Klumme

Hør dog lønmodtagerne først

Det er fint at afskaffe efterlønnen, men lad dog lønmodtagerne selv bestemme, hvornår og hvordan de vil gå på pension
29. januar 2011

Økonomerne har i lang tid pukket på efterlønnen, og et stort flertal i Folketinget har længe forsvaret den, men da meningsmålingerne viste, at et flertal gik ind for en afskaffelse, fulgte regeringen efter. Det har givet en tiltrængt debat om efterlønnen, som har vist, at det ikke er så nemt endda.

I 70'erne var jeg økonom i Finansministeriet og blev sat til at oprulle alle argumenterne imod efterlønnen. Det var de samme som i dag, men det gjorde ikke indtryk på statsminister Anker Jørgensen (S), for regnestykker viste, at efterlønnen ikke kostede noget, når de ældre, der gerne ville forlade arbejdsmarkedet og skabte plads til de unge, der ellers var arbejdsløse.

En enten-eller-ordning

Men efterlønnen er en firkantet ordning. Det er enten eller, og man skal beslutte sig allerede i en ung alder. Der er brug for en mere fleksibel ordning, hvor den enkelte selv kan vælge, hvor længe og hvor meget man vil arbejde.

I 80'erne diskuterede vi folkepension, fordi det offentlige ikke havde råd til ordentlige pensioner til alle, og at den samme pension til alle, ikke var en farbar vej. Løsningen blev fundet i trepartsforhandlinger mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringen, og måske er der erfaringer fra dengang, der kan bruges i dag.

Trepartsforhandlinger har aldrig foregået ved, at formænd fra fagbevægelse og arbejdsgivere satte sig om et bord og forhandlede direkte med ministre. Trepartsforhandlinger er altid foregået pr. stedfortræder, og jeg havde fornøjelsen af at repræsentere Finansministeriets i trepartsforhandlingerne om arbejdsmarkedspensioner.

Ingen direkte trusler

Vi arbejdede i flere måneder og beregnede virkningerne af mange forskellige modeller, som viste, at nogle ideer var bedre end andre, men arbejdet sluttede uden nogen aftale, men i god tid inden de næste overenskomster, hvor det var forventningen, at parterne ville forhandle en løsning på plads.

Der var ingen direkte trusler fra regeringen om, hvad der ville ske, hvis parterne ikke blev enige, men det lå i luften, at regeringen ville skride til lovgivning, og at det så måtte blive en noget firkantet løsning. Parterne blev enige og i løbet af de følgende 10 - 15 år fik vi opbygget de arbejdsmarkedspensioner, som de fleste i dag kan se det fornuftige i.

Man skulle synes, at det ligger lige for at udbygge arbejdsmarkedspensionerne, så de også giver mulighed for, at dem, der ønsker at stoppe tidligere på arbejdsmarkedet, kan gøre det. Og kan gøre det i de tempo, der passer den enkelte. Nogle vil stoppe helt, når de fylder 60, andre vil trappe gradvist ned, og nogle vil fortsætte til de er i 70 eller længere. Det må lønmodtagerne selv bestemme, for de betaler selv, ligesom de selv betaler for arbejdsmarkedspensionerne.

Mere effektivt

De lønmodtagere, der vælger en tidlig pension, vil få et mindre beløb, men i mange år, mens de der slutter sent, vil få et større beløb, men i færre år.

Der er tid nok til at finde en løsning, da ingen vil afskaffe efterlønnen for dem, der kan gå på efterløn i de nærmeste år. Og kan arbejdsmarkedets parter ikke finde ud af det, kan der lovgives.

Økonomerne vil sikkert sige, at hvis den enkelte selv kan bestemme, er der ingen garanti for at flere arbejder længere. Men hvis der skulle blive udsigt til mangel på arbejdskraft, må det offentlige oppe sig og finde ud af, hvordan man kan lave bedre og billigere løsninger. Hvis vi kan blive 1 pct. mere effektive til at lave velfærdsydelser hvert år i de næste 15 år, er der brug for 100.000 færre i den offentlige sektor.

Jørgen Rosted er tidligere departementschef, kommentator om velfærd og arbejdsmarked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Disse velmenende råd forudsætter velmenende og ærlige politikere.

De sidste 10 år har vist noget andet og at tillid til VKO er naivt, grænsende til stupidt.

Rosted - ifølge din beskrivelse af arbejdsmarkeds pensionerne er det beløb, der opspares, det beløb, der udbetales over længere eller kortere tidsrum. Fornuftigt og logisk.

Kan du ikke forklare de standhaftige efterlønsfundamentalister, at efterløn er et helt andet princip, hvor andre befolkningsgrupper er med til at betale størstedelen af udbetalingen. Modtagerne, A-kassemedlemmer vælger selv at modtage uden betingelser, med fortrinsret frem for de meget omtalte nedslidte uden for aldersklassen.
Og hvem betaler : Alle skatteydere, osse de små af slagsen. Social uretfærdighed, som så meget andet efter det røde generelle princip.

Kristian Rikard

Det eneste gode ved hele efterlønscirkuset og det danaidernes kar af politiske udmeldinger og kommentarer, det har affødt, er efter min mening, noget af det Jørgen Rosted er inde på. Mons tro ikke ganske mange danskere har fundet ud af, at der er forskel på et selvpensioneringsprincip og efterlønnen, som er et politisk drevet vedlfærdsgode.
Personligt så jeg helst, at efterlønnen var blevet nedtrappet allerede da Nyrup gled i efterlønnen. Men sådan gik det altså ikke. Nu tror jeg, at den bedste løsning er, ret hurtigt at få den afløst af en ordning, som kommer dem, der egentligt har behov, til ode, og melde klart ud, hvorfor det er så vigtigt for et samfund at opføre sig anstændigt over for de svageste (eller nedslidte). Jeg mener så også, at netop efterlønsdebatten har vist, hvor fuldstændigt partiet Venstre har udstillet sin manglende evne til at tænke strategisk, forstået som at forudsige en kommunikatativ indsats mulige udfald. De seneste år har det virket, som om den siddende regering med Venstre i førertrøjen siksakker fra den ene dag til den anden. Enhver samfundsøkonom, der ikke ligefrem er
er dømt åndsvag ved da godt, at de underliggende økonomiske forhold hverken ændrer sig på grund af en finansfis eller i det hele taget overnight. Det går faktisk ret langsomt. Produktivitet er ikke faldet overnigt, befolkningen er ikke blevet gammel overnight, arbejdsstyrken er ikke blevet den næstældste i verden overnight, kloakkerne er ikke blevet forældede overnight, "det offentlige" er ikke vokset overnight til at udgøre snart 40% af samfundsøkonomien - i hvert fald målt ved antal arbejdstagere.
Det jeg ville ønske nogen havde mod til, var ganske objektivt at se på husholdsningsregnskabet, når det er færdigt om godt en måned, og så iøvrigt holde kæft indtil da, da der ikke er udskrevet valg. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i det faktiske underskud på 70-80 milliarder som bliver det realiserede underskud på statens finanser. Hvorfor ikke erkende at underskuddet efter al sansynlighed bliver 100 milliarder i 2011 og sikkert 100-125 milliarder igen i 2012. De måske 7-8 mia. som nogen tror vil blive nettoprovenuet af en afskaffelse af efterlønnen, er jo blot en dråbe i det frådende hav.
På mig virker hele efterlønsdebatten som et uigennemtænkt "strategisk udspil", der er løbet løbsk (som sædvanligt), fordi man kun kan
overskue to mulige udfald af en politisk diskussion - og det finder jeg fattigt her i verdens mest velduddannede/vidende land.

@ Christian Richard,
ja, jeg tror du har meget ret. Måske er det endda værre. Selv om jeg ikke er tilhænger af konspirationsteorier kan jeg ikke undgå at se at der er en meget tydelig tendens til at bruge den globale finanskrise som er jo skabt af kasino kapitalismen som chok jf. Naomi Kleins doktrin som går i sin enkelhed går ud på at man kun kan gennemføre gennemgribende forændringer i et samfund når samfundet befinder sig i en tilstand af chok, dvs. en krise som er kommet pludselig og uforventet. Det virker som om vores og de øvrige europæiske politikere har taget chok doktrinen til sig, de handler i hvert fald i overensstemmelse med den.
Angrebet på efterlønnen er kun en af de mange angreb på "arbejderklassens" tilkæmpede rettigheder som afspiller sig i hele Europa.

Marianne Mandoe

Hvaffor nogen Lønmodtagere? (kan man næsten høre VKO spørge)

Ved nærmere forklaring kommer VKO's svar så.
"Nåh..... du mener lønSLAVERNE? Dem vi flår i skat og behandler som stemmekvæg."

Richardt - Alt det fonuftige, du beskriver, overtrumfes af magtspillet. Overnight, nytårsnat, ændres spillet. Meningsmålinger kan overnight skabe bevægelse. På det grundlag er Løkkes oplæg til efterlønsændringen gennemtænkt, men snævertsynet. Jeg er helt enig i din udlægning, selv om mit liberale sindelag sikkert ikke deles af dig.

Bucher - " Angrebet på efterlønnen er kun en af de mange angreb på “arbejderklassens” tilkæmpede rettigheder........."
Jeg vil fjerne det generelle princip fra velfærdsstaten (altså indtægtsbestemme alt). Er det at fjerne tilkæmpede rettigheder ?
Jeg ser det som en genopdragelse af danskerne til at at indse, at velfærd er at tage vare på samfundets svageste og ikke at opkræve mest muligt i skat og uddele flest mulige "goder" til vælgerne som bestikkelse for at få deres kryds.

Mandoe - Dine evindelige sure rygmarvsreaktioner er ufrugtbare. Vær dog lidt konstruktiv. På forhånd tak.

Og ja, 'at fjerne det generelle princip fra velfærdsstaten' er et direkte angreb på arbejderklassens 'tilkæmpede rettigheder'.

Igen gøres hjælpen afhængig af forskellige ting, bl.a. gøres optjeningsprincippet mere udbredt, skal man på hospitalet, skal man have været medlem af en sygekasse i x antal år, eller boet i Danmark i x antal år. Og arbejdere, der skal på førtidspension, eller have kontanthjælp skal igen gå tiggergang til sikkert oftest borgerlige kommuner for at - ja - lad os kalde det for fattighjælp. Præcist som i 1950erne og store dele af 1960erne...

Det princip gjorde socialdemokraterne op med at at skabe og udbygge en en vælfærdsmodel som gav folk ret (retskrav) på ydelser....

Og alle borgelige mennesker tror åbenbart, at de svageste i et samfund kun udgør cirka 2% af samfundet, og udgør de hjemløse, narkomanerne, mm. Intet kunne være mere forkert. Vi kan alle komme ud for en deroute af social eller økonomisk karakter - og derfor have brug for økonomisk hjælp i en periode...

Og, Karsten Aaen, hvad de borgerlige benytter sig af, er det tabu, at folk, der sidder godt i det, ligesom med døden ikke vil mindes om de farer, der lurer i samfundet af kræfter, de ikke selv er herrer over.
Kun på de tidspunkter, hvor man har kunnet få dem til at indse charmen ved en minimal sikkerhed, når det går galt, er man kommet nogle vegne i retning af universelle rettigheder.
Jeg husker godt forargelsen over den hjælp, den første bistandslov f.eks. gav husejere, der var gået konkurs - men hvis olien i Nordsøen var blevet udvundet nogle år tidligere, havde vi undgået 70ernes økonomiske deroute og formodentlig stadig haft et system, der ikke gik på kompromis med hjælpen, bl.a. fordi 80ernes massearbejdsløshed så ville være undgået.

Aaen -"Det princip gjorde socialdemokraterne op med at at skabe og udbygge en en vælfærdsmodel som gav folk ret (retskrav) på ydelser…."

Udtryk for det generelle, som sørger for alle uanset behov. FOLK - ja, men hvem ? På hvilke betingelser ? Der er masser af mennesker der skal "gå tiggergang", mens midler tilflyder andre helt uden betingelser og uden behov.
Det er overflødigt at nævne eksempler.

Alle - og dermed mener jeg alle skal have ret til ydelser. Og hvem er det, der skal gå tiggergang - ja, folk skal gå tiggergang for at få førtidspension eksempelvis. Men det er altså pga. regler som VKO-regeringen har indført.

Og det er den største løgn at 'midler tilflyder andre helt uden betingelser og behov.' Folk, som ikke er eller har været arbejdsløse aner intet om de ofte tåbelige krav, som systemet stiller til arbejdsløse eller folk på kontanthjælp. Alle skal i dag, for at få ydelser fra det offentlige, bevidne at de er aktivt arbejdssøgende, folk på førtidspension har ofte været igennem ydmygende arbejds-prøvninger i 4-5 år, før de får tildelt førtidspension.

Og med folk mener jeg sådan set alle, der bor i Danmark...

Karsten Aaen, jeg tror, at Leo Nygaard mener ydelser, som alle får, f.eks. børnefamiliernes børnecheck, folkepensionens grundbeløb og den slags.
Hvad man imidlertid skal huske på er, at mekanismen i dette går ud på, at alle i princippet betaler, men nogle betaler langt mere end andre. Faktisk er ydelserne en underskudsforretning for rigtigt mange af de bedst tjenende, og sådan skal dét være.

Tak for foståelsen, Peter Hansen, når det ikke er muligt at trænge igennem Aaens hjerneskal. Det gælder ikke kun soc.ydelser men osse fradrag og tilskud.

Jeg vil underholde jer med et par eksempler :
- Befordringsfradrag, det samme for rig og fattig.
- Hjemmepleje for velhavere.
- Bøder(undt. spritk.) SF har lige foreslået indtægtsregulerede bøder (få S med på den, ha,ha)
- Efterlønspræmie. Jeg fik 100.000 (120.000 minus ca 20.000 i eget bidrag i 10 år) for ikke at bruge ordningen. Passede mit gode job til min gode løn !! Når jeg kører glad ud af landevejen i min veteranbil købt for præmien sender jeg en hilsen :
Tak til ALLE skatteydere, store og små. Synd for de sidste.

Find selv flere eksempler foruden dem Peter nævner.
Det gennemsyrer hele systemet. Se igen 11.04.
Peter - folkepensionens grundbeløb begrænses ved indtægt på 280.000 og er væk ved 500.000. Her er spørgsmålet grænselægning.

SF har lige foreslået indtægtsregulerede bøder ?
Interessant.
Der er dog den lille hage ved det, at de fleste professionelle gangstere er bistandsklienter på det papir, og stakkels Coca Cola Company har ikke tjent en krone på det danske marked siden den gamle konges tid :-p
Sådanne forhold skal bringes i orden først formoder jeg ?

Leo Nygaard, hvad mener du om skattefradrag for boliglån, indfrysning af ejendomsværdiskat for pensionister, støttemilliarder til banker hvis direktører har hold brandtaler imod statslig indblandning i de frie markedsmekanismer og som helt selvforskyldt har skudt sig selv og mange aktionærers økonomi i sænk, fritagelser for selskabsskat for store, internationale koncerner, med begrundelsen: hvis vi beskatter dem, flytter de et andet sted hen.....listen kan forlænges næsten uendelig. Alle disse er eksempler på støtteordninger til grupper som i forvejen er privilegerede, og som vi alle, dig mig, kontanthjælpsmodtagere og studerende, betaler for.

Og så er det så afgørende vigtigt at vi afskaffer efterlønnen? For at spare et par milliarder og får et par gamle i jobs som slet ikke findes?
hold nu op! Det er det rene fup og valgflæsk. Lige nu har Løkke og co. fået regnet ud at der er flere stemmer at hente ved at angribe efterlønnen efter årelange kampagner med misinformation og manipulering af den store mængde vælgere som ikke gider at tænke og regne selv.

Vil også lige gøre opmærksom på at velstanden i Europa efter anden verdenskrig ikke er blevet skabt ved nedskæringer men ved massive investeringer i infrastruktur, statlige projekter, social balance og velfærd.

mvh

Og? I USA, England, Tyskland m.fl. lande som netop har de her ordninger, hvor der gives børnefamileydelse (som tidligere var et skattefradrag pr. barn) efter indtægt, kontanthjælp og pension mm. afhængig af ens indtægt på arbejdsmarket, ja der er der kæmpestore problemer med hvem der egentlig har ret til hvad. Og det er der netop fordi man har en hær af byrokrater siddende for at bestemme, om denne eller hin person har ret til den her ydelse eller ej - ud fra deres opsparing, ud fra deres forsikrings-police mm.

Og administrationen er ydelserne kosterne altså nogen gange mere end ydelserne selv...

Mht. de 100.000 du har fået, da du ikke er gået på efterløn, tjah, så er det jo noget man har indført for at belønne folk for at blive på arbejdsmarkedet, dvs. god borgerlig politik...

En ting er efterløn og andre velfærdsydelser. Jeg sidder pt og læser Mattias Tesfayes udmærkede bog: 'vi er ikke dyr, men vi er tyskere'. Han peger på at det der står på spil i DK i de nærmeste år er det der allerede er sket i andre vestlige lande: udviklingen af 'the woorking poor' altså mennesker i arbejde, der dårligt kan eksistere for den løn de får og som arbejder under stigende forværring af arbejdsmiljøet.

Tyske håndværkere arbejder i DK til 70 kr i timen, fordi de så får mere tid til børnene, set i forhold til de lange arbejdsdage derhjemme. fx. Eller den engelske stuepige på hotellet der arbejder om natten for 60 kr i timen - hun kan lige akurat eksistere siger hun.

Mattias T. fremlægger klart, hvordan den danske velfærdsmodel har holdt kængere end i de andre lande på grund af fagbevægelsens styrke,men den svækkes. Og der er ikke noget alternativ - derfor ser vi udviklingen af DF, som hverken kan bruge venstrefløjen eller højrefløjen til noget i deres vej ned ad slisken mod lave lønninger - presset af polakker, tyskere osv. 'Det blir som i Irland, hvor irerne må arbejde i det offentlige, fordi de private arbejdspladser er overtaget af polakker der arbejder langt billigere end irerne.

Har vi et solidarisk samfund i DK med blik for de svage og med forståelse for arbejdsløshedens problemer + arbejdsgibvere der vil give en anstændig løn. Nej, det har vi ikke, som danske virksomheder demonstrerer tydeligt andre steder hvor der ikke er en fagbevægelse, der gør modstand mod lønsænkningerne.

Højrefløjen vil - ud over nedskruning af så mange sociale ydelser som muligt - have flere arbejdsløse, færre regler, meget lavere lønninger, større profitter til kapitalejerne. Bekymrer de sig om 'folk flest'? Nej mon? Jeg tror nok at temperaturen på arbejdsmarkedet efterhånden vil blive skruet mere op og de vilde strejker vil komme tilbage, når det går op for den arbejdende befolkning, at velfærdsstaten allerede er halvt afviklet!

Hvis Danmark kunne blive det første land, der mister McDonald og Coca-Cola på baggrund af en ekstraordinær omsætningsafgift på multinationale firmaer, ville det kun være at hilse velkommen.

Søren Kristensen

Jeg er helt enig, Peter hansen. Har lige været på skadestuen, med et brækket kraveben, og der i venteværelse, hvor der kunne have været forholdsvis fredeligt var opstillet to enorme og meget larmende selvbetjeningsautomater. Den ene tilhørte Coca Cola og den anden Nestlé. Man skulle tro de larmede om kap, for der var, trods vinterkulden udenfor, fuld blus på kompressorerne. Hvad gik der galt med saftevand og hjemmebagte småkager?

Ja ,se hvor mange eksempler på uretfærdigheder der vælter frem. En retfærdighedsdebat er endeløs.

Uretfærdigheder afhænger ikke af beløbsstørrelsen. Om en tyv stjæler 100 kr eller 10.000 er en forbrydelse i begge tilfælde en forbrydelse.
Efterlønnen er derfor med på listen uanset beløbet.

Vedr adm. : På min folkepensionsmeddelelse (lønseddel) står angivet en "Tillægsprocent". Søger jeg de tilskud for pensionister, reduceres tilskudet med procenten. Meget simpelt. Systemet findes altså allerede. "Reduktionsprocenten" påføres skatteskemaet !

Vedr. efterlønspræmien : Ja, et lokkemiddel for at få mig til at blive på det arbejdsmarkedet, som man med penge lokkede mig til at FORLADE. Kan I se komikken. Forfatteren hedder Lykketoft.

Dette er ikke partipolitik, men et forsøg på objektiv retfærdighedstænkning.
Alligevel vil jeg belyse sagen partipolitisk med følgende citat, som er bekræftet på TV i en debat mellem Mette Fredriksen og Troels Lund Poulsen :

"Vi står vagt om de universielle velfærdsydelser som børnecheck..........Hvis man vil rulle velfærdssamfundet..... tilbage til.....behovsorienterede ydelser, underminerer det tilliden til det velfærdssamfund, som vi alle vil bevare. Så ryger opbakningen til at betale skat."

Uanse hvad I mener om udtalelsen : Hvem af de to sagde dette? Den anden var rede til at se på rimeligheden i at velhavere bør have børnecheck.

Jamen, Leo Nygaard, Mette Frederiksen har ret! Man opkræver blot flere penge hos de bedst lønnede, end de år igen. Det er deri omfordelingen i samfundet foregår.
Problemet er, at man med bevidst sprogbrug har fået folk til at betragte skattebetalingen som en forvaltning af deres penge; men det er der ikke tale om, der er først og fremmest tale om, at en ansvarlig regering styrer pengestrømmene i samfundet igennem en økonomisk politik, hvis væsentligste virkemiddel er skatten.

Forstår jeg dig ret, er min kommentar :
Den totale omfordeling er kommunisme og formynderstat.
Det modsatte er personlig frihed, hvor jeg selv bestemmer mest muligt istedet for staten, og den offentlige administration er mindst mulig.
Ingen tvivl om hvilken retning jeg vil trække.
Hvilken vej vil du trække. Eller er alt som det skal være ?
Jeg vil ikke endnu afsløre svaret på mit spørgsmål ovenfor.

For det første er der langt fra tale om total omfordeling. Velstanden i Danmark er umådelig, og for de rigeste er den blevet væsentligt større under de seneste tiårs misregimente.
Staten er altså i et demokrati de mennesker, vi har valgt til at repræsentere os og forvalte alt på bedste måde - at det så ikke er sket pga. inkompetence og liberalistisk ideologi, er en anden sag.
Det danske samfund var bedst, da det sikrede sine borgere i nødsituationer, så de kunne fortsætte deres liv så uberørte som muligt; men udhulingen af arbejdsløshedsunderstøttelsen og eksplosionen i førtidspensionister trækker fra hver deres retning samfundet i en gal retning.
Hvad du forstår ved personlig frihed er den sædvanlige bragesnak, hvor alle andre reelle friheder ofres for den ene, ligegyldige: økonomien. Man kunne ønske, at der var langt færre valgmuligheder, så pengene kunne vandre derhen, hvor de gjorde oprigtigst gavn.

"For det første er der langt fra tale om total omfordeling" - Det har jeg ikke påstået, blot nævnt yderligheden.
Du snakker væk fra sagens kærne.
" Man kunne ønske, at der var langt færre valgmuligheder, så pengene kunne vandre derhen, hvor de gjorde oprigtigst gavn." og "Det danske samfund var bedst, da det sikrede sine borgere i nødsituationer..."
Netop, det er jo det jeg taler for ! Skattepengene skal bruges der, hvor det er nødvendigt. De penge der nu bruges unødvendigt, skal slet ikke opkræves. Det er i det unødvendige uretfærdigheden og manglen på solidaritet ligger.
At der osse sker omfordeling via skattesystemet er en anden sag.

Citatet i mit indlæg 11.49 er af Troels Lund Poulsen og den anden var Mette Fredriksen, iøvrigt imod socialdemokraternes officielle politik iflg Lise von Seelen, formand for folketingets socialudvalg.
Rollerne blev byttet om. Så forvirret er dansk politik i kampen mellem blokkene.

Henrik Saiz Marquina

Er efterløn er menneskeret?

Personlig synes jeg at man burde mindre, måske 35 timer ligesom i Frankrig. Eller tyskland, hvor folk arbejde mindre i industrien. Selvfølgelig handler det de offentlige finanser. Men tror faktisk vi muligvis ligner Frankrig om to år. Og for tyskland går det vist godt.

Selvfølgelig kan man mindre arbejde i visse sektorer. Måske hvor folk er nedslidte. I følge Danmark Statistik er det hovedsagligt de ufaglærte og erhvervsuddannet.

Men måske bliver man ikke så nedslidt, så man skal tænke på efterløn eller førtidspension. Hvorfor ikke få mere ud af livet, inden man når efterlønnen.

Demografien i følge Danmark Statistik siger jo også at der er flere unge til tage sig af de gamle. Hvor tit har vi ikke hørt at vi er den lille årgang.

Selvfølgelig kan man ikke skære ned på arbejdstiden, det påvirker jo omkostninger til løn, og dermed enhedslønomkostninger. Men der ville være mere arbejde. Hvis vi arbejde 1 time mere, vil jeg mene at arbejdsløsheden vil blive højere?

Tror lige jeg ryger en smøg