Kommentar

En gang til for Bettina Post

Det hjælper ikke narkomanen, den voldsramte kvinde eller den hjemløse at vide, om de ligger over eller under en given fattigdomsgrænse. Vil vi hjælpe de svageste, er der brug for en indsats over for konkrete problemer såsom arbejdsløshed, boligmangel og huller i de sociale netværk
Debat
13. januar 2011

Med EU's vækststrategi Europa 2020 har medlemslandenes regeringsledere vedtaget et ambitiøst mål om, at der i 2020 skal være 20 millioner færre mennesker i risiko for fattigdom i Unionen. Den danske regering bakker fuldt op om EU-2020 strategien og dens mål. Danmarks foreløbige mål er, at 22.000 danskere skal løftes ud af fattigdom inden 2020.

Regeringen vil gerne sætte tal på fattigdommen i Danmark, så vi kan øge vores viden om årsagerne til fattigdom. Men det er en forudsætning, at det er de rigtige ting, vi sætter tal på. At den viden, vi skaber, gør os bedre i stand til at iværksætte konkrete løsninger. Her er det ikke nok kun at se på økonomi.

Regeringen arbejder på at udvikle retvisende fattigdomsindikatorer, der skal afspejle, at fattigdom er et komplekst problem. De skal sikre en bedre viden, der gør det muligt at iværksætte konkrete politiske initiativer, der hjælper mennesker ud af fattigdom og social udstødelse. Hvis vi udvikler indikatorerne på den rigtige måde og med tilstrækkelig omtanke, mener jeg, at de vil kunne blive et særdeles vigtigt redskab i en endnu mere målrettet indsats for at hjælpe samfundets svageste grupper.

Dette er svaret til Bettina Post, som i et debatindlæg i Information den 8. januar spørger, hvordan jeg vil sørge for, at vi i 2020 har hjulpet 22.000 mennesker ud af risiko for fattigdom.

Jeg er overbevist om, at vores tiltag vil gøre mere gavn end en forsimplet fattigdomsgrænse. Og det er også derfor, at EU netop har valgt at benytte tre overordnede EU-indikatorer på det sociale område i stedet for en simpel fattigdomsgrænse. Det vidner om, at der på EU-plan er enighed om at betragte fattigdom og social udstødelse som et komplekst problem.

Lige muligheder

Men arbejdet stopper ikke her. Regeringens målsætning er at bekæmpe fattigdom og skabe lige muligheder for alle - og det er lige præcis, hvad vi gør - uanset om det er fattigdomsår eller ej.

Bettina Post bør følge mere med i, hvad der sker ude i kommunerne, hvor hendes medlemmer arbejder, for vi har igangsat en lang række initiativer, der har til formål at hjælpe samfundets svageste grupper med at løse deres grundlæggende problemer.

Alene inden for den seneste tid har regeringen lanceret en ghettostrategi, en ny psykiatriaftale og en national civilsamfundsstrategi, der skal styrke inddragelsen af frivillige i den sociale indsats. Ved årsskiftet trådte Barnets Reform i kraft - et markant initiativ, der markerer, at barnets tarv er det vigtigste.

Samtidig har regeringen gennem de seneste ni år konsekvent iværksat en lang række omfattende initiativer, der støtter socialt udsatte grupper. Lad mig blot nævne handlingsprogrammerne Det fælles ansvar og Det fælles ansvar II, som er målrettet hjælp til de svageste grupper, Nye veje til arbejde, der skal hjælpe sindslidende og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet, udspillet Lige muligheder, der har til formål at styrke de personlige ressourcer hos udsatte børn og Hjemløsestrategien, der bl.a. skal sikre, at ingen borgere ufrivilligt skal leve et liv på gaden.

Vi har også etableret gældsrådgivning, hvor socialt udsatte borgere kan få gratis gældsrådgivning og dermed få bedre styr på deres økonomi. Derudover har vi med ændringen af en række love på almenboligområdet givet kommunerne flere redskaber til at gribe ind, ligesom vi nu iværksætter forsøg med en fremskudt indsats for på den måde forhåbentligt at undgå sager, hvor familier bliver sat ud af deres bolig. En lang række af gode eksempler på, at der er fuld tryk på den reelle fattigdomsbekæmpelse.

Bredere blik efterlyses

Det er positivt, at CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) sammen med en række organisationer nu også har indset, at en relativ fattigdomsgrænse ikke kan stå alene. Men jeg savner et bedre blik for de mange forskellige ressourcer, som i dag er blevet vigtige og afgørende for den enkeltes muligheder i livet. Uddannelse, arbejde, netværk, helbred, sociale kompetencer og boligforhold er alle sammen vigtige indikatorer, der giver indflydelse på eget liv, muliggør et sundere liv og skaber bedre muligheder for sig selv og sine børn. Spørgsmålet er, hvor Bettina Post ser disse ressourcer afspejlet i organisationernes forslag?

Mit spørgsmål til formanden for Dansk Socialrådgiverforening er derfor: Hvordan skal det hjælpe narkomanen ud af sit stofmisbrug, den hjemløse med at få en bolig, den psykisk syge med at komme på fode igen eller den lille dreng med at blive fjernet fra sin voldelige far, at vide, om han eller hun ligger over eller under en fiktiv økonomisk grænse?

Mit svar er at tage hånd om udfordringerne og løse de grundlæggende problemer hos de unge, den sårbare mor uden uddannelse eller den arbejdsløse med en uoverskuelig gæld. Hvad er dit svar, Bettina Post?

Benedikte Kiær er socialminister og medlem af Konservative

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Christensen

Vi skal have en fattigdomsgrænse, ikke for de fattige, men af hensyn til den øvrige befolkning, så vi danskere forstår, at vi ikke skal sætte krydset ved liste VKO!

Problemet er, at vi har en regering og en række ministre, der er så følelseskolde og så opslugte af egen forkælelse, at de ikke kan forstille sig, at en økonomi kan være så ussel, så utilstrækkelig at dette i sig selv fastholder de fattige i deres situation. Vi har en regering der følelseskoldt mener, at vi bare skal piske disse mennesker. Ja, selv syge mennesker skal piskes i arbejde.

Vi har en regering, der mener at ordet "arbejde" er en løsning på et hvilket som helst problem.

Vi har en regering, der tilmed samtidig har skabt den situation, hvor arbejdsløshedskøen er eksploderet. Vi har en regering, der har smadret landets økonomi. Men alligevel fortsætter den med at pladre løs med ordet arbejde, arbejde og arbejde.

Så fattigdomsgrænsen hjælper måske ikke den fattige her og nu - slet ikke i et sådant følelseskoldt regeringsmiljø -, men den hjælper os danskere til at forstå, hvad VKO reelt står for.

Følelseskulden kommer bl.a. til udtryk i ovenstående følelsesporno.

En fattigdomsgrænse kan være et første skridt mod simpel anstændighed. En grænse vi kan måle en regering, herunder en socialminister op imod. Fx er hun en person, der bare lader stå til, når flere og flere overskrider grænsen, eller er hun en person, der seriøst går ind og får nedbragt fattigdommen i Danmark.

Tom W. Petersen

Allerede overskriften er karakteristisk i al sin selvbehagelige arrogance: Bettina Post er et skvadderhoved, der ikke ved, hvad hun taler om; men nu skal jeg nok belære hende.
Og så er resten èn lang smøre, hvis formål alene er at komme uden om at der skal sættes en officiel økonomisk grænse for, hvad fattigdom er. Vi skal ledes bort fra den elementære kendsgerning, at det helt afgørende kriterium er, hvad man har af penge til rådighed.
"Regeringen arbejder på...", "Hvis vi udvikler indikatorerne på den rigtige måde...", "..de vil kunne blive et særdeles vigtigt redskab...", "vores tiltag vil gøre mere gavn end en forsimplet fattigdomsgrænse...", "Regeringens målsætning er at bekæmpe fattigdom...", etc., etc. Alt sammen futurum. Men en elementær økonomisk grænse - NEJ! For så bliver fattigdommen bare så alt for ubehageligt tydelig, og så får kritikerne noget konkret at holde fast i.

Liberalisme er politisk frihed for de udvalgte, og liberalismens sociale indsats sker over en tiggerskål.,

Dennis Granquist

Benedikte Kjær efterlyser flere indikatorer og skriver:

”Uddannelse, arbejde, netværk, helbred, sociale kompetencer og boligforhold er alle sammen vigtige indikatorer, der giver indflydelse på eget liv, muliggør et sundere liv og skaber bedre muligheder for sig selv og sine børn”

Hvilke af de nævnte indikatorer forbedres af starthjælp, kontanthjælploft og 450-timers-regel?

Dorte Sørensen

Tom W. Petersen
B. Kiær er ikke den første VK-minister der har beskyldt Bettina Post for at være et ”skvadderhoved”, da hun tidligere nærmest er blevet beskyldt for at komme med direkte forkerte oplysninger, når hun har tilladt sig at blande sig i debatten.
Men ET fremskridt har B. Kiær dog taget , da hun som den første ”socialminister” ( jeg ved ikke om man kan betegne B. Kiær som en egentlig socialminister, da hun nærmest kun har det socialeboligområder under hendes område, da beskæftigelseministeren har overtaget det meste af socialministeriets gamle områder) nu har erkendt at der er fattigdom i Danmark.

"Regeringens målsætning er at bekæmpe fattigdom og skabe lige muligheder for alle - og det er lige præcis, hvad vi gør".

Hvilket selvbedrag fra folk der hylder ulighed som en fundamental drivkraft.

Gældsrådgivning for folk der ikke har en økonomi er forvrøvlet.

Hjælp med mere komplekse problemer er sekundære ift. økonomi og én form for hjælp udelukker ikke en anden.

At sende en person, der bor på gaden til psykolog og derudover lade vedkommende sejle sin egen sø er belyser idiotien.

Lars Peter Simonsen

Jamen det kan jo ikke nytte noget at give fattige mennesker flere penge, de ved jo ikke hvordan de skal administrere noget de ikke er vant til at have. De har jo gæld og alt muligt....

Socialministeren af navn overgår, utroligt nok, med dette læserbrev, kulturministerens perfiditet til Lasse Jensen. Jeg gætter på en intern konkurrence iblandt de Konservative, det er jo knivhvæsetid...

Fordelen ved en fatttigdomsgrænse er også, at Danmarks krævende og klynkende middelklasse måske kunne indse at der er andre, der har RIGTIGE problemer at slås med.

Bjarne Bisgaard Jensen

Som sædvanlig en håntale fra den siddende regering i forhold til at foretage sig relevante handlinger, i stedet for at hylde social og økonomisk ulighed som en drrivende kraft for samfundet. Den såkaldte sociaklministers er en direkte hån mod de mennesker, det handler og, og et eksempel på den fortsatte hån og latterliggørelse af "smagsdommerriet", her altså socialrådgivernes formand der skal lægge ryg til.
Hvor smagsløst kan det blive???

Slettet Bruger

Når man på flere andre områder betjener sig af mere ligegyldig eller fjern statistik, så kan det fortsat undre, at regeringen ikke ønsker at oplyse om noget så konkret som antallet af borgere under en given disponibel indkomstgrænse således at man som vælger kan orientere sig om omfang og udvikling.

Ikke mindst besynderligt, når man nu gør det så godt og vægter området så højt. Ledighedstal derimod opgør man på flere forskellige måder og omtaler med korte mellemrum i samtlige medierne uanset baggrunde, individuelle årsager og endda med efterfølgende sikre udtalelser og konklusioner om hvor godt det nu går i Danmark pga regeringens særlige indsats og målt i forhold til alle andre lande, uanset hvordan de opgør den slags disse steder.

Men med fattigdom så foretrækker man øjensynligt, at indhylle det i en masse kringlede misbruger indikatorer eller sad-du-skævt-på-potten faktorer, således at mange på forhånd opgiver at kende til konkrete niveauer, foretrækker at tro hvad de nu håber eller frygter og måske begynder at diskutere noget helt andet.

En del her ikke væsentligt forskelligt fra principperne i så megen anden bureaukratisk lovgivning her i landet. Ikke særlig demokratisk kan man måske mene, men det er åbenbart velkomment, hvis man derved kan lade myterne leve videre på begge sider af det politiske spektrum: Niveau og minimumsgarantier forbliver slørede i tråd med de stolte danske traditioner, og i den ene ende vil der fortsat være mange udsagn om den store nød og elendighed, mens man andre steder i festligt lag vil kunne høre på folk, der kender til kontanthjælpsmodtagere som kører i taxa og lader den vente mens de henter deres rigelige og overflødige kontanthjælp.

Johann Svendsen

Gider I godt at undlade offentliggørelse af flere af Hattedamens fiktions-romaner ?
Hun må købe sin egen avis hvis hun vil have sådan noget verdensfjernt pladder offentliggjort ..

Lise Pedersen

Det gør ondt, rigtig ondt, at læse den konservative ministers udenomssnak om sin omsorg for den sårbare, enlige mor. En familie som skal klare sig for 3000 kr om måneden til mad og tøj, tandlæge, børnefødselsdage, skoleudflugter etc. etc.

Samtidig gives pt knap 3000000 kr i skattelettelse om året til de rigeste danskere.

Sjovt nok bliver fattige arbejdsløse straffet med lavere og lavere ydelser, mens de højtlønnede får store beløb foræret betingelsesløst. Begge grupper forventes at kvittere med øget arbejdsindsats.

En fuldstændig absurd tankegang, når man ved at den sårbare unge mor på starthjælp skal konkurrere med 170.000 andre arbejdsløse mens den hårdtarbejdende direktørfamilie naturligvis hellere finder tid til en ekstra luksusferie.

Minister Kiær. Du blamerer dig med dit høje niveau af koncentreret uvidenhed. Det overgås kun af taktløshed.
Du savner helt dialogiske evner. Vi har ikke megen anden mulighed end med fast stemme og hårdhed, at afvise dig og dine tanker. Bede om en ny regering og krydse fingre for, at den kommende satsminister sætter mennesker på ministerposterne.
Dette bidrag er skrevet helt i din egen tone, helt som jeg hører dig kommunikere til mig. Jeg - JEG er en af FOLKET.

Når vi får en fattigdomsgrænse kan vi formentlig også få en politik, der siger, at fattigdomsgrænsen er der, hvor den omfatter de 15.000 fattigste. Så har vi jo allerede hjulpet en del ud af fattigdommen. Og der er endnu mulighed for at stille 14.999 fattigdomsbekæmpende forslag, som både kan gennemføres og bringe nogen ud af fattigdommen.

Hvis FATTIGDOMSGRÆNSEN ikke bliver en sovepude!
Hverken herhjemme eller andre steder kan vi leve med, at nogle folk lever under en sådan fattigdomsgrænse.

Det kan undre mig meget at Benedikte Kiær ikke er fortaler for en eller måske flere fattigdom indikatorer og fattigdoms definition. Regeringen har jo selv travl med at katalogisere folk på andre måder. Hendes eget ministerium går også i front med ghetto definition og udpege ghetto områder.

Spørgsmålet er jo nu om ghetto definitionen ikke har nogen mening når en fattigdoms indikator ikke har det.

Liberalisme er politisk frihed for de udvalgte, og liberalismens sociale indsats sker over en tiggerskål

Per Diepgen, du kommer snart i klasse med Ghandi. Jeg tillader mig at grapse den

Olav Bo Hessellund

”Et klart sprogs største fjende er uoprigtighed. Når der er en kløft mellem vore sande og vore erklærede mål, så vælger vi instinktivt lange ord og fladtrådte sætninger som en blæksprutte, der sprøjter sin sorte væske ud.”
George Orwell, 1950