Kronik

Boligbeskatning - den intelligente løsning

Krise skyldes i høj grad lovgivernes manglende mod til at regulere boligsektoren gennem skatte­instrumentet. Derfor er der brug for en ny beskatningsmodel nu. Og der er ingen grund til at frygte, at folk går fra hus og hjem. Modellen vil tværtimod stabilisere markedet
Krise skyldes i høj grad lovgivernes manglende mod til at regulere boligsektoren gennem skatte­instrumentet. Derfor er der brug for en ny beskatningsmodel nu. Og der er ingen grund til at frygte, at folk går fra hus og hjem. Modellen vil tværtimod stabilisere markedet
29. januar 2011

Boligbeskatningen er igen kommet i fokus. Økonomer har med inspiration fra bl.a. ny OECD-rapport igen peget på, at en fastholdelse af kroner og øre-princippet i ejendomsværdibeskatningen hele tiden øger subsidieringen af boligforbruget. Det vil ikke blot føre til yderligere skævvridninger af investerings- og placeringsdispositioner, det vil også resultere i større ulighed. Der er næppe et område, hvor økonomer er mere enige om, hvad der bør gøres: højere boligbeskatning. I den genopblussede debat argumenteres især for pristalsregulering af ejendomsværdiskatten.

Det er ikke nyt, at økonomer i dette land argumenterer mod den subsidiering af boligforbruget, der ligger i en lav beskatning af boligforbruget. Allerede i 1970 argumenterede vismændene i rapporten
Boligmarkedet og boligbyggeriet under ledelseaf Anders Ølgaard for at reducere skattesubsidierne til boligforbruget. Også dengang vendte politikerne og ejerboligbefolkningen tommelfingeren nedad. Ja, en af vismændene fik endda skåret bildækkene op - givetvis af en ophidset boligejer. Jeg ved det, fordi jeg dengang - som student - blev inviteret til at bidrage til rapporten. Forinden havde jeg skrevet fire kronikker i Information, hvor jeg bl.a. også argumenterede for, at der skulle gennemføres en mere korrekt beskatning af boligforbruget.

Det er derfor ikke nyt for mig, at denne vej bør betrædes. Men her 40 år efter, hvor beskatningen af boligforbruget tværtimod er blevet nedsat og stadig reduceres, tror jeg desværre ikke på, at dette nogensinde vil blive realiseret, selv om vismændene - også de nuværende - og mange andre økonomer til stadighed har argumenteret herfor.

Sporene skræmmer

Og dog, måske er der nu en chance for, at der kan gennemføres en rimeligere boligbeskatning. For det første har vi med den globale krise fået anskuelighedsundervisning i, hvad det kan koste at frede bolig- og byggesektoren. Men det er næppe nok. Vi må som økonomer også komme med bedre forslag til indretningen af boligbeskatningen og ikke blot traske videre i 40 år gamle spor.

Derfor vil jeg her fremsætte et forslag til, hvordan en mere intelligent boligbeskatning kan udformes. Inden vi kommer dertil, er der dog brug for et kort resumé af den destabilisering af samfundsøkonomien, som byggesektoren på det seneste har bidraget med.

Det er jo ikke bare i Danmark, at en rødglødende bolig- og byggesektor har bidraget væsentligt til den uholdbare økonomiske overophedning, der beredte grunden for den nedtur, som vi nu lider under. Figur 1 viser, hvordan boligbyggeriet bidrog til at destabilisere økonomierne i udvalgte lande: Irland, Spanien, Danmark og USA. Som det også fremgår af figuren, var dette ikke tilfældet i Tyskland.

Finanskrisen, der tog sit udspring i USA, havde vigtige arnesteder i den amerikanske bolig- og byggesektor. Boligpriserne steg med stor hast i flere år, og boliginvesteringer og finansielle spekulanter fulgte efter. Men det var ikke kun USA, der fik økonomien ødelagt under kraftig medvirken af udviklingen i bolig- og byggesektoren. Storbritannien, Irland og Spanien oplevede en lignende udvikling. Bag nedturen var der med andre ord en fælles international udvikling med et stærkt faldende og et efterfølgende meget lavt renteniveau til følge.

Og Danmark var heller ikke det eneste land, hvor der manglede politisk handlekraft til at modvirke overophedningen fra bolig- og byggesektoren. Men der var få lande, der bidrog så stærkt som Danmark til at hælde benzin på bålet. Benzin, der i høj grad bestod af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i kroner og øre.

Kun i Irland og Spanien nåede boliginvesteringerne blandt OECD-landene en højere andel af BNP end i Danmark. Og hvordan er det nu lige, det går i disse lande? Og bemærk, hvordan det går i Tyskland, hvor boligbyggeriet ikke destabiliserede økonomien.

Ny beskatningsmodel

På den baggrund og i lyset af den rolle, som udviklingen i bolig- og byggesektoren har haft for den økonomiske krise, er det ekstra relevant med et reformforslag, der også vil bidrage til at reducere bolig- og byggesektorens uheldige indvirkning på den samfundsøkonomiske udvikling.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at den nuværende udskrivningsskala for ejendomsværdiskatten fastholdes. Forslaget er ikke afhængigt heraf - en anden grundskala kan vælges, hvis den vinder opbakning.

Det andet element i modellen er, at indføre en automatisk regulering af ejendomsværdiskatten. Det skal vel at mærke kunne føre til såvel en forhøjelse som en nedsættelse af skatten. Afgørende for, om der sker en forhøjelse eller en nedsættelse, er, om ejendomspriserne stiger mere eller mindre end den generelle inflation, f.eks. målt ved et forbrugerpristal.

Det tredje og sidste element er at beslutte, hvor meget ejendomsværdiskatten skal reguleres med pr. procent af afvigelsen mellem forbrugerprisindekset og boligprisindekset i forhold til reformens udgangsår. Hvis f.eks. der er en forskel mellem de to prisindeks på 2 procent regnet fra udgangsåret, kunne ejendomsværdiskatten året efter reguleres med 2 procent og så fremdeles. For ikke at bringe boligejernes økonomi i fare kunne der endvidere lægges et loft på f.eks. 5 pct. over den årlige regulering af ejendomsværdiskatten.

Lad os illustrere modellen med et eksempel. Antag at boligpriserne stiger med hhv. 2 og 7 pct. i de to første år efter introduktionen af den intelligente boligbeskatning. Samtidig stiger det almindelige forbrugerpristal med henholdsvis 1 og 2 pct. i de to år. I år et stiger boligpriserne således et procentpoint mere end de almindelige forbrugerpriser, hvorfor ejendomsværdiskatten skal forøges med 1 pct.

Er ejendomsværdiskatten f.eks. som udgangspunkt fastsat til 10.000 kroner, øges den til 10.100 kroner. I det andet år efter introduktionen af den intelligente boligbeskatning, er boligpriserne steget seks procentpoint mere end de alm. forbrugerpriser (2+7-1-2), men grundet den øvre grænsen på 5 pct. øges ejendomsværdiskatten i det efterfølgende år kun til 10.605 kroner (10.100*1.05).

Stabiliserende skat

Introduceres den intelligente boligbeskatning nu, hvor mange forventer, at boligpriserne stiger mindre end de almindelige forbrugerpriser, vil ejendomsværdiskatten falde i de kommende år. Forslaget vil derfor - som ønskeligt - bidrage til at stabilisere den økonomiske udvikling.

I forlængelse heraf viser figur 2, hvor stor afvigelsen har været mellem udviklingen i boligpriser og den almindelige inflation som målt ved forbrugerpriserne i Danmark, når der tages udgangspunkt i år 2000. Det er netop denne store og ustabile afvigelse, som forslaget sigter på at modvirke/neutralisere for at undgå en gentagelse af de meget negative samfundsøkonomiske følger for beskæftigelse og ledighed. Det var jo ikke bare almindelige danskere, der lod sig lokke af boligprisernes bratte stigning i overophedningsårene 2005-07. Det gjorde flere banker så sandelig også.

Introduktionen af den skitserede intelligente boligbeskatning vil have bl.a. følgende egenskaber:

• Ejendomsværdiskatten vil under normale økonomiske forhold ikke kunne ændre sig meget fra år til år. Boligejerne vil således ikke få deres økonomi undergravet af pludselige og store ændringer i ejendomsværdiskatten. Denne egenskab kan sikres ved, at ejendomsværdiskatten som anført kun kan ændres med maksimalt 5 pct. fra år til år i såvel op- som nedadgående retning.

• Boligprisudviklingen vil blive stabiliseret, idet priserne på langt sigt ikke vil drive systematisk bort fra den almindelige prisudvikling. Derfor vil realværdien af boligformuen også vil blive stabiliseret. Boligejerne kan således i gennemsnit regne med, at realværdien af deres boliger fastholdes - det burde være til at leve med selv for ejerboligfolket.

• Spekulationen på boligmarkedet vil af samme årsag blive kraftigt reduceret, fordi man i modsætning til tidligere ikke længere kan regne med, at boligpriserne afviger markant fra den almindelige prisudvikling. Det vil igen betyde, at boliginvesteringerne vil blive stabiliseret.

• Stabiliseringen af boliginvesteringerne er meget vigtig, fordi vi ikke kan regne med, at politikerne har evne eller vilje til at gribe finanspolitisk ind over for en uholdbar økonomisk overophedning. Det har de til fulde bevist i højkonjunkturårene 2005-07.

Hvor stor er chancen for, at et sådant stabiliserende forslag kan gennemføres? Bedøm selv under iagttagelse af det rådende politiske klima og udsyn.

Christen Sørensen er professor i økonomi ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Puh, det var en lang, velargumenteret artikel at kæmpe sig igennem

Men ikke et ord om, hvorfor det skulle være rimeligt at formuebeskatte fast ejendom, når det ellers er et almindeligt princip i skattelovgivningen, at man beskattes af indkomst og ikke af formue

Og hvordan kan man skrive så langt og klogt om boligbeskatning uden at komme ind på noget andet end ejendomsværdiskatten. Den er ganske rigtigt låst. Men ejendomsskatten, som er baseret på grundværdien, er steget eksplusivt, og vil stige yderligere de kommende år. Jeg så en opgørelse, der sagde samlet stigning i boligbeskatningen på 56% over de sidste ni år, men måske er den forkert. Og hvis vi kun ser på ændringer, så er der jo planlagt yderligere stramninger over for boligejere i form af de vedtagne reduktioner i rentefradraget

Jeg forstår argumenterne om, at boligbeskatning er effektiv i den internationale kamp om at sikre skatteindtæget til egen stat, men rimelighedsbetragtninger bør også indgå i overvejelserne

Konklusionen er, at Information endnu en gang lægger spalteplads til manipulerende artikler. Det er en sørgelig tendens, men jeg holder aldrig op med at læse den mindst ringe

Jeg har heller aldrig været den store tilhænger af at beskatte boliger. Hvad gør man f.eks. når boligen falder i pris, skal folk så have penge tilbage i skat?

Problemet opstår når man ændre boligmarked, fra at være et sted at bo, til at være spekulation som driver en stor del af samfundsøkonomien. Så bliver der et behov for at regulering. Det virker bare lidt fjollet at indføre reguleringer et sted fordi man har delreguleret på andre steder.
Men hvor jeg ville ønske at den tyske kurve havde været dansk.

Nationalisering af jord - begrænsning af spekulation - er en oplagte demokratiske og yderst fornuftig handling i en nationalstat, der ønsker at tage vare på indbyggernes ve og vel, og Christen Sørensen argumentere i ovenstående artikel sagligt og uimodsigeligt for "den intelligente løsning".
Han spørger afslutningsvis ...og man fornemmer resignationen: Hvor stor er chancen for, at et sådant stabiliserende forslag kan gennemføres med det rådende politiske klima og udsyn?

Problemet er at det ikke er tilstrækkeligt at bruge økonomiske og saglige argumentere mod jordspekulation. Jordspekulation er den lille mands drøm om en arbejdsfri rigdom og en økonomisk sorgløs alderdom. Begreber som, statens forkøbsret, ekspropriation, naturfredning, lejet jord kan fremmane seriøs uhygge, hvis de luftes under familiefrokosten. Den berygtede valgplakat, hvor den statslige sorte hånd griber fat i den lille mands hus, dukker op i baghovedet på alle omkring bordet. Det er ganske simpelt ikke muligt at argumentere for opbremsning af jord- og ejendomsspekulation....Vi vil fandeme have lov at drømme, mens vi går i hundene og trække hele nationen med.

En kuriøsitet er det, at da jordlovene i 1963 blev sendt til afstemning var det kun ejendomme over 6000 m2 der var omfattet, og alligevel fabrikerede V og K løgnen, som blev illustreret på plakaten med den sorte hånd over den lille mand hus. Den gang som i dag - V og K er fulde af løgn....