Kommentar

Det kan vi bruge humaniora til

Den aktuelle debat om nyttige og unyttige uddannelser og den kortsigtede opdeling i fag efter økonomisk bæredygtighed og arbejdsmarkedsrelevans er absurd
3. december 2010

Er vi nået dertil, at humaniora opfattes som en luksus, som vi kun har råd til, hvis de tekniske og naturvidenskabelige fag i samarbejde med det private erhvervsliv skaber et tilstrækkeligt stort overskud?

At dømme efter reaktionerne på sprogfagenes krise er svaret et stærkt deprimerende »ja«. Det dominerende synspunkt synes at være, at vi kun kan tillade os at spendere offentlige midler og højere taxametre på de humanistiske fag, når den tekniske og naturvidenskabelige forskning er i verdensklasse, og i tæt samarbejde med det private erhvervsliv skaber vækst og overskud til luksus som kunst og kultur.

Så de humanistiske fag står for skud. Fag, som giver indsigt og forståelse for vores egen historie og kultur, men ikke mindst respekt for fremmede folkeslag og kulturel mangfoldighed. Og det er i modsætning til tidens tendenser, som går mod større konformitet og snæversynet national selvglæde. En trist og også meget risikofyldt udvikling.

For humanistisk forskning og de humanistiske uddannelser er jo netop ikke en luksus. Det er en nødvendighed, hvis vi skal kunne navigere relativ sikkert og trygt i vor globaliserede tidsalder. Den indsigt i andre kulturer, som sprogfagene og de øvrige humanistiske fag giver os, gør os bedre i stand til at forstå hinanden og leve sammen i fordragelighed i det store globale samfund. Lad mig give et enkelt eksempel.

Den irske digter og nobelprisvinder Seamus Heaney har en særlig tilknytning til Danmark. Rigsantikvar Globs Mosefolket (1965) knyttede i den irske digters fantasi tørvemoserne i Irland og Jylland sammen som næsten mytologiske steder, der binder fortiden sammen med nutiden. Mosefundene hjælper os til at forstå udviklingen af vores nationalkarakter og bliver en inspirationskilde til digtning om nutidens konflikter og kultursammenstød. Fundet af en ung glatraget pige, der i oldtiden formentlig er blevet straffet og udstødt af lokalsamfundet for ægteskabsbrud, inspirerer Heaney til digtet »Punishment«.

Den vanærede danske oldtidspige paralleliseres til de unge kvinder i 1970ernes katolske kvarterer i Nord- irland. Kvinder, der som straf for at komme sammen med britiske soldater fik håret klippet af, blev rullet i tjære og stillet op til hån og vanære over for naboerne. Og pigen fra oldtiden får den irske digter til at reflektere over sin egen stiltiende og skammelige accept af sin stammes hårde behandling af de forrædere, som omgikkes de britiske besættere. En refleksion og et dilemma aktualiseret i vor tids kultursammenstød, med æres- drab som det ekstreme udslag.

Humanister klarer sig godt

Eksemplet viser absurditeten i den aktuelle debat om nyttige og unyttige uddannelser og den kortsigtede opdeling i fag efter økonomisk bæredygtighed og arbejdsmarkedsrelevans. Det viser, hvor forfejlet det er at inddele fag efter den økonomiske status, som kandidaterne opnår i form af den gennemsnitlige livsindkomst.

Alligevel er det, hvad vi aktuelt er vidne til. Uddannelser, der producerer kandidater med en høj livsindkomst, skal styrkes, uddannelser, der fører til en relativ lav livsindkomst, skal reduceres.

De, der angriber humaniora, har dog ikke fulgt med udviklingen. Humanisterne klarer sig nemlig godt i den aktuelle krise. En humanistisk uddannelse har udviklet en helhedsforståelse, som mange virksomheder, private som offentlige, profiterer af. Det er ikke humanisterne, der aktuelt står forrest i køen, når fyresedlerne uddeles.

Oplevelsesøkonomi er en branche i vækst også i nedgangstider. Og en humanistisk uddannelse er det bedste fundament for dem, der vil sælge oplevelser. Især er viden om sprog, historie og kulturarv et aktiv. Så ud fra en rent økonomisk og arbejdsmarkedsrelevant betragtning har den humanistiske uddannelse udviklet sig til en succeshistorie. Og den klokkeklare økonomiske kalkule burde således føre til, at der blev værnet om de humanistiske fag.

Tiden kræver økonomiske argumenter for alt, også for at bevare de humanistiske uddannelser intakt. Og det økonomiske argument er til stede. Men det burde ikke være nødvendigt at skulle tage tilflugt i det økonomiske rationale. For samfundsnytte og økonomisk gevinst ufortalt er det i virkeligheden noget langt mere fundamentalt, der er på spil: Mennesket kan og skal ikke reduceres til producent og forbruger. Mennesket skal fortsat tænke og udvikle tanker, som ikke har som eneste formål at føre direkte til faktura. Den største fare i den aktuelle uddannelses- og forsknings- politik er, at i yderste konsekvens vil den medvirke til, at vores liv indsnævres til køb og salg, til forbrug og markedstænkning, til endimensionalitet og konformitet.

Ingrid Stage, lektor i engelsk og formand for Dansk Magisterforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nice!

Jeg er bare bange for, at de mennesker du prøver at overbevise, aldrig vil nå så langt i dit debatindlæg, at de kommer til de afsnit hvor du argumenterer på deres premisser (den økonomiske argumentation), og altså til det sted, hvor de rent faktisk kan nås.

Her skulle starten være

"Tiden kræver økonomiske argumenter for alt, også for at bevare de humanistiske uddannelser intakt. Og det økonomiske argument er til stede. Men det burde ikke være nødvendigt at skulle tage tilflugt i det økonomiske rationale. For samfundsnytte og økonomisk gevinst ufortalt er det i virkeligheden noget langt mere fundamentalt, der er på spil: Mennesket kan og skal ikke reduceres til producent og forbruger. Mennesket skal fortsat tænke og udvikle tanker, som ikke har som eneste formål at føre direkte til faktura. Den største fare i den aktuelle uddannelses- og forsknings- politik er, at i yderste konsekvens vil den medvirke til, at vores liv indsnævres til køb og salg, til forbrug og markedstænkning, til endimensionalitet og konformitet."

Og så ellers bare fortsætte i samme spor

@Kim

Jeg er bange for, at du misforstår, samt tillægger betydninger til min kommentar som du vel godt ved, ikke er der.

Jeg siger ikke, at folk der ikke er humanister ikke kan nås, jeg siger, at dette debatindlæg ikke kan nå dem.

Ydermere har jeg heller ikke sagt (selvom jeg bruger dine ord i ovenstående), at jeg snakker om alle ikke-humanister, men igen.. kun de personer der har modvilje mod humanisme på et økonomisk baseret rationale.

Camilla Brodersen

Det, at hun nævner vigtigheden af komparative studier af tørvemoser (uanset hvor interessante disse så end måtte være), gør nok, at folk netop føler deres fordomme om humaniora bekræftet.
Der gik lang tid, før der kom så meget som een kommentar til artiklen, hvilket kunne tyde på, at der ikke har været noget i artiklen, der ramte noget hos folk, og jeg tror, at det er et af humanioras problemer: Man har simpelt hen en alt for kedelig og akademisk måde at udtrykke sig på, og det er jo synd, for hendes pointer er gode nok.

Måske skulle hun have hvæsset pennen noget mere og sagt, at grunden til, at vi har brug for almen, kulturel dannelse, er, at vi i modsat fald er tilbøjelige til at lade os lede af demagoger og gentage fortidens synder. Et konkret eksempel er DFs gentagelse af retorikken fra tredivernes Tyskland, noget, vi ikke opdager, fordi vi mangler dannelse.
Kort sagt: Humaniora er kuren mod fascisme og tyranni.
Hun kunne også analysere regeringens kulturkamp ud fra de samme betragtninger. Så ville der have været noget at diskutere.

Dette skal være en opfordring til alle de søde og pæne piger m/k på humaniora: Kom nu frem i skoene og vis os, hvad I kan.
I disse for vort land så alvorlige tider er der brug for, at der er nogen, der viser os, hvad en ægte kultur går ud på.

At bruge en ukendt irsk digter, med ingen relevans til dagens Danamrk, som hoved eksempel på humanismens fordele, har da absolut ingen gennemslagskraft. At Ingrid Stage ikke har kunnet finde et bedre eksempel taler hende og hendes sag meget imod.

Snarere end at argumentere for humanisme, synes jeg at artiklen meget godt bekræfter folks foromme mod humanister: At de ikke har noget at byde på i den offentlige debat.

Jamen, Peter Grøn, dine fordomme er jo netop ikek rigtige. Det er muligt, at du i dit lille liv finder det inderlig uinteressant, men det er den slags byggesten, den sammenhængende kulturhistore består af.
Og, Camilla Brodersen, det er da kun tegn på forfald, at almindeligt akademisk sprog ikke længere forstås - akademikere! Uden at løfte sig til et højt abstraktionsnieau i stedet for at springe over, hvor gærdet er lavest, går det bare ikke, så fører det ingen steder hen, så er der ingen videnskabelighed eller kultur. Vi taler om det ypperste, mennesker har, kan og vil præstere i form af værker og fortolkninger, og det er godt nok dér, at den offentlighed, vort samfund udvikler sig i, findes. En pakke cornflakes er væk, når den er spist, og historien om den dør, når firmaet lukker; men tanker offentliggjort som bøger og værker lever videre.
Seamus Heaney vandt Nobelprisen i litteratur i 1995.

Camilla Brodersen

Kære Peter Hansen
Forstå mig ret: Jeg er på ingen måde tilhænger af forfladigelse, og jeg mener ikke, at universitetet skal ende som en masseuddannelse, hvor niveauet følgelig er blevet sænket til, hvad der svarer til gamle dages mellemskole.

Når man sidder og skriver på sin afhandling (som kun bliver læst af ens kolleger) så kan man køre derudaf med sin fagjargon og alle sine kildehenvisninger.
Det er en del af stilen, når man skriver akademisk, men det vil være en fejl at bruge den samme skrivestil, når man kaster sig ind i den offentlige debat.
Jeg siger ikke, at man skal tage klaphat på og give køb på sin faglighed, blot at man skal være mere klar i spyttet og faktisk demonstrere sit fags berettigelse.

@jesper pagh

bare det at vi er mange der ikke kan bruge de humanister der evt. måtte få stor succes i og pga. den kapitalistisk økonomi
( fordi det lykkes for dem at overbevise kapitalister om de humanisters fortræffeligheder ), fordi de humanister så ret hurtigt ophører med at være anti-kapitalistiske humanister.

Camilla Brodersen, indholdet er formen. Kampen for humaniora handler, for mig at se, i høj grad om at demonstrere den slags syntetisk tænkning, som dansk debat er så forfærdelig tømt for, men som jo er normen i de lande, vi omgiver os med.
F.eks. er det, igen for mig at se, indlysende, at man søger de oplysninger, der kan stå i vejen i Ingrids indlæg (Heaney, f.eks.), selvom hun faktisk ret lige ud ad landevejen gør rede for, hvad hun vil med sit eksempel. Et godt indlæg giver selvfølgelig de oplysninger, læseren har brug for - selvom man kan læse videre.
Når jeg gør lidt ud af det her, er det, fordi det er et problem, jeg ofte møder: at folk ikke forholder sig til det, der præsenteres, men f.eks. stiller opklarende spørgsmål til noget, der enten er irrelevant, eller finder sin forklaring senere i argumentet. Det pisser mig af, at de intellektuelle og sproglige ambitioner er blevet så lave, for det er fan'me et forfald, når man tænker på, hvad vi var nået til i løbet af 70erne, 80erne.

@Kim

Jeg forstår ikke dit argument. Kan man ikke bruge humanister der omfavner det kapitalistiske system? Antager du at stort set alle humanister er anti-kapitalistiske, og de der klarer sig godt økonomisk så er dem der har "solgt dem selv til kapitalisterne", dem der er fattige på økonomisk kapital, er dem der ikke har solgt ud?

Interesse for kultur (eksempelvis), er altså ikke det samme som at vende ryggen til et åbent marked.

Måske misforstår jeg dig.

jens peter hansen

Jamen, Peter Grøn, dine fordomme er jo netop ikek rigtige. Det er muligt, at du i dit lille liv finder det inderlig uinteressant, men det er den slags byggesten, den sammenhængende kulturhistore består af.
Og, Camilla Brodersen, det er da kun tegn på forfald, at almindeligt akademisk sprog ikke længere forstås - akademikere.

Sådan skriver Peter Hansen.
Tonen er ikke til at tage fejl af. Find selv slåfejlene eller er det stavefejl, som denne her: abstraktionsnieau .
Jeg tror bestemt Peter Hansen har noget at fortælle, men hvor ville det være rart , hvis han undlod at patronisere andre knap så stilsikre, når han nu selv befinder sig i et efterhånden temmelig ituslået glashus.

Hvorfor mon tiden kræver økonomiske argumenter for alt? Nej, tiden kræver netop ikke noget. Denne borgerlige regering har netop programsat 'fra forskning til faktura' ordene fra dag 1. Og i den sammenhæng betragter denne VKO-regering kun humaniora som noget der er værd at beskætige sig med, hvis 1) det giver profit og 2) man kan bruge humaniora, herunder historie, til at slå indvandrerne
(muslimerne) oveni hovedet med.

Og med 'det giver profit' mener jeg hurtig profit, opfind et produkt, sælg det hurtigt, og gå hurtigt videre til det næste produkt. Og hvad der kommer ud af det, kan man jo se i Milla Penkowa-sagen...

Nu er jeg selv en slags humanist (tror jeg nok). I hvert fald har jeg da taget en universitets-uddannelse udi humaniora engang. Og også dengang i 1980erne var vi, i hvert fald på dansk-studierne, rundt omkring, optaget af det man kaldte for humanioras krise (dengag var regeringen interessant nok også borgerlig....)

Grunden til at jeg kommenterede på Ingrid Stages indlæg var og er simpelthen manglende tid. Grunden til jeg gør det nu er denne:

Ingrid Stages indlæg udstiller på glimrende vis det som er humanioras krise; man gemmer konklusionen til sidst. Og opstiller en lang række præmisser for, hvorfor det er sådan og sådan. Og folk er faldet i søvn, enten reelt eller billedligt, inden de kommer til den prægnante konklusion.

Og ja, det sidste afsnit i Ingrid Stages artikel burde netop være det første. Al formidling om viden må begynde med at man siger eller skriver konklusionen først.

Og tørvemoser i Jylland siger altså ikke ret mange noget i dag; mange ved nok ikke, at når de interesserer sig for slægtsforskning eller familie-historien, så laver de forskning ud i humanioras discipliner.

Og ja, eksemplet med Heany og tørvemoserne er nok ikke specielt velvalgt. Et bedre eksempel kunne være sammenligningen af DF's sprogbrug med det som er allerede er nævnt, eller måske hvorfor historie er vigtig, eller hvorfor det er vigtigt (også) at kunne fransk, tysk og italiensk, ikke kun engelsk.

.

en lidt "teknisk" bemærkning midt i al denne tale om humaniora: det med at henvise til kun lidt kendte eksempler ( heany ), må jo være mere tåleligt nu, hvor afstanden mellem læserne, og yderligere information om eksemplerne, jo kun er nogle få tastetryk borte.

@marie spliid clausen

de nuværende politikere og det nuværende erhvervsliv , med hulemænd , er jo oplagte forskningsområder for arkæologien, så hvis de vil indrømme det, sku' forskningsbevillinger til arkæologer, jo da blive store.