Kronik

Hvad fik vi ud af fattigdomsåret?

Vi skulle have benyttet lejligheden til at se fattigdommen i øjnene og tage hånd om den. Året er i stedet blevet behandlet som en uvelkommen forstyrrelse i vores regerings arbejde med at påstå, at der ikke findes fattigdom og ulighed i smørhullet Danmark
Julearrangement for hjemløse   i Ørstedsparken i København. Fattigdomsåret blev lidt af en fuser, mener dagens kronikør.

Julearrangement for hjemløse i Ørstedsparken i København. Fattigdomsåret blev lidt af en fuser, mener dagens kronikør.

Keld Navntoft

Debat
8. januar 2011

For knap et år siden fik jeg på denne plads lejlighed til at stille spørgsmålet: Hvad skal vi med fattigdomsåret? Samtidig luftede jeg et ønske om, at vi ville benytte året til at komme videre fra de fastlåste positioner i debatten om en fattigdomsgrænse. Det europæiske initiativ gav os en oplagt chance for at tage hul på en ny måde at diskutere fattigdommen på, så vi kunne finde veje til at holde øje med den og dermed konsekvent arbejde i retning af den mindst mulige fattigdom i Danmark. Året er nu gået, og det er tid til at gøre status.

Hvordan er det så gået? Det korte svar er, at det er gået ad hekkenfeldt til. Her ved udgangen af 2010 kan vi konstatere, at 106.000 personer i Danmark fortsat har en års- indtægt på under kr. 81.000, at 24.000 danske børn lever i svær fattigdom, med alt hvad det medfører af social eksklusion, og at antallet af familier, der er blevet sat ud af deres lejligheder af fogeden, fordi de ikke kan betale deres husleje, alene i år er steget med 12 pct. Intet af dette har vores regering forholdt sig konkret til i årets løb.

EU-kommissionen for Employment, Social Affairs and Equal Opportunities formulerede forlods, at vi i løbet af fattigdomsåret skulle »tilskynde til deltagelse og politisk engagement fra hver eneste del af samfundet i kampen mod fattigdom og social udstødelse«.

Det blev i en dansk kontekst oversat til tre mål: at 250.000 personer i Danmark har hørt om det europæiske fattigdomsår ved udgangen af 2010,

at der udarbejdes 10 offentligt tilgængelige produkter om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,

og at minimum 20 organisationer og 500 enkeltpersoner deltager i konferencer i forbindelse med det europæiske fattigdomsår.

Meget lidt ambitiøst

Året er ikke officielt evalueret endnu, så jeg ved ikke, om man har kunnet tælle sig frem til den formelle om end meget lidt ambitiøse - succes. Som medlem af følgegruppen for året ved jeg, at ministeriet har produceret en hjemmeside, som gik i luften den 1. marts, fire dage før ministrenes kalendere gav plads til at åbne året ved en konference. Derudover er der udgivet to pjecer; en i uge 44 om fattigdomsindikatorer (som udtrykkeligt står for bidragydernes egen regning og altså ikke udtrykker regeringens holdninger) og en på afslutningsdagen den 30. november om livshistorier. Mig bekendt er der siger og skriver ingen, der har taget disse pjecer til sig og startet en debat om det, der står i dem. Endelig er der gennemført en stilekonkurrence og uddelt 2,6 mio. kr. til debatskabende, frivillige og kommunale/ regionale aktiviteter. Her har socialministeren navnlig fremhævet bevillingen af 100.000 kr. til at lære etniske kvinder i Greve at cykle Dén lader jeg lige stå et øjeblik

På åbningskonferencen bekræftede beskæftigelsesministeren mine bange anelser om, at hun ikke mente, at fattigdomsåret havde noget med hende at gøre, til trods for at hun faktisk har ansvaret for alle overførselsindkomsterne. Ved afslutningen af konferencen indledte ministeren sin tale med ordene: »Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen«. Eftersom hun selv havde inviteret til konferencen, var det en uheldig start på en tale, som desuden i alt væsentligt handlede om, at det skal kunne betale sig at arbejde og, at starthjælpen, 450- timersreglen og kontanthjælpsloftet ikke gør nogen fattige. Således lagde Inger Støjberg altså op til en debat, som hun efterfølgende stort set ikke deltog i. Lige på nær ved besvarelsen af et paragraf 20-spørgsmål i Folketinget, hvor ministeren blev spurgt om, hvilke konkrete initiativer regeringen ville tage for at reducere fattigdommen i Danmark. Her svarede Støjberg, at hun er mægtig glad for både kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen (som betyder, at et ægtepar på kontanthjælp mister den enes kontanthjælp, hvis de ikke begge arbejder 450 timer inden for to år). Det var i sandhed et mærkeligt svar.

Beskæftigelsesministeren har til overflod i årets løb stået i spidsen for uden et eneste sagligt argument at stramme sidstnævnte regel væsentligt, så der nu skal optjenes 225 timer inden for et år for at bevare retten til kontanthjælpen, ligesom hun igen uden ét eneste sagligt argument i årets løb fik vedtaget en reduktion af dagpengeperioden fra fire til to år. Ikke mindst i en tid med stigende ledighed er det altså meget svært at se fidusen i den beslutning. Gad vide om Støjberg helt har misforstået årets idé og troet, at det handlede om at skabe fattigdom ikke reducere den?

Europæisk mål

I europæisk sammenhæng giver man ikke op så let heldigvis. Der er sat et mål for 2020 om, at der til den tid skal være 20 mio. færre fattige i Europa. Det mål har Danmark også forpligtet sig til ved at anslå, at det så må betyde, at der skal være 20.000 færre fattige i Danmark. Da den danske regering konsekvent har afvist at operere med en fattigdomsgrænse, og det derfor er umuligt at tælle, hvor mange fattige vi har, har det været relevant at spørge den ansvarlige minister Benedikte Kiær om, hvordan hun vil måle det. Også her er svaret af en kaliber, så det fortjener en bredere kreds af læsere. Benedikte Kiær svarer nemlig bl.a.:

»Gruppen (de 20 mio., der skal løftes ud af risiko for fattigdom) er i EU-sammenhæng defineret som personer, der enten tjener mindre end 60 procent af landets medianindkomst, oplever materielle afsavn og/eller lever i en husstand med lav beskæftigelse. Der er derfor ikke tale om en fattigdomsgrænse, men om tre indikatorer for risiko for fattigdom og social udstødelse. Jeg mener, at de tre EU-indikatorer vidner om, at der på EU-plan er enighed om at betragte fattigdom og social udstødelse som et komplekst problem, der ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om lav indkomst. På nationalt plan har de enkelte medlemslande frihed til at fastsætte deres mål og indikatorer under hensyntagen til nationale forhold og prioriteter. Det foreløbige måltal om at løfte 22.000 personer ud af risiko for fattigdom i 2020 er ikke er koblet til indikatorer. Danmark skal ligesom de øvrige medlemslande i april 2011 indgive den endelige NRP (National Reform Program) til EU-Kommissionen.«

Øhh Det var et simpelt spørgsmål, men hvad var egentlig svaret? Mener ministeren, at vi skal tilslutte os EUs indikatorer, og hvis ja, hvorfor så ikke bare skrive det? Og i den sammenhæng kunne det være dejligt, hvis ministeren ville forholde sig til det forslag til en fattigdomsgrænse (eller -indikatorer, hvis det gør det nemmere), som CASA har udarbejdet sammen med en række aktører. Det ligner nemlig til forveksling EUs. Her kombineres tre måder at måle fattigdom på: opgørelser af den relative fattigdom ud fra disponible indkomster med anvendelse af mediangrænser på 40, 50 og 60 pct., en minimumstandard baseret på budgetmetoden (hvad koster det at leve?) og løbende surveyundersøgelser, som kan afgrænse fattige i den danske befolkning ud fra en afsavnsprofil. Tænk hvis vi kunne slutte året af med at blive enige om, at disse indikatorer kan bruges til at få styr på fattigdommen. Så ville vi kunne prale af en ret flot slutspurt, som peger fremad. Desværre tror jeg ikke, at det er det, jeg kan læse ud af ministerens svar.

Flad fornemmelse

Som det nok er fremgået, synes jeg, at fattigdomsåret har været en umanerlig flad fornemmelse. Jeg havde drømt om, at vi skulle gøre noget. Turde diskutere om den politik, der føres i Danmark, er den rigtige. Ikke mindst den, der føres over for de ledige. Og lave den om der, hvor det er indlysende, at den har så massive bivirkninger, at vi kan være sikre på, at de fattigdomsproblemer, vi har, vil fortsætte deres ufortrødne vækst. Jeg havde håbet på, at vi ville benytte lejligheden til at turde se fattigdommen i øjnene og tage hånd om den i stedet for at tale om alle dem, der gudskelov klarer sig. Året er i stedet blevet behandlet som en uvelkommen forstyrrelse i vores regerings arbejde med at påstå, at der ikke findes fattigdom og ulighed i smørhullet Danmark. Hvor er det dog en skam.

Bettina Post er formand for Dansk Socialrådgiverforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Bettina Post for den kronik der giver en øjenåbner til Ellen Trane Nørbys forargelse over at S og SF bliver nød til at komme med forslag der styrker uligheden i det danske samfund pga. af OVKs skattelettelser mv. i stedet for at fremtidssikre vort samfund ,mens vi endnu har indtægter af Nordsø olien, som Løkke Rasmussen nu bruger som en af grundene til at afskaffe efterlønnen.

Marianne Mandoe

Hvad fik vi ud af fattigdomsåret?

Flere fattige og marginaliserede.

@Marianne

Nemlig.

Lars Peter Simonsen

Enig med ovenstående!

Vi har i fattigdomsåret fået et klart billede af en flok verdensfjerne christiansborgpolitikere - skidt uddannede og dårligt rustede til at lede landet - med ikke andre tanker om vores samfund end at modellen skal være båret af kvalmende rigmandsgodhed i form af almisser til de ikke-rige.
Christiansborgpolitikere med 700.000 i årlig indtægt og fede pensioner savner helt respekt for de mennesker, der bærer samfundet.

Hvor er Peter Sabroe anno 2011?

Ja !

""Ved afslutningen af konferencen indledte ministeren sin tale med ordene: »Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen«.

Eftersom hun selv havde inviteret til konferencen, var det en uheldig start på en tale, som desuden i alt væsentligt handlede om, at det skal kunne betale sig at arbejde og, at starthjælpen, 450- timersreglen og kontanthjælpsloftet ikke gør nogen fattige.
Således lagde Inger Støjberg altså op til en debat, som hun efterfølgende stort set ikke deltog i."

Så er alt vel sagt.

Henrik Andersen

Er det ikke på tide vi giver politikerne en gratis syns prøve og et par gratis briller de må da være enten skøre eller blinde.

Anne Marie Jensen

"Fattigdomsåret" er vist noget, der er udtænkt i Ministeriet for Sandhed.

"Som det nok er fremgået, synes jeg, at fattigdomsåret har været en umanerlig flad fornemmelse. Jeg havde drømt om, at vi skulle gøre noget. Turde diskutere om den politik, der føres i Danmark, er den rigtige."

Naivt, kære Bettina Post. De borgerlige er udelukkende interesserede i at foregøgle en slags interesse i de fattige af rent pr-mæssige årsager. Sultens slavehær er uinteessant for den herskende klasse.

Bedømmelse: Nedadvendte tommelfingre og rullende øjne.

Anne Marie, kender du Arundhati Roy?

Lars Peter Simonsen

Fattigdomsåret var et EU-initiativ, men den nuværende regering forholder sig ret selektivt til det EU som de havde så travlt med at få os ind i.
De fattige kan jo ikke betale sig...

Dennis Granquist

Betina Post citerede forleden andetsteds Poul Henningsen, hvilket fortjener en gentagelse:

“Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden.”

Hvilket blev bekræftet af Eva Kjer Hansen i 2005: ”- Øget ulighed er godt. For det skaber dynamik”

Sisyfosarbejdet er, for tiden, eneste mulighed for varig beskæftigelse.

Morten Løkkegaard

Utroligt at læse denne artikel og kommentarer. Danmark er trods verdens højeste skattetryk og utallige andre forsøg på at lægge forhindringer for økonomiens blomstring kommet rigtig fornuftigt ud af krisen med marginal stigning i arbejdsløshed (fra underarbejdsløshed).

Fattigdom er et utroligt ord at bruge i et land som Danmark... relativt set er den ringest stillede dansker blandt verdens 10% rigeste!

Morten Løkkegaard.

Skulle det være et forsøg på at at opgøre regeringens forvaltning af statsfinanserne som positiv? Men man kán ikke gøre fattigdom relativ. Den er lige gal overalt. Og aldeles unødvendig i DK. Det er ringe statistik, at sammenligne med dem, vi absolut ikke ønsker sammenligning med, og tilmed udpræget visionsløst. Det er her i landet, at diskussionen desværre er blevet altfor aktuel, og også her, at problematikken skal udredes.

Man måles stadig på, hvorledes man behandler de svageste grupper i samfundet. Og udvidelsen af fattigdommen i DK kan tilmed dokumenteres. Hvor i alverden skulle det dog føre hen at fortsætte den udvikling? Især når du selv forudsætter, at økonomien har sejret 'af helvede til'? Hvorfor skulle der så ikke mulighed for at afvikle anliggendet?...

Med venlig hilsen

rettelse: hvorfor skulle der så ikke være mulighed for at afvikle anliggendet?

Morten Løkkegaard

Hugo
Tak for dit svar og idet ligger hele problematikken i dette land. Vi lever desværre ikke i isolation og med mindre vi mener at yderligere udjævning er godt for konkurrenceevnen så er det irrelevant at stræbe efter. Jeg ser der da også det teoretisk smukke i marxisme, men det sidste århundrede viste jo at dette eksperiment ikke virkede noget sted trods for ihærdige forsøg... skal Danmark virkelig være den sidste bastion?

Vi konkurrere i en mere og mere globaliseret verden og du må da kunne se at vi ikke blot kan sætte et hegn om Danmark ... vi bliver (allerede) kørt over af Kina, Indien osv som det er og den process vil vi yderligere accelererer hvis vi ikke fokuserer på at holde virksomheder og jobs i landet... ellers ender vi snart som en flok hundevalpe der slås om et imaginært ben...

Nu er jeg i tvivl om, at du mener, at jeg skulle være kommunist? Men som idehistoriker gjorde jeg mig i det mindste den ulejlighed at læse og overveje de økonomiske og ideologiske analyser fra den kant. Imellem alt det andet. Og den læsning medførte en vurdering omkring, hvorvidt liberal ideologi (eller ideologi overhovedet) skulle være immun overfor alvorlig kritik? Ideologi er imidlertid et væsentligt redskab for forandring. Men jeg deler din bekymring over bundlinien. Og har respekt for at alternativt flertals ønske om heller ikke at sætte det over styr. Det ville være politisk selvmord i DK.

Jeg trækker selv en del af mine erfaringer bl.a. fra en international eksportvirksomhed på ganske alvorlige konkurrencevilkår. Og så da hellere, at kræfterne samles om oprustning omkring spidskompetencerne her til lands. Men jeg har på fornemmelsen, at den siddende Regering er gået i stå med hensyn til at motivere den del af befolkningen, som nu udtrykker sin utilfredshed med, om det liberale projekt ikke har nået grænserne for at gøre lokomotivet til den væsentligste del på bekostningen af pasagervognene, hvis du tillader metaforen...

Med venlig hilsen

Morten Løkkegaard

Dine svar er interessante og filosofiske og bestemt læselige - men ´jeg mangler lidt 'kød' i form af hvad du så foreslar.

Jeg kaldte ikke dig kommunist.. jeg kender dig jo ikke... men tankerne i dette allerede meget (for) lige land nærmer sig jo kommunisme hvis udligningen skal yderligere accelereres

Jeg er bestemt ikke imponeret af den siddende regerings forvaltning og mit argument er i højere grad at hele debatten er forskruet ingen af løsningsmodellerne addresserer den situation vi i Danmark og det meste af vesten er i.

Uanset ideologi kan vi ikke leve over evne længere... som individer eller nationer. En nation må holde overskud på statsbudgetterne ligesom vi som individer og virksomheder må... ellers kommer fogeden før eller siden.

Dette kan kun gøres ved

1) øget skattetryk der sender virksomheder og individer ud af landet (dermed kortsigtet)

2) øget indtægtsgrundlag med samme eller lavere skatter dvs højere indtægter i erhvervslivet

3) lån i udlandet (det holder heller ikke i længden)

Og da vi konkurrere med nationer og folk med lavere udgiftsbilleder, stigende uddannelsesniveau, villighed til at arbejde mere og længere har jeg svært ved at se hvordan vores evindelige diskussion om 'fordeling' af vores svindende kage skal afhjælpe os? kan du hjælpe mig her med nogle ideer.. de må gerne blive i metaforer og filosofi hvis der også er lidt praktiske elementer inkluderet ogsp

Morten Løkkegaard

Nb! åbenlyst jeg mener 2 er den eneste løsning... og den vi kæmper med arme og ben for at underminere selv med den siddende regering!

1) kunne i teorien virke hvis virksomheder og de der virkelig yder blandt indviderne ville være yderligere solidariske end de allerede er... men det vil meget få af dem desværre--- det er menneskets natur

Nåja, når du nu efterspørger. Eksport-virksomhederne støder ofte på en generel uvilje til at få f.eks kapacitets-udvidelser fornuftigt financieret, når markeder viser sig. Så følsomheden overfor eksportmarkeder begrænses af, at finanssektoren stiller krav om forhåndsfinanciering subsidiært garantier i de pågældende virksomheder eller deres ejerforhold. Og dermed deltager de ikke tilstrækkelig aktivt i opsøgningen af nye markeder. Der er uafhængigheden på spil.

Lad os tage f.eks byggebranchensen op. Behovet for boliger og industribygninger internationalt forstærkes af internationale konflikter. Men DK insisterer på traditionelle danske virksomheders medvirken. Som et relativt lille land er det ikke uforståeligt, at en dansk byggemafia har ulige privilegerede vilkår.

Og såfremt eksport-virksomhederne har mulighed for at placere virksomheden udenfor DK som konsekvens heraf, støtter jeg naturligvis den trafik. Ellers ville man jo være en dårlig rådgiver. Men det er under ingen omstændigheder nødvendigt. Der er masser af innovation på dansk grund, hvis man ikke stod overfor det forhold, at støtten fortrinsvis gives til de samme sædvanlige modtagere. Oparbejdningen af nye markeder kunne derfor være et eksempel på, hvor politiken fejler. Af ideologiske grunde...

Med venlig hilsen

Morten Løkkegaard

Jeg er helt enig i der er innovation i Danmark men det er der er også stigende i BRIC landende og det til betydelig billigere priser... vi har ikke råd til at videnjobs flytter udenlands også... produktionen er fortabt og det må vi se i iøjnene og holde op med at forsøge at stoppe den udvikling... videnflugten er allerede langt fremskredet men den kan vi nå at bremse i det mindste....

Men det kræver mere ulighed snarere end mindre.. så unge mennesker kan se tydelige incitamenter i at uddanne sig bedre og være flittige...

Jeg ved dette er tabu i Danmark, men det er ikke desto mindre sandt

Nåmen, tilbage til artiklens pointer. Hvorom alting er, så er tilførsel af udenlandsk kapital afgørende for et overskud i DK. Men statsfinanserne er under alle omstændigheder afhængige af, hvilken politik der der udstikker betingelserne for, hvorledes den fordeles, uanset størrelsen.

Og Bettina Post har en klar pointe i, at der er gået ged i hvem, der nyder og hvem der yder, når hestene bides. Tendensen er, at regningen sendes nedad, og det forhold skyldes, at egennytten er en ubrydelig del af Regeringens ideologisk-liberale værdibeholdning.

Men den går ikke, Grønberg. Fattigdom er såvel en politisk skændsel, når den breder sig, men tillige et politisk valg. Som naturligvis kan kritiseres. Og regningen for kritikken kan umiddelbart sendes i retning af det flertal, som har stået for problemet. Men vi ser naturligvis frem til, at et alternativt flertal retter op på den samfundsmæssige fadæse...

Med venlig hilsen

KLASSEKAMP og TIGGERSKÅL.

Et dansk eller europæisk kompromis mellem rige og fattige er en tarvelig bortforklaring, men ikke desto mindre det, som en "fattigdomsgrænse" og en "fattigdomsdebat" resulterer i for de rige. I det rige samfund er tal på 20 mil. og 20 tus. en hån mod alle 20 mil. og tus. og mod en del af os rige.
Dansk Folkeparti besmykker fattigdommen med et dansk nationalt bindingsværk og følger regeringen, der foretrækker marginaliseringen og lejlihedsvis har ladet forstå, at forskellen skal øges. Læs blot de lærde og kloge om gallamiddage. eller så sent som i denne weekend Peter Kurrild Klitgaard i Berlingske Tidende: DEN NY KLASSEKAMP - om Marxs store misforståelser af udbyttede og udbyttende på denne dag for mindet om Luxemburg og Liebknecht på de fattiges kirkegård.

Der er ikke råd til at give penge til de fattige... fordi dem der ikke er fattige vil have efterløn, børnechek, ældrecheck, velfærd dit, velfærd dat, osv. osv.

De 90% rigeste betaler for de 90% fattigste, men desværre er de øverste 80% af de 90% fattigste dem der stemmer og råber højest om at de vil ha' deres del af kagen.

Desuden... Der er IKKE 'fattige' i Danmark. Ikke hvis man sammenligner med verdens VIRKELIGT fattige!
Alle i DK kan (hvis de vil og ikke bruger deres penge på røg/alkohol/etc.) få nok at spise og et sted at bo. Det er LUKSUS for 100-vis af millioner mennesker verden over!

Mick Sørensen

At man overhovedet taler om fattigdom i Danmark er en kæmpe hån mod verdens virkelige fattige der skal kæmpe dag efter dag for at overleve.

Men det viser vare den kæmpe egoisme der regerer på venstrefløjen. De taler om solidaritet 24/7 men gang på gang oplever man at det udelukkende sker for egen vindings skyld.

Bare se hvem det er der råber op hver evig eneste gang der skal spares et sted. Det er den røde fagbevægelse der nu er begyndt at føre partipolitik istedet for fagpolitik. Det ironiske er, at fagbevægelsen, medens den tror den hjælper sine medlemmer gør at flere og flere af medlemmernes arbejdspladser forsvinder til Polen, Kina osv. pga helt urimelige krav.

Det samme gælder med "fattigdom".
Venstrefløjen har en KÆMPE interesse i at udråbe fattige og svage borgere overalt. Og det er så det de gør. Der er nærmest kun svage mennesker tilbage i DK, hvis man skal tro venstrefløjen. Selv børnefamilier skæres nu over een kam og kaldes for svage. Det er der nemlig en masse stemmer i.

DER FINDES IKKE FATTIGDOM I DANMARK.

Enhver der påstår det burde tage en tur til Afrika syd for Sahara. Lad os se om vedkommende mener der er fattigdom i DK når de kommer hjem.

Dorte Sørensen

Frederik Bak
Det er dog uhyrligt at skælde ”venstrefløjen” ud, når de påpeger, at der er kommet flere familier der lever i fattigdom med at skrive at de skulle skamme sig, da der er flere mennesker der lever i fattigdom og armod i andre lande.
Vil det sige at ”venstrefløjen” ikke må ytre sig, når de ikke kan se det gode i OVKs politik ,der har forarmet de svagest i det danske samfund.

Morten Løkkegaard

Jo det må venstrefløjen da gerne... pointen er bare at jeg mener i bør søtte tingene lidt i perspektiv... og kalde jeres målsætning yderligere udligning snarere end fattigdomsbekæmpelse da dette ikke hører hjemme i et land som Danmark....

Fattigdom - lad os få defineret begebret

Vi bruger største delen af vores statslige indtægter på de 'svageste' i samfundet som det er... måske vi skulle kigge på effektiviteten af de penge vi bruger istedet for at tilføre flere

Dorte Sørensen

Morten Lynge skriver:”Der er ikke råd til at give penge til de fattige… fordi dem der ikke er fattige vil have efterløn, børnecheck, ældrecheck, velfærd dit, velfærd dat, osv. osv.”
Der er nu nogen der er blevet fattige under OVK s 9 år. Fx har OVK indført et kontanthjælpsloft, der bl.a. har gjort boligsikringen meget lavere, hvilket har medført at flere og flere familier bliver udsat fra deres lejlighed. Indført starthjælp bl.a. med den påpegning at disse familier havde børnechecken, men nu har OVK lige stemt en ny lov igennem , der fratager mange af disse familier børnechecken. Bare et par eksempler.

Morten Løkkegaard

Dorte, nu forstår jeg hvad du siger... der er nok nogen er har mindre dvs. relativt blevet 'fattigere' men det er ikke det samme som de er blevet fatige... det er det Frederik og jeg påpeger.

Og med de mindre og kortere ydelser kommer hen af vejen mere sult efter at få et job og gøre en indsats ... men først når man indser af disse stramninger er permanent så klagen og piven ikke løser problemet,,,,

Marianne Mandoe

@ Morten Løkkegaard

Jeg håber at du aldrig kommer til at stå i den situation hvor du skal vurdere om dine børn skal have medicin eller om du skal betale en regning.
For det er realiteten for rigtigt mange familier på samfundets bund efter at VKO har fået lov til at hærge de offentlige finanser i 10 år.

De overtog et stærkt samfund med råd til det meste, en stærk økonomi og et Danmark der var respekteret i udlandet got hvad vi stod for og hvordan vi behandlede vores svage medborgere.
Det har de lykkedes med at smadre totalt, men det er så nok også det eneste der rigtigt er lykkedes for dem.

Morten Løkkegaard

Kære Márianne, det håber jeg sandelig heller ikke men jeg har også sparet op hele mit liv så jeg er rustet til en sådan situation skulle den komme... opsparing er jo ikke forbeholdt de uddannede og velstillede.... jeg sparede op medens jeg var flaskedreng, avis uddeler og opvasker.... medens andre klagede over SUen ikke var høj nok

Lars Peter Simonsen

Ja, man kan godt mærke, at VKO er trængte, partisoldaterne er ude med riverne...

Dorte Sørensen

Morten Løkkegaard
Hvem er det der i flere år pure har nægte at defineret et fattigdoms begreb.
Ja lad os endelig se om de penge, der bruges på det sociale område bruges godt nok. Fx ville mindre stive regler, kontrol og styring med disse mennesker måske kunne give dem kræfter og lyst til at få en uddannelse, osv.
Med andre ord være bedre til at forebygge at folk falder igennem samfundets sikkerhedsnet. Det er meget dyre først at sætte ind når folk er faldet igennem.

Morten Løkkegaard

Hvad forhindrer håndværkere og ufaglærte i at gøre det samme når de ovenikøbet starter på arbejdsmarkedet 5-10 år før alle andre?

Hvis de virkeligt påtænkes at blive udbrændte (som tilsyneladende de har eneret på) i 50 års alderen

Morten Løkkegaard

Dorthe ... det er jeg enig med dig i... men det offentlige er så uefektivt at vi må give initiativet tilbage til befolkningen og ikke forvente at staten fører alles hånd hele tiden....

Det er blevet en sovepude for de potentielt mest udsatte og det er grunden til at de nu skal til at lave en dramatisk kovending og opvågning for at kunne klare livets realiteter de er blevet skærmet for i en menneskealder... og det sympatisere jeg meg ikke er nemt for dem og ikke er deres skyld som sådan.. men realiteten er at det er en process vi ikke undgår de skal igennem desværre

Anne Marie Jensen

@ Søren Lom

Jeg kender ikke Arundhati Roy personligt, men synes hun er en sej kvinde. Jeg går ud fra, du spørger fordi jeg har pyntet min brugerprofil med et billede af hende?

Dorte Sørensen

Morten Løkkegaard
Mener du alvorligt at vi skal i en debat om det er ens egen skyld eller samfundets. Den debat vil jeg ikke deltage i, da folk ikke er født med lige muligheder. Fx kan et barn ikke vælge sin familie.
Det danske system har gennem det sidste århundrede opbygget et samfund hvor der blev mere og mere lige mulighed til uddannelse sundhed, pasning og pleje mv. og det er godt og det skal vi nødig sætte over styr.

Morten Løkkegaard

Nej de absolut svageste skal hjælpes .. det er 95% af Danmarks befolkning enig om jeg er blandt dem. Men pt har vi et system hvor kun 48 pct arbejder og resten er på en eller anden form for støtte eller overførselsindkomst...

Så kan man ikke længere sige vi støtter de svageste... per definition er det så flertallet der forsørges af det stærke mindretal og det er jeg udtalt modstander af...

@Dorte Sørensen

Der er ikke én eneste 'fattig' i Danmark (mulig undtagelse er folk der ikke har ret til at være her)!

Der er nogen der ikke er så rige som andre, man fattige, det er de ikke!

Prøv lige at tage til et land som Cambodia, kig dig omkring, og sig så lige igen med god samvittighed at der er fattige Danskere...

Morten Løkkegaard

Morten - helt enig (læs mine indlæg) men pointen i Danmark er ikke at vi ikke skal sammenligne os med resten af verden, men derimod skal vi kalde alle der har mindre en gennemsnittet udsatte og fattige... det er i sagens natur en opfordring til kommunisme da det er den eneste model hvor ingen har mindre end gennemsnittet....

Det er de ting vi skal have på bordet og debatteret... debatten er helt afsporet og har været det siden Anker.. også af de borgerlige partier der åbenbart har opgivet den diskussion for mange år siden

Morten Løkkegaard

nb! der var vist en negation (et ikke) for meget :)

Mick Sørensen

Dorte Sørensen og en stor del af venstrefløjen mener det er fattigdom, hvis man kun har råd til een fladskærm, hvis man ikke har råd til den store kabel-tv pakke eller hvis man kun har råd til at rejse udenlands een gang om året. Fordi der er mennesker i dette land der sparer op og dermed har råd til flere goder men det er jo åh så uretfærdigt i Dorte Sørensens optik.

Det kan jo ikke være ens egen skyld at man ikke passer på sine penge! Det er alle andres skyld! Gud forbyde at naboen har flere penge.

Igen sigter venstrefløjen og Dorte Sørensen efter laveste fællesnævner. Der er ikke nogen der må have flere penge end andre - så lad os hellere være lige fattige allesammen.

Drop misundelsesretorikken.

Du bliver eks. ikke fattigere af, at friværdien i mit hus stiger.

Dorte Sørensen

Morten Løkkegaard
Mener du alvorligt at det danske samfund skal tilbage til ”hattedamesystemet” og den gammeldags fattighjælp som socialdemokraterne/fagforeningerne med hjælp fra flere andre danske partier fik omdannet til en hjælp i værdighed og med mulighed til uddannelse, sundhed , pasning og pleje til alle.
Hvis det er det du mener så sig det dog lige ud.

Morten Løkkegaard

Dorthe
Hvor skrev jeg det? men jeg mener uligheden skal øges igen hvis vi skal have gang i hjulene... kontroversielt måske men arbejdssomheden skal genetableres og det bliver den kun hvis misundelse og kunstig udligning ophører og begrænses til blot at hjælpe de 5 måske 10 procent dårligst stillede (læst udrustede)

Kan du ikke se logikken?

Mvh

Dorte Sørensen

Morten Løkkegaard
Vi er ikke uenige om t vi skal have gang i ”hjulene” Men det kan fås på mange måder. Fx kunne vi dråbe al den styring og kontrol som er blevet indført gennem de sidste 9 år. Herved vil lønmodtagerne få deres arbejdsglæde tilbage og med arbejdsglæden stiger effektiviteten. Bare et forslag.

Morten Løkkegaard

Enig Dothe men vi skal jo huske at kontrollen udsprang af misbrug og sløseri.. så lidt chicen and egg....

Og faktum er at vi allerede halter så meget bag ud i konkurrence evne at der skal mere end de små justeringer begge fløje forsigtigt spiller ud med for at sikre vores samfunds berettigelse og eksistens i den globale konkurrence...

Jeg er meget glad for Danmark og synes den medmenneskelighed der gennemsyrer samfundet er noget at være stolt af, men vi skal passe på vi ikke sætter det hele over styr i en tro på vi kan øge den når vi ikke er i nærheden af at kunne finansiere det vi har idag....

Mvh

Dorte Sørensen

Morten Løkkegaard
Undskyld men jeg forstår ikke helt hvad du mener med misbrug og sløseri. Så vist jeg husker så gik Fogh Rasmussen til valg i 2001 på at ville afskaffe minuttyranniet. Det løfte holdt han ikke , da han i stedet indførte endnu mere kontrol og styring – så en socialrådgiver i dag bruger ca. 80 pt. af sin arbejdstid på kontrol opgaver. – Det er da tåbeligt.
Ligeledes forpassede Fogh Rasmussen også vores mulighed til at udvikle mere alternativ energi så vi kunne ha´ fået et andet eventyr end Vindmølleeventyret. Håber ikke vi helt har tabt dette kapløb, da det er en af vores chance på verdensmarkedet.

Morten Løkkegaard

Dorthe
Tror du misforstår mig.. jeg er ikke propenent for den siddende regering men taler for at redde Danmark fra at tabe ud i den globale verden vi lever i... jeg kan komme med mange flere eksempler på fejl og dårlig administration de sidste år under skiftende regeringer...

Jeg argumenterer for at vores problem kræver fundamentale reformer ... og den ene fløjs mangel på success giver jo ikke automatisk tiltro til at den modsatte automatisk vil være bedre......

Der skal gennemgribende ændringer til .... hvis vi skal undgå at være et kuriosum som experter taler om med undren i fremtiden!

Dorte Sørensen

Morten Løkkegaard
Det lyder godt så lad os hurtigt få det valg, så vi kan få en regering og et samarbejdende Folketing, der kan enes om måder så vi kan komme du af dette moras og få gang i hjulene.

Sider