Kommentar

Sneen er synet af klimaforandringerne

En usædvanligt kold vinter kan måske forlede dig til at tro, at klimaforskerne ikke har fattet noget som helst. Men kendsgerningerne afslører en sandhed, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen
28. december 2010

På min telefonsvarer var der to tavse opkald efterfulgt af en talemeddelelse. Hun har en blød og blid stemme og taler med walisisk accent: »Du er en løgner, Monbiot. Du og James Hansen og alle jeres løgnagtige kolleger. Jeg har tænkt mig at sørge for, at du kommer til at tilbagebetale de penge, som min søn har givet til din klimasag. Det er minus 18 grader, og mine vandrør er frosset til. Du er en løgner. Er det, hvad du kalder global opvarmning?« Hun vil nok ikke kunne lide svaret, og det vil du heller ikke: Ja, det er det måske.

Der er efterhånden meget, der tyder på, at de usædvanligt kolde vintre i Storbritannien de to seneste år er resultatet af opvarmning andetsteds. Med hjælp fra uvejranalytikeren John Mason og Climate Science Rapid Response Team har jeg været igennem så meget af den videnskabelige litteratur om emnet, som jeg har kunnet få fingre i (se litteraturhenvisningerne på min hjemmeside). Her er situationen, som den ser ud:

Det globale temperaturkort, som udgives af NASA, tegner et slående billede. Sidste måned viser en dybblå plamage over Island, Svalbard, Skandinavien og Storbritannien og en anden over det vestlige USA og den østlige del af Stillehavet. Temperaturerne i disse regioner var mellem 0,5 og fire grader koldere end gennemsnittet for november fra 1951 til 1980. Men på begge sider af de blå pletter blusser orange, røde og rødbrune felter op: Temperaturerne i det vestlige Grønland, det nordlige Canada og Sibirien er mellem to og 10 grader højere end normalt. NASA's kort over temperatursvingninger i de arktiske egne for 3.-10. december viser, at dele af Baffin Island og det centrale Grønland var 15 grader varmere end gennemsnittet for 2002-2009. Sidste vinter viste et lignende mønster. Disse anomalier er tilsyneladende forbundne.

Vintervejret i Storbritannien er f.eks. stærkt påvirket af forskellen mellem lavtrykket på Island og højtrykket på Azorerne. Når der er stor trykforskel, kommer vinden fra sydvest, hvilket bringer os mildt og fugtigt vejr fra Atlanterhavet. Når forskellen er mindre, er luften fra det arktiske område ofte i stand til at flyde ned. Det var et højtryk i det iskolde nord, der ifølge det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration sidste vinter blokerede det sædvanlige mønster og »tillod kold luft fra Arktis til at trænge hele vejen ned i Europa, ind i det østlige Kina og til Washington DC«. NASA oplyser, at det samme sker denne vinter.

Ishavets størrelse

Det arktiske ishav har to vigtige effekter på vejret. Fordi isen er hvid, kaster den varme fra solen tilbage og forhindrer således i opvarmningen af havet. Den skaber også en barriere mellem vandet og atmosfæren og reducerer dermed mængden af varme, der slipper fra havet op i luften. I efterårsmånederne i 2009 og 2010 dækkede det arktiske ishav et meget mindre areal end gennemsnittet over tid: Arealet var det næstmindste, som nogensinde er blevet målt i november. Det åbne hav, som er mørkere, absorberede mere varme fra solen i de varmere, lyse måneder. Da det var lyst længere end normalt, kom der således også mere varme ind i den arktiske atmosfære. Det medførte et højere lufttryk, hvilket har reduceret forskellen mellem lavtrykket på Island og højtrykket på Azorerne.

Hvorfor har klimaforskerne ikke forudsagt det? Det har de faktisk også, vi har bare overset det. Fordi vi har været besat af eventuelle ændringer i havenes cirkulation (Golfstrømmen er ved at i stå), har vi overset indvirkningen på cirkulationen i atmosfæren. Forbindelsen mellem det arktiske ishavs areal om sommeren og vintertemperaturerne på den nordlige halvkugle blev opdaget for første gang i 1914. Den detaljerede kortlægning af sammenhængen går tilbage til 1990 og er siden 2006 blevet styrket gennem simulationsopstillinger.

Er det så ved blive til et fast mønster? Det står endnu ikke klart. Vladimir Petoukhov fra Potsdam Institute for Climate Impact Research mener, at effekten af det formindskede ishav »måske kan tredoble sandsynligheden for ekstremt kolde vintre i Europa og det nordlige Asien«. James Hansen fra NASA påpeger derimod, at syv af de seneste 10 vintre i Europa var været varmere end gennemsnittet. Der er masser af andre variabler: Vi kan ikke forudsige vinterkulden udelukkende på baggrund af ishavets omfang.

Fornægtelse og fornuft

Jeg kan allerede høre de vrede og forargede tilråb: Nu påstår du altså, at nedkølingen er et resultat af opvarmning! Ja, det kan godt være. En gradvis global opvarmning er ikke ensbetydende med, at alle regioner bliver varmere hver måned. Derfor udregner man gennemsnitstemperaturer: De sætter de lokale begivenheder i kontekst. Fornægtelsen af de menneskeskabte klimaændringer muterede først til fornægtelse af videnskab i almindelighed og derefter til en fornægtelse af grundlæggende matematik. Hvis det sner i Storbritannien, kan vi på tusindvis af hjemmesider og i en hel del aviser læse, at planeten ikke bliver opvarmet. Ifølge NASA's oplysninger har verden netop oplevet den varmeste periode fra januar til november, siden de globale målinger begyndte for 131 år siden. 2010 ser ud til at blive det varmeste år nogensinde eller i hvert fald tangere det hidtil varmeste år. November i år var den varmeste nogensinde.

Skidt med det, insisterer min pennevenner: Bare kig ud af vinduet. Ingen forklaringer på tallene, ingen beskrivelse af temperatursvingningerne i de nordatlantiske og arktiske områder og ingen påmindelse om temperaturerne i andre dele af verden kan konkurrere med den iagttagelse, at der ligger en meter sne udenfor. Vi er simple, jordbundne væsner, som styres af vores sanser. Det, vi ser, smager og føler, vejer tungere end enhver analyse. Kulden holder fornuften i et dødeligt favntag.

George Monbiot e journalist, forfatter og politisk aktivist

© Guardian & Information 2010

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rolf Czeskleba-Dupont

ja, det er kompliceret at forstå kompleksiteten i et så omfattende hændelsesforløb, som det globale klima er. Monbiots overvejelser giver et godt lærestykke i, hvordan og hvorfor samspillet mellem regioner er så væsentlig at få hold på. De erkendelses-vanskeligheder, som han beskriver ud fra den engelske kulturelle kontekst, er særdeles relevante for danskerne, fordi vi har overtaget en del af den tradition, der tillægger sansedata prioritet frem for mere abstrakte ræsonnementer der er nødvendige at indføre for at få hold på de ikke umiddelbart synlige strukturer og processer, der frembringer bl.a. vejrfenomenerne og som vi så nemt bare kalder for 'klima'. Man skal på samme måde endda kunne inddrage mere abstrakte ræsonnementer om verden for at forstå, hvorfor klimapolitikken er så svær at få vedtaget med konsensus i FN, jf. Bolivias klage til den internationale domstol i Haag. Dette er ikke for folk, der løber med halve vinde...

Marianne Mandoe

Jeg ville ønske klimaforskere havde samme lange syn på tingene som geologerne har.
Så kunne samme kilmaforskere nemlig fortælle at det nuværende scenarie (med variationer i sammensætningen af gasserne i atmosfæren) er en føljeton og er blevet afspillet et utal af gange.

Nemlig en heftig opvarmning af kloden, udtørring af visse områder af planeten, oversvømmelse af andre, samtidig med lange og ekstremt kolde vintre på den nordlige halvkulge. Hvorefter jorden ganske naturligt har fundet et equilibrium der har betydet en ny istid.
Istider indtræffer med nogenlunde præcision hvert 100.000 til 125.000 år.
Vi er nu i år 110.000 siden den sidste istid startede (ca. hæng mig ikke op på præcist årstal og dato.)

Tæl selv på knapperne......

Hmmm...det foerkommer mig, at jeg kan huske Svend Auken udtale noget med, at " hvis man vil se tegn på global opvarmning, kan man bare kigge ud af vinduet!"
Der var det vist også usædvanligt varmt for årstiden og jeg kan jo huske forkert, men jeg aner nu en vis panik hos den gode Monbiot m.fl over den manglende effekt af solgte afladsbreve og deraf følgende kundeklager! (han har jo nok tjent godt på forretningen!)

Anne Marie Pedersen

Olien slipper jo op under alle omstændigheder, så lad os nu bare se og få kastet penge efter grøn energi.

Der er ingen langsigtet økonomisk fornuft i at være afhængig i olie- og kulimport.

Inden folk begynder at udtale sig så skråsikkert om manglende klimaforandringer, så prøv lige engang at studere vejret forskellige steder i verden. Det er ganske nemt gennem DMI´s hjemmeside.
Blot fordi vor egen dybfryser virker, er det ikke ensbetydende med, at naboens dybfryser også gør.
Der er ikke noget med panik eller bortforklaringer her.

Der ligger også masser af sne udenfor mit vindue. Synes at jeg læste et eller andet om at det ville være en mulig, omend overraskende, effekt af den globale opvarmning. Ikke som en bortforklaring, men for efterhånden mange år siden.

Svend Erik Hendriksen

>>Det åbne hav, som er mørkere, absorberede mere varme fra solen i de varmere, lyse måneder. Da det var lyst længere end normalt, kom der således også mere varme ind i den arktiske atmosfære.<<

Når isen smelter i det Arktiske område i smeltesæsonen, suges alt varme-energi ud af atmosfæren, når havene igen begynder at fryse til frigives varme-energi til atmosfæren.

Netop af den grund er temperaturer en dårlig proxy for heat-flow.

Der er mange måder at fremkalde temperatur rekorder på, bl.a. det gennemsnit der bruges som grundlag (1961-90 eller 1951-80 eller 1901-2000).

Jeg synes, at det som almindelige dødelig er uhyre svært at gennemskue, hvad der er op og ned i den klimadebat. Jeg anser mig selv for at være nogenlunde normalt gennemsnitligt begavet, men jeg må indrømme, at jeg bliver lidt resignerende pga strømmen af - til tider direkte modstridende - synspunkter fra hoben af såkaldte eksperter.

Det ser ud til, at der ikke er nogen autoritativ enighed om, årsag eller virkninger, så bliver det sværet at være Maren på bjerget (eller John Funder)......... og så rager den klimadebat os en høstblomst, men det er da fedt, at jeg har fået brugt mine langrendsski den sidste uge :o)

Når jeg tænker på min geografi undervisning, kan jeg huske et eller andet om grøndlandspumpen. Ret mig hvis den teori er tilbagevist eller hvis jeg husker forkert.

Men det var noget med at, jo mere is der var på Grønland, jo mere hav kølede Grønland ned, når der kom vand derop. Nedkølet vand falder til bunds og der opstår et vakuum hvorved der bliver hevet vand op til Grønland. Det vand der bliver hevet op til Grønland er varmt og har dermed varmere luft med sig. Dette vil give milde vintre hvis der er meget is på Grønland(altså i DK, UK og der hvor luften fra atlanterhavet rammer) og kolde vintre når der ikke er så meget is.

Sådanne pumper findes også ved polerne. Så jo mindre is jo mere kulde. Altså hut jeg visker...

@Marianne Mandoe

Det kan godt være at du hælder til den forklaring på klimaet, som ca. 3% af alle anerkendte klimaforskere gør(deriblandt Lomborg), men selv hvis det er den rette vej at gå, så har en ny istid eller naturlige ændringer langt større betydning end for 100.000 år siden, da vi jo som mennesker er blevet langt flere og har bosat os langt flere steder.

Derfor er det da naturligt at sætte klimaet på dagsordenen uanset hvem der har ret, da det kan betyde liv og død for en masse mennesker!!!!!!

Morten Kjeldgaard

Peter Nygaard skrev:

Når jeg tænker på min geografi undervisning, kan jeg huske et eller andet om grøndlandspumpen

Nemlig. Prøv at google på "North Atlantic Oscillation (NAO)", et klimafænomen, som ligeledes menes at være ansvarlig for den såkaldte "lille istid" i nordeuropa fra år 1400 og ca 400 år frem. Kort sagt betyder det, at når det er koldt i nordeuropa er det varmt i sydgrønland og vice versa.

Johann Svendsen

@Peter Nygaard :
'Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det'
som Mark Twain sagde .
Hvis nu det forholder sig som mange af os tror med denne AGW-teori ER der ikke så meget at gøre ved det, at lukke vore samfund ned af hensyn til en eller anden imaginær trussel, lad os kalde den 'Co2-udslip', virker ærlig talt heller ikke specielt klogt .

Jeg er personligt langt mere bange for den eskalerende Verdenskrig .

Dette endimensjonale fokuset på global oppvarming/klimaforandringer når det gjelder økologiske utfordringer for menneskeheten i det 21. århundre, har medført mange ørkesløse disputter og prognoser. Verre er det endog at det har gitt teknokrater og korporative særintersser enda større makt enn de hadde for bare noen tiår siden.

Nå har disse teknokrater og korporative aktører funnet ut at fossilt drivstoff ganske enkelt kan erstattes med "biomasse" (cellulose), slik at "alt kan fortsette som før" -- det vil si et globalt økonomisk system som i gallopperende tempo regelrett fortærer planeten og ofrer kulturer og individer som forsøker å leve i harmoni med naturomgivelsene.

Denne teknologiske "utviklingen" framstilles som "avansert" -- med all verdens bioteknologi, genmanipulering, syntetisk biologi, nanoteknologi, osv. -- men i en bredere kulturell kontekst er det så primitivt og infantilt at det romerske imperiets eksesser blekner totalt i sammenlikning.

Det finnes ingen "easy way out" for vår art. Forbruket må ned i industrialiserte land, ressurser omfordeles, og det "økologiske fotavtrykket" må anta en karakter som integrerer samfunn i bioregionene de tilhører. Finanskrisens gjeldsbomber har sin økologiske parallell:

"Overuse of biocapacity damages ecosystems and drives them into decline. It turns out that since the late 1980's, we have been in 'Earth Overshoot' with an industrial footprint larger than planet's biocapacity. In fact, since around 2003 we have reached a shocking 25% overshoot, 'turning resources into waste faster than nature can turn waste into resources' "

- Global Footprint Network, sitert i ETC Group sin rapport "The New Biomassters" (2010)

@ Morten Kjeldgaard

Det vil jeg kigge på, tak for rådet, så kan jeg blive opdateret på min lidt gamle gymnasie viden. ;)

@Johann Svendsen

Jeg har ikke taget stilling til om en kommende istid er menneskeskabt(det kan den jo sådan set ikke være, men lad os så kalde det menneske fremprovoketeret 100 år før tid) eller om det bare er ganske naturligt. Som jeg har forstået det, så er co2 niveauet på jorden konstant, men at problemet ligger i hvor meget der er jordbunden og hvor meget der er luftbåret.

Vi kan altid diskutere om klimaet skal prioriteres højere end andre verdens problemer, men når nu mange deriblandt den toneangivende, Kina, bruger en del af sin tid/energi på spørgsmålet, så vil jeg mene at det er vigtigt at få så meget tid/energi ud af det som muligt. Altså at få analyseret hvad der kan gøres og måske snarere hvad der ikke kan gøres.

Det nytter jo ikke noget at bruge en masse energi på at omstille alle biler til el/brint/osv. hvis det kun redder os 3 år i den sidste ende!!

Morten Kjeldgaard

Peter Nygaard skrev:

Som jeg har forstået det, så er co2 niveauet på jorden konstant, men at problemet ligger i hvor meget der er jordbunden og hvor meget der er luftbåret.

Ja, planterne hjælper os med at genanvende CO2 og lave biomasse af det, der efterhånden igen frigives når biomassen nedbrydes eller afbrændes.

Problemet er, at vi pumper og graver carbon op fra undergrunden hvor det i princippet har været borte fra biosfæren, og har på nuværende tidspunkt afbrændt mange hundrede millioner års skovvækst på godt 100 år.

Biokemisk set er CO2 et slutprodukt, der ikke kan anvendes yderligere, da det har opnået den maximale oxydationsgrad. Kun ved at tilføre energi, kan carbon reduceres igen, hvorved det bliver anvendeligt som brændstof for dyrelivet (det er hvad planterne gør for os). Meget af denne omdannelse finder sted i havenes befolking af alger og plankton, desværre ser det ud til, at osse her har vi en ond cirkel, idet algevæksen mærkeligt nok påvirkes negativt af den stigende CO2 koncentration.

Rolf Czeskleba-Dupont

@Morten Keldgaard
udover havene er desværre også de terrestriske økosystemers evne til netto at optage CO2 begrænset. IPCC-lead autor Andreas Fischlin og den internationale sammenslutning af skovforskerorganisationer IUFRO har allerede i 2009 gjort opmærksom på dette. Man skønner at der ved stigninger af den globale GENNEMSNITStemperatur med mere end 2,5 grader C allerede er en overvejende risiko for at skovene netto ikke mere binder CO2.
En repræsentant af den europæiske skovindustri trak kun med skuldrene, da dette blev diskuteret i forbindelse med COP15: EU har (endnu) ikke taget højde for denne tipping point! Man uddeler også hertillands CO2-kreditter til al afbrænding af biomasse, træ inkluderet (påstaet emission ved forbrænding: NUL CO2). En historisk fejltagelse, som kun langsomt bliver erkendt f.x. i USA (Massachussetts regering) og i Europaparlamentet, hvor der var fordrag herom i sommers.

@Rolf Czeskleba-Dupont

"Man uddeler også hertillands CO2-kreditter til al afbrænding av biomasse, træ inkluderet (påstået emmision ved forbrænding: NUL CO2). En historisk fejltagelse, som kun langsomt bliver erkendt [...]

Ja, bare det at slike kjennsgjerninger kun langsomt blir erkendt, sier sitt om hvor snever og anti-økologisk tankegangen er blant elitene i denne dekadente sivilisasjon, hvis misforståelser er mange og i verste fall fatale. Maksimal produksjon og ditto konsum kan aldri bli verken sivilisasjonsbyggende eller økologisk bærekraftig, noe Aristoteles påpekte allerede for drøye 2300 år siden.

Global opvarmning med minus 18 grader!? Og nedkølingen er et resultat af opvarmning! Sådan kan det forklares, eller bortforklares.

Det er ikke så heldigt, at klimaforskerne og eksperterne på tværs af lande og grænser taler forbi hinanden og vi andre almindelige mennesker.

Geologernes og klimaeksperternes forskelligeartede forklaringer og bortforklaringer er desværre ikke noget den menige man kan tage til sig eller forholde sig til.

Som med alt andet kunne det formentlig tænkes at der ligger nogle spekulationer bag de fine formuleringer og disse nyheders evigvarende aktualitet.

Hvem kunne være interesseret i det? Måske er der en sandhed bag disse aktuelle nyheder? Ifølge en undersøgele foretaget i USA vil verdens mest omfattende industri i 2070 være vandrensningsanlægsindustrien! Hvad får det os til at forestille os?

Dersom vannrensingsanleggindustrien er verdens mest omfattende industri i 2070, så vil den industrialiserte del av verden være tvunget tilbake til jordbrukssamfunnet innen den tid -- med mindre det skal opprettholdes en slavebefolkning i det globale sør.

Marianne Mandoe

@ Peter Nygaard
Og?

Ja for vi er i den sammenhæng, istid eller ej, fuldstændigt irrelevante.
Ked af at sige det, men vi lever på naturens nåde og bamhjertighed, uanset hvor meget vi gerne så os selv som specielle.
En istid vil slå en del af os ihjel, men forsøger vi at lege guder med klimaet og naturen for at forhindre naturlige klimaudsving, så slår vi helt sikkert langt flere mennesker ihjel.

Marianne Mandoe

"Og?

Ja for vi er i den sammenhæng, istid eller ej, fuldstændigt irrelevante.
Ked af at sige det, men vi lever på naturens nåde og bamhjertighed, uanset hvor meget vi gerne så os selv som specielle..."

Nu har jeg altid været meget imod den forestilling nogen har om at man ikke kan ændre noget der ikke ændres kan. Alt den determinisme som gennemsyrer alt politisk er dødvande set med mine øjne.

Hvis vi går ud fra den viden vi har i dag og vil bruge den til at løse problemerne i morgen, så har vi først et problem.

Nu kunne jeg nævne en hel masse fremskridt som folk, der tænkte som dig havde dødsdømt med frasen, det kan mennesker ikke ændre på, men det vil jeg ikke gøre.

Istedet skulle man måske se på alle de projekter der faldt i vandet før vi fik forbrændingsmotoren, computeren, rumraketter osv. Der gik en hel masse galt og det er klart at tidlige teknologier som mange miljø teknologier er, ikke løser fremtiden, men fejlene begået i dag bringer os bedre teknologi i morgen.

Der er jo ikke noget specielt gude agtigt i det jeg taler for, men tal med nogle dybt kristne folk eller andre fundementalister om hvornår mennesket leger gud. Så vil du jo få nævnt nogle ting du aldrig vil leve foruden og få nogle fraser som folk sagde før den teknologi blev hverdag.

Så værsgo' at blive i den fundmentalistiske tankegang og håb på at verden er i morgen som i dag.

Marianne Mandoe

@ Peter Nygaard
Jeg skriver ingen steder at vi ikke KAN.
Jeg skriver at vi ikke BØR.
At prøve at ændre klimaet på hele kloden er som at sætte 1-årige til at lege med nitroglyserin.
Det er først de sidste par år at vi så meget som har kradset i overfladen af at forstå hvordan klima fungere og hvilke dynamikker der driver det.
Og så vil du begynde at bygge atomure med kædesave og forhamre?
Ikke nogen god ide.

Og til forskel fra mange så hverken håbe, forventer eller regner jeg med at verden i morgen er som verden i dag.
Jeg ved at verden ændrer sig. Det er den eneste årsag til at kloden ikke er død og steril. Et statisk system, som mange klima"forkæmpere" plæderer for er, er et system der der dødsdømt på forhånd.

Vi lever på den her planet, og det eneste vi kan være helt sikre på er at vi er "along for the ride".
Hvis vi ikke kan tilpasse os ændringer, også klimamæssigt, så har vi ingen berettigelse som art.

Rolf Czeskleba-Dupont

@Marianne Mandoe
Har vi først de sidste par år kradset i overfladen? Måske i geologisk tidsperspektiv. Men der er næsten gået en verdenshistorie, siden CO2s skadevirkning på atmosfæren var kendt- og hvad vi burde gøre imod dette. I 1990 skrev biologen Barry Commoner således i sin bog 'Making peace with the planet', hvordan Verden burde investere halvdelen af militærudgifterne i at omstille de vigtigste økonomiske sektorer i økologisk fordragelig retning. Hvis ikke vi gjorde det i løbet af et par årtier, ville den globale opvarming være vanskeligt at indhente. Hvad sagde Sir Nicholas Stern i 2006? At dette ville ske nu. Vi er bagud i tid - hvilket også har sin forklaring i, at militæret siden 1991 ikke er blevet skåren ned på, men alt andet nyttigt.

Marianne Mandoe

At kende en årsag, og at vide hvordan noget hænger sammen så man med en vis sikkerhedmargen kan begynde at ændre på komplekse systemer er to vidt forskellige ting.

Det er f.eks. ikke mere end et par år siden at solens indflydelse begyndte at blive indregnet i klimamodeller.

Derfor skal vi ikke bare kaste os hovedkulds ud i noget vi kun forstår overfladisk.
Og ja..... vi forstår det stadig kun overfladisk, set i forhold til hvilken skade, og uoprettelig skade, vi kan gøre på planetens balance.

Jeg siger ikke at vi bare skal forurene som vi har gjort hidtil. langt fra. Lad os forurene så lidt som overhovedet muligt. Om ikke for andet, så for vores egen skyld.
Men at begynde at lege Guder med klimaet og lave ændringer som vi ikke har en jordisk chance for at forudsige effekterne af mere end et par årtier ud i fremtiden er rendyrket idioti.

@ Marianne

Fald da lige ned fra din høje hest ;)

Jeg har før i denne diskussion tilkendegivet at min viden på dette område er ret ringe og at jeg faktisk næsten kun interesserer mig for det politiske. Du skriver om noget som jeg ikke ved noget om og dermed overså jeg dette og troede det var et eller andet finurligt ordvalg du havde brugt. Men jeg vil gerne have en forklaring på hvad du så mener med at mennesket vil lege gud og ændre på jordens balance?

Der sker vel ikke ved, som jeg troede vi diskuterede, at nedbringe udledningen af Co2 og opfinde/udvikle metoder til at udlede endnu mindre Co2!?

Marianne Mandoe

@ Peter.

Se på Kina. Se på det gamle Sovjet.
Begge landes skiftende styrer prøvede at skabe jorden om i deres billede og deres filosofi.
Det gik ikke særligt godt, og der er områder der vil være ubeboelige i århundrede fremover.

Hvad jeg siger er at man skal ikke give sig i kast med noget i den størrelsesorden uden at vide med sikkerhed at det man gør for det første virker, og for det andet ikke kommer tilbage og sparker mennesket i hovedet om 200 år.

Hvis vi nu f.eks alle samme fik installeret bæredygtig varme som jordvarme og lign. Sorterede vores affald. Lod være med at tage bilen bare for at hente rundstykker om søndagen. Sørgede for at købe ind på en fornuftig måde, dvs. ikke "mmm... den kiwi ser godt nok lækker ud". Lod være med at skifte garderobe fordi et par forskruede hoveder i Paris fik en ny ide. Lagde pres på regeringer for at få effektive og energiøkonomiske offentlige transportmidler. Osv osv osv..... ja så ville vi faktisk mere end nå de mål som IPCC og alle de kloge hoveder der nu vil til at lege Gud med klimaet siger skal til.

Hvis vi så dertil accepterede at vi er en DEL af livet her på planeten, og ikke "skabelsens" endelige resultat (en ide det moderne mennesker, specielt klimafanatikere, har overtaget fra lige så forskruede religiøse tosser) og tilpassede os vores omgivelser i stedet for at tro at vi skal tilpasse omgivelserne for at give os den ultimative "nydelse" i form af mad, ferier, transportbehov osv..... ja så ville vi måske lære at vi ikke er små guder. ;-)

Lyder jeg som fanatisk miljøforkæmper af den gamle skole? Ja ,måske. Men jeg kan godt lide at mine lunger fungere som de skal. Jeg kan godt lide at kunne spise min mad uden at skulle spekulere på om jeg nu får knopper pga tilsætningsstoffer.......

Vi behøver ikke tilpasse kloden. Vi er skabt til at tilpasse os selv. Se bare hvor vidt vi har spredt os. Lige fra nordpolen til de mest udtørrede ørkner (Buskmænd og Tuareger).

@ Marianne

Så vidt jeg kan læse, så er vi jo ikke synderligt uenige, dog er jeg nok mere realist end idealist, selvom jeg prøver på at komme lidt tilbage på idealisme sporet. ;)

Selvfølgelig er der skræmmeeksempler som eksempelvis Nordkorea, hvor mange kommunist fanatikere siger at de bare er på forkant og økologiske osv, når nu de dyrker hvert et areal de kan finde, selv parkeringspladser. Nej, det er fordi der ingen biler kører og så allermest pga. deres forfejlede selvforsynings politik, jorden er en symbiose, så det skal vi jo leve efter.

Problemet er bare, at jeg er kommet til den slutning, at der skal være penge i lortet. For, at der er penge i lortet, skal folk ikke ændre opførsel, det er jo gratis(i dit eksempel) og endda med omkostninger for storkapitalen.

Der skal ny teknologi til, som folk kan sælge. Biodisel vs. mindre brug af bil. Bedre forarbejdning af bambusplanter vs. købe færre træprodukter. Atomkraft vs. mindre elforbrug osv.

Såvel som jorden er symbiotisk, således er kapitalismen.

Det er ikke noget jeg er fan af, men så længe vi lever under det sæt spilleregler, så længe bliver vi nødt til at bruge de spilleregler til vores fordel!

Marianne Mandoe

@ Peter Nygaard siger:

Problemet er jo at der ER penge i lortet. De fleste almindelige mennesker ved det bare ikke. ;-)

F.eks. et jordvarmesystem:
Det koster omkring 100-150.000 at få lagt ind.
Men et nyt oliefyr kan let løbe op i det samme beløb.
Men til forskel fra oliefyret så betaler jordvarmesystemet sig selv ind igen, da der ikke kommer andre udgifter på en en smule el til at drive et par cirkulationspumper.
Et oliefyr bliver du ved med at hælde penge i til den dag det dør og du skal have (endnu) et nyt.

Affaldssortering er der også penge i. Måske ikke for dig personligt sådan lige umiddelbart, men kommunen kan sælge metalskrottet (i form af gamle dåser og des lige) og få en indtægt til kommunekassen ad den vej. noget der i minimal grad kan mærkes på din trækprocent.

Offentlig transport, vel og mærke en GOD offentlig transport, er der også penge i. Mindre vedligehold på vejanlæg, færre ulykker (som jo koster en herregård hver gang en person skal indlægges med store skader), og kan i sidste ende også mærkes på din egen økonomi da et effektivt og omfattende offentligt transportsystem vil blive prisbilligt for brugeren hvis det er så godt at der bliver mange brugere.

Osv. osv. osv.... :-)

Og uanset om der er penge i lortet (ja selv lort kan blive en økonomisk gevinst) så er det altså meget rart at kunne trække vejret frit.
Hviket er årsagen til at jeg valgte KBH-området fra og flyttede så langt ud vestpå at grisene går med nummerplader og kragerne har vendt for længe siden. ;-)

@ Marianne

Vestpå er jeg nu også selv. Vi valgte storbyen fra da vi fik barn.

Er ellers enig i dine betragtninger, men vejen derhen er vi nok lidt uenige om. ;)

Godt nytår.

Kristian Sørensen

Monbiots artikkel er meget interesant. Den lader ikke til at være politisk orienteret, som mange klimaartikler synes at være.
Mariane Mandø, jeg har et spørgsmål: Hvor stor indflydelse har vulkansk aktivetet i den Atlantiske Revne på vandtemperaturen idet nordlige atlanterhav. Jeg taler om den revne, som seperationen af den Nordamerikanske Plade fra den Eoroasiatiske Plade fremkalder, De to plader flyder fra hinanden med en hastighed på 2 cm pr. år, det er 2 m pr. 100 år. Revnen fyldes ud med lava. Nu da Island har haft øget vulkansk aktivitet kan jeg forestile mig, at revnen også har været meget aktiv, men jeg har ikke set det omtale nogensteder.

Da Nordmændene kom til Grønland omkr. år 950 fandt de øen var grøn. Derfor navnet. I de næste 400 år boede der op mod 5000 Nordmænd på Grønland. De havde store flokke af køer og får, og havde åbenbart en livlig traffik med den Nordamerkanske vestkyst, Island, Skotland og Norge. Havnebogen i Bergen omtaler omkr 1100 et skib kom ind fra Grønland med tømmer,som de åbenbart kavde hentet på den Nordamerikanske vestkyst. Var varmen på Grønland generel for hele kloden ? Et mål på verdenstemperaturen kan vi få vandstanden i verdenshavene. Antropologen Stephen Oppenheimer har i sin bog The Origin of The British en meget interessant kurve, som viser vandstanden i verdenshavene fra istiden til vore dage. Den viser, at vandstanden år 1000 var 4 m højere end i dag, det vil sige,at store mængder klodens is var smæltet, det er derfor isen på Grønland var væk. Vi kan også se det på havnemoler fra år 1000. Havnemolen i Bergen ligger højt oppe i fjeldene. Nu har Skandinavien jo hævet sig siden år 1000, men syddanmark har sænket sig. Danmark vipper om en akse fra Nissum Fjord tik Køge. Landet nordfor går opad, landet sydfor har sænket sig. Når man står hå hanvemolen i Hedeby (nær Schleswig ) han man næsten ikke se vandet, det ligger 2 til 3 km længere ude. Det må have været meget varmt år 1000.