havde på maven under gevandterne for at ligne den frugtsommelige jomfru, handlede i bedste humanistiske tradition. Gjorde det, man i en sådan situation bør gøre. Sked hul i dogmer og krav og enøjede prælater og ændrede historiens gang.

Det gør vi også her i landet, unægtelig med modsat fortegn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God og læseværdig intermetzo, og alligevel vil jeg brokke mig over et par ting. Metz er meget velmenende, måske ledt for meget. Hans argumentation forudsætter implicit at religionerne sådan set kan være gode nok, de er bare shanghajet, at de forkerte personer. Desværre er kærneproblemet nok troen, på en omnipotent og absolut gud som alle de monoteistiske religioner har tilfælles. Her skal man søge efter ondets rod! Metz argumenterede overordnet, men bevæger sig så pludselig ind på det partikulære, og her knækker filmen et par gange. Han skriver: ”etnisk renset for folk af anden relegion”. OK nogle religioner er mere eller mindre lig med etnisitet, men aldrig absolut, der findes altid proselytter. At sætte lighedstegn mellem etniske grænser og religiøse grænser er altså knapt så anvendeligt. At troen bliver kongruent med historien, nationen og fædrelandet er ikke helt præcist sandt. Den evangeliske og ortodokse kristendom er meget rigtigt national orienterede, men katolicismen har en global orientering ( som arvtager af det imperiale romerske rige, orientere denne kirke sig naturligt efter imperiale principper). Romerkirkens ”dem og os” dikotomi er hverken nationalt eller etnisk, men i al sin universalisme ligeså ekskluderende, som de andre religioners dikotomier.

Tak, Metz for endnu et tankevækkende Intermetzo.

Om jeg begriber hvad folk skal bruger guder til i et moderne oplyst samfund. Andet steds i avisen nævnes at kvindelige præster nu er i flertal og at de indfører babysalmesang i kirken. Det er usmageligt at de på den måde indoktrinerer små sjæle som ikke kan sige fra.

Jeg gider ikke gå ind i debatter om religioner, i princippet kan spørgsmålet kun diskuteres mellem enten ikke-troende eller troende.
MEN! hvad angår verdens bedring, så er slår det mig, at globaliseringen betyder én eneste ting: at vi ikke har nogen interesse i 'konkurrence' med fattigere lande. Vi har al mulig interesse i, at alle opnår samme gode levekår som os, kun på den måde kan vi beskytte vores egen livsform.

En god artikel der forhåbentligt kan sætte en tiltrængt debat i gang omkring vores egen forståelse af de traditioner vi deltager i når vi halvhelligt synger et barn er født i Betlehem omkring juletræet.

De tre nævnte religioner har alle det tilfælles at de bygger på helt absurde bodshandlinger og tilkendegivelse af sin blinde loyalitet overfor den eneste sande gud i form af børneofringer, incest og martyr handlinger alt sammen handlinger der tilsidesætter hensynet til sin næste for at fremme ens eget forhold til gud.

De altruistiske budskaber der findes hist og her i Biblen,Toraen og Koranen er tyvstjålet fra Hedenske traditioner.

Man skal ikke grave længe i de hermetiske tekster førend det står helt klart.

Jeg giver Claus Oreskov ret i at kæden hopper lidt af når Metz påstår at religion altid følger etnicitet.

Men alt i alt en god artikel.

Tak for den Georg Metz.

Chris David Bonde Henriksen

I sin bestræbelse på at forsvare at yderliggående tilhængere af islam producerer terrorisme overalt på kloden, forsøger Metz at sidestille disse tilhængere med kristne og jødiske fanatikere. Men hvor finder vi kristne og jødiske selvmordsbombere? Dette må siges at være en islamisk specialitet. Når vi læser om terrorisme i avisoverskrifterne er det stort set udelukkende islamiske terrorister, der er tale om.

Behøver vi overhovedet denne diskussion ----- dybest ligegyldig efter mine begreber !
Vi kan vel lade religionen være op til den enkelte uden, at vi skal prøve at tolke den i en eller anden tilfældig lommefilosofik ramme ---- Metz har jo de facto ikke megen teologisk balast !

Troels Ken Pedersen

Chris?

Har du bemærket, at Metz skriver: "Islam er sørgeligt relevant med de vilde imamer der plager deres omgivelser, samt den type islamiske trosforkæmpere der identificerer deres tro med udslettelse af andre."

Lyder det som et forsvarsskrift?

Og derudover kunne det måske være stof til eftertanke, at vores "kristne" morderiske galninge belejligt kan sprænge muslimer i luften ved fjernstyring. Det er ikke en mulighed for de muslimske af de morderiske galninge, da deres isenkram ikke er helt i samme klasse.

Chris David Bonde Henriksen

@ Troels

At sidestille den religiøse fanatisme, som er sørgeligt fremherskende i nutidens islam med kristne fanatikere (såsom f.eks. abortmodstandere i U.S.A.) eller jødiske (bosættere på Vestbredden) er et typisk udtryk for den relativisme, som præger mange der prøver at bortforklare virkeligheden. Metz bryder sig ikke om religion, ham om det, men han hævder også at den ene religion ikke er værre end den anden. Og det er ikke sandt, hvad enhver som følger med i udviklingen, kan konstatere.

En stor del af islam befinder sig i en mere ekspansiv og agressiv fase, hvor man med alle midler bekæmper den vestlige kultur og økonomi. Den terrorisme som hidrører fra islam udgør ikke bare nålestiksoperationer, men er alvorlige anslag imod størstedelen af klodens indbyggere. Se blot, hvilke følger, 9/11 fik for udviklingen i det 21. århundrede.

Der skal ikke væsentlig flere terroranslag til for at lamme vores flytrafik og infrastruktur. Så sårbare er vi blevet i dag. De "muslimer" du skriver, man sprænger i luften "ved fjernstyring" er ledere af terrororganisationer i Afghanistan og Pakistan.

Det er ganske målbevist og helt forsvarligt at man anvender de midler mod sine modstandere, hvorimod selvmordsterrorister dræber alle i blinde.

At du opstiller en sådan parallel, siger meget om dit ståsted.

Som det kiksede krybbespil kan det jo heller ikke nytte, hvis Pontius Pilatus i en fri genfortælling af lidelseshistorien nægter at korsfæste Jesus;
------------------------------------
for så ville præsterne jo nu være arbejdsløse.

Hvilken stakkel smider sådan en vaskeægte humanist i bedste tradition så ud af et FYLDT herberg for at få plads til den senest tilkomne/mest profilerede stakkel?

De åh så gode væsner har det jo gerne vanskeligt med ubehagelige kendsgerninger, begrænsede ressourcer og prioritering.

Troels Ken Pedersen

"Ekspansiv og aggressiv fase"? Hvem er det lige, der besætter og dominerer hvem?

Og de der bliver dræbt ved fjernstyring er i alt fald alle sammen terrorister, når de når til pressemeddelelsen. Nede på jorden er billedet vist lidt mere mudret. Men det behøver vi ikke at bekymre os om, for vi kan nu begå massemord uden at blive beskidte (endsige selv blive sprængt i luften).

Jeg gentager, at du kan se "Islam er sørgeligt relevant med de vilde imamer der plager deres omgivelser, samt den type islamiske trosforkæmpere der identificerer deres tro med udslettelse af andre.” ...som et forsvar for islam, vidner om at du har ondt i perspektivet og proportionerne.

Selvmordsbomber er de fattige og desperates våben. Vi er ingen af delene.

Chris David Bonde Henriksen

De "fattige og desperates våben"? Bin Laden og hans tilhængere fra Saudi Arabien er næppe "fattige". Det er ikke en social bevægelse, det er et udtryk for den farlige cocktail af religion og ideologi, som præger islam i dag og som fandtes i kristendommen for nogle århundreder siden - før oplysningstiden og videnskabens gennembrud i 19. århundrede.

nic Pedersen: der er ikke begrænsede ressourcer.
Ved en omfordeling er der nok til alle.

Troels Ken Pedersen

Chris: De har ikke en stat til at slå ihjel for sig. Når man har sådan én (og den er villig til at dræbe "de onde", behøver man ikke sprænge sig selv i luften for at få stillet sin hævntørst.

At du tilsyneladende ser Bin Laden og min slagter på Frederikssundsvej som to alen af et stykke får det ærligt talt til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Chris David Bonde Henriksen

@ Troels

"hævntørst" ?? Og der er slet ikke tale om agressivitet? Hævn for hvad? Skal vesten straffes fordi vi har været bedre til at skaffe velstand og udvikle vore samfund? Har de olierige islamiske stater ikke haft alle kort på hånden? Har de tilgodeset deres sultende masser? Men det er åbenbart nu vestens skyld eller hvad?

Hvad fabler du om med din slagter? Det er da noget fælt sludder, du skyder mig i skoene. Kan du ikke læse indenad?

Udmærket kronik, men måske lidt for naivt velmenende at sidestille islam, kristendom og jødedom. Trods alt har intolerancen og krigeriskheden i kristendommen i historisk perspektiv mangefold flere knuste menneskeskæbner og ødelagte kulturer på samvittigheden (hvilket naturligvis ikke forhindrer religionshistoriske analfabeter i at påstå det modsatte for at tækkes den herskende magtideologi).

Troels Ken Pedersen

Min slagter er muslim. Når du omtaler Islam som fjenden over én kam, retter du ikke blot kanonerne mod Bin Laden, men også mod min slagter. Jeg kan godt lide min slagter.

Aggression retfærdiggøres så godt som altid som hævn over overgreb. Således også f. eks. i vores invasion af Irak, som blev beskyldt for medskyld i 9/11, såvel som 9/11 selv, der blev formuleret som hævn og forsvar mod Vestens overgreb.

Irak er i øvrigt et smukt eksempel på, at olie ikke nødvendigvis er en velsignelse. Måske skulle du slå op i et leksikon under "imperialisme" og "kolonialisme". Og så læse lidt op på Mellemøstens historie.

@Troels Ken Pedersen: ” Selvmordsbomber er de fattige og desperates våben” Jeg må give Chris Henriksen ret. Intet tyder på at situationen er helt så entydigt som du siger. Forfærdeligt mange terrorister kommer fra overklassen. Det samme gjorde sig gældende med den russiske narotnik bevægelse, der ville bekæmpe Zar styret gennem terror. Men hvis du mener at terror ofte er de magtesløses våben, giver jeg dig fuldstændig ret! Albert Camus har i ”Oprøreren” gennem analyserede terrorismens sociologi og psykologi. Egentlig er det mærkeligt at denne bog ikke har fået et comeback.

Chris David Bonde Henriksen

@ Troels

At du holder af din slagter er da sympatisk nok, men har jo ikke en skid at gøre med emnet i denne tråd.
Jeg går ikke ud fra at din slagter pønser på at sprænge sig selv i luften.
At kalde terrorisme generelt for 'hævn' er helt fejlagtigt.
At islam befinder sig i en udadrettet fase, hvor man opfatter vesten som en fjende er et faktum, som ikke kan udlægges som en generel mistillid til alle muslimer, der befinder sig i vesten. Langt de fleste er heldigvis loyale over for det land, de bor i. Men der er selvfølgelig 'home grown terrorists' flere steder, som jævnlig afsløres af politiets efterretningstjeneste, senest i Holland.

Hvad var det egentlig at den stenrige Osama Bin Laden og hans terrororganisation Al Qaeda skulle 'hævne' den 11. september 2001? 'Vestens overgreb'? Den er bare for langt ude, Troels!

John Houbo Pedersen

Hvis han kom ind på herberget var det sikkert fordi han betalte mere HÆ!

Sverige TV4 sendte 2. Juledag filmen Arn - tempelridderen. Her medvirker den ædle muslim Saladin, der dog fremstilles som særdeles farlig om nødvendigt. Middelalderens digtere havde, og Jan Guillou har åbenbart også, en idé om, at muslimer var, eller måtte fremstilles som, højværdige modstandere.

Helt påfaldende i Parzival, kendt fra Wagners opera, hvori i det litterære forlæg heltens far tager tjeneste hos Sultanen, bliver gift med dennes datter og får en søn, der er heltens ædle halvbror.

Som alle muslimer beskrives han som religiøst set på vildspor, men ellers er han så vis, ædel og tapper som sine vestlige modstandere. Jeg ved ikke, hvorfor det var sådan, men det var det altså.

Troels Ken Pedersen

@ Chris: Islam er ikke en organisation, for pokker. Som for eksempel USA og NATO er det. Hvis du taler om islam uden at specificere hvilke muslimer, er det også min slagter, der hæfter for det. Mener du Al-Kaida, så sig dét.

Det er efter Al-Kaidas egne udsagn hævn og modstand mod Vestens koloniale og imperiale overgreb, der er bevæggrunden. Jeg siger ikke at det er fornuftigt eller fair, jeg siger bare at det er deres retfærdiggørelse ...samme retfærdiggørelse som næsten altid bruges for vold. Som før nævnt.

@ Claus Oreskov: Selvmordsbombere er kendetegnende ved asymmetriske konflikter, og selvmordsbombning er (i alt fald fra bomberens side) udtryk for afmægtig fortvivlelse mht. at gøre en forskel på en mindre drastisk måde. At den desperation til tider ikke er umiddelbart forbundet med kroner og ører er rigtigt nok. Men, ressourcer er ikke irrelevante, fordi det er fjendens overvældende ressourcerigdom, der gør mindre drastiske former for angreb ineffektive.

@ Mette Hansen

Tak fordi du bekræfter min pointe! ;-)

Hvis et herberg er FYLDT, så er dets grænse netop nået, hvilket ingen omfordeling kan lave om på.
Spørgsmålet er kun, hvem der må ud i stalden.

De (god)troende kan jo så håbe på manna fra himlen, men de bliver vist ofte skuffede.

Vi andre må forholde os til virkeligheden.

Troels Ken Pedersen

Som regel kan der sgu godt findes plads til een til. Og når konklusionen bliver at den gravide bliver sparket ud i kulden, skal man da være pænt principfast for ikke at skufle lidt rundt på sagerne og finde plads.

Peter Andreas Ebbesen

Jeg blev sgu helt nervøs over om jeg skulle undvære Metz i juleferien.
Men min nervøsitet blev heldigvis gjort til skamme, da jeg åbnede min mandagsavis.
Tak for det, og endnu mere for den gode klumme.
Godt nytår.
VH Heidi Madsen

Jeg skulle lige til det.... Men der har været nok debat om "manuelle" eller fjernstyrede vejsidebomber her, så derfor til debattens andet tema:

At give en religion skylden for nogle (eller mange) af det udøveres gerninger, er næppe særlig retfærdigt, med mindre religionen selv (og altså ikke dens selvbestaltede talerør) opfordrer til disse gerninger.
Kristendommen har aldrig gået ind for hekseafbrændinger, tvangsdåb, hellig krig (jf. korstogene) og andet "godt".
Da en af mine muslimske bekendte prøvede at få mig omvendt, lovede jeg at læse koranen, og jeg har ærlig talt ikke fundet et eneste sted, hvor der står, at man måtte angribe nogen uden først selv at være angrebet. (Jeg er dog ikke blevet omvendt...)

Vedrørende det, om præsterne ville være arbejdsløse, hvis Pontius Pilatus havde haft en mere heldig dag, så er det jo ikke kernen i kristendommen, om Jesus blev korsfæstet, men om han opstod igen!
Ligeledes ville de heller ikke have været arbejdsløse, hvis der alligevel havde været plads. Beretningen om Jesu fødested skal snarere ses som en fortælling om, hvilke lag i samfundet han kom fra.

PS. Jeg er ikke teolog, men hardcore-naturvidenskabsperson.

Chris David Bonde Henriksen

@ Erik Karlsen

Du har åbenbart overset, hvad Muhammed skriver om hvad man skal gøre ved jøderne?

A part of The Jesuit Oath:

I do furthermore promise and declare that I will, when opportunity presents, make and wage relentless war secretly or openly, against all heretics, Protestants... as I am directed to; extirpate them from the face of the earth; and that I will spare neither age, sex, or condition, and that I will hang, burn, waste, boil, flay, strangle and bury alive those infamous heretics; rip up the stomachs and wombs of the women, and crush their infant’s heads against the wall in order to annihilate their execrable race. That when the same cannot be done openly, I will secretly use the poison cup, the strangulating cords, the steels of the poinard, or the leaden bullets, regardless of the honour, rank, dignity, or authority of the persons, whatever may be their condition in life, either public or private, as I at any time may be directed to, by any agent of the Pope, or the superior of the Holy Father of the Society of Jesus.

(* Source: ‘Divine Calendar’, Vol. 2, edited by Augusta Cook; Published by Dank and sons, 1916)

Har ikke undersøgt kilden seriøst, det indrømmer jeg, men bare lige for at pointer hvad man kan finde af skriverier.

M.v.h.

@ Chris Henriksen:
Vi bliver ikke enige om ret meget, og jeg vil da også bare give dig lidt fakta, som du kan bruge i din fortsatte kamp:
Denne uges terrorister var (af opvækst) kristne, som det ses her: http://www.information.dk/telegram/254656

Og så vidt vides har Osama Bin Laden ikke udført selvmordsterrorisme. Han er godt nok forsvundet fra jordens overflade, (hvis man tror på den historie). Selvmordsterrorister er ofte de små fisk, som ikke har meget at miste; eksempelvis 'de sorte enker' i Rusland, der har mistet mand og/eller sønner i russiske (kristne terror-) angreb i Kaukasus.

I den arabiske verden har der i brede kredse siden Israels oprettelse og deraf følgende undertrykkelse af og drab på arabere (palæstinensere) været en udpræget modvilje mod USA og deres allierede, og 9/11 var i retorikken blandt andet en reaktion på dette. Og Golfkrigen i 1991 hjalp heller ikke på forholdet.

Iøvrigt er kristendommen vist stadig langt foran i konkurrencen om at slå andre ihjel pga deres tro...

Chris Henriksen
Nu er det faktisk De Tamilske Tigre som har begået flest selvmordsbombeattentater. Men eftersom de ikke angreb i Vesten er det måske ligegyldigt.

Nej, Jens Andersen, det er trods alt de store, ateistiske systemer, der har flest menneskeliv på samvittigheden - bl.a. fordi religionernes kampe på tidspunkter, hvor verdens befolkning var meget mindre og våbnene mindre effektive.

@ Peter Hansen:
Ja, ateistiske systemer, der i udpræget grad består af (kulturelt) kristne mennesker. Nazismen, Fascismen, Kommunismen, Liberalismen, Kolonialismen, Imperialismen osv. bestod/består i udpræget grad af kristne. Men naturligvis er der også andre religioner, der har været 'med i kampen'.

Chris David Bonde Henriksen

@ Dorte Weber

Jeg må bestride din påstand om at De Tamilske Tigre har rekord i selvmordsangreb. Kan du dokumentere det? I øvrigt blev tigrene nedkæmpet for længe siden.

@ Jens Andersen

Det er en tvivlsom påstand at kristendommen skulle have flere liv på samvittigheden end islam. Muhammeds efterfølgere for frem med uhørt grusomhed mod øst i lande som Iran, Afghanistan og Indien og forsigtige skøn anslår mange millioner ofrre - selv i de dage en meget stor del af den faktiske befolkning.

jeg tror, at Metz vil minde om, at vores kultur hviler på kristus' næstekærlige lære. Og om at Kristus var et uhyre fint menneske ligesom både Islam og Jødedommen indeholder nogle meget fine menneskelige værdier. Alle andre udlægninger af disse religioner - af venner og fjender er historieforfalskning.
Ifølge Kierkegaard var de sidste knap to tusinde års udlægning og 'efterlevelse' af kristus' lære en stor fejl. Tiden efter Kierkegaard har ikke ændret på den statistik. Som Nietzsche forklarer det, så er sandheden, at det grundlæggende altid har været djævlene, der har styret historiens gang.
Man er da godt tåbelig, hvis man undlod at høre (og tro) på Kristus eller Muhammeds budskaber, fordi folk som Osama og Bush mener at være gyldige repræsentanter for disse to. Mage til tåbelig slutning og relativistisk værdiløst svagpisseri...

I det gamle testamente er kærlighedens budskab helt fraværende. Jesus opfandt næstekærligheden for vores kultur. Ved at betone den som det klart vigtigste i den menneskelige tilværelse. Senere har fx Augustin, Pascal, Tolstoy, Kierkegaaard, Wittgenstein og Gandhi givet Jesus ret. Pierre Bourdieus sociologiske og filosofiske tankegang er ifølge ham selv nærmest beslægtet med Pascals tankegang. Jesus' budskab er ganske levende blandt de fineste tænkere omend det er relativt usynligt. Karl Marx og Jesus ville have været enige om arbejdsdeling og økonomisk og social retfærdighed i 'teorien'. Måske også i praksis...

Chris David Bonde Henriksen

@ Lars Jørgensen

Det er noget vrøvl at næstkærligheden ikke findes i det gamle testamente. Hvor tror du den berømte passus om at 'elske din næste som dig selv' har rod?

Tak for den korrektion - men spørgsmålet er så måske, hvor gennemsyret kristus lære er af kærlighed i modsætning til det gamle testamente.
Jeg har karakteristikken af det gamle testamente fra John Herman Randall:
Old Testament "is a stern and austere code, more ready to burst into the flame of indignation than the warm glow of love." (page 42)

Nå ja, selvfølgelig handler det mest af alt om det eksistentielle aspekt. At være eller prædike godhed og kærlitghed. Bush kan uden tvivl citere en hel del fra bibelen, ligesom borgerskab, højre- og venstreintellektuelle og præster har kunnet i mange hundrede år. Men der er en (bedre) verden til forskel mellem teori og praksis her. i praksis kender vi generelt kun til de mindre realiserede kristne. Man kan ikke både bevare sin formue og være en realiseret kristen. De mest dedikerede i verdenshistorien er gået til, som Nietzsche betoner, uden at blive kendt...
Der er ikke noget lettere og mere opportunistisk end at tale ned om Kristus' budskab som 'urealistisk', da det sikrer, at man ikke behøver at tage sin egen moralske adfærd alvorligt...
Som Norbert Elias så det, så er menneskene (også) i dag relativt barbariske...
Hvis man vil tale ned om godhed og kærlighed, så bør man vide, at man er socialt determineret af alle djævlenes gerninger til at være med på den barbariske tidsånd...
Tænk dog selv... bedre!

Mattæusevangeliet 22. Det er der Jesus svarer Farisæerne at den vigyigste lov er at man skal elske sin gud og sin næste. Ikke det gamle testamente.

Mattæusevangeliet 22. Det er der Jesus svarer Farisæerne at den vigyigste lov er at man skal elske sin gud og sin næste. Ikke det gamle testamente.

Tak :)

For mig må folk have den overtro, de vil - bare de ville holde deres kæft og ikke genere andre med det.
Men det har nok lange udsigter.

Derfor vil jeg i denne omgang nøjes med at ønske Georg Metz et godt nytår fra den ene "grumpy old man" til den anden.
Det er godt, du findes - og lader din galde flyde til fryd og eftertanke.

Mvh Tino Rozzo

Ung eller gammel, gnaven eller ej. Det er en illusion at tro, man kan eksistere uden illusioner...

Men man kan selvfølgelig altid bilde sig ind, at man er uden...

De største kritikere kendes på deres store (fine) implicitte illusioner om, hvordan verden burde være...

Chris David Bonde Henriksen

@ Dorte Weber

GT 3. Moseborg, kap. 19, v34: "Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!"

Siraks bog, kap.13, v15: "Ethvert levende væsen elsker sin lige, ethvert menneske sin næste."

Tak for endnu en god kommentar..

Vi har aldrig nogensinde været rigere...

Svaret på det er så: Skattestop fra praktisk talt alle partier i Folketinget, 'starthjælp' til fremmede og mildt sagt uhyre nedsættende generaliseringer om fremmede...

Skammeligt...

Når man læser Metz her, og fx Chris Henriksen der påstår, at Islam er en særlig aggressiv religion - i modsætning til kristendommen, så kan man ikke lade være med at tænke på de sidste 100 års amerikanske udenrigspolitik. Den er slet ikke omtalt i debatten - og alligevel er det vel berettiget at omtale den som statsterrorisme på et kristent grundlag. Denne statsterrorisme er nok mere end koranen baggrund for den aggressive holdning blandt muslimer og andre over for Vesten.

William Blum taler i sin bog Killing Hope om 'the second holocaust', og dermed mener han de millioner, der er blevet dræbt direkte eller indirekte på grund af amerikanske militære eller CIA interventioner til fordel for US-interesser. FX Iran, Grækenland, Philipinerne, Irak, mellemøsten, Libyen, Guatemala, Nicaragua, Chile, Angola, Zaire, Haiti, Afghanistan, Congo, cuba, Indonesien, El Salvador, Vietnam, Korea, Albanien, Marocco osv osv kloden rundt.. (500 sider tæt dokumentation af denne form for statsterrorisme).

Det var måske relevant at inddrage statsterrorismen, som en mulig årsag til vreden og forbitrelsen hos bla muslimerne og ikke alene gå ud fra at Islam er en særlig krigerisk religion.

Ole Thofte, det er en kilde til undren, at så få kan se, at terrorister fra Mellemøsten slår tilbage mod amerikansk intervention. Siden Versailles-forhandlingerne, hvor det osmanniske rige blev opløst, har indblandingen været manifest, hvilket må gøre ekstra ondt i lande, der netop undgik kolonialismen ved at tilhøre en multikulturel storstat. Indsættelsen af regimer, der nidkært undertrykte befolkningen for at styrke egen magtbase, samtidig med at interne etniske stridigheder blev brugt i en del-og-hersk politik i mange lande, har ikke gjort tingene bedre.
USA kæmper for helt egne interesser i denne udenrigspolitik, hvilket burde være aldeles skamfuldt for et land, der ser sig som demokratisk (men er republikansk i en modificeret forstand a la Rom), hvilket formodentlig har forhindret progressiv politisk udvikling i et halvt århundrede.

Chris David Bonde Henriksen

@ Ole Thofte

Jeg har ikke påstået at islam i princippet er mere agressiv end kristendommen, men vi må skelne mellem kristendommen som den var - inden oplysningstiden - og islam, som den fremtræder i dag.

Selvom det kun er et mindretal af islams tilhængere som optræder aggressivt og et endnu mindre mindretal, som udøver direkte terrorisme, kan man ikke benægte at islam er på kollisionskurs mod resten af verden, især de vestlige civilisationer.

Hvad angår den amerikanske udenrigspolitik, forekommer det mig umiddelbart svært at finde en sammenhæng mellem denne og kristendommen.

Statsterrorisme? Hvordan stiller du dig med hensyn til ofrene for "Det store spring fremad" (1958-1962) i Kina? Tabene andrager ca. 50 millioner mennesker.

Eller ofrene for Stalins terror? Sammenlagt med tabene under de to verdenskrige og borgerkrigen har Rusland mister over 60 millioner mennesker.

Når jeg nævner disse forhold er der fordi man ofte vanskeligt kan skelne mellem religion og ideologi.

Kommunismen var en ideologi, klart nok, men det er islam også. Det var kristendommen i de mange århundreder, hvor denne religion var drivkraften i f.eks. Europa, men igennem 18. århundredes oplysningstid og 19. århundredes fremdrift af videnskab og rationalisme, blev der efterhånden grobund for de sekulære samfund.

Islam er i princippet ikke mere aggressiv end kristendommen var i 1600-tallet, hvor 30-års krigen rasede, men islam mangler at gennemgå en fase, hvor man skelner mellem religion og samfund, hvor man kan kritisere Koranen (Den moderne bibelkritik tog sin begyndelse i 19. århundrede) uden at blive udsat for forfølgelse og hvor man kan have en civillovgivning, som ikke hjemler drakoniske straffeformer, som Shariaen giver grundlag for.

Chris Henriksen: Amerikanerne ser godt nok den danske folkekirke som en slags religionstvang, og der er helt sikkert et utal af forskellige trosretninger i USA. Men det er vist ikke forkert at se det officielle USA som kristent: USA's loyalitetsed, pledge of allegiance, omtaler USA som "Én nation under Gud" og bruges i mange sammenhænge. Utallige gange har man hørt den amerikanske præsident inddrage Gud, når nationen blev addresseret i officielle sammenhænge, der handlede om begrundelse for krigerisk varetagelse af US-interesser i udlandet. Sidst og ikke mindst i forbindelse med invasionen af Iraq. Og især set med andre landes øjne tror jeg ikke det er svært at se sammenhængen mellem USAs udenrigspolitik og kristendommen, og forstå hvorfor disse lande kalder samme politik for en fortsættelse af korstogene.

Tidligere var modstanden mod USA ofte marxistisk inspireret. I Sydamerika, i Asien og i Mellemøsten. Det er den vist knap så meget idag, måske især på grund af sammenbruddet af Sovjet. Og Islam fx har flere steder overtaget rollen som den ideologi, der måske kan inspirere sammenhold mod den 'store satan i vest'.

Du har ret i at det synes svært at skelne mellem religion og ideologi. Måske bruger de forskellige politiske grupperinger det redskab, der pt kan samle de fleste og bedst motiverede til det politiske formål man har?

Min pointe var, at vestlig imperialisme (anført af USA) har været præget af en hensynsløshed og gåen efter egne interesser, som gør det forståeligt, at der opstår modstands- og frihedsbevægelser overalt i verden. Og det nytter ikke at fokusere på andre landes brutalitet, hvis det er USAs udenrigspolitik, vi taler om. Det gir mening at tale om statsterrorisme, når vi ser på Vesten. Læs fx Chomsky om dette emne.

Det kan da godt være at Islam har nogle særligt aggressive sider, eller bliver brugt aggressivt af visse grupperinger. Men for mig at se er det helt nødvendigt at inddrage statsterrorismen, hvis man vil forstå modstandsbevægelsernes terror og fx selvmordsbomberne. Det er osse nødvendigt at inddrage de historiske erfaringer bevægelserne har haft i denne kamp - fra Philippinerne, over Sydamerika til mellemøsten, hvis man vil forstå de metoder, der bruges. Og hvis man vil terroren til livs må man ose inddrage denne forståelse og ændre den vestlige fremfærd i hele verden.

Inderen Fareed Zakarias bog 'Den post-amerikanske verden' peger på, at det kan være, at globaliseringen medfører kraftig økonomisk fremgang, fx i Asien (især Kina og Indien), hvorigennem disse lande relativt (og ved anvendelse af Vestens egne økonomiske metoder) formindsker den amerikanske globale magt og derigennem skaber nye muligheder for modstandsbevægelserne. Dette ville forhåbentlig indirekte kunne ændre på/overflødiggøre terrorens uvæsen.

Lars Jorgensen

@ Ang. "Du har ret i at det synes svært at skelne mellem religion og ideologi. Måske bruger de forskellige politiske grupperinger det redskab, der pt kan samle de fleste og bedst motiverede til det politiske formål man har?"

I er alt, alt for menneskelige - 'realistiske' og ukritiske i jeres filosofi. Hvordan I alverden kan I tro/tillade jer at acceptere fx at (noget menneske) tage Jesus eksempel og lære som udgangspunkt for krig og agression?

Lad de falske agressorer misbruge Jesus mfl. Men lad dog for himlens skyld være med at køre med på det djævelske misbrug...

Sider