Kommentar

Attentat på den danske model

Regeringen forsøger at tage livet af den danske model. Med brutal kynisme undergraver man lønmodtagernes rettigheder og gennemhuller sikkerhedsnettet under de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet
27. januar 2011

Som dukkefører i sit valg- teater lader statsminister Lars Løkke nu erhvervs- vennerne i Vækstforum gå til angreb på efterlønnen og det danske lønniveau. I sine godt ni år ved magten har regeringen ikke magtet at skabe vækst og varige nye arbejdspladser i Danmark. Det skal skjules, og derfor skal valgkampen efter Løkkes mening helst handle om, at efterlønnerne og lønningerne udgør en ubærlig byrde for samfundet.

Den simple kendsgerning er, at skattestoppet er en større årlig udgift for statskassen end efterlønnen. Og at virksomhedernes konkurrenceevne er mere afhængig af, at arbejdsgiverne sikrer en positiv udvikling i produktiviteten og sørger for de nødvendige investeringer i nye produkter og markeder.

Men bag Venstres og Konservatives let gennemskuelige valgteater er de to politiske partier uden offentlig debat i gang med at udføre et attentat på den danske model.

Traditionelt har arbejdsgivere og lønmodtagere påtaget sig et fælles ansvar for en forsvarlig udvikling på det danske arbejdsmarked. Med hjælp fra Folketinget har vi haft et meget fleksibelt jobmarked, hvor lønmodtagerne var sikret en vis tryghed gennem dagpengesystemet, mens arbejdsgiverne nemt kunne hyre og fyre de ansatte. Dermed har virksomhederne hurtigt kunnet tilpasse sig skiftende vilkår på markedet uden større omkostninger.

Elefanten Løkke

Men som en elefant i en glasbutik vælter regeringen rundt og forsøger at smadre den danske model og det fleksible arbejdsmarked. Flexicurityhedder det uden for Danmark, og mange VK-ministre har i årenes løb prist denne model i udlandet!

Men i løbet af de seneste syv måneder har regeringen lanceret en stribe indgreb og forslag, der ensidigt er rettet mod lønmodtagernes rettigheder. Og som kynisk fjerner sikkerhedsnettet under de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De groveste er:

Som tyve om natten halverede de dagpengeperioden, så ledige efter to år er henvist til kontanthjælp og fattigdomsydelser. De fordoblede til gengæld perioden, før lønmodtagerne havde optjent ret til dagpenge og sygedagpenge.

De har gennemført en kraftig beskæring af mulighederne for voksen- og efter- uddannelse.

De vil fjerne efterlønnen, som er sidste rednings- planke for titusinder af slidte ufaglærte og faglærte lønmodtagere. Hvis det lykkes, giver vi alle de nyfødte udsigten til en tilværelse på arbejdsmarkedet, som først slutter på den anden side af 74-års-fødselsdagen.

I mine 30 år som tillidsvalgt for de kortuddannede på arbejdsmarkedet har jeg aldrig før oplevet en så socialt kynisk optræden, hvor magthavere er fløjtende ligeglad med de menneskelige omkostninger af deres gerninger.

Modsat har de åbnet statskassens gyldne haner for deres kernevælgere. Der er leveret skattelettelser på over 50 mia. kr. især til de rigeste som naturligvis skal forhøjes, hvis det lykkes at genvinde regeringsmagten og fjerne efterlønnen. Vennerne i landbruget har oveni de seneste syv år fået skattelettelser for over syv mia. kr. Og privathospitalerne er som bekendt blevet tilgodeset med overbetaling i milliardklassen.

Sammenhængen til nedskæringerne over for lønmodtagerne er entydig og klar. Uden skattelettelserne havde Danmark ikke haft problemer med EUs regler for offentlige budgetunderskud, og der havde tilsvarende ikke været noget figenblad og undskyldning for den såkaldte genopretningspakke.

Løntrykkere

Midt i valgforestillingen, hvor vi skal tro, at samfundsøkonomien snart bryder sammen under vægten af efterlønnere, kommer der ubehagelige pip til overfladen, som kæder de to aktuelle temaer i Vækstforum sammen. Den berømte direktør for Dansk Byggeri der offentligt har afsløret, at han end ikke kender branchens murerakkorder erkendte i
Debattenpå DR2 for nylig, at fjernelse af efterlønnen vil føre til løntrykkeri og lavere lønninger.

Og en kontorchef i Dansk Arbejdsgiverforening forsøgte også at opnå lidt berømmelse ved at sige til MetroXpress, at »ved at afskaffe efterlønnen kan vi bremse lønstigningerne«.

Derfor kan det kommende folketingsvalg blive dødsstødet til det fleksible danske arbejdsmarked og den samarbejdsmodel, som indtil nu har været grundlaget for dansk velstand og velfærd.

Medmindre vælgerne foretrækker alternativet til Venstre og Konservative. Det alternativ, som i Venstres formands øjne er nogle letvægtere, fordi de satser på kaffemøder med arbejdsmarkedets parter.

Har man hørt magen? Dialog og samarbejde? Ja, forhåbentlig.

Poul Erik Skov Christensen er forbundsformand for 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til 3F s formand for at bringe den debat ind i valgkampen.
Det virker noget søgt at OVK i festtalerne berømmer den danske model mens de forberedte måder at aflive den på.

"Som tyve om natten halverede de dagpengeperioden, så ledige efter to år er henvist til kontanthjælp og fattigdomsydelser. De fordoblede til gengæld perioden, før lønmodtagerne havde optjent ret til dagpenge og sygedagpenge." Citat.

Jeg forstår ikke det med, at 'de fordoble til gengæld perioden...." Det har i mange år været sådan, at man har skullet have 1924 timers arbejde indenfor de sidste tre år for før man har kunnet få dagpenge.
Det, der måske tænkes på er, at når man er ved at falde for dagpengesatsen har man hidtil kunnet optjene en ny dagpenge-periode på 4 år (nu 2 år) ved at tage et halvt års arbejde.

Lars Løkke har jo blot nu vist Venstres sande ansigt, men det er, var og bliver Anders Fogh, der med sit skattestop, og sine skattelettelser til store dele af den (øvre) middelklasse sørgede for, at danskerne blev klar til Lars Løkkes angreb på velfærds-samfundet...

Nej, Karsten Aaen, hvis man allerede havde udfyldt den gamle 26-ugers regel, kunne man fortsætte med en ny dagpengeperiode uden ophold.
Og jeg kender ikke nogen - men accepterer, at de findes - der ikke indenfor en to-årig periode har haft i det mindste en smule beskæftigelse. Gør du? Typisk kommer der en eller anden form for faglig relevant henvendelse efter en 2-3 måneder, siger min erfaring mig.