Læserbrev

Faglig oprustning

Det er ikke kun i Danmark, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere i skolen end piger – og faktisk klarer de sig ikke så skidt endda
Debat
5. januar 2011

I serien »Hva så, drenge?« har Information nu i en række artikler beskrevet, hvor dårligt drenge klarer sig i den danske folkeskole. Forskningschefer i såvel Dansk Industri som Dansk Erhverv har desværre bidraget til, at der er blevet tegnet et helt forkert billede udtrykt ved: »Danmark taber drengene«. Som den netop offentliggjorte PISA-2009 undersøgelse viser, er pigerne bedre og som oftest markant bedre læsere end drenge i samtlige de 65 lande/områder, som der er rapporteret resultater fra. Det er således ikke et specielt dansk problem, at drenge i gennemsnit klarer sig dårligere i læsning end piger. Det er tværtimod tilsyneladende en undtagelsesfri kendsgerning. Det følgende sigter derfor ikke på at afvise, at det kan være relevant at ændre indlæringsformerne i den danske folkeskole for at mindske læsekløften mellem piger og drenge. Derimod sigtes der på, at viden og ikke fordomme og/eller forudfattede meninger bør blive grundlaget for dansk skolepolitik.

Forskningscheferne nævner således ikke, at danske drenges relative efterslæb i læsning er blandt de mindste nemlig det femtemindste blandt de undersøgte 65 lande/områder. Og det nævnes heller ikke, at drenge i såvel matematik som i naturfag klarer sig bedre i PISA 2009 end piger i Danmark!

Informations artikler er endnu et udslag af, at Undervisningsministeriet i Danmark er uden faglig tyngde. Derfor er dansk skolepolitik som hovedregel desværre blevet domineret af forudfattede politiske opfattelser, som resulterer i den ene hovsaløsning efter den anden. Det bedste eksempel er vel de obligatoriske nationale test, der blev besluttet efter PISA 2003, selv om der ikke var belæg herfor i de rapporterede resultater herfra. Også regeringens seneste skoleudspil med bl.a. karaktergivning fra 6. klasse savner fagligt belæg.

Alt det udenom

Så længe Undervisningsministeriet ikke får en faglig tyngde, er der risiko for, eller rettere stor sandsynlighed for, at hovsa-politikken vil fortsætte på skoleområdet. Det burde ikke være ukendt, hvor afgørende den faglige erodering af Undervisningsministeriet har været, idet det fremgår med al ønskelig tydelighed af de rapporter, som Skolens rejsehold publicerede i sommer.

Her skal jeg alene gengive en meget central passage herfra: »Til gruppen af lærere og alle andre: Bemærk, hvad det er for et rum, vi vil skabe for fremtidens lærere. Se, hvem der skal tage ansvar, ændre indstilling og handle. Læs, hvor vi retter skytset hen. Skolens rejsehold retter i sine anbefalinger på ingen måde nogen sønderlemmende kritik mod nutidens skole og dens ansatte. Vi peger derimod i høj grad på alt det uden for skolen, der i dag understøtter skolen for dårligt.«

Og når man læser deres rapport, kan man ikke være i tvivl om, hvem skytset især rettes på: Nemlig den manglende faglighed i Undervisningsministeriet. Information burde også rette skytset mod det rigtige sted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

3.000 milliarder får medierne i støtte, bistands journalisterne ved godt hvor de får deres bistandspenge fra, så af frygt for at miste kontanthjælpen, bider de ikke den hånd der fodre dem.

Steen Erik Blumensaat

rettelse 3000millioner. Det er alt dette overforbrug der for mig til at overforbruge.

Enig.

Problemet drejer sig om en liberal-ideologisk begejstring hos den siddende Regering, snarere end en grundfæstet faglighed. For megen politisk intervention og for lidt basal fornuft. Til skade for eleverne, lærerne og kommunal-politikernes muligheder for at tage højde for folkeskolens efterhånden åbentlyse behov for reformer, der ikke alene er rundet af Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erherv's behov for konstant at presse på, for på lobbyvilkår, at markere deres egne dogmatiske dagsordener.

Men som i virkelighedens verden er rundet af de faktuelle problemer, som folkeskolen og dens medspillere så udmærket er klar over fortjener opmærksomhed. Såvel organisationerne som forskningen peger i anden retning. Og gør klogt i at insistere på, at Folkeskolens udvikling bør styres (eller konfigureres) over en blanding af viden og erfaring, istedet for politiske doktriner og dogmatik.

Regeringen er ikke parat til at repræsentere den faglige viden og erfaring, men fortsætter ufortrødent med at lancere arbejdsgivernes ensidige synspunkter imod bedrevidende. Antallet af Folketings-forslag til ændring af folkeskolens vilkår er i forvejen helt ude af proportioner, og synes i Regeringens optik styret af de organisationer, som netop ikke besidder den nødvendige faglighed, men alene stiller urealistiske politiske krav som rygradsreaktion. Og som handler om kontrol hellere end om udvikling på en baggrund af viden og erfaring.

Regeringen er gået i valgflæsk-mode udelukkende på vegne af landets magtfulde lobby i erhvervs-organisationerne. Og har stillet Folkeskolen på spil for at tækkes den. Resultatet har været, at konkret viden på feltet er smidt ud med badevandet. Der ér kun grund til, at appellere til et alternativt flertal for at få den suppedas afviklet...

Med venlig hilsen

rettelse: enig, gælder Christen Sørensen og artiklen, ikke Blumensaat.

"Informations artikler er endnu et udslag af, at Undervisningsministeriet i Danmark er uden faglig tyngde. Derfor er dansk skolepolitik som hovedregel desværre blevet domineret af forudfattede politiske opfattelser, som resulterer i den ene hovsaløsning efter den anden. Det bedste eksempel er vel de obligatoriske nationale test, der blev besluttet efter PISA 2003, selv om der ikke var belæg herfor i de rapporterede resultater herfra. Også regeringens seneste skoleudspil med bl.a. karaktergivning fra 6. klasse savner fagligt belæg."

Et eller andet sted, så belyser det næsten deres gøren og laden i alt hvad de har rørt ved.

Elisabeth Rift

Tak for dit indlæg Christen Sørensen!
Det var befriende endelig at få rettet problemstillingen til omkring det faktuelle folkeskolemiljø.
Jeg er lærer og har mindst 10 gange (i godt et år) skrevet kronikker og artikler om Informations forkerte vinkler på folkeskolens tilstand; bl.a. om drengene i skolen og den såkaldte feminisering, som lægger skyld på kvindelige lærere. Jeg har endnu ikke læst om læreres frustration over alle de velmenende og uvidende mennesker som blander sig i tide og utide i denne avis, men jeg skal hilse og sige at vi er godt trætte af ikke at blive taget alvorligt, ikke at blive hørt! Vores analyser og erfaringer tæller ikke!
Og man skal åbenbart være professor, eller have et vist antal "bogstaver" for at for at passe til snobberiet på redaktionen i Dagbladet Information.

Anne Marie Pedersen

Bravo for en artikkel! Hvis vi virkelig ønsker at ændre noget som helst, så nytter det ikke, at vi ikke gider lytte til de mennesker, som rent faktisk ved noget! Smagsdommernes mening på bordet tak!

Tak til Christen Sørensen. Skolen sat på plads. Vi må håbe, at dine ord vinder genklang over alt.

Vi må håbe, at den danske journaliststand læser med, og forsøger et løfte ansigtet fra regeringens r.. og se ud i samfundet - og gøre gavn for de 3 mia. vi forærer dem. Har vi råd til det?

Jeg kan ikke lade være med at linke til denne her artikel fra Information, som netop handler om dette sådan da. http://www.information.dk/255353

Artiklen handler om at drenge og mænd er til fakta, mens kvinder er til fiktion. Måske er det en af grundene til, at mænd ikke læser så meget som kvinder. Netop fordi man i skolen (i alle lande åbenbart?) opmuntres til at læse skønlitteratur, ikke faglitteratur, og ej heller tegneserier eller anden litteratur som drenge synes godt om at læse.

I en anden artikel fra
http://politiken.dk/uddannelse/article1157722.ece
kan man læse, at manbe børn i dag "spiller og finder informationer på nettet." Hvad man overser her er det simple faktum, at for at finde informationerne skal de altså - læse. Og det både på dansk og på engelsk.

Vi læser nemlig ikke kun, når vi læser en bog, eller en artikel, men også, når vi læser en opskrift, en brugs-anvisning eller en vejledning til et nyt tv f.eks. Men se, rigtig læsning er åbenbart stadig noget, som handler om at sidde med næsen i en bog....eller en tegne-serie.

I en anden artikel i Information kom det frem, at en tredjedel af eleverne i de danske pisa-undersøgelser er to-sprogede. Gad vide om der er et sammenfald med den tredjedel af eleverne som ikke bryder sig om at læse...

Når de kloge vil forme børnene.

Man "bør og bør og bør" gøre sådan og sådan og sådan. Har de lærde ikke andet at tage sig til. I det mindste "burde" alle være tilfredse med de børn, som vi har, og spare lidt på de mange gode råd om, hvordan børnene "bør" være, og måske tænke mere på egne mangler og fordomme.