Kronik

Julens underfundige ateisme

Mennesket bliver først frit, når det forkaster Gud, lyder det fra ateister. Men måske forholder det sig i virkeligheden stik modsat? I denne sidste avis inden jul juleprædiker sognepræst Henrik Bang-Møller på tryk
Den mistanke, som også ramte de første kristne, burde også kunne ramme os: At vi er de virkelige ateister, fordi det kristne evangelium netop forkynder den himmelske Gud i lighed med et lille barn og en korsfæstet forbryder, mener sognepræst Henrik Bang-Møller.

Den mistanke, som også ramte de første kristne, burde også kunne ramme os: At vi er de virkelige ateister, fordi det kristne evangelium netop forkynder den himmelske Gud i lighed med et lille barn og en korsfæstet forbryder, mener sognepræst Henrik Bang-Møller.

Ditte Valente

23. december 2010

I en af de vel nok mest berømte skildringer af en juleaften i dansk litteratur får man et indblik i, hvor påtrængende julen i grunden også kan være for det overfølsomme sind. Det er i I.P. Jacobsens berømte roman Niels Lyhne fra 1882.

Afsnittet indledes med ordene: »Det var ganske uventet for Niels Lyhne bleven Juleaften«. Og dernæst følger man den ensomme helt, Niels Lyhne, trænge sig stædigt og insisterende gennem juleaftens for ham på én gang både anmassende og ubehagelige atmosfære.

Niels Lyhne er ateist. Han tror ikke på Gud. Og han holder fanen temmelig højt og svinger den også heftigt, når det kommer over ham. Han er ydermere en af den slags ateister, der rent faktisk ved noget om kristendommen. Dem savner vi i dag.

Men han er meget ensom. Ikke på den måde, at han ikke har mennesker omkring sig. Eller ikke kunne finde et selskab eller en familie, hvor han kunne fejre jul. Men ensom i langt videre og mere eksistentiel forstand. Eller sådan som I.P. Jacobsen selv skildrer hans sindstilstand: »Men der var en vis Illusion derover af slæbende Trin og dampende Luft; - syntes det ham, der var udenfor, og som ved sin Ensomhed blev polemisk stemt mod al denne Selskabelighed«.

Han synes, han står temmelig ene med den opfattelse, at kristendommen er humbug fra først til sidst. Og han ikke bare forsværger al dens religiøse glitterstads, som er særlig udpræget i julen, men er faktisk regelret fjendtligt indstillet over for den. Den skal bekæmpes. Det er i denne kamp og i dette fjendskab, han er mere end bare almindeligt ensom. Forladt af Gud og mennesker.

Gud ske lov - havde jeg nær sagt - møder han på vejen gennem denne juleaften en lidelsesfælle i Doktor Hjerrild på en restauration. Han kommer straks den ensomme Niels Lyhne i forkøbet ved at konstatere:

»Man kommer ikke her Juleaften med sin allerbedste Villie, og faar nødvendigvis en ydmygende Fornemmelse af at være sat udenfor, enten det saa er Andre eller En selv, der har gjort det,« hvorefter han ubetænksomt spørger til Niels Lyhnes ensomhed denne aften. Dét svarer Niels Lyhne kun meget undvigende på. Det er vel de færreste, der vil indrømme, de er ensomme!?

Brandtale for ateismen

Doktor Hjerrild angiver selv som begrundelse for sin selvvalgte ensomhed, at det er af hensyn til andres jul, han skåner dem for sit selskab:

»Det er den første Jul her, jeg ikke er hos en elskværdig Familie, jeg har kjendt hjemme fra min Fødeby, men jeg har faaet den Idé, at jeg var i Vejen, naar de sang deres Julesalmer. Ikke saadan, at de generede sig, det var de alt for dygtige til, men det berørte dem uroligt, at have En siddende, for hvem de Sange kun var sungne ud i Luften, intet Steds hen, det tror jeg da.«

Halvt resignerer, halvt forklarer han for Niels Lyhne, der ude på gaden umiddelbart bagefter samtykker: »Vi er nok saa temmelig husvilde i Aften.«

Doktor Hjerrild er stadig ung, men en smule ældre end Niels Lyhne og har således også gjort bedre erfaringer som en lidt mere forsigtig og stilfærdig ateist. Og for ham tager ateismen sig derfor heller ikke så enkel og ligetil ud som hos den både unge og idealistiske Niels Lyhne, som han advarende formaner: »Kristendommen har Magten. Det er dumt at lægge sig ud med den regerende Sandhed ved at agitere for Kronprinds-Sandheden.«

Dernæst udbygger og nuancerer Doktor Hjerrild sin stilfærdige ateisme med yderligere formaninger om tilbageholdenhed og ydmyghed i en realistisk erkendelse af at være i opposition til den herskende sandhed. Indtil hans enetale pludselig bliver afbrudt af »Kvinder og Børns klare Røster«:

Et Barn er født i Bethlehem,

Bethlehem!

Thi glæder sig Jerusalem.

Halelujah, Halelujah!

»Der er ingen Gud, og Mennesket er hans Profet!« reagerer Niels bittert, men også bedrøvet. Og nu lader han al forsigtighed fare og ser stort på alle hensyn og ender derfor med at forsvare ateismen med det, der mest af alt minder om en regelret vækkelsesprædiken, som jeg vil citere i sin fulde længde, fordi den skaber en meget tiltrængt balance i forhold til julens traditionelle og lidt anstrengte sødme og sentimentalitet:

»Fatter De da ikke, at den Dag, Menneskeheden fri kan juble: der er ingen Gud, den Dag skabes der som med et Trylleslag ny Himmel og ny Jord. Først da bliver Himlen det fri, uendelige Rum, i Stedet for et truende Spejderøje. Først da bliver Jorden vor, og vi Jordens, naar hin dunkle Saligheds og Fordømmelses Verden derude er bristet som en Boble. Jorden bliver vort rette Fædreland, vort Hjærtes Hjem, hvor vi ikke er som fremmede Gjæster en stakket Tid, men al vor Tid. Og hvilken Intensitet vil det ikke give Livet, naar Alt skal rummes i det, og Intet er lagt hen udenfor. Den uhyre Kjærlighedsstrøm, der nu stiger op mod den Gud, der troes, naar Himlen er tom, da vil den bøje sig hen over Jorden, med elskende Gang imod alle de skjønne, menneskelige Egenskaber og Evner, som vi har potenseret og smykket Guddommen med, for at gjøre den vor Kjærlighed værd. Godhed, Retfærdighed, Visdom, hvem kan nævne dem alle? Begriber De ikke, hvilken Adel det vil brede over Menneskeheden, naar den frit kan leve sit Liv og dø sin Død, uden Frygt for Helved eller Haab om Himmerig, men frygtende sig selv, og med Haab til sig selv? Hvor vil Samvittigheden ikke vokse, og hvilken Fasthed vil det ikke give, naar daadløs Anger og Ydmyghed Intet mer kan sone, og ingen anden Tilgivelse er mulig, end at gjøre godt med Godt, det Onde, man forbrød, med Ondt.«

Efter denne brandtale for ateismen udbryder en lettere betuttet Doktor Hjerrild: »De maa have en vidunderlig Tro paa Menneskeheden; Atheismen vil jo komme til at stille større Fordringer til den, end Kristendommen gjør«; og slutter så endelig med at karakterisere Niels Lyhnes livsanskuelse som »den pietistiske Atheisme«. Altså ikke ulig den fromhed, som også kendetegner alvorligt troende mennesker.

Forskellen på tro

Og så er vi af mærkværdige omveje pludselig tilbage til udgangspunktet: troen på evangeliet - og i denne tid navnlig i den skikkelse, hvori det klæder sig hos det lille barn i Betlehem.

Der er en god portion underfundig ateisme i både julens og påskens evangelium. I det lille Jesusbarn i krybben helt bogstaveligt afklæder Gud sig al sin i hvert fald synlige almagt. Hvis Gud har al magt i himlen og på jorden, er det i hvert fald hverken hos det lille Jesusbarn i krybben eller hos den korsfæstede frelser, han viser det. Det er meget vanskeligt at forestille sig barnet i krybben som skabermagten bag universet, jorden og mennesket. Hvad kan det lille barn, andet end at skide i bleen og holde sine forældre beskæftiget og bekymret?

Navnlig da han senere hen så småt begynder at opføre sig, som om han er Gud. Sådan nogle plejer man som regel at indlægge på den lukkede.

Når man så alligevel vover at tro på evangeliet om dette lille barn og den korsfæstede og opstandne frelser, så kunne det måske for en del af os hænge sammen med, at vi akkurat i kraft af dette evangelium betragter os som en slags ateister under hyppige og temmelig påtrængende anfægtelser. Den mistanke, som også ramte de første kristne, burde også kunne ramme os: At vi er de virkelige ateister, fordi det kristne evangelium netop forkynder den himmelske Gud i lighed med et lille barn og en korsfæstet forbryder. Altså Gud skjult i sin absolutte modsætning: i afmagten og hjælpeløsheden. Dét forstod Niels Lyhne, Doktor Hjerrild og i øvrigt ateisten over alle andre ateister: Friedrich Nietzsche. Med fornuften i det mindste. De ville bare ikke omfatte det med tro. Deri er forskellen mellem de to slags tro.

Så man skal ikke blive overrasket, endsige forskrækket, hvis man hos sådanne ateister pludselig kan genkende både tanker og forestillinger, som man til dels kan kende hos sig selv. Og sidst, men ikke mindst også genkende i det højst mærkværdige evangelium om den almægtige Guds vej til menneskers hjerter og sind. For dér at skabe tro, håb og kærlighed, som overgår enhver forstand, og som derfor kun kan begribes i tro.

På denne facon er jule-evangeliet forkyndelsen af lysets sejr over mørket og alle dets kræfter; om Guds kærlige ansigtstræk i et lille menneskebarn, hvori han, skjult for den nøjeregnende, ud-øser sin nåde og barmhjertighed. Om Guds storhed i det små. Og endelig om en kristen højtid, der bringer familie og venner sammen om hinanden og lader os varme os ved hinandens kærlighed og hengivenhed. Så ensomheden ikke slår rod i os.

En kærlighed og varme, som i sidste instans nærer sig ved det lille barn i krybben julenat, hvori Gud blev menneske og fik et ansigt, som ethvert menneske kan genkende - i tro, håb og kærlighed.

Rigtig glædelig jul!

Henrik Bang-Møller er sognepræst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Så fik vi repeteret Niels Lyhne, hvis nogen skulle have glemt den, og det var trefjerdedele af kronikken. Jeg ville hellere have hørt om, hvad kristendommen efterhånden går ud på, for det er der, hunden ligger begravet.

”Han er ydermere en af den slags ateister, der rent faktisk ved noget om kristendommen. Dem savner vi i dag”.

Det synes jeg ikke, vi gør, men vi savner præster, der gider og kan tage diskussionen med os ateister, for folk i almindelighed (kristne) ved ikke en pind om kristendom og ønsker heller ikke at vide det, og på teologistudiet er der ikke tid til diskussioner, så præster har slet ikke lært at tage diskussionen. De vil hellere referere, hvad såkaldt kloge hoveder har talt og skrevet, i stedet for at fortælle, hvad de selv bygger deres tro på.

Ateisten og den (oplyst) kristne står i samme situation: Det rager folk en papand. Det er ligesom med det kommende økologiske helvede: Klimaubalancer, skovbrande, isafsmeltning, overbefolkning m.m. Det rager os heller ikke, i hvert fald ikke så meget, at vi tager det virkelig alvorligt. Det er ikke for meget at sige, at det er kristendommens skyld, for herfra er vi opdraget til dobbeltbundet tænkning: Helvede eksisterer, men hvad kan jeg gøre ved det? Himlen eksisterer, men på den anden side har jeg det nogenlunde i øjeblikket. Gud findes et sted. Det er muligt, men han må vente til senere. Jesus? Fint til jul, men ellers ikke, og han kan jo ikke rigtigt bruges til noget ud over at skaffe præsterne en månedsløn.
Samfundet bygger på løgn. Venlige løgne (som jeg lige hørte en sagde i TV), og det er vi glade for – indtil løgnen får konsekvenser.

HB-M, I præster fortæller altid om Gud i poetiske vendinger, men hvad laver Gud, mens verden går ad helvede til? Han må vel drive bort på den sidste isflage, eller også bliver han igen Gud over en ’øde og tom Jord’.
Hvorfor deltager du ikke i Ejvind Larsens tråde, for her debatterer vi alle de ting, du er inde på, og her er vi nogle ateister, der ved noget om tingene. Nej, det gør hverken du eller andre præster, for det kan I ikke, tør ikke, gider ikke. Det ville svare til at I mængede jer med toldere og syndere. Uff!

Marianne Mandoe

Julen er en hedensk fest der blev overtaget af den kristne kirke for at tvangsomvendte ny-kristne ikke skulle slå sig for meget i tøjret.

De traditioner som den kristne kirke holder så højt i forbindelse med julen, stammer alle som en, med undtagelse af læsning af juleevangeliet, fra hedenske traditioner.

Julen er, og har altid været, en solhvervsfest. ikke bare i norden, men i hele verden.

Rachel Henderson

Julen er i hvert fald en solhvervsfest hjemme hos mig.

Og vi begiver os absolut ikke i kirke, specielt ikke når vi ikke har været der resten af året. Det ville da også være rædselsfuldt at sidde der og se på dødsporno lige før andestegen.

Heldigvis er der også masser af julearrangementer for ensomme, man kan også fejre jul med sine venner, man kan finde sammen via dating-sider på nettet, hvor der er masser af mennesker, der godt tør indrømme at de er ensomme, men som vil gøre noget ved det.

Så man behøver ikke være ensom, medmindre man da er sneet inde - men så må man fejre jul en anden mere fremkommelig dag, eller fejre den med dem man tilfældigvis er strandet sammen med, værre er det ikke.

Lennart Kampmann

Mennesker har brug for ritualer til at markere livets gang - men mennesker kan sagtens klare sig uden guder. Derfor er det let at hygge sig om vinteren med bål og fest, for det handler om en anledning til at være sammen.
Gud som moralsk forbillede - jeg afviser det. Gud er en menneskeskabt konstruktion.

Hvis Gud var omnipotent, så vil jeg pege min anklagende finger i hans/hendes/dens retning i forhold til al den lidelse der finder sted. Enten er gud skyldig i al lidelse, eller også er gud inkompetent. Mit bud er blot at gud ikke findes, men er en konstruktion skabt af mennesker for at give små børn et svar på spørgsmål de stiller som vi ikke kender svaret på.

Glædelig jul ;)

med venlig hilsen
Lennart

Så lige på kommentarerne, kloge og velmente ord alle sammen, uden den skjulte dagsorden, som altid ligger og lurer bag præstens sødmefyldte ordflom. Henrik Bang- Møller kommer ind på inklusion og eksklusion, og den dermed forbundene følelse, af at være indenfor eller være lukket ude. Han fremstiller dette spørgsmål som om det handlede om, en abstrakt tro, man kan antage eller forkaste, men så enkelt er spørgsmålet om kristendommen ikke. Folkekirken og kristendommen er en integrerede, og uadskillelig del af den borgerlige kultur. Kirkens magt i forhold til det konforme borgerlige liv er enorm. Det er vel derfor, at mange bøsser og lesbiske ønsker kirkens velsignelse til deres samliv, læs det borgerlige samfunds accept. At stå udenfor et tros fællesskab, ragede nok Niels Lyhne og alle Niels Lyhnerne i alle tider, men at stå udenfor det borgerlige fællesskab, skulle der straks mere mod til. Så disker Henrik Bang- Møller op med et gammelt og slidt argument, nemlig at ateister bare har en anden slags tro – han snakker om to slags tro! For fanden kan han ikke se forskel på tro og overbevisning? Når man kaster al overbevisning over bord, og kun forholder sig til åbenbaringer og syner, da er det tro! Det overbeviste menneske forholder sig, for det meste til kendsgerninger, og rationelle empirisk afprøvede påstande, som aldrig er absolutte - sådan som troen er det! Den spekulative ateist som Henrik Bang- Møller præsentere os for, var jo meget på mode blandt borgerskabets oplyste unge, på den tid hvor Niels Lyhne udkom. Hvilket måske svarede til 3-4% af befolkningen, hvis vi regner højt. Flertallet af befolkningen bønder og arbejdere brugte ikke så meget tid på metafysiske spekulationer – den slags var og er et overklasse fænomen. En del af bønderne var åndeligt sløvet gennem naiv kristendom a´la Henrik Bang- Møller forkyndelse andre var grebet af en anden og mere aggressiv forkyndelse eller så kaldte gudelige bevægelser. Flertallet at industri arbejderne og dermed marioteten af befolkningen bekendte sig til en ikke spekulativ og mere ligefrem ateisme. De forkastede al overtro og hokus pokus, de vendte de himmelvente øjne mod jorden og gennem hårdt arbejde, og mange kampe forvandlede de, det borgerlige samfund til velfærds samfundet. I denne lange og hårde kamp der også kostede menneskeliv, stod kristendommen og kirken på reaktionens side, og gjorde hvad de kunne for, at beholde et samfund, hvor fattige ingen rettigheder havde, men måtte spise nådens brød. Så kunne de kristne varme sig ved tanken om egen barmhjertelighed. Nu havde de giver kejseren hvad kejserens var og gud hvad guds var – ak og ve. Henrik Bang- Møller slutter af med at minde om at julen er en kristen højtid der bringer familie og venner sammen. Jammen kære Møller gør en hvilken som helst kultisk handling ikke det – kristen eller hedensk? De gamle nordboer helligede julen gennem drikkelaget. Drikkelaget blev opfattet som en bekræftelse, og fornyelse af sammenholdet indenfor frændekredsen. At drikke sammen betød, at man sluttede pagt og blande skæbne med sine kultfæller. Den der indbød til gilde, og derfor sag i højsæde, udbragte skålen der lød: ”til år og fred” m.a.o. frugtbarhed, velsignelse (ikke i kristen forstand, men som lykke og held i stort og småt) og ubrydeligt sammenhold. Jeg kan sagtens forstille mig et druk fællesskab, af ateister drikke hinanden på: frugtbarhed, velsignelse og ubrydeligt sammenhold, her op imod jul. Ateister behøver altså ikke at være ekskluderede men er på godt og ondt, inkluderede i vores fælles verden. Uanset om de kristne kan lide det eller ej!

Lidt mere om den egentlige grund til, at vi/nogle holder yule:

http://modkraft.dk/blogs/kasper-bjering-soby-jensen/article/derfor-jul

Og kristendom? Skulle vi ikke efterhånden begynde at tale om den slags, som vi taler om folkeeventyrene; altså som fabler om nogle almentmenneskelige relationer, der af morale/tolkningsårsager indsættes i en metafysisk kontekst. Og altså ikke som en autoritet og ledetråd for den måde, vi opfatter os selv og hinanden på. Det har vist længe været på tide at komme videre.

God ferie og tillykke til os alle med, at Jordens akse hælder 23,5º i forhold til vinkelret på dens baneplan.

Al den snak her minder mig om en gammel vits, som vist godt kan tåle at blive gentaget igen:

A: "Tror du på Gud?"
B: "Nej, vor herre bevares!"

Glædelig jul :-)

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Som modvægt til Bang-Møllers juleprædiken, skriver Herbener og Provencal en kronik i Politiken om kristendommen. De skriver bla.:

"...Faktum er, at kristendommen historisk har manifesteret sig som en af de mest intolerante religioner nogensinde. Hvis ikke den mest intolerante. Det skyldes, at kristne allerede fra begyndelsen opfattede sig som repræsentanter for den eneste gud, sandhed og frelse. ..."

Resten af kronikken kan læses fra dette link:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1146379/stammer-alt-godt-fra-jesus/

Jeg behøver heller ikke et præsteskab til at formidle verden. Man må godt selv have et forhold til den. Sådan har det altid været heroppe nordpå. Og det er det såmænd stadigvæk. Og det har heller aldrig været forbudt, at fortælle verden, at man er glad for den.

Naturligvis er der da tale om en solhvervsfejring. Og nu får vi så travlt med at bane vejen for de kræfter, som sætter fornyelsen i sving. Sådan har det også altid været. Verden fortæller sig selv, kan man lære af Myten. Og individet betyder hver især noget for den. Sådan har det osse' altid været. Alt det andet hiearkiske plat, kan man nemlig snildt holde for sig selv. Hvis man forsøgte...

Så behold blot prædiken. Og i særdeleshed Herren. Og alt den tilsvarende præk, som forsøger at beslaglægge individets naturlige plads i forhold til sine omgivelser. Verden er køn, venlig og har for tiden ikke brug for andet end, at vi forsøger at fastholde den. Herren er slemt i vejen for nogle af os, Information. Og det må man heroppe Nordpå osse' godt fortælle den...

Med venlig hilsen

Det er med ateisme som med alle andre trosretninger. Der er flere tilhængere af navn end af gavn.

-Udlever du din ateisme ?

-Hvad mener du ?

-Jeg mener: Udnytter du, at der ikke er nogen straf bagefter ?

-Til hvad ?

-Plyndre, myrde voldtage - så længe du kan narre politiet kan du gøre som du lyster - det er ligesom i et videospil.

-Øhh næ.

-Tror du på det viljeløse Univers ? Altså at alt hvad der ikke er formgivet som en menneskehjerne, befinder sig i en tilstand af dyb narkose ?

-Ikke specielt.

-Tror du at menneskehjernen er Universets hersker. At alle andre strukturer end hjernen er tvunget til at adlyde naturlovene, og derfor kan betragtes som et redskab for de forudgående årsag-virknings kæder, men at hjernen styres af en mystisk kraft: Den såkaldte "fri vilje" ?

-Der er da mange der snakker om det der med "fri vilje" - måske lige bortset fra hjerneforskerne.

-Det kaldes også for "spøgelset i maskinen". Har du tænkt over hvordan der kan være plads til et spøgelse (sjælen) i den lille maskine - hjernen - hvis der ikke er plads til et spøgelse (Gud) i den store maskine - Universet ?

-Øhh næææ - kan vi ikke droppe det der med spøgelser ?

-Det har hjerneforskerne gjort forlængst. De har indset, at hjernen bare er en ganske almindelig maskine, og derfor totalt magtesløs. Universet er almægtigt - giver ikke mennesket selv den mindste lillebitte medindflydelse.

-Er det det du kalder for Gud ?

-Ja

-Jeg foretrækker stadig at kalde det for Universet.

-Kan vi blive enige om at kalde det for Det Almægtige Univers ?

-Hvis hjernen er en maskine, er der vel intet alternativ.

Lennart Kampmann

Ateisme er ikke en trosretning, det er et standpunkt. Konceptet om gud forkastes.

Det betyder dog ikke at man nødvendigvis er a-religiøs. Blot anerkender man ikke gud.

Zen buddhisme er et eksempel på en religiøs ateistisk retning.

med venlig hilsen
Lennart

Er gudsbegrebet tilstrækkeligt veldefineret til at kunne forkastes ?

Særlig i betragtning af, at man endnu ikke er i nærheden af at kunne definere bevidsthedsbegrebet i den lille maskine - hjernen - forekommer det useriøst at udtale sig skråsikkert om det tilsvarende hos den store maskine: Universet.

Herudover er den lille maskine - hjernen - jo en (meget) lille delmængde af den store maskine - Universet.

Selv ikke den bedste skarpskytte kan ramme den singularitet der startede BigBang. Det kræver man kan sende projektiler 13 milliarder år bagud gennem tiden.

Hvis de troende nu tog biblens ord alvorligt om at man ikke skal skrige sin tro ud fra hustagene men gå ind i sit hjertes lønkammer, når man skal bede, så slap vi andre for at høre på jammeret, og der ville blive færre religionsbaserede konflikter, hvis de yderligere "gav kejseren hvad kejserens er, og gud hvad guds er, så slap vi også for den umulige sammeblanding af overtro og videnskab. En bibelbaseret og videnskabeligt understøttet metode til fredelig sameksistens. SIC

Steen Erik Blumensaat

Mørkerædde bange i mørket, rædselen for mørke, sluk ikke lyset far og mor, lys og mørke, sommer og vinter er delt i et gode og et onde.
Der findes et godt princip der har skabt verdensorden, lyset og manden og et ondt princip der har skabt kaos, mørket og kvinden. Pythagoras.
I 1930erne opdagede en svensker ansat i Danmark det interstellare stof, rummet er ikke tomt.

Jens Holger Laursen

Jeg må klart tage afstand fra de præster og troldmænd, der vil gøre tro til et moralsk spørgsmål. Bare fordi jeg ikke tror på nogen almægtig tepotte i kredsløb om Mars, der med næn hånd styrer jordelivet, kan jeg stadig have min moralske habitus i orden.

Selvom det overfor troende kan virke som en malplaceret tankegang, så finder jeg det personligt ikke beundringsværdigt at tage patent på en sandhed der ikke kan påvises. Det gælder for såvidt både religiøse og ateister.

I øvrigt må jeg vist hellere ændre ateist til antiteisme , da førstnævnte ret beset er ikke-troende, mens den anden decideret afviser Guds eksistens som en mulighed.

Jesus bibragte os noget ekstremt væsentligt, som er en mangelvare i dag:
næstekærlighed og empati for vore medmennesker uanset race, sociale lag osv.

Den gave kan vi tage med os, hvis vi vil uden nødvendigvis at behøve at tro på en Gud..

mht. ny-ateismen

ny-ateister flest, synes ikke at ville tage ved lære af ateisterne's fejltagelser, for også de nye ateister fortier: at hvis vi proletarere ønsker at gøre noget mod at vi holdes eller drives til religiøsitet, og således drives eller holdes på udviklingstrin under hver af de øvrige slags dyr her på kloden, nødes vi at gøre noget mod det: at end ikke nogen af de øvrige slags dyr, udsætter kapitalisterne for at blive drevet eller holdt til religiøsitet, at også på det område "behandles" vi proletarer, dårligere end de øvrige dyr her på kloden bliver behandlet.

Troels Ken Pedersen

!"Julens underfundige ateisme"?!?

Nu er ateisme åbenbart blevet så cool at også nogle præster vil låne lidt af den coolness. Hvilket så i særdeleshed ikke er spor cool...

Der er et stort marked for mennesker med identitetsproblemer. Psykologer, pædagoger, terapeuter, socialrådgivere etc. De løser vel alle sammen en opgave i menneskers forsøg på at finde en mening i tilværelsen. De fleste af dem er beskedne nok til at erkende, at deres tommelfingerregler ikke er udtryk for en højere visdom, men kloge råd baseret på gammelkendt erfaring. Ingen er fejlfri, men ved omtanke og hensyn klarer vi os nok.

Sådan er det ikke med (de fleste) præster, der vil profitere på vores grundlæggende og eksistentielle 'ensomhed'. Hvor ikke være ærlige og sige rent ud, at vi ikke ved noget om 'det guddommelige' og derfor heller ikke kan basere vores liv på det? Vi er - hånden på hjertet - agnostikere.

Religion er kultur. Det er mening og betydning på samme måde som overbevisninger og smag. De er personlige, men ikke af den grund ligegyldige. De er også - eller rummer i al fald - filosofiske aspekter. Måske kan en kristen livsforståelse give mening til eksistensen for den enkelte. Men når kulturen bliver til kult, når den personlige overbevisning bliver til religion, når den eksistentielle tvivl erstattes af konfession, når etikken overlades til en institution som kirken ... så er der tale om en pseudoløsning, hvor det personlige ansvar deponeres.

Det behøver ikke at være et spørgsmål om tro versus ateisme. Den slags modstillinger kalder altid på fundamentalistiske udmeldinger. Hvorfor ikke være ærlige og medgive, at vi alle er agnostikere. Det vil også skabe større tolerance for forskellige udlægninger og konsekvenser af dette eksistentielle grundvilkår. Din sandhed er ikke nødvendigvis min, og gud-ske-tak-og lov for det!

Ateisme er at forstå det indlysende i, at der umuligt kan være plads til et spøgelse i den store maskine, Universet - når der åbenbart er rigelig plads til et spøgelse i den lille maskine - hjernen.

Særlig når man tænker på, at Universets strukturer er så langt mere komplekse end hjernens.

Netop derfor kræver ateisme (som påvist af Helmuth Nyborg) en meget høj intelligenskvotient.

Næppe mere end en promille af Danmarks befolkning kan derfor være sande ateister.

Religion har igennem århundreder bestået sin prøve som redskab til at holde befolkningerne i en stram line.
Men nu har man fået bedre redskaber til befolkningskontrol i TV og Radio og diverse andet spind.
Religionen er derfor udtjent og kan nu afskaffes i og med at det kun er en lille procentdel som tager religionen for dets pålydende eller i heldigt fald - for endnu bedre end dens pålydende.
Men disse religiøse mennesker er desværre ofte ikke kontrollable af de nye befolkningskontrol- mekanismer.
Dog er det i denne brydningstid mellem det gamle og nye, at vi befinder os idag.
Ateismen er i denne overgangsfase derfor udnævnt til at være den nye religion men kun indtil den tid kommer, at de til enhver tid styrende magthaveres hvert eneste ord og befaling kan blive til selve "den nye religion".
Hver eneste dag.

Mette:

Næstekærlighed og omsorg er 'hardwired' ind i mennesker.
Neandertalerne begravede deres døde med rød okker og blomster. Cro-magnonmennesker drog omsorg for meget gamle, handicappede og sårede.
Alt sammen dokumenteret arkæologisk.

Det er overskudssamfundene, der laver teologiske undskyldninger for at gå ud og slå medmennesker ihjel, og laver en glasur af det vi er i forvejen til at gøre vrøvlet spiseligt.

@Mette Hansen. Du skriver: ” Jesus bibragte os noget ekstremt væsentligt, som er en mangelvare i dag: næstekærlighed og empati for vore medmennesker uanset race, sociale lag”
Jamen det samme gjorde min proletariske mor. Bortset fra det, er forskellen mellem Jesus, og min mor påfaldende: Min mor har altid haft et fast arbejde!

De fleste fremtidsforskere mener, at menneskehjernen vil kunne simuleres på en computer om kun 20 år.

Derefter er "Det evige liv" en realitet - ganske som Jesus forudsagde. Vi kan leve i maskiner, som konstant får udskiftet reservedele.

Problemet er bare, hvis den maskine der fastholder sjælen, kontrolleres af ens værste fjende.

Så kan sjælen holdes fanget i en "helvedesmaskine" hvor pinslerne holdes på et maksimum på ubestemt tid.

Også dette forudså Jesus (der skal være gråd og tænders gnidsel).

Så om vi har de moralske kvaliteter til at lege Gud vil desværre snart vise sig.

Truslen fra den nære fremtid, hvor hjerneforskningen kan fostre helvedesmaskiner, skyldes den ene af Oplysningstidens to store fejltagelser.

De to store fejltagelser er: Troen på det gode i mennesket (blev dæmpet af to verdenskrige) og troen på, at mennesket har "fri vilje".

For 20 år siden kunne man sige "hjernens funktion kan sikkert ikke udtrykkes med en algoritme".

Det kan man ikke mere. Modspørgsmålet vil altid være: "Hvad skulle ellers styre hjernen ? - en eller anden mystisk kraft ?".

Da man troede at hjernen havde "fri vilje" gav det mening at sige:

Gartneren er noget grundlæggende andet end hæksaksen, fordi gartneren - i modsætning til hæksaksen - kan vælge ikke at klippe hækken.

Når illusionen om "fri vilje" forsvinder, bliver det klart, at hjernen lige så lidt som hæksaksen kunne vælge ikke at klippe hækken. Hjernen er en computer, der må adlyde de forudgående årsag-virknings kæder lige så betingelsesløst, som enhver anden computer.

Hjernen og hæksaksen er begge i samme omfang magtesløse redskaber for Det Almægtige Univers (Gud).

Lad os håbe, det er os venligtsindet og vil tage vel imod os, når vi ikke længere spiller menneske-rollen.

Og på en elle anden måde hindre vore fjender i at fange vore sjæle i helvedesmaskiner.

Niels-Simon Larsen

Præster er aldrig involveret i netdebatterne her på denne netsiden.
Politisk er systemet bygget sådan op om præsterne, at de er i en urørlighedszone og kan leve deres eget stille liv. På en måde godt, men modsat også meget usundt, for på den måde kommer vi, der (imod vores vilje) skattepolitisk er medunderstøttere af folkekirken aldrig i debat med præsterne.
Nu er der den ovenstående kronik, og skål for det, men der er ingen til at forsvare den, ikke engang forfatteren. I militærsproget hedder den slags "Hit and run!" Den slags er med til at gøre debat til en sandkasseleg, og det er måske også hensigten (så er børnene beskæftiget), men det er ikke gavnligt for demokratiet.

Gorm Petersen 24/12 00;14
Du påstår at man uden en tro på gud og hans konstante overvågning af ens handlinger, må være uden moral.
At man skulle mene at det er i orden at plyndre, myrde og voldtage.
Jeg er ateist, men mener at der er moralske regler vi alle bør overholde.
Jeg finder dem dog ikke i en 2000 år gammel bog, hvor jeg så vælger de skriftsteder der passer til vores nuværende moralbegreber, og ignorerer dem der ikke passer.

Venlig hilsen En Moralsk Ateist.

Gorm Petersen.
Ideen om at universet er deterministisk og kausalt blev modbevist af kvantemekanikken. Det er ikke muligt at forstå elementarpartiklers opførsel som styret af årsag - virkning.
At denne ubestemthed af grundlaget for alt, så får dig til at mene at der må være en Gud (en skabende kraft), har jeg endnu tilgode at se et argument for.
At noget ikke kan modbevises, er IKKE et argument for at det eksisterer.

Niels-Simon Larsen

@Lars: "Moralsk ateist".
Jeg kalder mig etisk ateist. Moralsk eller etisk kan man kun være, når man er ateist. Ellers følger man en eller anden uransagelig og utilregnelig guds lov, og det er da både uetisk og umoralsk.

@Gorm "Derefter er “Det evige liv” en realitet - ganske som Jesus forudsagde. Vi kan leve i maskiner, som konstant får udskiftet reservedele"

I det gamle rollespil Cyberpunk 2020, har man x antal point man deler ud på div. egenskaber. "Empathy" er En egenskab, som man mister efterhånden som man får flere og flere cybernetics - Genialt og sandt, vil jeg mene. Ligesom den der går fra rigdom til fattigdom finder ud af, at det der har værdi er det der ingen værdi har. Der er jo en grund til at "hellige" menesker enten er afholdende eller ekstatiske; det er for at holde sig til den kerne de kan huske er dem selv.

Og m.h.t at 2vk er et bevis på at menesket ikke er godt, så vil jeg mene tværtimod - At menesker pr automatik stoler på deres ledere, og slår sig selv ihjel, for deres skyld, er jo et udtryk for en nærmest barnlig godtroenhed - Fornægtelse af den store konspiration er jo netop et udtryk for denne.

@Niels-Simon Larsen..
Jeg kan ikke være enig med dig, da jeg har mødt religiøse mennesker som havde en særdeles prisværdig etik. Det mener jeg dog ikke at de havde fordi de var religiøse, men fordi de var gode mennesker.

Religion (i særdeleshed de 3 ørkenreligioner) er infantil, stupid,reaktionær, kvinde-fornedrende, livs-forskrækket, homofobisk, overtroisk, irrationel, fascistoid, patriarkalsk, absurd nonsense fra ende til anden, og fortjener kun hån, spot og latterliggørelse.

muligvis blir' det lidt mere klart hvad der især mens med den følgende tekst, hvis den indledes med:

at der er ingen af de øvrige dyr her på kloden der p.t. nødes at sløves med folkeopium, og hvis, så næppe i sådanne mængder.

-------
mht. ny-ateismen

ny-ateister flest, synes ikke at ville tage ved lære af ateisterne’s fejltagelser, for også de nye ateister fortier: at hvis vi proletarere ønsker at gøre noget mod at vi holdes eller drives til religiøsitet, og således drives eller holdes på udviklingstrin under hver af de øvrige slags dyr her på kloden, nødes vi at gøre noget mod det: at end ikke nogen af de øvrige slags dyr, udsætter kapitalisterne for at blive drevet eller holdt til religiøsitet, at også på det område “behandles” vi proletarer, dårligere end de øvrige dyr her på kloden bliver behandlet

ja jeg fejrede ikke jul, synes ikke at der så meget at fejre, når man tænker på hvordan, ( i følge kilder ) det siden gik ham.

---------------------------------------------------------
@lars jensen

Ideen om at universet er deterministisk og kausalt blev modbevist af kvantemekanikken.

--------

og hvis det dog alligevel måtte være spinoza-einstein der har ret, kan jeg som sub specie eternis, jo så alligevel ikke ha' det som min erkendelse.

---

p.s. kun med evigheden af tid til rådighed, orker man lige at checke at citater på latin er stavet korrekt.

Niels-Simon Larsen

@Lars: Heldigvis er det sådan, at mange kristne slet ikke retter sig efter deres religion eller hører efter, hvad præsterne prædiker. Derfor møder man mange udmærkede, kristne mennesker. Sådan er det inden for alle grupper i øvrigt, men vi må se på hovedstolen, den som guden sidder på. Han er øverste instans, og derfor er alt andet sekundært (fx menneskelig moral og etik). Paulus siger det direkte: "Guds dårskab ligger langt højere end menneskenes klogskab". Dermed har vi et kæmpeproblem, når denne guds dårskab bæres frem af mennesker (de være nok så kloge).

Først når man indser at Religion er de allerførste tegn på Worldwide Corporations(kan med fordel læses som Corporate America) - begynder konspirationsteorierne at flyde frit i den oplyste hjerne......!
Tror da bestemt at Rupert Murdoch(Ja - han er da vist Australier - men nok ikke Aboriginer!) har samme blod som Jesus :O!
Spændende at se om denne tråd også bliver slettet - nu hvor der mindst er blevet skrevet to ubehagelige ting om "dem som styrer Verdens gang" !

Spinoza blev da vist også dømt som kætter - selvom han oprindeligt var fortaler for demokrati - tænk selv videre ;) Hér kopi fra WikiPediaDK:

"Med englenes fordømmelse og helgnernes dom bandlyser, forbander og udstøder vi Baruch de Spinoza. Lad ham være forbandet ved dag og forbandet ved nat, lad ham være forbandet når han går til hvile og forbandet når han står op, forbandet når han går ud og forbandet når han kommer ind. Måtte Gud aldrig mere tilgive ham eller kendes ved ham, måtte Guds vrede og mishag fra nu af lyse mod dette menneske, afsky ham med alle de forbandelser som nævnes i Toraen, og udslette hans navn fra jordens overflade. Måtte Gud afskære ham fra alle Israels stammer, så han kan lide ondt. Så advares de alle hermed mod at have samkvem med ham i skrift, ingen må tjene ham, være under samme tag, ingen må gå ham nærmere end fire alen, og ingen må læse noget dokument skrevet med hans hånd eller dikteret af ham."

God Sommer!

Martin Lund siger:
Religion (i særdeleshed de 3 ørkenreligioner) er infantil, stupid,reaktionær, kvinde-fornedrende, livs-forskrækket, homofobisk, overtroisk, irrationel, fascistoid, patriarkalsk, absurd nonsense fra ende til anden, og fortjener kun hån, spot og latterliggørelse.
--------------------------------------------------------------------
Glad for at du skriver Religion og ikke Religiøse, for du har så fuldstændigt ret.

Det er de færreste Religiøse jeg har mødt som man kan sammenligne med deres Religion, jeg er Ateist og har alligevel arbejdet som frivillig i Kirkens Korshærs varmestue for hjemløse.

Der var en Kristen der sagde at: Etik, Moral og medmenneskelighed ikke er noget Religionerne har opfundet.

Og jeg kan kun give ham ret.

og ingen må læse noget dokument skrevet med hans hånd eller dikteret af ham.”

------------------

spørgsmålet er om a. einstein der jo tit udtrykte megen enighed med spinoza mon snart udsættes for samme behandling ?

a. einstein var oveni jo så uforskammet ofte at forslå global kommunistisk planøkonomi, på i det mindste, de grundliggende områder: husly, vand, mad, grundliggende uddannelse..garanteret for enhver på kloden.

John Houbo Pedersen siger:

Det er skidesvært at få viden kombineret med tro uden at være noget skizofren eller være ansat i kirken.
---------------------------------------------------------------------
Det er også komplet uforståligt at man kan tage en Phd i biologi eller Astronomi seriøst, hvis den kommer fra en dybt religiøs. ;-)

Jeg tror på Gud og det guddommelige. Jeg tror på gud fordi er bange, fordi det at være bange ikke er en dårlig egenskab. Jeg tror på Gud fordi jeg ved at mennesker uden frygt er de største syndere. Jeg tror på Gud fordi jeg kender til egenskaberne af hvad sukker piller kan gøre ved folk. Jeg tror på Gud og det guddommelige fordi mit barn ligesom jeg har brug for rammer til at indordne sig efter.

Ja jeg tror på Gud!

- Arash

Sider