Jeg har ikke forstand på skoler, men en ganske god fornemmelse for tal. Det første, der slår mig er, at der kun er to procents forskel mellem Danmark og 13 af de lande, der har en bedre score end os. En forskel på to procent ville jeg normalt ikke anse for at være betydningsfuld. Slet ikke, når man sammenligner en uhåndterlig ting som læsning på tværs af lande og kulturer. Så er det mere ligetil at sammenligne antallet af bilsammenstød, skilsmisser eller andelen af beskæftigede i fiskeindustrien.
Hvis en forskel på to procent ikke er betydningsfuld, så er det kun 10 lande, der ligger (klart) bedre end Danmark, når det gælder læsning. De befinder sig interessant nok alle sammen langt væk fra Europa (bortset fra Holland). Kan man så også være sikker på, at disse lande er bedre?
Skæv sammenligning
Det kan man ikke, hvis der er skævheder i det, man sammenligner! Grundlaget er de 15-16-årige, der går i skole. I Danmark går stort set alle i skole i denne aldersgruppe. Men hvis andre lande har en kortere uddannelsespligt, eller hvis de har et større frafald fra skolesystemet, bliver sammenligningen skæv. Man må nemlig formode, at de, der stopper med skolen, normalt ikke er de dygtigste elever. Derved kommer man til at sammenligne en blandet (dansk) gruppe, der indeholder både dygtige og mindre dygtige elever, med en mere ensartet gruppe (i et andet land), der kun indeholder de dygtigste elever - for nu at sætte det på spidsen.
Det står faktisk allerede i rapporten - omend helt henne på side 166 i det tekniske bilag:
»Når landene sammenlignes, skal man være opmærksom på, at andelen af 15-16-årige under uddannelse varierer mellem de enkelte lande. I Danmark og de øvrige nordiske lande ligger andelen af 15-16-årige under uddannelse meget tæt på 100 procent«!
Hovsa! Jeg kender ikke uddannelsesdeltagelsen i de andre lande. Men jeg kan slå op, f.eks. i UNESCO's statistik, og se, at den lovpligtige uddannelseslængde i Singapore (som har en femteplads i undersøgelsen) kun er seks år, mod 10 år i Danmark. Så rangordningen mellem Singapore og Danmark er vist ikke helt i orden? Og er den ikke det for Singapore, så hvad med de ni andre lande?
I den forbindelse er der noget andet, der forvirrer mig. Det fremgår af rapporten, at der er en voldsom overrepræsentation af skoler med mange tosprogede elever i den stikprøve, som er blevet testet i Danmark. Faktisk består hele 30 procent af stikprøven af elever fra skoler med mindst 33 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk, mens denne gruppe elever kun udgør godt fem procent i den virkelige verden.
Rapporten anfører, at man har gjort dette, fordi man vil have en »bedre dækning af disse elevers baggrund og kompetencer«. Når man så bagefter gør resultaterne op, 'vægter' man data, så disse elever kun tæller for deres andel i den virkelige verden. Fint nok.
Men det, der generer mig, er dette: Har de andre lande lavet samme type overrepræsentation? I hvert fald vil det jo være sådan, at hvis en overrepræsentation af én slags elever giver en »bedre dækning af kompetencer«, så må en underrepræsentation af alle andre slags elever alt andet lige give en »ringere dækning af kompetencer« i stikprøven. Og kan man så være sikker på, at sammenligningen på tværs af landegrænserne ikke bliver skæv?
Andelen af tosprogede
At noget kan være galt med datamaterialet, understreges i øvrigt i en tabel i det tekniske bilag (på side 50-51). Her har man gjort op, hvor stor en andel af eleverne, der er tosprogede, og man har sammenlignet med tallene fra 2006-undersøgelsen. Ifølge tabellen falder andelen af tosprogede elever i Danmark fra 6,7 procent til 4,5 procent fra 2006 til 2009. I alle de andre europæiske lande, der ligger på Top 25 i testen, stiger andelen. (Bortset fra Finland, hvor andelen også falder med en tredjedel, fra 5,8 procent til 3,7 procent).
Efter mine almindelige fordomme er det overraskende, at andelen af tosprogede falder I Danmark. Ifølge Danmarks Statistik udgør andelen af 15-16 årige med ikke-dansk oprindelse 9,8 procent i 2006 og 10,0 procent i 2009. Men måske har Dansk Folkepartis udlændingeprojekt sejret også på dette punkt, så der nu tales dansk i alle hjem med indvandrere og efterkommere? En anden mulig forklaring er imidlertid, at der er gået noget galt, når man har skaleret op og ned på tallene med den meget voldsomme over- repræsentation af tosprogede elever.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om der nu er behov for nye folkeskolereformer igen. Jeg tror på, at vi kan lære meget af andre lande. Men jeg er ikke overbevist om, at begrundelsen for nye reformer skal være en 24. plads i Pisa-undersøgelsen!
Bo Carstens er forskningsadministrator ved Københavns Universitet
God kommentar. Det er jo den slags ræsonneren, der har givet statistik så dårligt et ry i politiske sammenhænge ...omend det er så vigtigt for at opnå en nuanceret debat. Måske skulle anvendt statistisk være pensum i skolen.
Sådan! Godt skrevet. Rigtig set. Hvorfor trænger det ikke ind i den almene bevidsthed?
Man har konstrueret hele PISA-undersøgelsen, så vægtningen er så svær og hemmelig, at det er praktisk talt umuligt for andre at gå resultaterne efter. Det skaber en mur omkring prøven af uigennemsigtighed. Det virker så svært og teknisk at ingen tør sige resultaterne imod.
Et eksempel: Rent faktisk tager alle eleverne slet ikke alle prøver. En tredjedel af prøveresultaterne beregnes på baggrund af andre resultater (Lyder mærkeligt, men det er sandt!)
I prøven tager man heller ikke højde for, hvor tidligt man kommer i skole i forskellige lande. Dvs. i nogle lande er der flere 15 årige i gymnasium end i dk.
Rent indholdsmæssigt kan man også indvende, at PISA desuden kun er test af færdigheder UDEN hverdagens hjæpemidler. Men virkeligheden er jo, at man laver større skoleprojekter med brug af computer med internetadgang. Skal skolerne så prioritere videnssøgning ned, så vi rigtig kan træne eleverne til PISA-test?
PISA er og bliver legitimering af politiske dagsordner - det har ikke noget at gøre med kvaliteten af skolesystemet.
Det kan godt være, at vi skal gøre noget for vores folkeskole, men vi finder ikke de vises sten i PISA-resultaterne.
Tja, - mig har det også undret, at der ikke var mere "liv" under denne vigtige artikel. De som burde forsvare PISA stilen føler sig måske så sikre på at være på rette spor, at det er unødvendigt at gå ind i nogen diskussion.
Mine to drenge 15 og 17 og deres lærere har spildt megen skoletid på disse prøver, (prove invalse hedder de hernede i Italien).
Smid det ud det skidt!! - og lad os få alle disse gode argumenter på banen.
PISA undersøgelserne er jo udelukkende konstrueret for at give alverdens superliberaistiske Nils Egelund'r en fed hyre.
Man kan nu ikke sammenligne æbler og pærer, man kan da ikke segmentere i grupper så de passer ind efter hvilket resultat man ønsker, så er det jo meningsløst, næh fyr de der Egelund'r og brug pengene på undervisning
Godt Nytår
Jeg har hver gang PISA's resultater blev oplyst, gjort det samme som denne mand - skrevet og sagt det samme som forfatteren til artiklen gør.
Og senest har jeg prøvet at forklare at gennem-snittet er 500 og at Danmark har fået 495 point (og tre strafpoint dertil) så i læsning ligger vi midt i feltet. Og almindelig varians tillader 15 afvigepoint til hver side, dvs. ligger man i området 415-515 er det ok. Også jeg har sagt at i f.eks. USA begynder man i skole som 5-årige, i Frankrig endda som 3-årig! Og jeg har oplevet at det er som at slå i en dyne....
Desuden er det da interessant at man har bestemt at mindst en tredjedel af eleverne skal være elever med indvandrer-baggrund, dvs. to-sprogede. Det synes som om dette er gjort bevidst, så man kan give de to-sprogede (læs: muslimer) skylden for at det går dårligt i PISA-undersøgelserne...i læsning mm.
Men det ændrer altså ikke ved dette:
I Finland som er det nordiske land, vi kan sammenligne os med, mener jeg da bestemt, at også næsten alle 15-16 åroge går i skole. Og Finland ligger altså (langt) bedre placeret end de danske elever gør.
En anden fejlkilde synes at være denne:
Så vidt jeg ved er det de enkelte lande selv som står for udpegningen af skolerne som deltager i PISA-undersøgelsen. Også dette kan give en skævhed, da jeg er 101% sikker på, at f.eks. Kina og Singapore m.fl. udpeger enten 1) eliteskoler eller 2) sørger for at kun dygtige 15-16 årige elever deltager. Især Kina, både Shanghai-Kina og Hong Kong-Kina har nemlig en interesse i at fremstå som konkurrencedygtige med Vesten, endda mere end det. KIna har en klar interesse i at vinde alt, også i PISA, da det vil bevise overfor verden, at Kinas styreform er den bedste.
I hvert fald i læsning kan forklaringen på det delvist dårlige resultat også skyldes, at vi ikke, som i andre lande, tester elevers ordkendskab f.eks. hvad er et hospital, eller hvad et ord som husstand.
I andre lande som f.eks. Kina har man stadig en tekstnærlæsning af teksten, også en novelle, hvor det er nok at kunne demonstrere kendskab og forståelse (de to første trin i blooms taxonomi for viden) til teksten eller elementer i teksten. I Danmark vægter vi som bekendt anvendelse, analyse, redegørelse og vurdering.
Og det gør vi jo bl.a. fordi det er det som erhvervs-livet efterspørger, at eleverne kan, når de kommer ud i virksomhederne, få nye ideer, komme med konstruktiv kritik mm. Landene i Asien f.eks. - befinder sig jo allesammen der hvor Danmark var for 50-60 år siden, industri-nationer er de jo. Og i en sådan skal man netop lære at sidde stille, holde kæft og disciplinere sin krop til fabriksfløjtens piben.
I Danmark ser arbejdspladserne i dag anderledes ud....fabriksarbejderne skal endda også arbejde i teams...