Klumme

Det helt tomme glas

Eller det store journalistiske svigt i de elektroniske medier
Kongehusets formeringer får alle tv-stationer til at gå i spagat af blind benovelse uden nogen som helst distance til begiven-heden. Her Frederik efter tvillinge-fødslen.

Kongehusets formeringer får alle tv-stationer til at gå i spagat af blind benovelse uden nogen som helst distance til begiven-heden. Her Frederik efter tvillinge-fødslen.

Keld Navntoft

15. januar 2011

Det er ved at gå op for folk at der er noget galt med den kontrollerende magt. Optakten til valgkampen har vakt flere op til dåd. Det er godt. Især hvis det det fører til noget.

Tendensen til nedtur har været tydelig i årevis. I landets vigtigste og største journalistiske platform, DR, begyndte ulykkerne, da institutionen efter Hans Jørgen Jensens afgang i 1994 fik sin første ukvalificerede generaldirektør af to i træk. Siden er det gået slag i slag med derouten i den redaktionelle kvalitet. Ikke kun i forhold til datiden, hvis velsignelser man altid kan diskutere, men i nutidig sammenligning med andre landes public service.

Det festlige møde under millioner af øjne med landets sundhedsminister for nylig rejste det naturlige, men ubesvarede spørgsmål, hvorledes ministeren, der ikke kan styre sig selv, mon så styrer sit ministerium og før i tiden ondulerede de andre ministerier, han i tur og orden hjemsøgte.

Et mere rystende indblik end det umiddelbare af ministerens adfærd var imidlertid den lige så ufrivillige afdækning af de aftaler der åbenbart indgås mellem journalist og ministers pressemedarbejder eller spindoktor. Den side af det famøse møde chokerede selv forhærdede tidselgemytter. Her blev den frygtelige mistanke bekræftet: At den elektroniske billedpresse i den grad fungerer i forlængelse af den udøvende magt.

Usund sammenblanding

For nu at sætte det på spidsen: I den folkelige formidlings og regeringens tjeneste er det ikke god tone at ministrene skal stå til ansvar for andet end det de selv og deres håndgange folk bestemmer. Kritik frabedes eller udluges af historierne i gensidig forståelse, interview aftales i detaljer, og spørgsmål følges ikke op. Ministrene afgiver blot erklæringer til mikrofonstativerne. Sundhedsministeren blev jo ikke tosset over den forspildte risengrød eller en forsømt koncert, ej heller over journalistens gentagelser.

Ministeren forlangte sig først pisset i øret, i det øjeblik journalisten gik over optugtelsen og stillede et uventet spørgsmål. Så var journalisten et røvhul. Inden for det store politisk/journalistiske miljø, hvor alle kender alle med indforståethedens forsorenhed, går det ikke an at fare hårdt frem over for regeringens folk. De kan jo blive ens arbejdsgivere. Det ligger i luften.

Om journalisten er journalist af navn eller spindoktor af gavn kan i den forbindelse komme ud på det samme. Det hele foregår i ét stort fælles mediemiljø.

Korruption? ikke i direkte forstand. Sammensværgelse? Heller ikke. Det kan ganske vist ligne, men det hele er bare lige så stille blevet sådan. Og med aktørernes egne formuleringer i den presse, hvori de lejlighedsvis selv optræder, kan journalisten/spin-doktoren adræt bytte roller. Man skal med Poul Smidts formulering hele tiden erindre, at spindoktorens gerning er pseudonym for propaganda. I den branche er der magt og mange penge. Det lokker jo.

Flere af de politiske kommentatorer har selv været spindoktorer: Måske bliver de det igen, hvem ved.

Og hvad så? De kan da sagtens skelne mellem funktionerne. Eller kan de? Sådan set er de samvittighedsfulde og dygtige (ingen når i øvrigt Hans Engell til anklerne). Det er redaktionerne der er problemet. Hvem anvender hvem i hvilke sammenhænge og hvordan? Og hvad med prioriteringen og hvorfor? I den forbindelse er DR og TV 2 igen de afgørende medier.

Som ofte i den slags omfattende komplekse fænomener, når én af de sidste dages hellige har set lyset og bestiger barrikaden, bliver kritikkens sigte tåget.

Inden selvfedmen svulmer, må man vurdere den journalistiske dæknings genrer samt de journalistiske platforme. Herefter kan man jo brokke sig lige så tosset, man vil over pressefolkene der ikke lever op til fagets elementære krav.

For at tage det sidste først er journalister ikke, som ofte hævdet, mere dovne end andre, snarere tværtimod. Fejlen er at de løber for stærkt, ikke mindst i de elektroniske medier, hvor medarbejderne i disse år er ofre for fagligt svage ledelsers entydige ambition om højere kundetal end konkurrenten.

Total vox populi

Dette og andre fejldispositioner går også ud over efteruddannelsen, især den retoriske hvad man kan høre. Mediefolk indgår ydermere i tvivlsomme sammenhænge. I konkret forstand konstateres efterhånden en tendens i DR's politiske dækning. Eller i dækningen i det hele taget. En falsk harmoniserende borgerlig konsensuskultur synes at være bevidst eller ubevidst grundlag. Og livsstilsstoffet blomstrer.

God journalistik hylder det kritiske dialektiske princip. Kritik i DR's sendetidsmæssige vigtige morgenflade består mestendels i at sætte to modstridende opfattelser i spil. A hævder at Jorden er flad, B at den er rund.

Journalistens bidrag består i at spørge først den ene, så den anden: A, hvad siger du til at B mener at Jorden er rund? Og B, hvad siger du til at A mener, den er flad? Spørgsmålet varieres ved at journalisten på gode dage spørger, om B ikke mener, at A har en pointe, fordi B jo ikke faldt ud over kanten på vej til DR Byen - og tusind tak fordi I kom og tankevækkende radio, my foot.

I det rastløse jag - P1's Orientering undtaget - med at fylde snesevis af ikke-nyheder og ligegyldigt forbrugerstof i programmerne anskueliggøres så at sige aldrig ét synspunkts større validitet frem for et andet.

Journalisten interviewer heller ikke igennem med henblik på at afdække urimeligheder. Men det er ikke tid, der mangler, det er redaktionel vilje.

Når næsten intet følges kritisk dokumenterende op i interview og analyser der fastholder folk på deres påstande, er dette ikke en naturlov, men en programpolitisk beslutning.

Det hedder så smukt at folk selv skal tage stilling, og journalisterne ikke formynderisk må gøre det på folks vegne. Men problemstillingen er falsk. Præmisserne for stillingtagen til de store spørgsmål i tiden tilbydes så at sige kun i den skitserede type standardindslag, hvor den ene mening kan være lige så god som den anden.

Der går en lige linje fra Fogh Rasmussens udtalte foragt for eksperter og smagsdommere til forkastelsen af den kritiske (radikale) tradition i DR. Det kan næppe forbløffe kritiske hoveder at de redaktionelle ledelser mere eller mindre åbent nærer sympati for den såkaldt positive journalistik, der fremhæver det halvfulde glas frem for det halvtomme og undgår dybere problematiseringer af stoffet. Folk skal ikke gøres kede af det. Jo, tingene hænger skam sammen.

Kongehusets formering

Når DR og TV 2 går kaglende i spagat over fødsler i kongehuset og annoncerer begivenhederne, så man skulle tro at de lever af at slikke spyt, prisgiver de den neutralitet og distance, der er forudsætningen for public service, og Borte tager troværdigheden.

De, der burde være den kontrollerende magt, forkaster det dialektiske princip. Redaktionerne har på folkets vegne bestemt at underdanig benovelse er passende modtagelse af prinser og prinsesser.

Kun en tåbe frygter ikke den dobbelte barnedåb, når studieværterne snart græder snot for åben skærm, og morgenfladen i DR interviewer ganske almindelige danskere på gaden om, hvor lykkelige vi alle sammen er i den samme båd og i timevis.

De aftalte spørgsmål, kongehusets formering og valgkampen indledt med en ren propagandafilm om statsministeren er anledning til at slå i bordet og give opgøret med mediernes svigt nyt afsæt. Harmen over tingenes tilstand i det halvtomme glas kan i givet fald udløse en licensnægterkampagne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Tak endnu en gang Metz for en rigtig god klumme.
Den reder igen for Gud ved hvilken gang min lørdag smil.
VH Heidi Madsen

Ja, når DR-medarbejdere bliver gamle, går de i kloster! :-DD

Men ja, en licensnægterkampagne vil være på helt på sin plads!

Så Bravo, Metz

Kan skrive under på hvert et ord i Metz's indlæg.
Men det er svært at se, hvordan det kan blive anderledes, når vi taler om mainstream pressen. Her må journalisterne lefle til alle sider - i den ene ende behage deres fødekilder bl.a. på Christiansborg og i den anden ende flest mulige læsere og seere. Midt i alt dette fedteri og hensyn til alle sider skal de udadtil virke dynamiske og farlige for at kunne "sælge varen".

Det vil være meget upopulært f.eks. at tage fat på de sande udsigter for EU, vor egen og den globale økonomi eller baggrundene for Irak/Afghanistan og vort USA-samarbejde, mens der er frit bane til at bruge dage på kongehusforplantning og konservativ krise.

Så derfor bør man forstå mange journalisters sande pressede og noget ynkelige situation og ikke opfatte dem som autoriteter.

Niels Østergård

Statsministeren havde hele tungen nede i glasset i den forløbne uge, og det er nu slikket helt rent.

Glasset er tomt.

Rachel Henderson

Jeg synes nu ikke der har været så megen "gåen i spagat" over den kongelige fødsel. Der har været tilstrækkelig til at konstatere at tvillingerne blev én af hvert køn, at de er velskabte og at de og forældrene har det godt. Et af hverdagens små mirakler og en livsbekræftende nyhed. Jeg mindes med fryd dengang der en vinter var en lysinstallation på Kongens Nytorv, der hver gang den skiftede farve, var et signal om at nu var der født endnu et barn på Hvidovre hospital. Hvor var det skønt fundet på!

Nej, jeg er dog vred over at de konservastive får lov at optage det meste af nyhedsudsendelserne på begge kanaler for en nyhed der kunne have været refereret på 10 sekunder. Og dagen efter får den nyvalgte formand gudhjælpemig lov til at fylde æteren med budskabet om at de ville hive endnu et gammelt forslag af stalden.

Essensen kunne såmænd viderebringes til befolkningen med henvisning til et telefonnummer, hvor en automatisk båndsløjfe indtalt med Anders Fogs gnækkende stemme kunne bekendtgøre "pengene ligger bedst i borgernes lommer!", "pengene ligger bedst i borgernes lommer!", "pengene ligger bedst i borgernes lommer!".......

Søren Kristensen

Enig. Jeg glæder mig også til at journalister, spindoktorer og andre skærmtrolde genlærer at kende forskellen på at lancere fx. en nyhed og "lanciere" - som de siger (lancier er en dans). Ikke så meget fordi lige det ord står mig kært, men fordi jeg mistænker den sproglige overfladiskhed for at dække over en mere generel mangel på dybde og et eller andet sted skal man jo begynde.

Ikke korruption, ikke sammensværgelse … men det hele er bare lige så stille blevet sådan

hmmm..

Magtens forventninger indfries på forventet efterbevilling.

Jeg kommer i tanke om en journalistformand, Klæbel hed han vist:
”Vi er en klub. Vi får store oplevelser forærende. Der er stillet frem ved tagselvbordet, tag for jer af retterne. Vi bliver godt modtaget overalt. Selv diktatorer kører os i limousine, når vi fra den frie presse kommer på besøg. Men husk vi skal holde sammen og passe på hinanden.”

Johann Svendsen

'Ikke korruption, ikke sammensværgelse … men det hele er bare lige så stille blevet sådan'

Okay, Tøger Zeitungsfaden meldte sig bare lige saa stille ind i de transnationale partier Bilderberg og The Trilateral Commission og gjorde Politiken til en daglig udgave af 'Foreign Affairs' .. Helt alene og helt uden at ejerkredsen syntes det var sådan det skulle være ? I don't think so !!

Og så er det i øvrigt på tide at den hjemlige presse begynder at spørge Jens Nauntofte og KE Hillingsøe om hvorfor de i timevis på TV snakkede om bomber, sprængstof og fremmede Stater den 11/9/2001 .
'Kontrollerende magt' ?
Prøv at stave 'kontrol' bag fra, det er hvad pressen leverer i vore dage !

God artikel. Ja hvorfor er der ikke kritik af det væsentlige i vores medier?

Måske fordi krigstilstanden bliver udnyttet til at dupere medieverdenen til : "at det allerede er en kritisk tilstand vi befinder os i".
Det er nemmere at gøre hvad man vil med pressen når krisestemninger hele tiden oppiskes, krig det ene sted, krise det andet sted osv osv. (tænk bare på hvad det gør med en almindelig familie)
Når regeringer hele tiden er først med kriseudmeldingerne kommer en (psykologisk) tilstand, som også lovmæssigt i visse lande udnyttes som en form for undtagelsestilstand til beskyttelse af landets interesser.
Det udnyttes helt klart i overflod.
I samarbejde med propagandister (for nu at bruge det genopfundne ord) der med retorikken drejer væk fra dialektikken og sandheden som mål, til at det er målet som er mål.

Personligt holder jeg meget af USA efter at have boet der i et par år.
Oplysning og uddannelse oplever jeg som lige så vigtigt derovre som her.

Selvfølgelig er vi forskellige, bare størrelsen af deres demokrati gør det til en besværlig størrelse, ligesom størrelsen af deres økonomi giver dem en fordel men også en elefant at danse med for de humanistiske kræfter i landet.

Den rolle de har fået militært i verden som sikring af demokratisk frihed og frihandel, gør dem meget skrøbelig overfor de økonomiske fristelser det afføder.

Historisk synes jeg ikke vi må glemme at vi "er" USA. Og at vi europæere har et ansvar for udviklingen og fadæserne derovre, det synes jeg tit vi glemmer. De er på en måde historisk set vores forlængede arm.
Det var os europæere som var med til slavehandlen, med til at slagte det oprindelige folk indianerne.
Vi er ikke på nogen måde bedre end dem.

Amerikanerne har en stor kærlighed til gammel europæisk kultur, de ved jo godt hvor de kommer fra. Deres universiteter og regeringsbygninger bugner med referencer (hyldest) til deres europæiske ophav. Og selvfølgelig til at deres uafhængighed af samme, det er jo en del af et lands proces mod at blive sig selv.

Per Henriques

Metz pen er skarp som sædvanligt........ forstår dog ikke, at han gider bruge energi på dækningen af Kongehuset ----lad nu de stakkels mennesker på Amalienborg hvile i fred.

chris: vrøvl!! Metz plæderer da ikke for en logrende presse over for de røde. !! Han vil bare gerne have almindelig sund kritisk sans og dybdeborende journalistik tilbage.

@ Chris H. Læs da lige klummen igen, mand. Lige nu er det sådan, at pressen logrer fordi den er i lommen på den siddende regering.
Du er vel heller ikke dummere end at du kan tælle genudsendelser, bredden i prime time osv.
Det er på en alt for billig baggrund du sidder og sjasker mudder ud over kommertarerne.
Hvor er det præcis du mener Metz rammer ved siden af?
Det er kvalmt at du ikke har andet at byde på end at kalde ham en sur gammel mand.
Vi kan jo også bare mobbe dig ud - hvis ikke lige du - modsat Metz - kunne dække dig med din anonymitet. Det er ganske enkelt metalt slapt, mand.

"Når DR og TV 2 går kaglende i spagat over fødsler i kongehuset og annoncerer begivenhederne, så man skulle tro at de lever af at slikke spyt, prisgiver de den neutralitet og distance, der er forudsætningen for public service, og Borte tager troværdigheden."

Sådanne beskrivelser og mange andre fra Metz' hånd får mig til at bøje i støvet. Det er simpelthen fantastisk.

Ole Halvorsen

Tjae, Mez, om ikke andet, så var Mikrofon prøverne i svundne tiders DR måske ikke så tosset endda. Men sålænge de få jounalister - der formår at skelne mellem de journalistiske begreber og rent faktisk magter at tale dansk - de forsvinder til blade, som eksempelvis Information, så tror jeg ikke, at hverken du eller vi andre skal forvente en løsning på problemet.

Henrik Jespersen

Jeg mener, at det netop den kritiske dialektisme, som har udgjort forfladigelsen af journalistikken. Det er altså selve opsætningen af interviewet der er problemet - ikke så meget den enkelte journalists manglende evne til at tage 'objektivt' stilling mellem sine kombattanter. Problemer er, at man polariserer debatten, når man som journalist tager én ind, der mener jorden er flad og én ind, der mener at jorden er rund. Det er også for bekvemt for journalisten at tage to yderpoler ind og så bekvemt lægge sig i midten. Det er da et forkvaklet objektivitetsideal, fordi man ikke bliver klogere. Det er mere kampen og retorikken der kommer i centrum, end sagen selv. Så er det da bedre at tage forskellige faglige tilgange til samme sag ind. Det er det, som f.eks. Jes Stein Petersen gør i sit Deadline 2. Sektion. Metz har et udgangspunkt i 70'ernes fokus på kampen selv. At magten kan afsløres, og at dette kan gøres fra et objektivt udgangspunkt. Altså et meget angelsaksisk objektivitetsideal, der med Watergate skulle ud og afsløre magten. Og endelig en idé om national enhedskultur. Ironimusen er en helt nødvendig figur, der påpeger nogle problemer på baggrund af de lange perspektiver. Men det bliver også vores generations opgave at forsøge at være kritisk overfor hans forudsætninger og præmisser! Og der er masser af god journalistik i dag i mange slags medier. At det så går under Metz' radar, må tillægges hans udgangspunkt i 70'er-journalistikken.

Ole Halvorsen

@Henning Jespersen

"At det så går under Metz’ radar, må tillægges hans udgangspunkt i 70’er-journalistikken."

Ja, vi har jo alle vore 'udgangspunkter.' Og selv om jeg også sætter pris på Jes Stein Petersen's fremgangsmåde - at benytte sig af anvendelsen forskellige 'tilgange' til samme emne -så er der noget ved det personlige engagement og den ærlighed Mertz udviser,som jeg savner hos alt for mange med..nå, ja, 'senere udgangspunkter.'