Kronik

Biobrændsler er en blindgyde for klimaet

70 pct. af det, vi i dag kalder vedvarende energi, bidrager i virkeligheden betydeligt til CO2-forureningen. Især biobrændsel er en klimasynder. I dag behandler Folketinget Enhedslistens forslag om at indføre et moratorium for biobrændsler, indtil det er klarlagt, om EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændsler er retvisende
Dyrkningen af biobrændsler fører ikke nødvendigvis til et CO2-regnskab i balance.

Dyrkningen af biobrændsler fører ikke nødvendigvis til et CO2-regnskab i balance.

Christian Ringbæk

Debat
25. januar 2011

De fossile brændslers æra er ved at være forbi, og samfundsøkonomier verden over skal til at omstille sig til andre energikilder. I Danmark og andre rige lande har biobrændsel fået en nøgleplacering i forsøget på at komme væk fra kul, olie og gas. Men det er en forkert vej at gå. For også biobrændsel bidrager til den globale opvarmning. Derfor bør biobrændsel højst være et midlertidigt supplement til reelle vedvarende energikilder som vind, sol og bølgeenergi.

Biobrændsler er baseret på biomasse, som kan stamme fra skove enten i form af træstykker (brænde) eller træpiller. Det kan også dyrkes på marken i form af energiafgrøder (raps, pil, poppel), eller det kan være halm, som er et restprodukt fra produktionen af korn - såkaldt andengenerations biobrændsel. Biomassen kan afbrændes i kraftvarmeværker i stedet for kul eller omdannes til flydende biobrændstoffer, der fungerer som drivmiddel i bilerne i stedet for benzin og diesel.

Allerede i dag bliver biomasse anvendt i Danmark i udpræget grad. Biomasse og affaldsforbrænding udgør 70 pct. af den vedvarende energiforsyning.

Den udprægede satsning på biomasse bunder i en sejlivet myte om, at biomasse er CO2-neutralt og en vedvarende energikilde. Det er imidlertid forkert. Det er en forestilling, der bunder i lige dele uvidenhed og fortrængning. Den holdes i live af stærke skovbrugs-, landbrugs- og erhvervsinteresser, der øjner gode indtægtsmuligheder ved en omfattende satsning på biomasse.

Værre end olie

En omfattende rapport, udarbejdet for en række europæiske ngo'er, heriblandt Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke og NOAH, dokumenterer, at satsningen på biobrændstoffer i EU skader klimaet op til 2,5 gange så meget som fossile brændstoffer som benzin og diesel. Det skyldes den udledning, der sker, når skove fældes, og naturområder omlægges til marker med afgrøder til fremstilling af biobrændsler.

Regnestykket vil ikke være meget anderledes for biomasse til brug i kraftvarmeværker - i hvert fald ikke hvis vi også fremover baserer energiforsyningen på importeret biomasse.

Der importeres allerede nu store mængder brænde, flis og især træpiller fra lande i bl.a. Østeuropa og Afrika. Derved medvirker Danmark til at forværre CO2-problemerne i stedet for at afværge dem. Alt i alt en strategi, der er katastrofal for klimaet.

Når biomasse fejlagtigt benævnes som CO2-neutralt, skyldes det også, at man i Kyoto-protokollen har vedtaget, at udledningen af drivhusgasser fra dyrkning af jord og ændringer i arealanvendelsen (f.eks. fældning af skov) ikke skal figurere noget sted. En lang række u-lande har ikke noget loft over, hvor meget CO2 de må udlede, og der er ikke noget krav til de lande om, at de skal opgøre, hvor meget CO2, de udleder som følge af opdyrkning af jorden.

Det betyder i praksis, at Danmark kan importere biobrændsler fra u-landene, uden at den CO2-udledning, produktionen har givet anledning til, regnes med nogen steder. I Danmarks regnskab fremstår biomasse som CO2-neutral, hvilket pynter gevaldigt på klimaregnskabet.

På papiret kan en massiv satsning på biomasse således se helt fornuftig ud, på trods af at det kan medføre en større CO2-udledning, end hvis man fortsat fyrede med kul.

For at få et reelt billede af drivhusgasemissionerne i forbindelse med anvendelse af biomasse er det nødvendigt til fulde at inddrage de emissioner, der forårsages af selve landbrugsproduktionen. Det drejer sig bl.a. om emissioner fra dyrkede marker, samt emissioner fra ændret arealanvendelse.

Skovningens klimasynd

I skov er der gennem hundredeer af år lagret kolossale mængder kulstof, både i selve træets stammer, grene, rødder og blade men også i jorden. Der lagres kulstof, hver gang dødt ved eller blade falder af træet og mikroorganismer i skovbunden begynder at nedbryde plantedelene.

Man kan som tommelfingerregel gå ud fra, at ca. en tredjedel af kulstoffet bliver bundet i jorden og de resterende ca. to tredjedele frigives til atmosfæren i form af CO2. Hvis man undlader at fjerne døde træer og grene fra skovbunden, er skovene således i stand til at trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i jordbunden.

Biomasse fra skov kan indgå i energiforsyningen på flere måder. Man kan fælde træer og omdanne træstammerne til brænde eller træpiller, der kan afbrændes i kraftværker eller brændeovne. I nogle tilfælde rydder man sammenhængende skovarealer. Afhængigt af, hvor meget der fjernes, og hvor meget der rodes op i skovbunden, vil en større eller mindre del af skovbundens muld blive iltet, og det bundne kulstof frigivet til atmosfæren som CO2.

Når man lægger det sammen med emissionerne fra den afbrændte vedmasse, bliver der tale om frigivelse af gigantiske mængder af kulstof (i form af CO2), der kan have været hundreder af år om at blive bundet i jorden og træerne.

Endnu værre bliver det, hvis man efterfølgende omdanner skovbunden til agerland. Det forhindrer fredskovordningen i Danmark, men er almindelig praksis i mange andre lande - især i lande, der ikke har udviklet overvågnings- og kontrolmekanismer, der kan modgå denne praksis. For hver eneste gang jorden pløjes op, vil nye store mængder bundet kulstof frigives til atmosfæren som CO2. Ved mange års dyrkning vil den organiske pulje - og dermed mængden af organisk bundet kulstof - blive mindre og mindre.

Man kan imidlertid også skaffe biomasse fra skov på en mindre indgribende måde: Nemlig ved at kun at fjerne den mængde biomasse, som modsvares ved tilvæksten. Derved opretholdes skovens kulstofbalance.

Marker i ubalance

Biomasse kan også dyrkes på landbrugsarealer. Typiske energiafgrøder er raps, majs, hvede, poppel, pil og halm. De påvirker kulstofbalancen forskelligt.

I Danmark er f.eks. halm, en meget anvendt energikilde til kraftvarmeværkerne og decentrale varmeværker. I det danske landbrugsland viser undersøgelser, at jordens kulstofpulje især i områder med intensiv korndyrkning er faldende. Det skyldes, at der løbende fjernes organisk stof fra markerne, både i form af korn og halm.

Omkring en tredjedel af den danske halm bliver i øjeblikket brændt af til kraftvarme. Resten bruges til strøelse eller pløjes ned. Jo større andel af halmen, der afbrændes i stedet for at blive nedmuldet, desto dårligere bliver CO2 -regnskabet. Der frigives så at sige mere CO2 fra jorden, end der bliver bundet i den. Det kan imødegås, hvis en større del af halmen får lov til at blive liggende og formulde i jorden. Derved bindes der både kulstof i jorden, og jordens frugtbarhed øges, fordi der bliver grobund for et rigt mikroliv i jorden.

Pil og poppel kan dyrkes som flerårige energiafgrøder og kan være en delvis erstatning for kul og olie i danske kraftværker. Men problemet er, at vi ikke har landbrugsjord nok til at dyrke den mængde, der er nødvendig for at erstatte kul og olie. Dyrkningsjord er en begrænset ressource, og i øjeblikket udnytter vi landbrugsarealerne fuldt ud.

Se realiteterne i øjnene

I stedet for at holde fast i myten om, at biobrændsel er CO2-neutralt, bør vi se realiteterne i øjnene. Ikke mindre end 70 pct. af det, vi i dag kalder vedvarende energi, bidrager i virkeligheden betydeligt til CO2-forureningen.

Der er ingen tvivl om, at en omstilling af det danske energisystem kræver, at mange forskellige energiformer spiller sammen. Indtil vi får integreret overskudsproduktion fra vindkraft med geotermisk energi, affaldsforbrænding og får indrettet systemer, der kan oplagre varme, er det muligt, vi bliver nødt til at anvende biomasse i begrænset omfang. Men det er helt afgørende, at vi hurtigt får udarbejdet en samlet handlingsplan for biomasse. Den skal sikre, at den mængde biomasse, vi i en overgangsfase bliver nødt til at anvende for at afbalancere energisystemet, ikke bidrager til øget CO2-udledning. Den skal også medvirke til, at dyrkningsjordens frugtbarhed bevares eller endda forbedres. Hvis vi fortsætter ad samme spor som nu, er biomasse blot sminke på et lig.

Per Clausen er medlem af Folketinget og gruppeformand samt klima- og energiordfører for Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Først og fremmest er der som bekendt brug for skovene til at binde CO2, så det er ikke en god biomasse at bruge. Derudover modvirker fremstilling af dyrket biomasse løsningen af verdens fødevarebehov - så bedst vil det altså være med fremstilling af alger til energiforsyningen. Som vandlevende kan de dyrkes i store siloer, som optager betydeligt mindre plads end afgrøder, der breder sig over store arealer.

Marianne Mandoe

Jeg elsker at sige det her:

HVAD SAGDE JEG.

(OK. Måske har jeg ikke haft den diskussion her på avisen, men det føles dejligt at sige det alligevel. ;-) )

Frej Klem Thomsen

God artikel. Og det er meget, meget vigtigt at myterne om biobrændsel bliver aflivet på den måde som Clausen her forsøger, fordi det har et skær af miljøvenlighed og børedygtighed over sig, som risikerer at narre mange af de som egentlig vil det rigtige, men ikke har tid til at engagere sig tilstrækkeligt i klimaspørgsmål til at se ideerne efter i sømmene.

Johann Svendsen

Mad ?
Det er da noget man brænder af i bilen !!

Svært at undgå at tænke på alle bil- og olie-industriens rænker, som har haft til formål at genere alle alternativer så meget som muligt FOR EGEN VINDINGS SKYLD.
Løsningen kræver helt sikkert større forandringer end markedets spillere er villige til: vi kommer til at køre på benzin helt hen til afgrunden

Meget god og etterlengtet artikkel...

Klodens framtid vil langt på vei avgjøres av den måten jordsmonnet blir forvaltet på i årene fremover. Dagens agrobusiness er en katastrofe. Uttømmelsen av organisk materiale og humus i jordsmonnet, og den utstrakte bruken av fungicider, herbicider og pesticider fratar organismer som f.eks. de ulike arter mykorhizza deres livsbetingelser. Disse symbiotiske soppene produserer glykoproteiner som binder CO2 i jordsmonnet, og bidrar dessuten til å gjøre essensielle næringsstoffer tilgjengelige for kulturplantene -- og således også for oss.

Dette har vært kjent en god stund, men konsekvent fortrengt i en tidsalder da man i korte trekk har betraktet jordbruk på linje med gruvedrift.

Mona Blenstrup

Netop det samme har vi altid sagt i Frie Bønder.

www.levende-land.dk

Det er vel rigtigt nok, hvad der står i artiklen, og helt sikkert en ny vinkel for mange. Men omvendt mangler der en væsentlig nuance: den skadelige co2-effekt opstår vel kun ved rydningen af skov. Og dels kræver en stor del af dyrkningen af energiafgrøder ingen rydning, dels vil rydning under alle omstændigheder værre en engangsting, så anvendelsen af energiafgrøder i efterfølgende år vil være c02-neutral. Så at påstå, at energiafgrøder er værre end olie virker som en vild overdrivelse

pete pedersen

Ok det var så hvad Enhedslisten ikke vil...
Problemet er så nok at vindmøller er den bedste garanti for forsat kul-brug til backup i de lange perioder hvor det ikke blæser (som denne vinter), hvis ikke de vik bruge biomasse i stor skala.
Eller vil de hellere have stærkere udlandsforbindelser så vi kan få mere atom-strøm i stikkontakterne?..

Jordvarme og tidevannsenergi bør vel være ting å vurdere, ved siden av vindkraft og solenergi under gunstige forhold.

Redusert transportomfang og større fokus på bærekraftig jordsmonnsforvaltning kommer ingen utenom, dersom denne planeten fortsatt skal kunne understøtte "høyere" landlevende livsformer slik som for eksempel vår art...

lars rosholm tørresø

Bare det i sig selv modstridende; bruge landbrugsjord til at dyrke noget der senere skal brændes af i biler - - i en verden hvor mennesker sulter - - SYGT

Jesper Frimann Ljungberg

Tja. en lidt unuanceret beskrivelse.
CO2 i atmosfæren er nemlig en del af et kredsløb, og man kan faktisk godt lave biobrænsel CO2 neutralt. Meeen det er der jo så ikke nogen der gør.
For hvis man skal brænde X ton træ af på tiden Y, skal man jo sørge for at der er en tilsvarende mængde er en tilvækst af træ på X på tyden Y.
Altså hvis man brænder 100 træer af på et år, hvor det har taget 20 år for disse træer at gro til brugbar størrelse, så skal man plante 2000 træer + overhead.
Og det holder jo slet slet ikke.

Der er dog en for form for biobrænsel som jeg mener der bør investeres i, og det kan ikke gå for hurtigt. Nemlig afgasning af gylle.
Man samler simpelt hen landmænds gylle op, tilsætter spildevands slam og slagteriaffald og så laver man ellers biogas og gødning. Det har en hel del fordele.

1) Man forhindrer Metan gas i at sive ud i atmosfæren. Metan gas er 70x så grum en drivhusgas som CO2.
2) Man fjerner en hel del lugt gener fra landbruget, for afgasset gylle har ikke samme stink faktor som normal gylle.
3) Man laver varme og el af den opsamlede gas.
4) Det gødning der bliver tilbage er meget mere effektivt, og hvis man bruger den rigtige metode til at distribuere det på er det lige så effektivt som kunstgødning.
5) Fordi gødningen er så effektiv, så vil der ske mindre udsivning fra gødningen end der vil med normal gylle.

Sådan rent personlig mener jeg at vi skal have gang i decentral energi produktion også, det være sig solvarme og solceller hvor der sker en rivende udvikling. Til central elektricitets produktion, er min personlige favorit fusions energi.
Relativt rent, på nær en højradioaktiv reaktor, som skal deponeres efter færdig brug og ingen fare for eksplosive katastrofer.

// Jesper

Denne atmosfæren vår -- av unik karakter -- er i seg sjøl et produkt av milliarder av år med mikrobiologisk evolusjon, først i hav, dernest i jordsmonn. Den blei ikke "laget" fiks ferdig til oss av noen innbilt "intelligent skaper". Ei heller bør vi innbille oss at vi kan trikse og mikse, kvantifisere og kalkulere, med den som var den et reagensrør i laboratoriet.

Det er mye snakk om biologisk mangfold, men lite fokus på at det essensielle og vitale sådanne er usynlig for det blotte øyet -- og heller ikke vakkert etter konvensjonelle estetiske kriterier når det observeres i mikroskopet. Den kanskje for noen ubehagelige sannheten er at vår eksistens hviler på de nevnte mikroorganismers velbefinnende i deres respektive biotoper og økosystemer. I øyeblikket føres det krig mot dem på bred front.

Mogens Overballe

Biogas er en religion. Jeg vil våge den påstand at biogas lavet på biomasse som kløvergræs og majs har det dårligst CO2-regnskab af alle energikilder.
Det vil meget bedre kunne betale sig for klimaet at lade majs og kløvergræs gå gennem kreaturer, grise, m.fl. dyr, trods alle de klimaulemper det har.
Når vi så ser på organisk affald, så har gylle det allerværste regnskab CO2-mæssigt, og især hvad det koster i kr. og ører at fortrænge 1 tons CO2 udledt til luften. Her skal den helt store tegnebog frem.
Flere kommuner har brændt millioner af og er nu meget tilbageholdende med garantier. El-forbrugerne er pålagt at betale 75 øre per produceret kWh på biogas, og staten/regeringen har netop måttet støtte med - 85 mio. tror jeg det er -men med krav om at 75 % skal være gylle i disse nye centrale biogasanlæg for at de kan få statsstøtte.
Biogas er så dårlig en forretning at det slet ikke bliver undersøgt. Derimod bliver der brugt rigtig mange millioner på at give denne dødssejler kunstig åndedræt.

Jesper Frimann Ljungberg

Mogens Overballe:
Sjovt nok har min konens onkel lavet nogle analyser på netop biogas fra gylle. Og de har vist også lavet nogle pilot tests. De scenarier jeg har snakket med ham om, har drejet sig om decentrale anlæg hvor man med relativt simple midler har udnyttet eksisterende gylle anlæg hos den enkelte landmand, og har så lavet varme og el til brug i stalde. Der var endda nok gas til at man kunne dele ud af det til naboer. Men der slog myndighedderne til og stoppede forsøgene.. der var der andre

Hvorfor er det så aldrig blevet til noget ? Det er vist lidt samme historie, som da beboerne på Samsø gerne ville have lov til at lave en lille lokal vindmølle park i vandet ud fra Samsø.. nææhh det var der et stort dansk offentlig monopol selskab der hellere skulle have.

Jeg tror også at du glemmer at tage med i dit CO2 regnskab CO2 set i forhold til de gasser som gyllen ellers afgiver er nærmest harmløs.

// Jesper

Mogens Overballe

Til Jesper.
Ja, gårdbiogasanlæg er meget udbredte, hvad vi i mange år har kunne følge i biopress.dk (gratis tidsskrift). Her kan man også følge med i hvilke forskningsprojekter der får penge.
De små anlæg har ikke fået tilskud. Det er især de centrale anlæg med gylle jeg er ude efter, som du kan se her:
http://dn.dk/Default.aspx?ID=23515
Jeg synes jo at vi skal bruge halmen til dyrene, og man kan sådan set få et bedre gasudbytte med fast møg; men sådan fungere industrilandbruget ikke, så industrilandbrug har jeg også noget imod.Jeg har læst i "Grøn Uvækst" at biogas (og biomasse) skal hjælpe et skrantende og naturødelæggende landbrug til at overleve. Jeg synes at de skal lukkes ligesom skibsværfterne.
Jeg vil enormt gerne se den forskning der viser at den gyllebaserede driftform med efterfølgende behandling i store centrale biogasanlæg er mere miljøvenligt end halmbaserede staldsystemer. En ting ved jeg og det er at dyrene esker halm både som foder og rodemateriale.
Ang. adgang til el-nettet for hjemmeproduceret strøm er der langt om længe kommet bedre regler - ikke?
Men prøv at læse lidt i det nye nummer af FIB på biopress.dk - der får man kam til sit hår. Hilsen Mogens.