Interview

'Behov for mange sprog for at fungere globalt'

Det er en god investering at udvide Dansk Sprognævn til at kunne rådgive danskerne i forskellige fremmedsprog, så vi kan gøre os positivt bemærket i mødet med andre kulturer, mener sprogprofessor Anne Holmen
Debat
11. januar 2011
Det er en god investering at udvide Dansk Sprognævn til at kunne rådgive danskerne i forskellige fremmedsprog, så vi kan gøre os positivt bemærket i mødet med andre kulturer, mener sprogprofessor Anne Holmen

Skal vi undgå at dumme os, når vi siger »goddag« til forretningsfolk eller andre mennesker fra fremmede kulturer, er vi nødt til at forstå sproget. Derfor er en udvidelse af Dansk Sprognævns rådgivning for borgerne et vigtigt parameter for Danmarks muligheder i det internationale samfund. Det mener Anne Holmen, sprogprofessor ved Institut for Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

»Sprognævnet er en del af det danske samfunds sprogpolitik. Med en udvidelse ville borgere kunne få rådgivning om, hvordan forskellige sprog skal vægtes i forhold til hinanden, hvornår der skal tolkes i brugen af sprog, eller hvordan et ord helt konkret staves. I et land som Danmark har vi simpelthen behov for at kunne mestre mange sprog på et højt niveau for at kunne fungere i det internationale samfund,« siger Anne Holmen.

Politikerne behøver blot at kigge over på den anden side af Øresund for at finde et eksempel på et velfungerende nationalt sprognævn, mener DPU-professoren:

»Det svenske sprogråd indbefatter ikke alle anvendte sprog i Sverige, men mange af dem. Hver gang myndighederne udgiver pjecer, er der omkring 15 sprog repræsenteret på forsiden, så statusmæssigt markerer man også, at det er vigtigt at tage mange sprog med. Det er en god idé, fordi der er behov for, at samfundet kan agere i forhold til de mange sprog, der reelt anvendes,« siger Anne Holmen.

- Vil gevinsten af et udvidet sprognævn overhovedet stå mål med, hvad det ville koste samfundet at vejlede borgerne i en lang række fremmedsprog?

»Jeg er helt sikker på, at det vil kunne betale sig på sigt. Det ville også ligge på linje med EU's sprogpolitik. I EU har man en mangfoldigsstrategi i forhold til den europæiske sprogpolitik. Skal det europæiske område fungere, skal der være mange sprog repræsenteret. Det samme gør sig gældende i Danmark. Men jeg taler ikke om 110 ansatte i Dansk Sprognævn. Man kunne måske trække på et nordisk netværk af sprogeksperter. Det er ikke en urealistisk løsning,« siger Anne Holmen.

- Burde det ikke være borgerens eget ansvar at lære fremmedsprog, f.eks. ved at tilmelde sig sprogkurser?

»Der er mange mennesker i et samfund som vores, der er en del af en international verden, og som skal kunne håndtere sprog professionelt. Jeg ved godt, det ikke er alle sprog, der er lige vigtige for danskerne. Men så længe et givent sprog er relevant, bør man kunne få hjælp. Hvis det skal bruges i arbejdssammenhæng eller i forbindelse med personlige relationer i udlandet,« siger Anne Holmen.

 

'Interviewet udgør den ene halvdel af Duellen - to synspunkter på samme sag - i dagens trykte avis. Det andet synspunkt v. Kirsten Rask kan læses i 'Dansk og urdu har meget lidt til fælles'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her