Den bioteknologiske personlighed vinder frem

Medicin bruges ikke kun mod sygdom. Den anvendes i stigende grad til at svække dårlige egenskaber eller til at hjælpe os med at holde livet ud. Men spiser raske f.eks. lykkepiller, bliver de pågående, selvpromoverende og zappende. Måske gavner det den enkelte, men samfundet taber
Næsten hver 10. herhjemme er på lykkepiller, og over 25.000 børn er på Ritalin, og alligevel mener Sundhedsstyrelsen ikke, at der er behov for at styre området hårdere.

Næsten hver 10. herhjemme er på lykkepiller, og over 25.000 børn er på Ritalin, og alligevel mener Sundhedsstyrelsen ikke, at der er behov for at styre området hårdere.

Christoffer Askman
14. januar 2011

Der er tre forskellige måder at bruge medicin på: 1) som lægemiddel, altså til at kurere klart definerede sygdomme, 2) som livsstilsmedicin, altså til at forstærke eller svække bestemte egenskaber hos en person og 3) som tilpasningsmedicin, altså medicin, mennesker er nødt til at tage for at holde ud at være i den situation, de nu engang er i, eller fordi de er blevet afhængige af medicinen.

Gennem de sidste 10-15 år er grænserne mellem disse tre former for brug blevet tiltagende uklare, og der er opstået stor begrebsforvirring. Alt efter hvor man står, og hvem man er, kan nøjagtigt de samme præparater kaldes henholdsvis for mediciner, stimulanser, rusmidler, luksusartikler, narkotika, præstationsfremmende midler eller personlighedsændrende stoffer. Og alt efter hvor man står, og hvem man er, er de samme stoffer enten givet med statstilskud, er højt beskattede eller direkte ulovlige.

Hver 10. på lykkepiller

Mennesker har så vidt vides altid brugt stoffer til at ændre deres humør og sanseindtryk. Koffein, ginseng, opium, valerianerod, hash, alkohol, psykedeliske svampe. Det har tilsyneladende reguleret sig selv. Men gennem de sidste 50 år har en række af sådanne stoffer været underlagt medicinindustriens logik. De er blevet syntetisk fremstillet og resultaterne har historisk set været temmelig uheldige. Især stofferne Ritalin (amfetamin) og Stesolid (benzodiazepin) har været solgt og bredt anvendt som ferietabletter og husmorpiller, der på lægens anvisning i mange år har kunnet anvendes risikofrit. De ulykker, f.eks. Stesolid har foranstaltet på den danske folkesundhed, hvor der er ca. 50.000 statsstøttede afhængige af stofferne, forsøger Sundhedsstyrelsen stadig at reparere på endnu 50 år efter.

Siden er der kommet en række andre stoffer til. Aktuelt drejer det sig især om:

1) SSRI-midler (lykkepiller). Sidste år kunne forbruget i Danmark opgøres til over 400.000 brugere, dvs ca. 10 procent af den voksne befolkning. Dette tal er omkring to gang antallet af mennesker, der faktisk lider af depression, hvis der undersøges for lidelsen på befolkningsplan.

2) Ritalin til børn. Der var sidste år over 25.000 børn på Ritalin, antallet er mere end fordoblet på to år, en diagnostisk glidebane omkring ADHD er for længst fastslået.

3) Ritalin til unge. Stoffet bruges til bl.a. eksamenslæsning. Forbruget herhjemme er ukendt, men i USA opgøres det, at mellem 4 og 25 % af de unge bruger stoffet.

4) Betablokkere til unge. Ligeledes et eksamensstof, der i stigende omfang benyttes mod eksamensangst. Forbruget er skjult, men kendes via selvrapporteringer fra unge studerende.

Andre stoffer kan også nævnes, idet de tydeligvis indgår som tilpasningsmedicin, f.eks. forbruget af almindelige hovedpinetabletter er vokset eksplosivt, og de bruges bl.a. af unge gymnasiepiger på daglig basis, idet de får ondt i hovedet af at gå i gymnasiet. Og de anabole steoider, hvor der næsten udelukkende ses misbrug.

Mangler styring

Og hvorfor er dette så et problem? Det er det fordi, at styringen af medikamenterne synes uden for rækkevidde, og fordi den nødvendige debat ikke findes. Problemet er voksende, fordi den logik, der får forbruget til at stige, er en individualiseret logik, der ikke medtænker den nødvendige samfundsdagsorden.

Den logik, der er til stede i en læges konsultationslokale, hvor lægen har til opgave at tænke på det enkelte individ, har vist sig ikke at kunne tage højde for, hvad der sker på samfundsplan. Vi ved at når det f.eks. drejer sig om sportsverdenen og på narkotikaområdet, så griber samfundet styrende ind, for hvis det alene er den enkeltes interesser, der tilgodeses, ender vi i en situation, vi som samfund ikke ønsker. Man må derfor spørge, hvorfor vi så lader den individuelle logik være enerådende på skolerne og på arbejdspladserne, der nu i stadigt stigende grad bliver medicinsk tilpassede.

Debatten er tvingende nødvendig, men også svær at føre. Fremsætter man synspunkter som de ovenstående, vil der altid være en række reelt syge mennesker, der føler, at der nu bliver sparket til dem, der i forvejen ligger ned. Lad det derfor være sagt en gang for alle, at hensigten med at føre debat om livs-stilsmedicin og tilpasningsmedicin ikke er at begrænse syge menneskers behandlingsmuligheder, men derimod et forsøg på at være mere varsomme med, hvad vi definerer som sygdomme.

Ingen negative følelser

Debatten er især svær, fordi man er oppe mod medicinalindustriens interesser. I industrien betragter man de nye medikamenter som et guldæg. Ved hjælp af lobbyvirksomhed, godt købte og betalte medarbejdere i sundhedsvæsnet og i statsapparatet, ved hjælp af kneb som tilvejebringelse af nye sygdomskategorier og nye indikationsområder for gamle præparater, ved hjælp af dygtigt styret publikation af præfabrikerede forskningsartikler med videre har industrien i årevis kunnet neddrosle almindelig samfundsmæssig omtanke på dette sundhedsområde.

Der er næsten ikke forsket i, hvad der sker, når man f.eks. giver lykkepiller til raske mennesker, men den forskning, der findes, er entydig. Lykkepiller gør ellers raske mennesker mere socialt orienterede og mere dominerende, pågående, og de får sværere ved at føle noget negativt, dvs. bliver mindre kritiske. Amfetamin (Ritalin) får ikke normale personer til omtankefuldt at løse problemer, folk haster i stedet blot videre til noget andet.

Med et storforbrug i normalbefolkningen bliver den normale mangfoldighed marginaliseret, og tilværelsens længdeperspektiv erstattes af en endeløs række af korte frister, hvor der hoppes fra tue og til tue. Alt bliver her og nu-orienteret, og livets ydre kendetegn bliver kriteriet for succes i et samfund, hvor alle konstant fremhæver deres egne fordele. Som man kan forestille sig det i en lønforhandling i en privat virksomhed, bare hele tiden.

Halehæng til industrien

Tabssiden bliver alle de introverte værdier, menneskets inderside: Ligevægt, modstandskraft, retfærdighedssans, selvransagelse, kritisk tænkning. Filosofi, spiritualitet, poesi og alt det, der tager tid, ryger samme vej. Vi har kulturelt så meget på spil, fordi man i et sådant samfund aldrig kommer til at lære af sine fejl, men konstant hopper videre. På sigt barnagtiggøres samfundet, hvis mennesker ikke lærer at løse problemer, men i stedet forsøger at afskaffe dem med kemi. De fleste mennesker ønsker ikke at leve i sådan et samfund.

Det er imidlertid lige præcis sådan et samfund, der tegner sig, hvis vi ikke bremser op og tager den folkesundhedsmæssige diskussion. Og især må Sundhedsstyrelsen vågne op og leve op til sit navn: At styre sundheden i stedet for på dette område at fungere som halehæng til medicinindustrien, som den har gjort det hidtil.

Livsstilsmedicin er jo ikke kun et individuelt valg. Der er mange diskussioner, der må tages: Den etiske diskussion (hvad er godt for hvem), den medicinske (hvad er langtidsskaderne hvad er sundt og sygt), den psykologiske (hvilke menneskelige udviklinger bremses, hvilke fremmes), den sociologiske (hvad sker der i gruppen/arbejdspladsen/skolen) og naturligvis den politiske (hvordan opfatter vi sundhed i samfundet hvad ønsker vi?)

Kun en debat kan bevirke, at enkeltindivider bliver i stand til at træffe egentlige informerede valg om medicins effekter og gøre det politiske system i stand til at tage beslutninger på området.

I medicinindustrien, i dele af den teknisk indstillede hospitalsverden og ofte også i sundhedsøkonomien synes man at opfatte vores sundhed som en form for vare, noget man køber. Kroppen er en slags apparat, hvor man kan skifte defekte reservedele ud og tune kroppen ved brug af de nyeste medikamenter.

Dette er en meget begrænset opfattelse af sundhed. For som WHO for længst har fastslået, skal sundhed opfattes som mere end fravær af sygdom. Sundhed må overordnet forstås som en ressource, der er bundet til helheden af det biologiske, det psykologiske og det sociale.

Sundhed er en modstandskraft, dvs. en evne til at modstå svære tider og dermed give mulighed for at vokse og udvikles af perioder med stress og kropslig krise. Dette står helt i modsætning til drømmen om det bioteknologiske fix.

Peter la Cour er ph.d. og specialist i sundhedspsykologi

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

For et par generationer siden døde folk af en række ting , som idag kan håndteres, så folk får et godt langt liv - f eks sukkersyge, diverse allergier, hjerte og kredsløbsfejl, mentale defekter ( f eks depression , koncentrationsproblemer m v) - bare for at nævne nogle få eksempler).

Dette er kun muligt takket være medicinereing og erkendelse af sygdommenes mangfoldighed og årsager.

Jo flere der overlever med defekter ( sukkersyge , mentale sygdomme, allergier o s v ), jo flere bliver der i fremtiden, når de arvelige sygdomme i stigende grad går videre til nye generationer.

Hen ad vejen finder vi nok ud af at reparere disse sygdomsramte (stamcelleteknologi o s v), så medicin ikke er nødvendig hele livet igennem, men indtil da, så vil behovet for medicin være stadigt stigende.

Det er godt, at vores læger har den enkelte patients velfærd for øje og sigter mod den bedste behandling i hvert enkelt tilælde fokuseret på patientens behov.

Jeg synes artiklen er lidt virkelighedsfjern - men sådan er det altid, når folk begynder at filosofere på andres vegne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Hmm nu synes jeg ellers, at det er kommet frem, at lykkepiller ikke virker! Også et dårligt navn idet, de vistnok virker på en medført defekt hos nogle mennesker der bevirker at de har problemer med signalvejene mellem nerveenderne, så vidt jeg har forstået. Så det burde måske hellere hedde "normaliseringspiller"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Jørgensen

Jeg tillader mig at være tvivlende over for denne passage, som resten af artiklen baserer sig på:

"Der er næsten ikke forsket i, hvad der sker, når man f.eks. giver lykkepiller til raske mennesker, men den forskning, der findes, er entydig. Lykkepiller gør ellers raske mennesker mere socialt orienterede og mere dominerende, pågående, og de får sværere ved at føle noget negativt, dvs. bliver mindre kritiske. Amfetamin (Ritalin) får ikke normale personer til omtankefuldt at løse problemer, folk haster i stedet blot videre til noget andet."

Det er rigtigt, at der ikke er forsket meget i antidepressiva og Ritalin som præstationsfremmende midler, men der er forskning, hvor raske har fået medicinen som en kontrolgruppe - og her er der altså ikke beskrevet ovenstående virkninger.

Jeg kunne godt tænke mig at se artiklens kilder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

Fremragende, velskrevet artikel, der rammer hovedet på sømmet.

Den moderne sundhedsindustri er, som del af den dekadente velfærdslogik, i fuld færd med at underminere menneskets eksistentielle suverænitet.

Det er blot en af de mange surrogater, hvortil kunne føjes en række andre moderne, urbane onder, der fastholder det moderne menneske i en bevidstløs afhængighed, og aldrig får afdækket, hvad der er de egentlige årsager til deres helbredsmæssige problemer.

Hver gang man analyserer folks sygdomsmønstre til bunds, ender man som regel i en kombination af psykiske og livstilsmæssige faktorer som underliggende katalyserer hele den somatiske reaktion.

Den moderne vestlige lægevidenskabs helt overordnede ulykke er, at den er blevet reduceret til kemi og genetik, baseret på det eensidigt materielle paradigme, at kroppen er maskine, man reparererer som var det en bil.

Det er en udbredt holdning, at lægevidenskaben har avanceret enormt siden antikken og har været overordentlig succesfuld i forhold til at forbedre folks livskvalitet.

Dette er meget diskutabelt. Det eneste, der er ubestrideligt, er at den har givet mennesket længere liv, men hvilke liv?
Den holistiske forståelse for interaktionen mellem krop og psyke, som man stadig besad i Antikken, og ikke mindst i Østens filosofi og praksis, er blevet nærmest totalt fortrængt fra moderne vestlig medicin.

Dette er en katastrofe, eftersom en meget stor del af sygdommene idag er direkte eller indirekte affødt af psykiske og/eller livsstilsmæssige faktorer.

Alene det faktum, at stort set al medicinsk behandling i dag har bivirkninger af en eller anden slags, og undertiden ganske alvorlige, er en tydelig indikation af, at medicin er en elendig lappeløsning.

Og hertil kommer så det virkelig diabolske islæt af markedskræfter, som artiklen glimrende påpeger. Medicinalindustrien genererer formentlig billioner af dollars hvert år på folks afhængighed og misbrug.

Kombinationen af dysfunktionelle mennesker, det politiske pres for at tækkes disse vælgere, politikernes uvilje/inkompetence til at gøre noget ved problemets rod, samt medicinalindustriens lobbyisme og aggressive markedsføring er altsammen med til at cementere problemet i en ond symbiose, ikke ulig det mellem en dealer og en narkoman.

Det er meget symptomatisk for vor tid, at alt er endt på hovedet. Det, der startede som en ædel lærdom til at forbedre den menneskelige sundhed med en blanding af livsvisdom og nænsom justering af kost og andre naturlige metoder, er endt som det stik modsatte.

I stedet for at gøre mennesker raske, skubber de dem rundt i behandlingssystemet, fra den ene sygdom til den anden, i et livslangt afhængighedsforhold.

"Den gode lægevidenskab" er mytologisk blålys.

Bundlinien af det hele er, at sundhed og helbred ikke er noget, der kan ses eller forstås isoleret fra psyke og livsstil. Vi ved det jo godt, men behandlingssystemet afspejler overhovedet ikke denne viden.

Hvorfor ikke?

Svaret er: $$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Bjørn Poulsen

Robert...... For et par hundrede år siden havde folk ikke forstand på at vitaminer og mineraler er vejen til sundhed. De var små og underernæret.....
De have ingen psykologer og terapeuter og deres omgangskreds vidste ikke meget om trøst....
Depression er ikke en mental defekt, men et tegn på at noget i livet gør/har gjort ondt..... Der findes ikke "kemiske ubalancer" som Psykiatrien bilder dig ind.....
Vidste at folk med Diabetes II bliver raske efter et stykke tid på RAW FOOD..... og ved du at vi selv kan ændre vores DNA/gener....
http://www.youtube.com/watch?v=xrzMqyWgOeA&feature=player_embedded

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

"Tabssiden bliver alle de introverte værdier, menneskets inderside: Ligevægt, modstandskraft, retfærdighedssans, selvransagelse, kritisk tænkning. Filosofi, spiritualitet, poesi og alt det, der tager tid, ryger samme vej."

Lige præcis, tak for at sætte det på skrift.

Som Eric G. Wilson skriver i hans bog "Against Happiness, In Praise of Melancholy" fra 2008 [min oversættelse]: "...udelukkende at ønske sig lykke i en utvivlsom tragisk verden er at blive uautentisk [...] Uden sjælens uro ville så alle vore storslåede tårne af længsler vælte? Ville vore hjerteskærende symfonier ophøre?"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rachel  Henderson

"Kun en debat kan bevirke, at enkeltindivider bliver i stand til at træffe egentlige informerede valg om medicins effekter og gøre det politiske system i stand til at tage beslutninger på området." skriver LaCour.

Man kunne jo starte med at læse indlægssedlen. Heraf fremgår det tydeligt, at præparaterne absolut ikke er "risikofrie" som du skriver.

Så må man afveje i samarbejde med sin læge, om det er bedst at tage risikoen for bivirkninger, eller at leve "autentisk", som der er én der skriver ovenfor. Ja, det er skide autentisk at kaste sig ud foran et tog!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Rachel Henderson: "... eller at leve “autentisk”, som der er én der skriver ovenfor. Ja, det er skide autentisk at kaste sig ud foran et tog!"

Du overdramatiserer min kommentar. Er det indre mørke først af et sådant omfang, at man gør sig tanker om for eksempel at kaste sig ud foran et tog, så skal man selvsagt have (medicinsk) hjælp. Eric G. Wilson taler ikke om kliniske depressioner, men om melankoli; der er stor forskel på de to sindstilstande.

Jeg vil beskrive mig selv som værende nærmest konstant melankolsk. Men derfor tager jeg ikke antidepressiv medicin. Jeg vælger i stedet for at sørge - sørge over al grimheden i verden, al støjen og larmen, al den overartikulerede intethed, al den barbariske tjekkethed, etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andreas Ebbesen

Fantastisk kronik.
Bare en skam, der ikke er flere der råber vagt i gevær.
Jeg mener at ADHD er en fup-diaknose, som man har fundet på, for at holde styr på ungerne i skolen.
Det værste er, at man sgu propper Ritalin i børn, hvis de er intelligente, og det er en hamrende farlig udvikling.
Det må stoppes, inden vi får en hel befolkning på Ritalin, eller andre stoffer.
I øvrigt, er det meget tankevækkende, at den danske stat med den ene hånd, forbyder amfetamin.
Mens den med den anden rundhåndet deler det ud til skolebørn.
Føj for satan, hvor er det klamt!
VH Heidi Madsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Heidi

"Jeg mener at ADHD er en fup-diagnose"

Bedre kan det ikke siges :-)
Det er lige, hvad det er.

Det er en medicinsk eufemisme for rastløshed og hyperaktivitet - slet og ret.
Det er fandeme ikke noget at medicinere imod.

Men så længe forældrerne hopper på den, er der et lukrativt marked for det skidt.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter la Cour

Tak for de mange rosende ord på, hvad jeg har skrevet.
Til dem, der er deprimerede og bruger medicin må jeg bede om, at de genlæser den passage, der handler om, at det netop IKKE drejer sig om at rende efter dem, der har brug for medicin mod en sygdom. Jeg efterlyser en samfundsmæssigt syndvinkel på sagerne.
Og til den, der mener at der er dokumentation for, at raske ikke påvirkes personlighedsmæssigt af SSRI , så prøv at give et eksempel eller to. Den forskning findes overhovedet ikke i virkelighedens verden - så vidt jeg kender til det.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas  Maaløe

Man kan skjule meget sludder med velskrevne ord, og der er desværre temmelig meget vrøvl i La Cours kronik.

1. Videnskabskasketten er altså kommet omvendt på når du, Peter, beder os om at føre bevis for, at SSRI præparater ikke gør raske personer selvcentrerede og dermed samfundsskadelige. Du er blevet bedt om at bevise din påstand, bevis den!

2. Hele kronikken er gennemsyret af glidebaneargumenter, som vurderes at kunne stå alene uden skyggen af bevis. Fx:

"På sigt barnagtiggøres samfundet, hvis mennesker ikke lærer at løse problemer, men i stedet forsøger at afskaffe dem med kemi. De fleste mennesker ønsker ikke at leve i sådan et samfund."

Jamen dog, jamen dog. Det lyder jo forfærdeligt, kunne du måske bakke det op med andet end din egen angst?
Det kan da ikke komme som et chok at sygehusvæsnet gør vores kroppe til objekter, og anskuer dem teknisk som noget der skal fixes på den bedste og billigste måde, det er jo trods alt det vi uddanner dem til. Og det kan godt være at du ønsker at fylde vores hospitaler med læger der fokuserer på "introverte værdier", men jeg foretrækker nu en der løser mit problem.

Medicinalindustrien er bestemt ikke guds bedste børn, men at kaste sig ud i de store konspirationsteorier som om det var faktuel viden er højest et retorisk greb, og bidrager ikke til nogen seriøs debat om grænserne for virksomheders indflydelse på politik og forbrug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

@ Andreas Maaløe
Din kommentar gør sig alene skyldig i hvad den angriber. At dømme medicinalindustrien ringer end guds bedste børn er også en tilsnigelse til at dømme denne industris kunder/bruger.
Der er som i artiklen synes jeg god grund til at være meget opmærksom på det store forbrug af psykofarmaka og dets tilgængelighed. Behovet i marked synes umætteligt med humørsvingninger. Som glidebaneargumentet i et langt længere perspektiv endnu ikke kan dokumentere ved denne eksplosive vækst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Andersen

Fed artikel! Jeg er glad for Peter inkluderer det historiske element, for ja, mennesker har altid benyttet sig af forskellige stimulanser og diverse mærkelige former for medicin.
Jeg finder at det historiske perspektiv tit undervurderes, ellers reduceres til "der var ingen med ADHD for ti år siden".

Jeg har nogle pointer jeg gerne vil tilføje til diskussionen dog.

1)
Supergod stil at inddrage benzodiapinernes forfærdelige konsekvenser for mange mennesker. Eksemplet understreger i høj grad hvordan vi skal forsøge at se ud over bare den enkelte patient, som samfund skal vi, lægen skal selvfølgelig ikke.
Så rykker du til antidepressiverne og det er jo en superrelevant diskussion. Først og fremmest håber jeg du vil stoppe med at bruge udtrykket "lykkepiller". De fleste brugere kan skrive under på ingen ender i en konstant happy-go-lucky lykkesrus.
Det er dog korrekt at de medikamenter i høj grad er overvurderet. New England Journal of Medicine publicerede for et par år siden en undersøgelse af de kliniske forsøg der dannede grundlag for "effektiviteten". Det viste sig at medikamenterne virkede effektivitet for svært til moderat depressive patienter, men ikke særligt effektivt for de let depressive.
Der var flere forsøg der ikke var publiceret, eller overdrev effektiviteten for denne gruppe konkludere undersøgelse. Alene tanken om de personlige konsekvenser i form af bivirkninger og stigmatisering som utilsigtet konsekvens af dette er forfærdelig.

2)
Uden kendskab til alt dit materiale har jeg dog et væsentligt kritikpunkt. Ja, det er korrekt at hver 10. er på antidepressiv medicin. Du må dog huske på, at medicinen også udleveres til patienter som lider af bipolar affektiv sindslidelse, angsttilstande, personlighedsforstyrrelse, OCD og så videre. Jeg ved desværre ikke hvor stor en del de udgør, men det er altså vigtigt at notere sig!

3)
Jeg er glad for du forsøger at skabe en bredere debat med udgangspunkt i en analyse, og søger at undgå stigmatisering. Det er kanonsvært når vi diskuterer lidelser som er psykiske.
En filosofisk pointe jeg mener er utroligt relevant er vores tendens til at se på sjæl og krop som separerede. Er du sindslidende må du i psykoterapeutisk behandling, er du sukkersyg må du have insulin.
Vi ved at depressive tilstande både kommer til udtryk fysisk og psykisk. Lavt humør er ikke nok til at opfylde de diagnostiske kriterier for en diagnose, der må samtidig være udtalte fysisk symptomer tilstede.
Vi må understrege, at sind og krop IKKE er separate. Undersøgelser viser blandt andet, at både psykoterapeutisk behandling, såvel som medicinsk behandling, lindrer eller bedrer depressive. Vi kan endda se, at begge to øger aktiviteten i frontallappen i hjernen.

4) Kontekst:
Som skrevet tidligere er jeg glad for at du inkluderer historie. Jeg vil dog gerne understrege den vinkel mere. Vi er nødt til at se psykiske og fysiske lidelser som eksisterende i en social, kulturel og historisk kontekst.
I dag hedder det depression, stress og så videre, for blot hundrede år siden var det "dårlige nerver". Det kan gøre det utroligt svært at basere argumenter på, hvis vi proklamerer at stress eller depression er "nye" lidelser.

På samme tid må vi huske på, at de psykiatriske diagnoser ikke er absolutte. De har deres rod i Kraepelins kategorier, og de ændrer sig konstant i takt med diagnosticeringsmanualer.
En ting er sindslidelser og blodpropper, de er IKKE sygdomme før de inkluderes i lægefaget. Hvornår har vi for højt blodtryk? Hvornår er vi depressive? Hvornår er vi bare normale?

Men ja, vi skal have en bredere debat om sundhed, om psykisk såvel som fysisk.
Hvis vi tager potenspiller som et eksempel, bør vi selvfølgelig diskutere om mennesker ikke har bedre af motion, røgfrihed og sund kost som et alternativ til piller. Jeg tror også det ville en fed tilføjelse til enhver lægekonsultation. En dybere analyse er altså ikke kun relevant i forhold til lidelser som depression!

Hvis det stod til mig blev et stressende understøttelsessystem afskaffet, alle der ville stoppede med at ryge (vis mig en ryger der ikke vil det), vi fik bedre adgang og hjælp med fysisk aktivitet, vi fik bedre information om hvordan vi kunne undgå livsstilssygdomme og så videre.

Som en sidste kommentar synes jeg nogle mennesker skal researche lidt. På grund af stærke antipsykiatriske strømninger er der blevet bidraget til stigmatiseringen af psykiske lidelser. Scientology, CCHR og deres kumpaner har fyldt internettet med propaganda film. De er utroligt farvede og jeg ville passe på.

På samme tid skal vi også passe på med at putte psykiske lidelser i en kasse som udelukkende biologisk betingede. Biologisk determinisme får os ingen steder!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup

Tak for en spændende artikel.

......"derimod et forsøg på at være mere varsomme med, hvad vi definerer som sygdomme."

er det ikke hovedsubstansen i artiklen. og må jeg tilføje, at vi skal være varesomme med, hvordan vi behandler de sygdomme.

Som jeg sagde som barn,(og stadig gør) "enten er jeg syg, i et normalt samfund, ellers også er jeg normal i et sygt samfund"

ihvertfald skal der ikke være tvivl. samfundet/borgerne har ikke interessefællesskab med medicinalindustrien(MI), selv MI bruger milliarder på at fortælle os det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Der findes ingen signalsystemer i hjernen, som ikke også er del af en reguleringssløjfe.

Efter brandert kommer tømmermænd. Man kan ikke konstant øge lykkefølelsen - svarende til at fylde vand fra en balje over i en anden - før alt vandet er havnet i den anden.

Den nødvendige tilbagehældning af vandet er så depressionen.

Det er kun i de første måneder den nye type lykkepiller lever op til navnet. På længere sigt begynder de at virke som gammeldags antidepressiver:

Alt bliver leverpostej farvet. Toppen tages af lidelsen - men så sandelig også af enhver form for nydelse.

Jeg har hørt denne historie fra 3 forskellige erfarne brugere. Den ene valgte (trods lægens anbefaling) at stoppe - de to andre tør ikke andet end fortsætte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Andersen

@ Gorm Petersen

Altså nu vil jeg ikke mene 3 brugere udgør nok empirisk grundlag til at basere vores holdninger på.
Dernæst, jeg kan godt forstå din logik angående balance-ideen, altså at der er respons på det ene og andet.
Men hvordan vil du så forklare kronisk depression? Eller det overvældende ubalancerede forhold til depressive og maniske episoder hos patienter med bipolar affektiv sindslidelse (afhængigt af alder kan vi se at lidende med alderen bruger mere og mere tid i depressionens sorte hul i forhold til manien)?

Jeg vil igen understrege at vi snakker om individer med følelser og intelligens. Vi må passe på med ikke at patronisere! Der er en tendens til, i denne debat, at reducere hver 10. menneske til en zombie uden selvstændig tænken.

Hvis vi vil underlægge medicinalindustrien en kritik, og det må vi, så skal den ikke bygges på følelser og spekulationer! Der er masser af materiale og kritik fra lægeprofessionen, og den undergraver vi altså på denne måde.

To eksempler på dette kan bygge medicinalindustriens uetiske og farlige opførsel i processen hvor de nye SSRI-præparater blev godkendt.
New England Journal of Medicine bragte netop en artikel om den kritisable proces, elendige kliniske forsøg og manipulation med data.

Samtidig kan vi tænke tilbage mod episoden tilbage i 90'erne. Medicinalindustrien i USA arbejdede hårdt på ikke at inkludere "suicidal ideation" i listen over bivirkninger. Hvad betød det? Jo det betød, hvis i spørger mig, at medicinalindustrien har blod på hænderne.
Jeg tvivler dog ikke på at psykiatrien og psykofarmaka har hjulpet tusindvis af mennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

M h t angrebene visse steder ovenfor på ADHD-diagnosen og ritalin m v, så er det vel navnlig tilhængerne af Scientology, der angriber den moderne psykiatri som humbug.

Man skal passe meget på, når religiøse organisationer begynder at blande sig i videnskab og forskning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Schacht

Det er en spændende diskussion forfatteren gerne vil bidrage til. Det er helt fint at have meninger om emnet. Men selvom det ikke er en videnskabelig artikel, ville det dog være rart med noget dokumentation for de påstande, der bliver fremført. Hvis der stod ”Jeg tror/Jeg mener” foran flere af postulaterne ville dette jo være mere korrekt. Ved fraværet af dokumentation for sine påstande, bidrager forfatteren efter min mening, blot til at fastholde myter om problemstillingerne.

Med hensyn til postulatet: ” Der er næsten ikke forsket i, hvad der sker, når man f.eks. giver lykkepiller til raske mennesker, men den forskning, der findes, er entydig. Lykkepiller gør ellers raske mennesker mere socialt orienterede og mere dominerende, pågående, og de får sværere ved at føle noget negativt, dvs. bliver mindre kritiske.” kunne det også være rart med noget dokumentation. Dermed ikke sagt, at jeg synes, man skal medicinere ikke deprimerede mennesker med SSRI’er. Der er jo mange andre veldokumenterede bivirkninger. Dog er der som nævnt i en anden kommentar andre årsager end depression til, at der bliver udskrevet SSRI’er.

At sammenligne menneskets forbrug af stimulanser ”Koffein, ginseng, opium, valerianerod, hash, alkohol, psykedeliske svampe” med medicinpræparater er efter min mening usagligt. Ja der er da en masse kemiske virkninger til fælles. Eks. øger alkohol bl.a. de neurotransmittere, som begge nævnte præperater gør. Alkohol øger mængden af dopamin ligesom Ritalin (methylphenidat) gør, og alkohol øger også mængden af GABA ligesom Stesolid (benzodiazepin).
Jeg forstår heller ikke hvordan, man kan konkludere, at ”Det har tilsyneladende reguleret sig selv.” Hvis man undersøger lidt om afhængighed/misbrug af ”almindelige” stimulanser, finder man jo hurtigt ud af hvor store konsekvenser det har. Konsekvenserne ved eks. alkohol afhængighed/misbrug er enorme, ikke kun for individet men også for samfundet. Desuden har de fleste samfund jo gennem tiden forsøgt netop at kontrollere/regulere forbruget af disse stimulanser.

Der er også flere faktuelle ”unøjagtigheder” i artiklen som man ofte ser postuleret. Eks kan nævnes: 25.000 børn får ritalin. I 2009 var ca. halvdelen af de knap 25000 brugere af methylphenidat (ritalin, medikinet, motiron osv.) voksne. Den største stigning af nye diagnoser har også været i voksen gruppen.

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/db/filarkiv/8119/rapport_vurdering_af...

Et andet eksempel er: Ritalin (methylphenidat) = amfetamin. Dette er heller ikke korrekt. Metyhlphenidat og amfetamin minder om hinanden, men deres primære mekanismer er forskellige. Methylphenidat er primært en reuptake inhibitor for dopamin og noradrenalin, amfetamin er primært en releaser. Dette er en ikke uvæsentlig forskel.

Egentlig kan man vel godt argumentere for at adhd er en social konstruktion. Det er ikke noget man dør af. Man kan ikke tage et røntgenbillede eller en biopsi. Diagnosen bliver stillet primært ud fra observationer af adfærd, hvilket mange andre diagnoser også gør. Men hvad så? Skal man sige til den pågældende: Hør her min ven. Det er ærgerligt, men du har en neurologisk profil, som ikke er på mode mere. Din neurologiske profil vil sandsynligvis gøre, at du i vores moderne samfund, vil være dårligere til at klare dig. Du vil sandsynligvis få en dårligere uddannelse end andre med din IQ. Du vil sandsynligvis have væsentligt sværere ved at indgå i mange af livets aspekter, end andre. Du vil med større sandsynlighed, end andre, komme ud i en eller anden form for misbrug. Men det er bare fordi, du lider af en social konstruktion. Det er ikke din skyld, det skal du ikke have det dårligt med. Eller skal man behandle vedkommende med medicin, der over en lang årrække har vist god effekt, og meget begrænsede bivirkninger? Eller forestiller man sig, at vi i den nærmeste fremtid laver samfundet om til at passe bedre til mennesker med adhd problemer? At skrive, ” en diagnostisk glidebane omkring ADHD er for længst fastslået.” savner også dokumentation.

Med hensyn til metylphenidat som præstationsfremmende middel, vides det, som der bliver skrevet, ikke hvor stort omfanget er. Man kan spekulere over, om de mennesker der misbruger metylphenidat i den sammenhæng, ikke tidligere ville have brugt andre stimulanser. Anvendelsen er jo heller ikke sanktioneret af hverken medicinalindustrien, eller myndighederne. At anvende metylphenidat som præstationsfremmende middel er sandsynligvis også en dårlig ide, som forfatteren også påpeger. En del forskning peger på, at mennesker med en neurotypisk profil ikke har en overordnet gavnlig effekt af metylphenidat. Disse menneskers præstation bliver typisk bedre på enkelte områder, løsning af ”kedelige” repetitive opgaver, bedre koncentration ved visse former for indlæring. Men samme menneskers præstation bliver typisk dårligere på en række andre områder, løsning af komplicerede ”spændende” opgaver, dårligere langtidshukommelse, mere rigid adfærd og tænkning, mindre kreative. Men det kunne da sikkert være en god ide og få kortlagt omfanget og evt. gøre noget ved problemet.

http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0002017
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9201809
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3685057

Anklagerne mod medicinalindustrien, savner også dokumentation. At medicinalindustrien har til formål at tjene penge, berettiger jo ikke automatisk en mistænkeliggørelse. I så fald er der mange andre brancher, der også burde mistænkeliggøres. At man spekulere over om medicinalindustriens økonomiske interesser står i modsætning til almenvældets interesser, er vel fint nok. Jeg ved i sagens natur ikke, hvor meget forskning medicinal industrien ”mørklægger”. Men det kan da godt være, at der er forsøg, der ikke bliver publiceret, hvis de ikke er fordelagtige for pågældende firma. Men det står jo enhver frit for at gå ind på eks. www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed og søge på det forskning der bliver publiceret om medicins negative effekter. Det bliver forsket ganske meget i den retning, også finansieret af medicinalindustrien. Desuden bliver medicin jo ikke godkendt og brugt kun på baggrund af enkelte forsøg. Det gode ved den videnskabelige metode er jo netop, at andre kan gentage forsøgene, og se om de når samme konklusion. Man må jo gå ud fra, at det er i medicinalfirmaernes økonomiske interesse at lave den bedste medicin, dvs. medicin med færrest bivirkninger og største positive effekt. Lige som det er i bilproducenters interesse at lave de sikreste biler ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. Frem for måske at have en interesse i at lave dårlige biler, som hurtigt forsager fatale trafikuheld, så man kan sælge nogle flere nye biler, da dette ville få folk til at købe en anden mere sikker bil.

Som Andreas Malløe er inde på, er et gennemgående element i artiklen, glidebaneargumentet. Det er et argument, der er blevet brugt i mange sammenhænge. Dette gør dog ikke nødvendigvis argumentet godt.

Den bioteknologiske personlighed, er kommet for at blive. Det vil blive et meget større element i fremtiden. Det er udmærket at få en diskussion om det. Men hvor starter diskussionen? Efter min mening ikke med medicinalindustriens interesser, men ved den måde vi ønsker at vores samfund skal fungere på. Efter min mening definerer vores samfund i stigende grad de menneskelige succeskriterier stadigt snævrere. Og er det i den sammenhæng, ikke ”humanistisk” at ville hjælpe dem, der har svært ved at leve op til kriterierne ved hjælp af medicin/teknologi? Eller vil man gerne have et samfund, der bevæger sig i en anden retning? Jeg ville gerne, men jeg tvivler på, at det kommer til at ske foreløbig.

Den generelle tendens til at være for og imod, godt eller ondt, med respektive omvendte fortegn, er banal. Og det hjælper efter min mening ikke at komme med ubegrundede postulater, som forfatteren gør.

Følgende afsluttende bemærkning fra forfatteren, kan man vel være enig eller uenig i.

” Sundhed er en modstandskraft, dvs. en evne til at modstå svære tider og dermed give mulighed for at vokse og udvikles af perioder med stress og kropslig krise. Dette står helt i modsætning til drømmen om det bioteknologiske fix.”

Personligt synes jeg dette udsagn minder mere om religion end videnskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Larsen

@Gorm Petersen:
Jeg tror udmærket, at Peter la Cour er klar over, at lykkepiller ikke skaber en konstant rus af lykke. Det er heller ikke det, han kritiserer. Han kritiserer bl.a., at lykkepillerne (’leverpostejspiller’, hvis det behager dig) gør, at folk afkobles deres naturlige reaktioner på dårlige omgivelser. Tænk lidt over det: er et leverpostejs-følelsesliv ikke netop er et godt tegn på, at man er mentalt bedøvet i forhold til sine omgivelser?

@Robert Kroll:
Personligt og usagligt argument. Nazisterne gik også ind for at massernes mentale sundhed skulle ’korrigeres’ med medicin: ergo er du nazist og derfor automatisk forkert på den?

@Jarl Schacht:
Først og fremmest: afviser du, at medicin-industrien spiller en rolle i forhold, at psykofarmaka er blevet så udbredt som det er?

Dernæst: ligegyldigt hvad du måtte mene, så har du en pointe i, at kernen i diskussionen er, hvordan vi vil indrette vores samfund. Og det tror jeg egentlig ikke forfatteren til artiklen er uenig med dig i. Men samtidig siger han, at medicin industrien også har et ansvar - det er penge, der driver værket i vores samfund, og mental sundhed er ikke undtaget.

Jeg tror også, at han er enig med dig i, at man ikke kan opstille psykofarmaka som et enten-eller valg. Det nævner han jo selv i artiklen – psykofarmaka hjælper, og har hjulpet, mange mennesker.

Artiklens kerne er vel, at vi er begyndt at bruge 'sindslidelser' (hvad end dét er) til at legitimere en pseudo-hjælp via medicinske holdkæft-bolcher, hvor vi i langt de største tilfælde hverken hjælper de sindslidende - og samtidig fjerner fokus fra, at vi skal indrette vores samfund efter menneskers naturlige reaktioner på dårlige miljøer: tilpasningsmedicin under dække af at kurere en 'sygdom', insinuerede han vist.

Jeg vil mene, at en umoden/tendentiøs neurologi og genetik passer som fod i hose til dette formål - for via disse fjerner man blikket fra, at det er mange disse problemer er samfundets ansvar. Og medicin-industrien har selvfølgelig en eller anden form for ansvar for skævvridningen af disse videnskabers pondus. Hvis du er uenig, så orker jeg ikke at argumentere for det hér, men opfordrer dig blot til at selv tænke over det i 5 minutter.

Men jeg giver dig ret i, at det er bestemt vores tilgang til problemerne, som er problemet (som du også nævner). Så jeg gætter på, at du er enig i, at årsagen til denne udvikling delvist også skyldes, at vi er begyndt at tro på, at neurologien og genetikken har fat i den lange ende: at vi simpelthen falder for forklaringen om, at gener og isolerede hjernefejl har hovedansvaret.

Dertil bliver jeg nødt til at høre dig af: er det fint med dig, at den moderne tilgang til samfundsproblemer undviger at ændre de problematiske samfundsforhold?

Konsekvensen er jo allerede at se i dag: i stedet for at man indretter uddannelsessteder og arbejdspladser til mennesker, så ender vi f.eks. med at have mennesker, der får smidt en pseudo-diagnose i nakken, fordi de ikke er boglige nok - en slags indretning af mennesket i stedet. Den bagvedliggende (måske ubevidste?*) tanke er, at disse mennesker jo meget passende kan tage noget medicin, så man ikke behøver at indrette skolesystemet efter dem – for det er jo dem, den er galt med (?)

* Ikke ment Freudiansk!

PS: jeg tør slet ikke tænke, hvad der vil ske, hvis genmanipulation bliver tilladt og folk stadig har samme tilgang til mental sundhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter la Cour

Tak igen for den megen respons.

Jeg vil gerne besvare nogle af de kritiske indlæg kort:

* Dokumentation. Flere mener, at det er uden dokumentation, hvad jeg har skrevet. Det er det ikke, og hvis man er interesseret i dokumentation, kan man skrive til min mailadresse, så sender jeg det ( i begrænset omfang).
Men man må helt generelt forstå, hvad en kronik i en avis er: Det er en tilkendegivelse af meninger eller synspunkter på en sag. Jeg har flere gange sendt referencer med en kronik - de er hver gang blevet strøget i den trykte version - derfor er jeg holdt op med det. De specifikke forhold der nævnes har rod i en række artikler om undersøgelser og forsøg. Om de overordnede forhold omkring medicinindustrien kan jeg henvise til bl.a. Nina Vinther Andersens bog: "Vores piller" fra 2009.

* Til Jarl Schacht: Det er et formfuldendt og forbløffende energisk indlæg du har skrevet, tydeligvis vidende om en række farmakologiske detaljer.
Jeg har en kraftig fornemmelse af, at indlægget er skrevet på foranledning af medicinindustrien - eller i hvert fald har rod i et økonomisk afhængighedsforhold til den. Jeg har prøvet at google dit navn, og fundet en skuespiller af det navn, men ingen der kan have detaljeret farmakologisk viden på det niveau. Er det et pseudonym?
I alle tilfælde rammer langt hovedparten af de energisk fremførte synspunkter fuldstændig ved siden af. Det centrale i kronikken står som noget af det første:
"Den logik, der er til stede i en læges konsultationslokale, hvor lægen har til opgave at tænke på det enkelte individ, har vist sig ikke at kunne tage højde for, hvad der sker på samfundsplan. Vi ved, at når det f.eks. drejer sig om sportsverdenen og på narkotikaområdet griber samfundet styrende ind."
Du fremfører synspunkter som set ud fra en læges konsultationslokale (eller fra en medicinagent) - og det er bare ikke den dagsorden, der er er på programmet i kronikken. Den dagsorden er for snæver til et samfundsproblem som det, der søges debatteret.
Du forlanger uden videre flere gange dokumentation om alt muligt fra mig. Kan jeg modsat få dokumentation for, at du ikke står i noget økonomisk forhold til medicinindustrien? Jeg vil faktisk gerne blive klogere.

Peter la Cour

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

RA:
"Men hvordan vil du så forklare kronisk depression?"

GP:
Måske som en meget langbølget manio-depressiv svingning. Men det ville jo kræve, at der kan findes et tilsvarende antal individer, der er kronisk glade.

Det næste gennembrud bliver nok som i "spotless mind" filmen, at kunne modificere hukommelsen på en kontrolleret måde.

Eller måske endnu enklere (lille sketch):

"Nej hvor gør det mig trist at tænke på, at hele min familie omkom ved ulykken for få dage siden" sagde manden.

"Øjeblik" sagde hjernelægen "gab lige op så jeg kan bytte et par ledninger".

Efter indgrebet sagde manden: "Nejjj hvor dejligt, det sætter mig i perlehumør at tænke på, at hele min familie omkom ved ulykken for få dage siden - det var alletiders indgreb - tusind tak kære hjernelæge".

"Skulle det være en anden gang" sagde lægen.

"Men hov - jeg bliver så mærkeligt forvirret, når jeg tænker på mine egne tidligere erindringer - min egen tidligere adfærd virker ulogisk - giver ligesom ikke mening".

"Mening ?" sagde hjernelægen med et mistænksomt udtryk - "Gab lige op igen".

Efter endnu et indgreb sagde manden "Hold da helt op - nu fatter jeg for første gang komplementaritet - hvordan alting i virkeligheden også er sin egen modsætning - alt giver mening nu. Tusind tak kære hjernelæge".

"Skulle det være en anden gang" sagde lægen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Andersen

@ Gorm
Jeg må indrømme din sketch ikke helt gik ind her, beklager.
Altså, hvis jeg forstår dig korrekt, er vi så ikke ude i nogle spekulationer?

Din balance-ide finder jeg er, undskyld tonen, naiv. Jeg vil mene at du hopper på en vogn der reducerer en depressiv lidelse til en depressiv sindstilstand. Rent faktisk så er mange af symptomerne på depression fysiske, hvis vi altså vil stille diagnosen. Herunder hører, lige hvad jeg husker af, større vægtsvingninger, søvnproblemer, fysiske smerter, sygdom og så videre.
Hvis vi vil debattere psykiske lidelser, mener jeg vi skal undgå ligevægts-simplificeringer.

@ Rimeligt mange
Mht. genmanipulation, hukommelsespilleri og så videre så vil jeg altså gerne understrege, at den kære videnskab ikke engang har nærmet sig at kunne begribe det menneskelige sinds, og hjernens, kompleksitet over de sidste hundrede år.

@Peter La Cour
Egentligt så er det et lille kritikpunkt, og jeg ved godt pointen måske ikke egner sig til at blive inkluderet i en kronik. Men jeg synes stadig du skulle have overvejet din kobling mellem antallet af depressive og antallet af recepter på SSRI. Som jeg skrev tidligere så udskrives SSRI også til mange andre formål. Bipolar lidelse, angst, OCD og så videre. Det betyder en smule i statistikken, forestiller jeg mig mig! Jeg har endda hørt om SSRI af nogle læger blev udskrevet mod tidlig sædafgang, men det er måske bare en vandrehistorie.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Til RA:

Skulle nok ses som understregning af det faktum, at enhver ikke-metafysisk forklaring på hjernens virkemåde, vil gøre alle tilstande til et resultat af vilkårlige systemlege. At dyb depression i princippet kan forvandles til lige så dyb lykke, blot ved at krydse et par ledninger.

Den vilkårlige system-leg kan også bruges til at indse, at der ikke er nogen grund til medlidenhed:

Bare rolig - han skriger kun fordi han er programmeret til at skrige - der er ikke nogen "inden i" der føler smerte.

Afvisningen af "nogen indeni" ligger som betinget refleks i al videnskabelig tænkning - men vil i stigende grad komme under pres jo mere hjernen bliver forstået.

Når først noget er blevet veldefineret og reproducerbart, må der sluges kameler, som tidligere ville være blevet betragtet som okkultisme. Når forskellen på mennesker og maskiner udviskes, vil fænomener som "vilje" og "lidelse" ikke længere være forbeholdt mennesker og dyr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Schacht

Til Peter la Cour,

Jeg har overhovedet ingen økonomiske interesser i medicinalindustrien. Desværre kunne jeg næsten fristes til at sige, da det nok ville være mere indbringende og til tider også mere interessant, end at være skuespiller med en hobbyinteresse for farmakologi. Det må du gerne få dokumentation for, hvis du kan forklare mig hvordan, du forestiller dig, at jeg kan give dig det.

Du skriver, at ”langt hovedparten --- af synspunkterne rammer ved siden af”, og det kan du da godt mene.

Men min kritik går jo på, at du underbygger din antagelse af et samfundsproblem med postulater, som jeg mener er fejlagtige. Det var min motivation til at skrive kommentaren, intet andet.

At der på nettet findes mange sider, blogs osv. der skriver fejlagtige ting om disse emner og bidrager til myter, er vel hvad, det er. Men noget andet er, at du som en autoritetsperson gentager flere af disse ting.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad andre mennesker tænker. Men jeg har en formodning om, at når du eks. siger at Ritalin (methylphenidat) er amfetamin, så får mennesker, der ikke specifikt interesserer sig for farmakologi, associationer til det ulovlige ”street drug” speed (amfetamin).

Jeg har ikke læst ”Vores piller” af journalist Nina Vinther Andersen, men det vil jeg gøre.

Med hensyn til, at en redaktør ikke vil lade dig trykke en kildeliste i din kronik, så kunne du jo poste dem her i kommentarerne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter la Cour

Til Jarl Schacht:
Undskyld. Der for en djævel i mig, jeg er bestemt ikke vant til personer med farmakologisk interesse, der ikke på en eller anden måde er flettet ind i det selv. Det kniber med "kritisk farmakologi" så at sige, når man ser bort fra "rationel farmakoterapi", der er en afdeling for sig og ikke er industriens bedste venner.
I al fald - her er en lille blandet linksamling:
http://www.videnskab.dk/composite-5511.htm
http://ajp.psychiatryonline.org/cgi/content/abstract/155/3/373
http://www-psych.stanford.edu/~knutson/aaa/tse02.pdf
http://www-psych.stanford.edu/~knutson/aaa/moskowitz01.pdf
- så kan du jo danne dig et indtryk selv.
Peter la Cour

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Bjørn Poulsen

Jarl......Methylphenidat er et "Street drug"! Det bliver kaldt "Kiddie Cocaine" på gaden, og især folk som er afhængige af Kokain tyr til Methylphenidat..... Hjernen ser ikke forskel på de to, hørte jeg en læge udtale sig om..... Nogle af langtidsvirkningerne af Methylphenidat får du her:
http://www.neurosoup.com/pdf/effects_of_longterm_ritalin_use.pdf

Jeg har selv denne opfundne Diagnose ADHD Hyper/impulsiv, og tager hverken stoffer eller medicin, og har aldrig gjort det. Min IQ er gennemsnitligt lidt højere en normalen(efter Mensas test)...... men alt dette er jo ligegyldigt, fordi alle som gerne vil have diagnosen kan få den..... Det tog mig en halv times tid, så var den hjemme. Blev derefter spurgt om jeg ville have Ritalin. Jeg svarede "Nej tak". Psykiateren sagde så "Du ved ikke hvad du går glip af"......

Jeg har mødt mange med ADHD diagnosen, og fælles for dem er, at de fleste har haft en dårlig barndom. Symptomerne er de samme som stress-symptomer. Stress fra barndommen som sidder fast i én,blandet med en gang dårligt selvværd, kan meget vel give disse symptomer.
De børn jeg har mødt med diagnosen, har jeg ikke kunne se "fejlede" noget. Det gjorde deres omgivelser derimod!
De Ritalin-børn jeg har mødt er blevet tynde, og har for det meste sorte rander under øjnene......
Du påstår, at der er få bivirkninger, hvilket er noget sludder..... Jeg taler hver dag med folk, som fortæller om bivirkningerne på dem selv eller deres børn. Bl.a at deres børn blev psykotiske, angste, deprimerede, indelukket, ondt i maven, ingen appetit..... Risiko for pludselig død stiger 600% ifølge FDA!
Ved du hvor mange frygtelige ting der sker pga SSRI og Methylphenidat? Når du hører om disse ting i avisen, får du sjældent at vide, at det skyldes disse stoffer..... Det kan du se her:

http://www.naturalnews.com/031017_violence_prescription_drugs.html

http://www.ssristories.com/

Bare forleden hørte jeg om en dreng på en dansk efterskole, som havde taget noget Ritalin.... Han sprang gennem et vindue, fordi han ville ind og slå en anden dreng ihjel.....

Hvis du vil blive klogere på området, vil jeg gerne have lov, at invitere dig til min gruppe på Facebook som hedder "ADHD opfundet af Big Pharma.... STOP medicineringen af børn!"
http://www.facebook.com/group.php?gid=100295516681876

Du er velkommen til at gå linksene igennem, da du så vil få svar på en del af dine spørgsmål.... Der er flere hundrede links....

Charlotte

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@gorm petersen

mht. bioteknologi og usædvanlige tidsrejser:

der er noget der tyder på at nogle skoleelever har opdaget nogle tidsrejsemuligheder, og har sørget for at 10 - 11 styks af euclids værker nu er gået tabt
( end ikke i nogen af parrallelvirkelighederne kunne de værker genfindes ), beklageligvis kan de værker jo så ikke indgå i skolerne obligatoriske undervisningsmaterialer, så de elever's handlingsgrunde er jo lidt "mystiske".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Schacht

Til Peter la Cour,

Tak for links.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om at bruge tryptofanforsøget. Det er jo ikke det samme at øge mængden af serotonin i hjernen ved at syntesere mere tryptofan til serotonin (højere varians), som det er at modulere ekstracellular serotonin via en reuptake inhibitor (højere stabilitet).

Men med hensyn til de to andre forsøg med ssri, så når jeg ikke til samme konklusion som dig.

Forsøgspersonerne (FP) udviser i nogle situationer en forøget øjenkontakt (Social dominans). FP bliver væsentligt bedre til at samarbejde med andre deltagere. Og FP bliver vurderet til at have en lavere ”submissivness” (mere ligeværdige) af andre deltagere. FP udtrykker mindre kritik over for andre deltagere. Desuden er forsøgene ret korte.

Jeg synes, du laver noget af en stramning/vinkling i din artikel.

Jeg synes da heller ikke, at man skal give raske mennesker ssri’er. Der er jo masser af velkendte bivirkninger. Men gør man det?

Du skriver at 400.000 mennesker får ssri’er, og at det er det dobbelte af hvor mange mennesker, der lider af depression. Er det, det samme som, at man giver ssri’er til raske mennesker (de resterende 200.000)? Som andre i tråden også har været inde på, bliver ssri’er brugt mod andet end depression eks. angst, ocd, ptsd, osv.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du fastholder, at 25.000 børn får methylphenidat, og at det er amfetamin?

anbefalede denne kommentar