Interview

'Dansk og urdu har meget lidt til fælles'

Rent fagligt giver det ingen mening at udvide Dansk Sprognævn til også at rådgive i alle mulige fremmedsprog. Desuden ville sprognævnet drukne i administration, vurderer sprogekspert Kirsten Rask
Debat
11. januar 2011
Rent fagligt giver det ingen mening at udvide Dansk Sprognævn til også at rådgive i alle mulige fremmedsprog. Desuden ville sprognævnet drukne i administration, vurderer sprogekspert Kirsten Rask

Hvordan bruger man kommategnet på tyrkisk? Tiltaler man en arabisk embedsmand høfligt eller uformelt i et brev?

Den slags spørgsmål skal Dansk Sprognævn i fremtiden kunne svare på, hvis det står til professor Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Men en udvidelse af Dansk Sprognævn til også at rådgive danskerne i udvalgte fremmedsprog vil kvæle sprognævnet i administrativt arbejde og kaster ikke nogen sprogfaglig gevinst af sig.

Det mener i hvert fald Kirsten Rask, der er seniorrådgiver i dansk sprogbrug, forfatter og tidligere medlem af Dansk Sprognævn.

»I dag har sprognævnet tæt tilknytning til de andre nordiske sprognævn. Det er en god idé, fordi det er sprog, der kan paralleliseres. Vi ligger tættere på hinanden. Men udvidelsen af sprognævnet ville så kræve en tilsvarende tæt tilknytning til alle mulige små sproginstitutter, og det ville mangedoble behovet for administrativt og rådgivningspersonale. Alene behovet for telefonservice vil blive mangedoblet, og de ansatte skal også have tid til at forske for at opretholde deres sprogekspertise,« siger Kirsten Rask.

Hun påpeger, at der i dag er 11 videnskabelige medarbejdere ansat på Dansk Sprognævn til at varetage sprogrådgivningen plus et par administrative medarbejdere.

»Det tal kan man så gange op for hvert nyt sprog,« siger hun.

Kirsten Rask afviser ikke tanken om at oprette en slags rådgivningscentre, der kunne hjælpe borgerne med at kommunikere hensigtsmæssigt på fremmedsprog.

»Det ville udnytte nogle af de kæmpe kapaciteter i Danmark, som i dag falder på gulvet. Der findes jo en stor gruppe danske statsborgere, der taler to modersmål. De skulle uddannes og ansættes af universiteterne og få udbygget deres praktiske færdigheder med en teoretisk ballast,« siger Kirsten Rask.

- Men bør et nationalt sprognævn ikke afspejle de sprog, der rent faktisk tales i Danmark?

»Det mener jeg ikke. Det er svært at gennemføre i praksis. Og det er meget svært at få øje på, hvad dansk og urdu skulle have til fælles rent sprogfagligt. Dansk Sprognævn må kun forholde sig til dansk grammatik og stavning. Set med sprogfaglige briller kan jeg ikke se nogen frugtbar udveksling mellem arabisk og dansk retstavning, selv om det rent teoretisk muligvis kunne være interessant,« siger Kirsten Rask.

 

Interviewet udgør den ene halvdel af Duellen - to synspunkter på samme sag - i dagens trykte avis. Det andet synspunkt v. Anne Holmen kan læses i 'Behov for mange sprog for at fungere globalt'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her