Kommentar

Investér i intetfang

Forskere skal producere viden og ideer. Men viden- og idéproduktionen har brug for tid til at hvile trætte tanker
7. januar 2011

Er du træt af at tænke på noget bestemt, så lad dine tanker drive rundt med sneens leg i luften. Her kan dine tanker hvile sig. I snefnuggenes fantastiske ingenting. Og så er det alligevel, som om, du ikke bare ser noget, men at der opstår overordentlig meget ved at se på sne. Faktisk opstår der ideer ud af det, tilsyneladende ud af det rene ingenting.

Nogenlunde sådan beskrev den hårdtarbejdende danske ingeniør, psykolog og filosof Ludvig Feilberg stemningen 'intetfang' tilbage i 1896. Intetfang er en betegnelse for en stemning, som får gode ideer til at gro - for eksempel når man glor tomt ud i luften. Og hvem regner til daglig resultatet af det for andet end intet? Det gjorde Ludvig Feilberg. Hans idé var, at et liv i balance har plads til den slags hjernevirksomhed, han kaldte 'intetfang'. Men også i dag er det vigtigt at lade sig inspirere af - og investere i - Feilbergs idé. Ikke mindst når forskere skal komme på gode ideer og ny viden. Kan man det? Er intetfang ikke netop noget, som ikke lader sig sætte på formel, planlægge og producere?

Jo - men på sin vis investerer vi allerede i det. Forskere og de professionelle tænkere har brug for tid til at hvile deres trætte tanker.

Et eksempel kan vise hvor nyttigt det er: En dag cyklede en stammecelleforsker til arbejde. Det havde han gjort så mange gange før. Intet nyt i det. Men denne dag fik en stejl århusiansk bakke ham til at hive efter vejret. »Jeg mangler ilt,« tænkte han - og i samme øjeblik slog det ned i ham: »Det gør mine stamceller også.«

Alle er innovationsramte

Ideen om cellernes iltmangel dukkede op - uventet og op ad bakke. Om ideen holdt til en nærmere test, ved jeg ikke, men eksemplet viser, at en god idé ofte opstår uforudsigeligt.

Men betyder det, at man sætter forskeres kreativitet og innovation i system ved at bede dem om at glo på sne eller 'bestige' århusianske bakker? Ikke helt.

Faktisk tror jeg, at første skridt til bedre innovation er erkendelse af, at Danmark står over for den tvungne opgave at sætte produktionen af nye viden og ideer i system. Det er med denne opgave in mente, erhvervsledere sender sig selv og deres medarbejdere på innovationskurser. Og det er krav om løsning af denne opgave, som sætter universiteterne under pres for at øge afkastet af samfundets investering i dem. Det ændrer måden at tale om forskning på. Fra at tale om forskere som intellektuelle med fri tid til at finde på originale ideer, taler vi om forskere med arbejdstid til at producere viden og ideer, der skaber vækst. Det er en ny udfordring, der svarer til at gøre taylorismen under industrialiseringen kunsten efter: Det vil sige, at vi skal overføre ledelse og planlægning af produktionen af samlebåndsarbejde, rengøring og fastfood til lignende optimale måder at producere og håndtere ny viden og ideer på.

McDonaldisering

Denne produktionsretorik løber ofte mod en mur af protester. For planlægning er udtryk for en uhørt McDonaldisering af forskningen, og ny viden kan pr. definition ikke kan planlægges. Det er imidlertid en firkantet afvisning af forskningsorganisering og ledelse. Godt nok siger det sig selv, at en videnskabelig opfindelse ikke er forudsigelig, men snarere må respektere elementer af uudgrundelighed og fornemmelse for fornyende indsigt. Af samme grund er der ofte en tæt sammenhæng mellem en ny idé og den overraskelse, den giver anledning til hos os. Men vi lærer trods alt af konkrete opfindelser og forbedrer vores evne til i fremtiden at skabe opfindelser. Derudover viser forskning i kreativitet, at lederskab er vigtig for at give nye ideer gennemslagskraft i et kreativt miljø og i et samfund, der kan måle og veje dem. Sagt på anden vis: Både kloge og mindre kloge hoveder bliver mindre kreative i kaotiske organisationer. Burgerkæden McDonalds er klogere end summen af sine dele - universitetsmiljøer er for ofte det modsatte.

Tid til trætte tanker

Når det er sagt, så skal man være opmærksom på, at en systematisering af viden- og idéproduktionen har sine klare grænser. Den socialistiske og kapitalistiske grænse.

Socialister ved, at deres måde at skabe viden på er andres overlegen. Derfor kan de trække grænsen mellem viden og dumhed på forhånd. Kapitalister løber risikoen for at opdage, at deres viden ikke er overlegen - altså risikerer de at opdage, at deres ideer er dumme og intet værd. Derfor er mit forslag til universiteternes innovationsplanlæggere og forskningsledere: Giv Jer selv et eksemplar af Ludvig Feilbergs bog om intetfang i julegave. Den er et godt bidrag til en ny organisations- og levelære for idérige forskere, der balancerer mellem trætte tanker og tid til at hvile dem.

Claus Holm er prodekan for formidling, DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan sådan en artikel havne i Information, først troede jeg det var en joke, og prøvede at læse nogle af Claus Holm’s tidligere artikler i Information, for at se og om de var humoristiske, men det var de ikke. Jeg mener i dette tilfælde er det ok, ikke at følge artiklens tråd.

Artiklen er højst lidt lommefilosofi omkring, at ideer også kan fanges uden for faglige miljøer og mens man mindst forventer det. Samt at universiteternes forskningsmiljø er blevet for top styret, men er ikke særligt tydeligt, med mindre man også kan huske hans tidligere artikler. Det vil egentlig også være svært at tage stilling til ud fra artiklens indhold

Der er underlige og uhyrlige påstande/fordomme især omkring højreorienterede, ” Socialister ved, at deres måde at skabe viden på er andres overlegen. Derfor kan de trække grænsen mellem viden og dumhed på forhånd. Kapitalister løber risikoen for at opdage, at deres viden ikke er overlegen - altså risikerer de at opdage, at deres ideer er dumme og intet værd.”
Jeg synes det er lidt kendetegnede for Information, at hvis en person har en flot titel, så kan de få artikler i Information, næsten uanset hvad, hvorimod der næsten aldrig er artikler fra personer, der ikke har en flot titel.

Jeg synes jeg ofte ser gode kommentarer her på Informations hjemmeside, både kommentarer hvis synspunkt jeg deler og ikke deler. Jeg gætter på, at flere af disse kommentatorer har forsøgt at få noget bragt i avisen, men sikker ikke kommer igennem, fordi de ikke har en passende titel.

I hvert fald må ovenstående artikel, være bragt pga. titel og ikke på pga. indhold.

Steen Uffe Tommerup

"Kør-efter-regler-kampagne"

For at anskueliggøre hjernens behov for hvile og hvor mange ideer der opstår udenfor arbejdstid, skulle forskerne lave en kampagne i stil med lastbilchaufførerne*. Hver gang en løsning udtænkes uden for arbejdstid noteres den ned og gemmes væk. Der tages ikke 'action' på den, for den er ikke opstået inden for rammerne af forskermiljøet.
Ånden i de nyere rammer synes at være, at forskningsmæssig kreativitet kan sættes i system og presses frem. Dette jfr. produktionstanken. Således må forskeren kunne forlange af sin arbejdsgiver at der - som minimum - gives overarbejdstid for en tanke produceret i fritiden (herunder på vej til arbejde). Gives overarbejdslønnen ikke, leverer forskeren heller ikke tanken (produktet).

*Når lastbilchauffører er blevet hetzet for at køre for stærkt på landevejene har de nogle gange lavet en kampagne hvor de kørte efter reglerne. Dét betød at der - med den langsommere kørsel - skabtes irritation og frustration.

Jep Lom, og nu har jeg fået øje på dit efternavn og overvejer straks om det er grundlag for de små stærkt lysende pletter, som det afføder i gulvtæppet...

Feedest...