Kommentar

Den offentlige sektor bliver mere offentlig

Justitsministeren vil gerne diskutere sit forslag til en ny offentlighedslov. Det har bare været svært at finde plads i kalenderen
Debat
15. december 2010

Offentlighedsloven er vigtig. Den skal sikre en transparent offentlig forvaltning og dermed, at borgerne og pressen kan kigge regering og embedsmænd i kortene. Derfor er det også væsentligt, at vi får en offentlig debat om det forslag til en ny offentlighedslov, jeg netop har fremlagt for Folketinget. Et forslag der sigter på en mere åben offentlig sektor.

Forslaget medfører en lang række udvidelser af aktindsigten. Flere institutioner og offentligt ejede virksomheder bliver omfattet af adgangen til aktindsigt. Desuden bliver det fremover muligt at begære aktindsigt i dokumenter med udgangspunkt i en søgning inden for et angivet tema. Og der bliver ret til at få udarbejdet en sammenstilling af data i et nyt dokument, hvis en sådan sammenstilling kan ske med få og enkle kommandoer. Der åbnes i visse tilfælde også op for forvaltningens interne faglige vurderinger. Der er altså tale om ganske væsentlige udvidelser, og her er kun nævnt nogle af de vigtigste.

Åben debat, ja tak

Men der sker også en begrænsning på enkelte områder. Meget naturligt er det disse begrænsninger, der først og fremmest giver anledning til debat. Ikke mindst medierne er kritiske. Det er kun naturligt. Men lederen i Information (11. december) er skuffende læsning. Jeg er ofte uenig med Information, men synes samtidig, at det er en lødig og saglig avis. Det er den leder imidlertid ikke.

For det første beskyldes jeg for ikke at ville tage en åben debat om forslaget, fordi jeg har sagt nej tak til at deltage i en debat med Information i Deadline to aftener i træk. Sagen er, at jeg begge aftener havde andre aftaler, men at jeg har meddelt, at jeg gerne deltager, hvis man finder en aften, hvor jeg ikke er forhindret.

Til gengæld har jeg deltaget i en halv times debat om sagen i P1, og jeg er blevet interviewet til en række aviser og tv-stationer om forslaget. Derfor finder jeg Informations leder krænkende og skuffende.

For det andet påstår lederen, at »regeringen i denne - som i så mange andre - sager er optændt af magtens brynde«. Jeg må derfor gøre opmærksom på, at forslaget ikke er en tilfældig opfindelse fra regeringens eller min side. Det er baseret på et grundigt flerårigt arbejde i Offentlighedskommissionen. Lovforslaget er i det væsentlige identisk med det forslag, der er resultatet af kommissionens arbejde. Vel at mærke et forslag, pressens repræsentanter - bortset fra enkelte elementer - støttede i kommissionen.

Det er naturligvis min beslutning at fremsætte forslaget, men det er dog væsentligt at gøre opmærksom på denne sammenhæng, når Information vælger at påstå, at det er udtryk for magtbrynde fra min og regeringens side.

Følg med virkeligheden

Den begrænsning i aktindsigten, som primært giver anledning til kritik, drejer sig om fra aktindsigten at udelukke dokumenter, der udveksles som led i ministerbetjeningen - også selvom de sendes fra en styrelse, et direktorat eller et andet ministerium. En enig kommission står bag forslaget. Jeg har som den eneste ændring i kommissionens forslag indsat en præcisering i mit lovforslag, så der ikke kan være tvivl om, at selv om en minister har eller må forventes at få behov for et dokument, er det alligevel omfattet af aktindsigt, hvis det angår en konkret forvaltningsafgørelse.

Selve begrænsningen er ikke så principiel, som man skulle tro. I forvejen er den slags dokumenter ikke omfattet af aktindsigt, når de verserer inden for departementet. Også visse former for dokumenter, som sendes mellem ministerier, er i dag undtaget fra aktindsigt.

Der er ganske enkelt behov for at ændre loven, fordi virkeligheden har ændret sig. En væsentlig begrundelse for den udvidede beskyttelse er f.eks., at flere og flere opgaver flyttes ud i styrelser og direktorater, og det er efter min opfattelse naturligt, at der tages hensyn til denne organisatoriske decentralisering i en ny offentlighedslov.

Det kan man naturligvis være uenig i. Jeg vil gerne deltage i en debat, der bygger på gensidig respekt for hinanden, fordi jeg anerkender, at man kan have flere meninger om sagen. Det burde derfor ikke være nødvendigt at tillægge andre slette motiver, blot fordi man er uenig med dem.

Lars Barfoed er konservativt folketingsmedlem og justitsminister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Jeg vil da gerne debatere forslaget, men har desvæerre ikke tid (tænke, tænke.... og så kan i snakke lige så meget i vil -forslaget bliver ikke ændret!). Jeg går ind for åbenhed og pressefrihed"