Interview

'Børns klagemuligheder eksisterer reelt ikke'

Danmark bryder FN's Børnekonvention på en række områder. Det mener Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen . Især ser hun et behov for at indføre en børneombudsmand, så børn får lettere ved at klage. Det vil sikre danske børns retsstilling, mener hun
Debat
25. januar 2011
Danmark bryder FN's Børnekonvention på en række områder. Det mener Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen . Især ser hun et behov for at indføre en børneombudsmand, så børn får lettere ved at klage. Det vil sikre danske børns retsstilling, mener hun

Da danske embedsmænd i går rejste til Geneve for at stå skoleret for FN's Børnekomité, sad Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, på sidelinjen. Hun så frem til at høre den danske delegations forklaringer på, hvad, hun mener, er flere alvorlige brud på FN's Børnekonvention.

Blandt kritikpunkterne fremhæver Lisbeth Zornig Andersen, at der i Danmark ikke findes en børneombudsmand, som børn kan henvende sig til. Og det er selv om, FN har anbefalet at oprette en sådan instans:

»I andre lande har man en børneombudsmand, hvor børn kan blive hjulpet til at klage. Det har vi ikke i Danmark, og det betyder, at børns klagemuligheder reelt ikke eksisterer,« siger hun.

- Men kan børnene ikke bare gøre som resten af danskerne og kontakte Folketingets ombudsmand? Det er de vel i deres gode ret til?

»Formelt set er det korrekt, at børn har mulighed for at kontakte Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft, hvis de ellers kan læse en klagevejledning og overholde en række tidsfrister og så videre. Men det kan de børn, som lever på samfundets kant, ikke finde ud af. Det er ikke realistisk, og det bliver taget meget seriøst af FN's Børnekomité,«fortæller Lisbeth Zornig Andersen.

Hun mener, at en børneombudsmand vil kunne virke forbyggende i en lang række tilfælde. Det vil blive lettere at opdage svigt i enkeltsager, før det er for sent. Politikerne behøver bare vende blikket over på den anden side af Øresund, hvor en Børneombudsmand har betydet en betydelig forbedring af børns retsstilling.

»I Sverige har børneombudsmanden fået mulighed for at foretage uanmeldte besøg på landets institutioner, og det har ført til, at flere skandaler er kommet frem i lyset. Børnene fik ikke lægehjælp, de fik ikke frisk luft, og de blev isoleret fra andre børn flere dage i træk. Danmark og Sverige er ikke så forskellige, og jeg tror, at vi kunne have stor gavn af muligheden for at komme på uanmeldt besøg på institutioner, hvor der skal være fokus på børns trivsel,« siger hun.

Et andet centralt punkt ved gårsdagens møde i FN's Børnekomité var sænkelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.

»Den kriminelle lavalder vil der helt sikkert blive slået ned på. Det er simpelthen imod barnets tarv at sende det i fængsel, og eksperterne siger da også, at det skader børnene. Når børn kommer i fængsel, så er konturerne af deres fremtidige karriere tegnet. Så skal barnet nok ende som kriminelt. Fængsel hjælper ikke. I stedet skal man tage fat i børnene og med fast og kærlig hånd sørge for, at de kommer på ret kurs igen,« siger hun.

Artiklen udgør den ene halvdel af Duellen i dagens avis - to synspunkter på samme sag. Det andet synspunkt ved Vivi Kier, Det Konservative Folkeparti kan læses i 'Vi har andre instanser til at tage sig af det'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her