Interview

'Nationale test skaber ulighed'

En ny undersøgelse blandt SF's lokalformænd viser, at kun 22 procent bakker op om de nationale test i S-SF's skoleudspil. Hans Glæsel er formand for SF i Assens, har været lærer i 40 år og er én af testenes største modstandere
Debat
21. december 2010

For nylig lancerede S-SF deres fælles skoleudspil, som blandt andet gav grønt lys til de omdiskuterede nationale test. Men nu viser en undersøgelse, som Ritzau har foretaget blandt SF's lokalformænd, at kun 22 procent mener, at de nationale test er gavnlige for folkeskolen. Formand for SF i Assens, Hans Glæsel, som har været folkeskolelærer i over 40 år, er blandt de mest markante kritikere af de nationale test.

»Jeg kan simpelthen ikke se, hvad vi skal bruge testen til. Den er spild af tid og ressourcer, og den siger ingenting brugbart om, hvilke kompetencer eleverne reelt har,« siger Hans Glæsel.

Det er dog ikke test i sig selv, Hans Glæsel har noget imod, forklarer han. Det er nærmere de parametre, testen måler ud fra, som hverken tager højde for engagement eller sociale kompetencer, mener han.

Ikke for børnene

»Gennem mine 40 år som lærer har jeg personligt brugt meget tid på at lave test, og jeg har været rigtig glad for at have det som redskab,« siger Hans Glæsel, som især har haft nytte af det såkaldte testmagasin, hvor der er forskellige prøver, som læreren kan bruge efter behov.

»Det kan for eksempel være en slags vurdering i klassens trivsel på skolen i forhold til det sociale. Men det kan naturligvis også være på det rent faglige. Vi har generelt masser af redskaber til at vurdere en klasse, og dem har vi også brugt i mange år. Men forskellen ligger i, om testene er tilrettelagt af lærer-teamet, der kender klassen godt, eller om de kommer oppefra. Vi skal jo ikke bare teste for at gøre det. Vi skal teste ud fra den enkelte klasses behov,« siger Hans Glæsel, som frygter, at nationaltesten kan medvirke til, at undervisningen vil rette sig ind for at få gode point og dermed tage fokus væk fra, hvad den enkelte klasse reelt har brug for.

»Vi skal jo tilrettelægge prøverne på netop det tidspunkt, hvor det giver mening og er nødvendigt for den enkelte klasse. Ikke ud fra et eller andet pointsystem,« siger Hans Glæsel.

- Men er det ikke godt med nogle prøver, som specifikt måler på det faglige?

»Jo, men disse nationale test måler kun de ting, man kan sætte tal på. Alt hvad der hedder sociale kompetencer osv, siger den ingenting om, og det er bestemt ikke underordnet. Testen giver et ufuldstændigt billede af, hvad børnene kan,« mener Hans Glæsel.

»Desuden ved lærerne jo udmærket godt, hvor eleverne ligger rent fagligt. Testen viser ikke noget, vi ikke vidste i forvejen. Så længe klasserne har den størrelse, de har nu og tilsyneladende vil blive ved med at have, så kan den enkelte lærer sagtens overskue, hvor eleverne ligger rent fagligt. Det behøver man altså ikke nationale test til at vurdere,« siger Hans Glæsel, som mener, at nationaltestens formål først og fremmest er at sammenligne og veje skolerne.

»De her test har ikke har til formål at udrede det enkelte barn eller den enkelte klasse. Det har til formål at udrede skolen og måle og veje dem i forhold til de andre skoler, og det er dybt unødvendigt,« mener Hans Glæsel.

Skaber ulighed

- Har forældrene da ikke ret til at vide, hvilke skoler er bedre end andre?

»Jo, men det siger testen ikke noget om. Den giver et øjebliksbillede af, hvordan det står til lige nu i dette øjeblik. Men i 2011 kan det være helt anderledes. Desuden siger de ikke noget om trivsel eller kreativitet. Det er jo lige så vigtigt,« siger Hans Glæsel.

Han frygter, at resultaterne fra de nationale test vil være medvirkende til, at de ressourcestærke forældre flytter rundt på deres børn, alt efter hvordan en skoles test- resultater ligger.

»Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor forældrene tænker 'ej, mine børn skal ikke længere gå på en skole, der ligger dårligt i forhold til de andre skoler'. Og det vil have en negativ og i øvrigt selvopfyldende effekt,« siger Hans Glæsel.

- Tror du virkelig, at forældre vil flytte deres børn i tide og utide, alt efter hvilke resultater deres skole har fået?

»Nej, der vil naturligvis ikke blive en folkevandring. Men der er helt sikkert nogle forældre, der vil have tendens til at gøre det, og det vil de nationale test forstærke. Skoler kan jo have et godt eller dårligt ry på mange forskellige grundlag. Men testen sætter skolerne i bås på baggrund af én test, som ikke nødvendigvis giver et ret- visende billede af, om det er en 'god' eller 'dårlig' skole,« siger Hans Glæsel, som frygter, at det vil øge uligheden, at nogle skoler får et unødvendigt dårligt mærkat.

Hans Glæsel anerkender, at man er nødt til at indgå kompromiser, når man skal forhandle et forlig.

»Men vi kan ikke gå med til hvad som helst. Jeg forstår, at vi er i en forligssituation med Socialdemokraterne, men derfor skal man alligevel have en vis skepsis over for disse ting,« siger Hans Glæsel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt, Hans. Hvis vi skal have tests, skal de selvfølgelig designes til formålet.