Læserbrev

Ungdommen nu til dags

Glem alt om ungdomsoprør. De unge har nok at gøre med at hjælpe de ældre med at holde balancen
8. december 2010

'Ungdommen nu til dags'. Talemåden referer til, at ungdommen - set med den ældre generations øjne - laver rav i den. Sådan har det altid været - og man får lyst til at fortsætte: Og sådan vil det altid være.

Og dog. I dag står min generation hjælpeløs, ukampdygtig og i den grad i mindretal. At ungdommen altid har brudt med generationer før den, sat nye ting på dagsordenen, gjort oprør og udfordret gældende normer er ingen nyhed. Nyheden er, at ungdommen nu til dags er gjort tavs i nostalgiens diktatur, hvor demokratiets dynamo er sat ud af kraft af demografiens dystre realiteter.

Vi befinder os, unge som gamle, i en økonomisk deroute, som stille og roligt er ved at sive ind hos velfærdsvelnærede danskere, der har haft svært ved at fatte eller acceptere, at festen var forbi. Men på trods af, at vi befinder os i en uundgåelig brydningstid, debatterer vi ikke, hvad vi vil med Danmark, eller hvad det er, vi er vidne til. Vi diskuterer ikke gennemgribende reformer, men derimod en usikker sparekniv, der rammer de forkerte generationer.

Ungdom i mindretal

»They got the guns, but we got the numbers ... Gonna win yeah, we're taking over,« kunne Jim Morrison sejrssikkert synge i 1968. Vi kan ikke synge med på teksten. I 1900 var over halvdelen af befolkningen under 25 år, i 1968 ca. 40 procent, og i dag er det under 20 procent.

'Ungdommen er fremtiden', er en anden talemåde, hvis oprindelige betydning ikke er i overensstemmelse med den førte politik.

Ser vi bort fra gymnasierektorers obligatoriske skåltaler, afliver politikernes retorik talemådens logik. Statens Uddannelsesstøtte gøres til cafépenge, og uddannelsesophold i udlandet til studieforlængende aktiviteter.

Men hvorfor nu det? Måske fordi den danske sang ikke længere er en ung blond pige, der går og nynner i Danmarks hus, men nærmere en klagesang fra en gammel kone, der bange for fremtiden, vil genne ungdommen hurtigere gennem uddannelsessystemet og kræver skolepengene tilbage.

Vi burde stå på skuldrene af generationerne før os med udsyn til verden og troen på fremtiden. Desværre står vi til at skulle bære generationer før os til pension og efterløn .

'Ungdommen er den tid, hvor man bør studere visdom; alderdommen den tid, hvor man bør udøve den,' udtalte Rousseau. Er det virkelige udtryk for visdom at frede efterlønnen for de store generationer, og hundse unge gennem uddannelsessystemet for færre penge?

Vil vi vidensamfundet i ønsket om at kunne konkurrere globalt, skal der satses på ungdommen og på at lade unge orientere sig globalt og dygtiggøre sig nationalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ungdommen er god nok, men verden, viden og visioner?

"Vore forældres generation, værre end vore bedsteforældre,
har frembragt os, som er endnu værre og snart
skal frembringe en ny generation som er endnu værre."
(Fra en ode af hærføreren og lyrikeren Horats, der stod i forhold til "også du min søn Brutus".)

Man skal da være politisk tonedøv for ikke at forstå at penge da skal bruges på fortiden (efterløn osv.) og ikke på fremtiden!
Det giver ingen mening at bruge penge på uddannelser og den slags når det store antal vælgere ligger i de ældre årgange... Det må du da kunne forstå!

Det bedste råd jeg kan give dig er at tage en uddannelse der kan bruges i udlandet, og så flytte så snart som muligt efter at du har fået den. Hvis S/SF får genindført stavnsbåndet som de har sagt de vil, så boer du prøve at tage uddannelsen uden at bruge SU...
Den rolle der er udset til dig er som skaffedyr, og det er den eneste måde du kan undgå den på!

John Houbo Pedersen

Coca Cola , Burgere,Chips og reklamebranchens idiotiske påvirkning har sammen med forkælelse medvirket til at gøre de svageste unge uegnede til livet.
Når livets realiteter åbenbarer sig står de forvirrede tilbage. Vi har glemt at man kan hvad man vil,men slid skal der til. Alle er IKKE lige.

Søren Kristensen

Det handler om udbud og efterspørgsel og man skulle tro at med et lille udbud af den vare der består af ungdom og uddannelse så skulle efterspørgslen efter opdateret arbejdskraft være så meget større?

Bortset fra det, så har vi ingen tradition for at lave reformer med tilbagevirkende kraft og man må nok se frem til en meget langsom afvikling af efterlønnen, ikke mindst de aktuelle valgprognoser taget i betragtning, for der bare ikke stemmer i en kold tyrker på det område, så enkelt er det.

Det passer jo ikke at der ikke er ungdom, som har visioner og vil ændre på ting. Husk på Ungdomshuset, husk på asylaktivisterne, husk på de politisk aktive unge, husk på fredsbevægelserne og mange flere.

Det er sandt at vi lever i en svær tid, hvor der ikke er et fokus på forandring, som der var før 68, hvor fagbevægelsen og SD havde fat i en velfærdsudvikling og samlede arbejderbevægelsen.

Og de unges mange aktiviteter blir i stor udstrækning ignoreret af pressen - eller forhånet og udskældt. Men der er andre end de unge som gerne
mødes til en fælles front mod det neoliberale hængedynd som tvinger det danske samfund mere og mere i knæ i ineffektivitet, moralsk lede, almindelig ligegyldighed og sig selv nok. Og vi skal nok finde sammen. Det kommer!

Steen Erik Blumensaat

I 500år er vi blevet plaget af reformationes protestanter, der protesterer over reformationens reformation af protesterne fra de protestantiske reformatorer.

Lene Timmermann

Åh, hvor er det dog synd for denne unge mand! Det stakkels offer!
Tænk måske at blive nødt til at gøre gengæld for noget af al den forkælelse, han har været udsat for i sit unge liv!
Du er én stor klynkende kliché! Floskelkanon! Bestil noget (hvor meget arbejde, tror du ikke, vi andre var nødt til at lave ved siden af uddannelsen?), så du kan betale lidt tilbage til de gamle, som voksede op i små lejligheder uden badeværelse (eller gamle huse på landet), og som har arbejdet hårdt hele livet, betalt en masse skat, sygekasse, fagforeningskontingent osv. og bygget velfærdssamfundet op, så de yngre overforkælede generationer nu kan dandere den i mærketøj, lækker bolig med pc, ipod og jeg skal komme efter dig…
Helt bortset fra det, behøver du ikke at være så bange. For vi, der er på vej til at blive de gamle, er for en stor dels vedkommende ikke så nedslidte som generationerne før os, og vi bliver derfor ikke så plejekrævende. Mange af os har også selv sparet op til de ekstra ydelser, vi får brug for. Mht de ”plejekrævende” ældre, så regnes allerede de 62 årige hertil – og det er jo gak at bibeholde den regnemåde i dag, hvor folk i tresserne dyrker motion i stor stil og lever sundere og er slankere end de tidligere (og efterfølgende?) generationer.

Hvis du iøvrigt nærlæser statistikken, vil du opdage, at de fleste efterlønnere nu er mennesker, som alligevel ville have fået overførselsindkomst pga helbredsproblemer eller arbejdsløshed.
Selvfølgelig er efterlønnen til diskussion, men vi skal gøre det på et ordentligt grundlag - alle synes at have en mening om den, men fakta bliver generelt ikke fremlagt i medierne.