Kommentar

Er nogle drenge mere rigtige?

Kønsstereotyper spænder ben for piger og drenges muligheder for at udvikle sig i skolen og forfølge de karrieredrømme, der er rigtige for dem som individer
Debat
19. januar 2011

Taberdrenge, stakkels drenge - sådan lyder det ofte i debatten om, hvordan drenge og piger klarer sig i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Forskere, politikere og erhvervsliv er bekymrede for, om vi er ved at tabe en hel generation af stakkels drenge på gulvet, mens pigerne bare kører derudad.

Men det er ikke bare drengene, vi skal fokusere på, hvis vi vil have daginstitutioner, skoler og uddannelser, der understøtter alle børns potentiale - uanset køn.

I de seneste år er stadig flere daginstitutioner og skoler begyndt at fokusere på kønsforskelle i det pædagogiske arbejde. Forskere med den såkaldt biologiserende tilgang til køn har sat fokus på, hvordan drenges og pigers hjerner udvikler sig forskelligt. Og deres budskab om, at institutioner og skoler ikke er indrettet til at rumme drengenes behov, har haft stor gennemslagskraft.

Forskerne mener, at drengene bliver tvunget ind i et feminint normsæt. De mangler rollemodeller og bliver vilde og utilpassede.

Hvis man tager den præmis for gode varer, er der ikke langt til logikken om, at drengene derfor også klarer sig dårligst videre op i uddannelsessystemet.

Taberdrenge vinder

Men noget tyder på, at pigerne ikke altid bare klarer sig bedre. En ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop har gennemført, viser, at blandt elever i ungdomsskolens heltidsundervisning - et skoletilbud til marginaliseringstruede 8.-9.-klasseselever, der har mistet al motivation for uddannelse - er det drengene, som klarer sig bedst.

De begynder i højere grad end pigerne på en ungdomsuddannelse bagefter, og de ender sjældnere på overførselsindkomst.

En del af forklaringen er, at der er flere tilbud, der retter sig mod drengenes interesseområder inden for de traditionelle erhvervsfag, mens pigernes interesser typisk går i retning af fag, hvor de ikke kan klare de faglige krav, f.eks. pædagoguddannelsen.

Men hvorfor ser pigerne ikke de muligheder og interessefelter, som deres klassekammerater af hankøn har fået øje på?

Forskere med en sociokulturel tilgang til køn mener, at forskellen er et resultat af den måde, drengene og pigerne er blevet formet på af normer, opdragelse, forbilleder osv.

I den sociokulturelle optik vil man gerne udvide børnenes forståelse af, hvad kønsroller er, og man opfordrer lærere og pædagoger til at være opmærksomme på, hvordan de bidrager til kønsstereotyper, og til at åbne for, at der er mange måder at være dreng henholdsvis pige på.

Kønnet pædagogik

Men hvad betyder forskellen i de to kønsforståelser for den pædagogiske tilgang til arbejdet med drenge og piger? De biologiserende forskere anbefaler typisk kønsopdelt pædagogik, der giver plads til at møde det enkelte køn på dets egne betingelser - et eksempel er pædagogen, der hiver drengene ud på fodboldbanen, mens pigerne sidder i ro og laver perleplader. Eller dramalæreren, der sætter pigerne til at sy kostumer og drengene til at bygge scene. Børnene lærer, at der er forskellige roller og normer for kønnene og fastholdes i et traditionelt kønsrollemønster.

Men kan rigtige piger ikke stå på skateboard og rigtige drenge lege med dukker? Kan en rigtig pige ikke ønske sig at blive elektriker og en rigtig dreng ikke søge ind på sygeplejerskeuddannelsen?

De biologiserende forskere har været gode til at få deres budskaber ud i offentligheden og kommunikere klart om nogle fænomener, vi alle sammen kender. Men når man undersøger belægget for de skarpe pointer, viser det sig, at selv om der er forskel på pigers og drenges hjerner, har forskellen ikke den betydning for børns adfærd, som nogle gerne vil tillægge den.

Den sociokulturelle tilgang har til gengæld solid dokumentation for, at pædagoger og lærere i deres adfærd bidrager til at fastlægge drenges og pigers identifikations- og handlemuligheder. Den viser også, at pædagogerne har svært ved at få øje på en række andre forskelle mellem børn, fordi de fokuserer for entydigt på forskellen mellem drenge og piger. Men den sociokulturelle vinkel er sværere at kommunikere, fordi den foregår på et højt akademisk niveau og med en sprogbrug hvor køn 'konstrueres' og ikke bare 'er'.

Det er en vigtig pointe at have i baghovedet, når man uddanner fremtidens pædagoger og lærere - og når man gerne vil arbejde langsigtet for øget ligestilling - også når det gælder drenges og pigers valg af uddannelse og erhverv og den måde, drenge og piger klarer sig på i skoler og på uddannelser.

I Sverige har man taget konsekvensen og ansat såkaldte genuspædagoger til at sikre, at stereotype tankegange og forestillinger ikke bremser børnenes muligheder. Det har vi ikke i Danmark. Men så meget desto mere må ledere, lærere, pædagoger - og forældre ikke mindst - tage ansvar for deres egen rolle i at give børn de bedste muligheder. Det handler ikke om at være 'rigtige' piger og 'rigtige' drenge, men om at blive sig selv uanset køn.

Agi Csonka er direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

Når selv helt små piger lever i lyserøde Barbieværelser og deres brødre i værelset ved siden af skyder rumuhyrer på nettet, så kan det måske være lidt svært at få overbevist de første om at de skal slagtere og de andre om de skal være kosmetologer.

jens peter hansen , det er 2011, der ligner det virkeligt ikke noget at være sig selv, eller ikke at ligne de andre..Du må tilbage i rækken og tage 20 armbøjninger for udtilstædig opførelse.

Ærlig talt så virker den debat totalt afsporet, mænd og kvinder er forskellige, alt man behøver er at kigge. Det kræver ikke engang man er ædru, faktisk fortrækker mange i den situation at være påvirkede.

Kevin Vilhelmsen

Hvis man i den medicinske verden undlod at undervise i den nyeste forskning på samme måde som i den pædagoiske ville mange være døde, men her er det åbenbart ligegyldigt.

Agi falder i den modsatte grøft af 'biologisterne': Hun tilbageviser betydningen af medfødte kønsforskelle på trods af al viden.
Jeg ville ønske at debatten om dette emne kunne blive mere nuanceret:
Der er medfødte forskelle mellem drenge og piger og læring og erfaring har stor betydning for hvordan drenge og piger udvikler sig og hvordan deres forskellighed kommer til udtryk.
At drenge og piger skulle være ens er jo også en stereotypi

Troels Ken Pedersen

Jeg er sgu glad for, at jeg ikke bare fik besked på at holde kæft og spille fodbold som en rigtig dreng. Og det var ikke fordi vi ikke blev slået i hovedet med alt rigeligt af kønsstereotyper i folkeskolen i firserne, og nu siger folk, at det IKKE var nok?!?

For mit vedkommende, en tak til Csonka for denne opfordring til at se dybere end lyserød og lyseblå, til hvad individerne har af muligheder og begrænsninger.

Maja Holmlund

@ Ole Falstoft, der er piger der som jeg gjorde både holder af lyserødt og af at klatre i træer og lave jordhuler. Jeg har lært såvel at køre traktor, svejse og bruge en vinkelsliber, som at dyrke bakterier, sy skøjtekjoler og studere tung jura og meget fremmede sprog.
Der er helt sikkert også mange drenge, der lige så lidt lader sig putte ind i en snæver kasse. For mit vedkommende kan jeg takke mine forældre for ikke at blive stereotypiseret.

Sidste uges undersøgelse af forholdene i den danske folkeskole gav vist lærerne (med)skyld i at holde drengene fast i en rolle som utilpassede og kilde til uro.
Så ja, de rigtige drenge kan kæmpe for deres ret og ikke bare blive ofre, der må lade sig forsvare af deres forældre.
Lærere: I tager ansvaret for væsentlige dele af vores børns socialisering - vær så venlige at tage ansvaret alvorligt

Anne Marie Pedersen

Pointen er jo bare, at vi alle er forskellige. Og det skal der tages hensyn til.Vi er individer, før vi er køn.

Henning Hansen

Det virker lidt som en psuedo problemstilling. Vi kan jo ikke lukke øjnene for kønsforskellene, som gør, at drenge måske er knapt så interesseret i MyLittlePony som i Messis tryllerier på Camp Nou :o)
Vi skal da tage udgangspunkt i individet, men at foregøgle, at kønsforskellene skal trampes under fode eller styres rigidt er en teoretisk forestilling uden bund i virkelighedens verden.

Vi skal for Gud skyld ikke have de omtalte specifikke "kønspædagoger" -----jeg tror almindelig sund fornuft rækker her !

at når hensynet til menneskers udvikling, bliver bragt til at fylde mere i forhold til hensynet til penge:

det sker jo at nsf. grundvig får ret: lidt af hvert, det er, ofte, det ægte danske - ( fordi det, ofte, er det ægte menneskelige ? )

Det er så underligt hvordan ovenstående kommentarer minder om den kønsopfattelse der fandtes for mere end hundrede år siden i den victorianske periode.

Hvor en naturvidenskabelig determinisme herskede i synet på både samfund og køn.

Det gjorde den kønsopdelte skole helt selvfølgelig, fordi alt blev tænkt som styret af biologi.

Vilde drenge og dygtige piger er de samme stereotyper - produkter af den samme polarisering af kønnene.

En polarisering som i dag er kunstigt frembragt: Mændene træner på fitnesscentre og tager steroider og kvinderne får silikone implantater.

Og mærkeligt nok hedder det at forskellen på kønnene er helt "naturlig".

En naturlig forskel som drenge og piger selvfølgellig spejler sig i.

@Maja: Jeg tror ikke du har læst hvad jeg skrev. Læs det lige igen!

Henning Hansen, det er opdragelse, opdragelse, opdragelse.

Andreas Prætorius

@ henning hansen
Nu når du lige bringer Barcelona på banen. Har du så ikke lagt mærke til hvor mange kvinder der er på tribunerne på camp nou?
@ alle
Det er rent kulturelt at fodbold er en "mande-ting" i danmark. Da jeg var lille var håndbold til gengæld en pigeting, selvom det er en meget mere voldelig sport.
Som en af de drenge der blev coached af mine lærere hele vejen igennem folkeskolen for at dyrke mere sport og være mere "social aktiv i timerne", synes jeg at det er dejligt endelig at få sat på plads at jeg ikke var en "forkert dreng".

Claes Pedersen

Anddreas Prætorius det samme gør sig gældene blandt tilhængere til Flamengo.

Men piger vil gerne spille fodbold men når man i en idræts time sætter 11 spiller på hver hold falder mange hurtigt fra.

har man derimod 4 eller 6 hold så der lidt større chance for alle kommer med i spillet, men så meget forgår i virkeligheden hen over hovedet på os mennesker om det er i boldspil, politik, spille musik teater sociale sammenhænge, er der mange der lige som ikke er med.

Claes Pedersen, du peger på noget ganske vigtigt: fjernsynet svigter sin opgave som folkeoplyser og socialisationsskaber.

"Men når man undersøger belægget for de skarpe pointer, viser det sig, at selv om der er forskel på pigers og drenges hjerner, har forskellen ikke den betydning for børns adfærd, som nogle gerne vil tillægge den."

Hm.. Når min datter vil være kriger, er det lyserød krigerprinsesse med to lyserøde sværd... jo der er individuelle forskelle og stor variation i kønnets udtryk. Men der er markant forskel på kønnene, og er det uanset ydre påvirkninger. Det viser sig jo også i de mindre etiske forsøg tidligere, at opdragelse modsat kønnet kun skaber identitetskonflikt.

Den ellers så udskældte (også) kønsforsker Helmuth Nyborg, fortæller i "danskernes akademi" om de flere faktorer og variation indenfor den biologiske tilgang, hvor spørgsmålet ikke er normativt ladet om man er en "rigtig dreng", men hvor typisk man er, hvor højt hormon niveau man påvikes af.
Han selv støttede tidligere den socialkonstruktivistiske tilgang. Her berettes det om en dag han fortalte en ven om, at han gav datteren bilen og sønnen dukken. Sønnen bryder ind og siger" - ja, og når du så gik byttede vi!"

Så jo, der skal være rum for forskellighed indenfor kønnene. Men lighed er der ikke, var der ikke og bliver der aldrig. Men der skal naturligvis aldrig med mennesker steriotypificeres.

-Som en lidt sjov ting kunne man påpege, at hvis der ikke er forskel, og kvinder ikke har nogle forskelle der er i vores favør, så må det erkendes, at mænd bare er bedre, - der er stærkere, større, hurtigere og har større hjerner....

Debatten om emnet 'kønsforskelle medfødte/tillærte' falder gang på gang ned i det samme hul hvor stereotype forestillinger om enten det ene eller det andet som sandheden kæmper om ordet.
Til dem der ser rødt hvergang der argumenteres for at medfødte forskelle findes vil jeg sige:
1. Langt de fleste kønsforskelle man kender i adfærd er gennemsnitlige, statistiske og gælder ikke nødvendigvis for den enkelte
Derfor beviser historier om enkelte personer ('da jeg var lile' etc.) intet om lovmæssighederne
Der er individuelle forskelle som dels bunder i forskellig opvækst, dels i arvelige forskelle
2. Fordi en forskel er medfødt betyder det ikke at den er rigid og ikke til at ændre.
F.eks. er drenge fysisk mere aggressive end piger men det kan modificeres gennem opdragelse

Hvis man som udgangspunkt i pædagogikken anser de to køn for ens opnår man ikke de samme resultater for de to køn. Forskelle i udgangspunkt kræver at de to køn må behandles forskelligt hvis man vil opnå samme resultat. Altså man må have en fleksibel pædagogisk indstilling som samtidig tager hensyn til de store individuelle forskelle der er fra individ til individ
F.eks. ved man at drenge (gennemsnitligt) er mere fysisk aktive end piger mens piger er mere verbale
derfor er det vigtigt at man laver en undervisning hvor det ikke bliver et handikap for drengene at de
modsat pigerne har (gennemsnitligt) sværere ved at sidde stille koncentreret og være verbale i timevis