Kristendommen har lang tradition for mod-oplysning

Beslutningstagere og meningsdannere fra Merkel til Løkke ser kristendommen som en genvej til lighed, frihed og demokrati. De har tilsyneladende glemt, at disse værdier i høj grad spirede frem på trods af kirken
USA's homoseksuelle kæmper fortsat for deres rettigheder ... ikke mindst pga. kirken.

USA's homoseksuelle kæmper fortsat for deres rettigheder ... ikke mindst pga. kirken.

Justin Sullivan
1. februar 2011
Delt 32 gange

En tilbagevendende påstand i debatten vil vide, at Vestens frihed, demokrati og retsstat har sin dybeste rod i kristendommen. For nylig har både Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen (V) sagt, at Vesten ikke behøver mindre islam, men mere kristendom - underforstået, at det ville styrke demokrati og frihedsrettigheder. En mere artikuleret version af argumentet frembyder Henrik Gade Jensen (HGJ) og Christopher Arzrouni (CA) i Jyllands-Posten (19. oktober).

Problemet er imidlertid, at fortalere for synspunktet sjældent forholder sig til de mange historiske eksempler på, at kristendommen - også længe efter Reformationen - har ført til autoritære stater, herunder i Danmark. Det gælder også HGJ og CA, der i stedet fremfører, at kristendommen har givet os lighed, retsstat, respekt for individet og intet mindre end sandheden. De påstande er dog mere end tvivlsomme.

Kristen ulighed

Vi starter med lighedsprincippet. HGJ og CA skriver, at »Vesten blev grundlagt, da Jesus sagde, at der hverken var jøde eller græker, mand eller kvinde, træl eller fri. Denne ærkevestlige universalisme og individualisme har netop en religiøs kilde.«

Det er et besynderligt argument. For det første kan idealet om lighed spores betydelig længere tilbage, nemlig til det gamle Grækenland, hvor lighed for loven og i den politiske beslutningsproces var et afgørende princip i det athenske demokrati. Det var ganske vist et lighedsprincip der ikke omfattede slaver, kvinder og borgere fra andre stater - men noget lignende var også gældende i de kristne stater i de mange århundreder før oplysningen. Allerede mere end 400 hundrede år før Kristi fødsel gjorde sofisten Antifon gældende, at alle i enhver henseende er skabt ens. Det græske lighedsideal blev forfinet i det gamle Rom, hvorfra vi har retsstatsprincippet om, at love skal bestå af generelle regler, der gælder alle.

Det er også et beklageligt historisk faktum, at lighed har været alt andet end den herskende norm i langt størstedelen af kristendommens historie. Både Det Gamle og Det Nye Testamente indeholder adskillige passager, der retfærdiggør slaveri. Kvinder, kættere, afrikanere, jøder, indianere og homoseksuelle har måtte tåle at blive undertrykt, gjort til slaver eller dræbt i religionens navn eller med dens velsignelse langt op i det 19. århundred.

De amerikanske sydstaters slaveri havde i lang tid udbredt religiøs støtte blandt kristne retninger. Helt op i 1950'erne var hovedparten af sydstaternes protestantiske kirker fortalere for raceadskillelse. Kvinders politiske ligestilling i de vestlige lande fandt først sted i begyndelsen af det tyvende århundreder (i Danmark i 1915) efter næsten to tusind års kristendom og dens krav om, at kvinder skulle tie i forsamlinger. Det er således et ubestrideligt faktum, at princippet om lighed for loven har vundet sine afgørende sejre i samme tidsepoke, som oplysning og sekularisme har vundet frem, mens kristendommen er blevet trængt tilbage.

HGJ og CA mener også, at den opblomstring af videnskab, som opstod i kristne klostre i Middelalderen, modbeviser vores anke, om at kristendommen har været i opposition til bl.a. ytringsfrihed og demokrati. Denne opblomstring var dog i høj grad baseret på antikkens videnskab og filosofi, og den stødte konstant på kristne forbud - berømt er f.eks. biskoppen af Paris, der fandt introduktionen af Aristoteles farlig og lavede sin lange liste over 219 påstande, det var forbudt at diskutere ved universitetet.

Når kristendommen skulle vente i mere end tusinde år på videnskabelige gennembrud, skyldtes det i høj grad, at kristne kejsere iværksatte systematisk undertrykkelse af 'hedensk' kultur, da Romerriget blev kristent. Det medførte bl.a. afbrænding af biblioteker med uerstattelige samlinger af antikkens litteratur og opløsning af læreanstalter, hvor der blev undervist i antikkens filosofi.

Middelalderens videnskabelige opblomstring resulterede heller ikke i demokrati og frihedsrettigheder. Periodens måske største tænker, Thomas Aquinas, anså blasfemi for en større forbrydelse end mord og gik ind for at straffe både blasfemi og kætteri med døden.

Frihed er ikke for alle

Hvad demokratiets gennembrud i USA angår, anfører HGJ og CA, at »Den amerikanske kultur skabt af flygtende protestanter er nok den ultimative værdsætning af individets heroisering af sandheden.« Men de puritanske immigranter, der forlod England pga. religiøs undertrykkelse (begået af andre kristne) var langt fra idealet om ånds-, trykke- og religionsfrihed. De puritanske kolonier i New England var præget af strenge religiøse love, der dikterede både offentlige og private anliggende fra statsreligion til tøjstil, skægvækst og kirkegang. Borgere, der ikke gik i kirke, risikerede piskestraf, blasfemi var belagt med dødsstraf, og ikke-puritanere blev generelt ikke tolereret.

Først med oplysningens indtog og udbredelsen af et mylder af forskellige, mere tolerante trosretninger i 1700-tallet blev Amerika for alvor et arnested for religionsfrihed. Thomas Jefferson måtte således kæmpe for at få tilslutning til sine vigtige tanker om en »mur mellem religion og stat«. Selv med den amerikanske forfatnings garanti af ytringsfrihed i den berømte First Amendment fra 1791 overlevede de fleste amerikanske staters blasfemiforbud helt frem til 1968. Men selv i dag er Thomas Jeffersons tanker om fornuft og sekularisering kontroversielle blandt mange amerikanske kristne. 2010 blev det således besluttet, at Thomas Jeffersons oplysningsinspirerede skrifter om adskillelse af stat og religion skal udgå af pensum i Texas' skoler og erstattes med bl.a. Calvin.

Tvivlsom sandhed

Ifølge HGJ og CA er protestantismen lig med sandheden. Jesus satte en »stopklods for alle hetzkampagner og konspirationsteorier.« Det er en interessant betragtning, når man tænker på, i hvor høj grad kristne har forfulgt eksempelvis jøder, som blev beskyldt for at stå bag mord på kristne børn og udbredelsen af pest. Protestantismens fader, Martin Luther, er ingen undtagelse. I sit stærkt antisemitiske værk Jøderne og deres løgne (1543) skriver Luther bl.a., at kristne »efter Djævelen ikke har nogen bitrere, giftigere, heftigere Fjende end den rigtige Jøde.« Følgerigtigt anbefalede Luther derfor fordrivelse af jøder og nedbrænding af deres ejendomme og synagoger. Også i dag bidrager kristne til rablende konspirationsteorier. Den 13. september 2001 kunne man overvære de to amerikanske tv-prædikanter Jerry Falwell og Pat Robertson anklage bl.a. hedninge, bøsser, lesbiske og andre grupper, der søger at sekularisere Amerika, for at have andel i terrorangrebene mod USA den 11. september. De havde nemlig gjort Gud vred.

En mere overordnet og meget udbredt fejl, man ofte møder, også hos HGJ og CA, er at sætte lighedstegn mellem kristendom og Vesten. Kristendommen opstod som bekendt ikke i Vesten, men i Mellemøsten og har slået rod mange steder i verden. Hvis kristendommen virkelig var kilden til frihed og oplysning, burde disse værdier præge den kristne del af Afrika.

I Etiopien blev kristendommen gjort til statsreligion tilbage i det 4. århundred. Men Etiopien er langt fra noget frit land. Tortur og mord på politiske dissidenter er almindeligt. Ytringsfrihed er et fremmedord. Både Senegal og Mali, der er overvejende muslimske, er mere frie og demokratiske end Etiopien og kristne lande som DR Congo og Rwanda, der har oplevet nogle af de værste menneskerettighedskrænkelser i nyere tid.

Også i Europa findes der kristne lande, som ikke er frie. Armenien har kendt til kristendom siden det 1. århundred, og befolkningen er 98 pct. kristen. Men Armenien er kun delvis frit og har ringe respekt for både borgerlige og politiske rettigheder. Og i Øst- og Centraleuropa spiller kirken en ofte dybt reaktionær rolle, som når den ortodokse kirke i Rusland får myndighederne til at lukke kunstudstillinger og straffe de ansvarlige.

Disse langtfra udtømmende eksempler viser, at HGJ og CA's påstand om, at der skal »mere end ond tro« til at bedrive totalitær politik med udgangspunkt i kristendommen, er umulig at forene med historiske fakta. I så fald må vi konkludere, at kristne nøglepersoner som Aquinas, Calvin og Luther alle har været vildfarne.

Denne historiske dom over kristendommen betyder på ingen måde, at der intet godt er kommet ud af denne religion. Kristendommen har inspireret mange gode gerninger, hospitals- og fattigvæsen, storslået kunst, litteratur og musik. Og i sin nuværende tæmmede version har kristendommen - i Vesten - i langt højere grad og tidligere end nogen anden religion formået at internalisere de værdier om frihed og demokrati, som kristendommen tidligere bekæmpede. I modsætning til stærke retninger inden for islam er kristendommen således ikke længere generelt nogen trussel mod demokrati og frihed.

Men derfra og til at tro, at kristendommen i sig selv udgør et værn om frihedsrettigheder og oplysning, er der et meget langt spring.

I Vestens møde med globalisering, multikultur og radikal islam vil det være en alvorlig fejl at tro, at øget fokus på kristendommen vil sikre overlevelsen af grundlæggende principper som ytringsfrihed, lighed for loven og demokrati.

Her skal man i stedet kigge til de principper, som for alvor brød igennem under oplysningen. I en lang, sej kamp over flere århundreder befriede de dele af Europa samt USA fra den traditionelle, teokratiske europæiske kultur og dens hævdelse af fyrste- og kirkemagt.

 

Jacob Mchangama er chefjurist i tænketanken CEPOS. og Frederik Stjernfelt er professor i kognitiv semiotik ved Aarhus Universitet. Begge er medlemmer af Fri Debat.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Gorm Petersen

Hvis der ikke er plads til et spøgelse (Gud) i den store maskine - Universet - hvordan skulle der så kunne være plads til et spøgelse (Sjælen) i den lille maskine - Hjernen ?

Monoteismen er en konsekvent afvisning af den overtro, at hjernen skulle være styret af en mystisk kraft - "fri vilje", som ikke er underordnet naturlovene men tværtimod ved at agere uafhængigt af disse, kan herske over naturen.

Denne overtro stammer fra Oplysningstiden (1700 tallet), sammen med andre former for overtro (flogiston, safter, essenser o.s.v.)

Moderne hjerneforskning afviser konsekvent denne overtro. Gartneren kunne lige så lidt som hæksaksen have "valgt" ikke at klippe hækken.

Hjernen og hæksaksen er i samme omfang maskiner, og derved slaver af det almægtige univers (Gud).

Fordelingspolitisk var Jesus den første marxist. Der er stadig ingen der har kunnet finde steder i Ny Testamente, der kan tages til indtægt for et højreorienteret livssyn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Gud føres i stævnen som engang Tor og Odin.

Den, der efterstræber magten, må alliere sig med overtroen. Og det er, hvad de to kronikører gør under en forestilling om "frihed og lighed". Magtens folk har altid indskrevet gud i deres filosofi. Vikingerne indtog danelagen i Odin billede, faneeden til Hitler skete i guds navn, krigserklæringen fra Bush ligeledes. Og således historieskriver nærværende polemiske udfald om "mod-oplysning", et tankefoster om "løgn og latin", der i retten mod Hedegaard blev vendt i lyset af en religionskrig mod muslimerne og banede vejen for blasfemi i oplysningens (ytringsfrihedens) tjeneste.

Man må være superliberalist for at konkludere, at "en lang, sej kamp over flere århundreder befriede...." Den frihed fører i magtstræbet til kulturopløsningen, tilmed under henvisning til at "alle er født lige"! (Det er dog tidstypisk belejligt, at en udløber af nazismens homoseksualitet skal føres som argument i en kulturdebat, men må forekomme kronikørerne næværende.)
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Gorm Petersen:
'Moderne hjerneforskning afviser konsekvent denne overtro'
Jeg vil afbefale hjerneforskerne at beskæftige sig med det de ved noget om. 'Fri vilje' hører vist ikke til under det naturvidenskabelige område.
De mener måske også at de har bevist eksistensen af en og kun en gud?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Jesus var ikke friheds-fetichist. Al forkyndelse koncentrerede sig om hensynet til næsten. At den enes frihed netop begynder, hvor den andens hører op.

Alle demagoger bruger symbolsprog når de henviser til Det Almægtige Univers.

Stalin, Lenin o.s.v. plejede at kalde det for "historien" eller "historiens nødvendighed".

Det er åbenbart sjældent på mode at begrunde politisk holdning med det ærlige:

"Fordi jeg synes det"

Der er masser af eksempler på, at oprindeligt sunde og idealistiske tanker kan køres ud i det perverse. CEPOS er netop et eksempel på at gamle tanker om "frihed" bliver til sin egen modsætning, når eksempelvis friheden til ikke at dø af sult, ikke er omfattet.

Det bedste teologiske skrift i nyere tid, er skrevet af den indbildte ateist Peter Singer. Den hedder "Det liv du kan redde".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

OF:
De mener måske også at de har bevist eksistensen af en og kun en gud?

GP:
Nej - lige så lidt som de har bevist eksistensen af eet og kun eet Univers. Det er kosmologernes område.

Netop nu spekuleres der faktisk over "white holes" - at multiple BigBangs kan være forbundet. De skulle give en bedre forklaring på visse røntgenkilder end tidligere forklaringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Den demokratiske ide i Europa opstod vel primær ud fra humanismen hvor mennesket blev 'altings mål' og ideen om det selvbestemmende autonome individ opstod.
Humanismen er inspireret af kristendommen men var i opposition til den og kirken som sådan har jo altid været på magthavernes side uanset styreform. Det gælder stadig se bare til den russiske ortodokse kirkes støtte til Pitun og den katolske kirkes støtte til Berlusconi
Gorm:
Eksistensen af 'fri vilje' eller 'bevidsthed' kan
påvises ved at man aldrig 100% vil kunne forudsige en persons handlinger.
Heller ikke f.eks. gartneren med hæksaksen
Nogle mener at det vil være muligt Blot man er i besiddelse af tilstrækkelig viden. Men der er forkert
En nok så detaljeret neurologisk viden hjælper ikke
Det er ikke nervesystemet der er bestemmende her
det er heller ikke ydre forhold som alder, køn den sociale kontekst etc.
Bevidsthed er en integration på et højere niveau alle indre og ydre forhold
og man forstår ikke dette ved at nedbryde helheden i mindre dele som neurobiologien gør
Helheden er mere end summen af de enkelte dele den består af
Før man acceptere det vil man aldrig nærme sig en forståelse af fri vilje og bevidsthed
(det har vi vist diskuterer før?)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

(For Chiles vedkommende, læs f.eks. Isabel Allende (Mit opdigtede land o.a.). Da den chilenske mineulykke gik over skærmen dag efter dag, gjorde hun opmærksom på, at man roste det hvide styre, som fik æren, men havde 500 års gæld til det oprindelige folk, som nu måtte døje med det drøje minearbejde og uansvarligs sikkerhedsforanstaltnnger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Til OF:

Jeg kan ikke læse dit lange indlæg som andet end et forsøg på at indpakke troen på at hjernen styres af en overnaturlig kraft, altså - "spøgelset i maskinen".

Det tror hjerneforskerne heldigvis ikke på.

For dem er hjernen blot en maskine - en lige så magtesløs slave af Det Almægtige Univers som alle andre maskiner.

Den eneste forskel på at sige "Det" almægtige og "Den" almægtige, er forestillingen om en indre iagttager.

Den forestilling der har færrest argumenter imod sig i forhold til spørgsmålet "hvornår kan en robot føle smerte" lyder stadig:

Ethvert system, der har en ydre manifestation, har også en indre oplevelse.

Derfor er det bedre at sige "Den" almægtige end "Det" almægtige.

Monoteismen er følgelig afvisning af overtro, mens troen på "en mystisk kraft" der ikke kan beskrives med en algoritme, er tilvalg af overtro.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Fremragende kronik!

Per Diepgen gør dog de gamle hedninge uret i sin kommentar!
Thor, Odin, Zeus, Athene og de andre gamle drenge og piger var aldrig i stævnen på noget korstogs/jihad-agtigt! Det hører monoteismerne til!
De andre har sjældent udløst blodbad over en guddom fra eller til.
Og det er jo også fra dem, vi har både Tinget og demokratiet!
Kristendommen har i den sammenhæng været en podekvist på godt og ondt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Gorm: Ja det er jo en gammel diskussion som vi har haft før men den er vel lidt ved siden at emnet i denne tråd?
Men kort formuleret: Bevidsthed er det der opstår når omverdnen og nerve/sansesystemet samvirker
eller det er i mødet mellem dem at bevidstheden opstår
Ingen af dem kan udelukkes hvis man vil forstå hvad der sker. Koncenterer man sig udelukkende om nervesystemet forstår man intet . Der er ikke behov for at opfinde noget 'spøgelse'. Bevidsthed kan ikke reduceres med en eller anden bestemt
center i hjernen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Kaarup

Det er måske væsentlig at skelne mellem fri vilje og evnen til at forudsige et systems adfærd - skønt de kan vise sig at være nært beslægtede.

Fordi vores ydre og indre måleinstrumenter (videnskabelige, sanselige, ...) ikke kan opfange et måske ukendt systemtilstand/-mønster er det ikke nødvendigvis det samme som at sige, der så må være tale om fri vilje.
Ellers tvinges vi til at kalde alle kaotiske systemer for systemer med fri vilje - alene fordi de bittesmå forandringer i begyndelse af systemet - og som vi ikke kan måle - vokser sig så store i slutfasen, at vi ikke kan længere kan undgå at se dem.

Det er meget muligt at kaos er en egenskab nødvendig for at skabe fri vilje og således kan fri vilje siges at være kaotisk. Med tanke på kvante-teorien seneste svar er en sådan spådom (konjektur) ikke helt hen i vejret.

Det jeg siger er, at der måske skal mere til førend det kan kaldes fri vilje.

Det vi tror vi ved, dvs. systemlæren/kybernetikken, er at fri vilje, tanke, sjæleliv kan være adfærd og fænomener som opstår mere eller mindre vilkårligt på grund af en tilfældig række egenskaber. Vi kan i hvert fald i forudsige dem - lidt som Gorm Petersen er inde på. Summen er større en dens bestanddele. I visse systemer kan det endda være sådan at 0 + 0 + 0 = 7. Disse systemer kalder vi for "åh pis!"-systemer (tænk blot på medicinalindustrien som tester stoffer for farlige egenskaber og så viser det sig at 3 fredelige stoffer sammensat alligevel var dødbringende, jvf., ...åh pis!)

F.eks. betragtes egenskaben tryghed ikke som en grundlæggende egenskab som kan indbygges selvstædnigt i kunstgjorde systemer, men som et fænomen som opstår når man indbygger et andet sæt egenskaber (anvendertransparens, sikkerhed, forudsigelighed, viden, og m.flere). Og selv visse af disse kan betragtes som sammensatte.
Egenskaben tryghed opstår altså muligvis i kølvandet på denne samling egneskaber. Det synes vi ihvert fald på det seneste.
På samme måde kan tanke, fri vilje sågar sjæleliv være fænomener som opstår forskellige steder i systemet (og her er systemet alt fra de allermindste byggesten, måske strenge, til verdensrummet ultimative helhed)

Men vi er langt fra. Videnskaben er knap nok kommet levedygtig ud af stenalderen og der hersker sågar tvivl om hvorvidt menneskelig intelligens blot er en genetisk svipser - (lad os iøvrigt håbe det spørgsmål ikke bliver besvaret.)

(Jeg må hellere slutte her. Der findes masser af sige om emnet og indtil videre er der ikke behov for at påkalde udenomfysiske hypoteser.)

Valentin Turchin, The Phenomenon of Science, 1977
(hans transitioner kan læses her: http://en.wikipedia.org/wiki/Metasystem_transition)

Constantine, Trusted Interaction: User Control and System Responsibilities in Interaction Design for Information Systems, University of Madeira, 2006
(http://www.itu.dk/courses/SMD/E2007/trustedInteraction.pdf)
(Side 4 behandler kort tryghed som sammensat egenskab i kunstgjorde systemer)

(synspounkt om hvorvidt menneskelig intelligens er en fejl)
Ernst Mayr, Can SETI Succeed? Not Likely
http://www.planetary.org/explore/topics/search_for_life/seti/mayr.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Møller

Information er et fyrtårn! Det var dog befriende at læse en intelligent analyse af kristendommens dubiøse rolle.
Kristendommen har i næsten 2000 år været tæt forbundet med undertrykkelse og udbytning og overvejelsen er vel egentlig om kristendommen kan bruges til noget som helst i "forsvaret af vesten".
Eller ser det ud til at forbedring af de fundamentalistiske islamisters livsvilkår vil tage luften ud af deres kampagne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Holck

Gode og vigtige pointer at få gentaget igen og igen.

I det hele taget er det - også set ud fra enkelte teologiske tænkere som fx Søren Kierkegaard - en fjollet tanke at gøre en stat eller en samfundsmodel til "kristen". SK ville nok sige, at man dermed har misset pointen.

Der hersker så mange oppustede påstande om kristendommens lyksaglige samfundsmodeller, at det altid er rart med artikler som denne; artikler, der holder lidt fast i gode gamle humanistiske idealer og argumenterer ud fra kilder og historiske fakta.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@martin kaarup

er nogle matematikere hyret til at overbevise borgere om at de burde købe forsikringer ?

m.k. skrev:

F.eks. betragtes egenskaben tryghed ikke som en grundlæggende egenskab som kan indbygges selvstædnigt i kunstgjorde systemer, men som et fænomen som opstår når man indbygger et andet sæt egenskaber .....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Kaarup

@Kim Gram

Ja, jeg vil tro et par sådan stakler øder deres hverdag bort med arbejde ikke-matematikere kunne udføre billigere.

Jeg venter i spænding på din herledning. Imellemtiden reflekterer jeg over hvor fantastisk det er at meddebatører overhoved kan læse mine indlæg for bar' stavefejl.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Mikkelsen

Uforstaaeligt at Mchangama accepterer betaling fra den der tanketorsk CEhvaddethedder. Han lyder jo ret fornuftig, saa hvad er det der foregaar?

Stjernfelt, Stjernfelt... er det ham der gaar ind for krig?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

En kronik man kan bliver klogere af, hvis man vil.
Jeg tænker på, hvad Jesus ville sige til argumentet om, at kristendommen har en god indvirkning på verden? Gad vide om det var hans projekt?

Det er vigtigt at finde ud af, hvad vi skal stille op med kristendommen i dag. Vi kan afskaffe den ydre, politiske kristendom, ikke hjertets kristendom. Derfor er det hele tiden den ydre, vi taler om, og den skal der fremføres gode grunde for at bevare. Det synes jeg aldrig sker. Den ydre kristendom er kultur og politik, dåbsattester, vielsesattester m.m.

Hvorfor ikke lade folk med den indre kristendom være i fred og så tage fat på en fuldstændig sekularisering af samfundet? Tag bare sådan en ’lille’ ting, som at man kommer til at betale kirkeskat, selvom man ikke er døbt, indtil man gør indsigelse. Tøger Seidenfaden skrev, som noget af det sidste, at han betalte kirkeskat, selvom han ikke var døbt. Kirken hviler ikke på tro, men på skattekroner, og så kan man spørge, om vi så ikke skulle sekularisere kirken med det samme?
http://noah.dk/wp-content/uploads/2011/01/Grafisk_novelle_i_3_dele.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

I slutningen af artiklen nås frem til at det er : ’en alvorlig fejl at tro, at øget fokus på kristendommen vil sikre overlevelsen af grundlæggende principper som ytringsfrihed, lighed for loven og demokrati’.

Det under 10 linjer efter, at : ’Og i sin nuværende tæmmede version har kristendommen - i Vesten - i langt højere grad og tidligere end nogen anden religion formået at internalisere de værdier om frihed og demokrati, som kristendommen tidligere bekæmpede. I modsætning til stærke retninger inden for islam er kristendommen således ikke længere generelt nogen trussel mod demokrati og frihed’.

Den førstnævnte konklusions-lignende betragtning, er således noget af et host i argumentationen på den baggrund. Men det skal til for at få dette håbløse skosningsprojekt til at hænge sammen. Det kan også kun ske ’i mødet med islam’ ?
Lad prøve :
Det er en stor stads at gøre af kristendommen, at give den æren for hele den vestlige kulturs udfoldelse i virkeligheden igennem tiden fra år 0 og frem.
Vi skal gerne give islam skylden or det arabiske 1000års-mørke, for islam vil GERNE have æren for alt fra top til tå, fra pol til pol, - og opererer med ’hellig jura’, som man kender det fra Mosebøgerne.
Men man kan ikke lave en lignende etude med Kristendommen, og ikke give den skylden for alskens almenmenneskelig dårskab. Det kræver den ikke – kun overbærenhed dermed.
Fyrster har trukket tunge veksler på deres klienters overbærenhed i den kristne verden, jojo, har måske endda overlevet på huldsalige løfter og hensigter – kristendommens substans.
Men det er også det eneste Kristendommen kræver : accept af at det faktisk er dens hensigter og metoder, der er ’håbet’ – om frigørelse fra barbari. At fortale lovgivning mod – eller bare ideologisk ’ned’-ligestilling – med banale paganismer og kæft-trit-og-retning-religiøsitet – er at ytre en vildfarelse ang selve arten af fænomenet.
For troede I det var sådan overnight ? Nix. Men fornærmet at smide vrag på guldet fordi det ikke kommer til at glitre alle sine 24 karat lige i ens egen levetid, det er ikke pænt gjort mod kommende generationer..
Kristendommen påstår som bekendt – i lighed med islam – at være ’vejen’ – men ikke til social accept og succes her i weekenden – derimod civilisationens samlede vandring mod anstændige forhold for mennesker. Reel humanisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Humanisme i troldespejlet?

Det er dog tydeligt, at nogen finder et ståsted i at binde sig, historien og kulturen til kristendommen, hvilket oftest betryder til den kristne teologi i et med- eller modsætningsforhold til folkelivet, på det aktuelle elitære plan i modsætningen til muhammedanismen (- læs tidligere filosofiske og politiske indlæg af de to forfattere).
Det er dog den rene og skære overtro for eller bortforklaring af de meneskelige tilbøjeligheder og handlinger, der, som ofte demonstreret i historien, bekvemt kan begrunde en hvilken som helst ideologi fra nazisme til demokrati. Selv for de "moderne tænkere" synes det vanskeligt at slippe ud af dette "guds billede" eller dets ligså guddommelige troldekrop: Og alle de små billeder, de vendte sig omkring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Til MK:

Du havde nogle pointer. Den korte udgave af min pointe er, at jeg betragter det som overtro, at ville tildele den lille og ukompliceret opbyggede maskine - hjernen - metafysiske egenskaber - når en større og langt mere komplekst opbygget maskine - Universet - skulle mangle tilsvarende egenskaber.

En slags menneskeligt storhedsvanvid.

Ateismen er derfor endnu mere menneske-centreret end den gang man troede alle stjernerne roterede rundt om jorden, fordi man betragter Universet som en sovende kæmpe, der kun kan vågne op og sanse sin egen eksistens via de små pletter der kalder sig selv for mennesker.

Jeg gætter på at dødsangsten er den egentlige grund til dette håb om søvn - håbet om at slippe for orm eller flammer.

Bundlinien er, at en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for fænomenet " vilje" - som vi kender det fra os selv - fra den maskine, vi kalder hjernen er:

1) At være virkning af forudgående årsager.
2) Selv årsag til efterfølgende virkninger.

Hæksaksen og gartnerens hjerne opfylder disse betingelser i samme omfang.

Accepterer man dette, er der netop ikke brug for overtro eller at opdage nye naturlove.

Når ateisten beskylder monoteisten for overtro siger han/hun i virkeligheden:

"Det er forkert af dig at ikke at ville tro på, at hjernen styres af noget overnaturligt og/eller en hidtil uopdaget naturlov".

Monoteisten accepterer jo netop at hjernen - ganske som hæksaksen - er en magtesløs delmængde af Det Almægtige Univers.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Michaelsen

De kristne, der påstår at demokrati, menneskerettigheder og lignende overordentligt vigtige værdier skulle være et direkte produkt af kristendommen (kirken/kirkerne) pynter sig virkelig med lånte fjer!

Jeg er selv meget religiøs, men den slags historieforfalskning er direkte farlig, især hvis det kombineres med anti-islamisme.

Det kan vel siges, at islam stadig står i en vis modsætning til demokrati, sådan som kristendommen netop har gjort tidligere. Men den udvikling vi ser for øjeblikket i den islamiske verden tyder på, at det måske er ved at forandre sig!

Det må man i hvert fald håbe.

Nu kan man jo i øvrigt godt forestille sig, at det bliver demokrati i en noget anden form end vestlige demokratiformer ("demokrati" er ikke en fuldstændig entydig størrelse). Så kunne man jo godt forestille sig, at der en gang i fremtiden er nogle muslimer, der påstår at ægte demokrati er noget, der udspringer direkte af islam!

Vil de så have ret i det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Per Diepgen : , når det 'for de “moderne tænkere” synes (...) vanskeligt at slippe ud af dette “guds billede” eller dets ligså guddommelige troldekrop:...

... så er det nok fordi alternativet efter 150 år med 'Guddøds-teorier', verdenskrige og nogen frie markedskræfter som skulle have 'guddommelige' evner til at hælde appelsiner i turbaner, hehe... , må siges at være - in your own words:

'menneskelige tilbøjeligheder og handlinger, der, som ofte demonstreret i historien, bekvemt kan begrunde en hvilken som helst ideologi fra nazisme til demokrati'.

Det var een lang sætning. beklager og vh.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat

Begyndelsen, I begyndelsen var der øde og tom.
Øde og tom er nu fyldt med larmen fra sproget, larmen skal sigre at vi ikke føler os øde og tomme
I begyndelsen var logos spermaticus, og vi har talt og talt lige siden.
Uselvstændige eftersnakkere, angste for at være i selskab med sig selv rædslen over at opdage tomheden og øden, at tilbage er Intet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat

Vågen - Søvn.
Den voluntære, bevidste interaktion med omverden er betinget af, at storhjernens cortex fungere i større eller mindre udstrækning. Cortex holdes ,,vågen,, og bevidst ved hjælp af en konstant strøm af impulser fra en >>pacemaker<< i hjernestammen ( det retikulære aktiveringssystem)
R.A.S aktiveringssystem der styrer bl.a søvn- vågentilstanden og muskelspændning, opdaget 1949.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Mere cortex-poesi:

Universet rummer mindst 6 milliarder af sådanne "koreogafier" plus trilliarder og trilliarder af såvel umiddelbart tilgrænsende som fjernereliggende koreografier.

Hver eneste danser - hver eneste dans - uanset fra hvilken afstand den betragtes, er tvunget til at gøre som den gør.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Prosaisk efterskrift:

Hvem var den første til at konkludere at:

"Der må findes systemer som, oplevet indefra, befinder sig i en slags søvntilstand".

Og hvordan blev konklusionen begrundet ?

Når vi vågner kan vi jo kun fortælle hvad vi kan huske - og det kan jo være hvad som helst - det kan være formet af hjernekirurgens skarpe kniv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Filosoffer har sagt så meget, men da end ikke et par verdenskrige og allerede inde i en 3. ikke har gjort os klogere, kan man vel tillade sig at citere et par gamle "tænketanke":

Først Søren Kierkegaard (1813-55):
Det ny testamentes kristendom er slet ikke til. Her er ikke noget at reformere. Det, det gælder om, er at bringe lys i en gennem århundreder fortsat, af millioner øvet kristelig kriminalforbrydelse, hvorved man kløgtigt, under navn af kristendommens fuldkommengørelse, har lidt efter lidt søgt at franarre gud kristendommen, fået kristendom til at være lige de modsatte af, hvad der er i det nye testamente.

Og dernæst Friedrich Nietzsche (1844-1900):
For gud er vi alle ligemænd - ja, men nu er denne gud død!... Siden han begravedes, er I først atter opstandne. Nu først kommer den store middag, nu først bliver det højere menneske - herre! Har I forstået dette, brødre... Gud er død, nu vil vi, at overmennesket skal leve!

Og det synes at være blevet tilfældet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Eller sagt med andre ord.
Efter at have set, hørt og følt blot en flig af, hvad folk kunne finde på under 2.verdenskrig, er jeg ikke i tvivl: Vi har ikke brug for flere profeter! Efter bedste evne kan vi stræbe efter og håbe på at efterleve de af fredens love, som det er os givet fra naturens hånd at overholde, krigens gælder kun til første skud.
Med Nietzsche, har I forstået det, brødre?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

"naturens hånd" er hverken mere eller mindre pålidelig end menneskets hånd - fordi menneskets hånd ER naturens hånd.

Den eneste "hånd" er er absolut upålidelig er "markedets usynlige", fordi ingen er ærlige nok til at få et marked til at fungere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Vi har ikke brug for flere profeter, skriver Per Diepgen, og indskriver sig hermed i monoteismens tradition.
Hvorfor så fremføre teosoffer ( jojo, nogle af de bedre vel...). Det er naturligvis gode citater - kunne skrive langt om begge, men ikke nu.
Interessant jo, hvilke 'fredens love, som er os givet fra naturens hånd', men på det formulerede plan må, efter 3000 år, eksempelvis De 10 Bud siges at være naturgivne.
Deres oprindelse er tåget, deres anerkendelses universalitet overgåes ikke, og det første bud er såmænd den oprindelige inspiration til Per Diepgens syn på profeters (u-)ønskelighed. Ikke Nietzche.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Gorm Ja som sædvanlig forstår jeg ikke det du skriver
Det jeg mener er at vi ikke udelukkende kan regne med de grænser den menneskelig natur sætter, altså vores naturlige blokeringer og afsky ved at gøre andre fortræd.
Havde vi kun de bare næver var det sikkert tilstrækkeligt men i dag kan et tryk på en knap betyde døden for tusinder som den der trykker på knappen aldrig ser. De naturlige blokeringer hjælper ikke her

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Hånden eller ånden over os?
Nu må I standse. Der er forskel på 'naturens hånd' og 'fra naturens hånd', men også I hører måske til de overjordiske, der har set 'naturens hånd' svæve over os alle, holde den over eller under os efter skæbnens uransagelige love? Uanset junglelove eller humane, antages, at erkendelse bygger på, at forudsætningerne for os alle, men hver for sig, er givet fra fødslen, hverken mere eller mindre. Hertil hører retten til at forsvare sig, når man angribes, og, som vi dagligt ser på fjernsynet, må vælge midler eller våben efter angriberens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Hånd og ånd er overflødige begreber når man vil beskrive vekselvirkende elementarpartikler.

Kunne man tage et snapshot af Ausschwitz i 1944 ville samtlige partikelpositioner kunne forklares naturligt som resultat af Universets begyndelsesbetingelser i evt. kombination med påvirkninger af "virtuelle partikelpar".

Intet kunne være forløbet anderledes. Derfor er begreber som "hånd" og "ånd" lovlige abstraktioner - ganske som skyer på en sommerdag kan ligne dyr - men det er stadigvæk funktionelt unødvendige abstraktioner.

Det er ikke os, der bestemmer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Mennesket er ikke loyalt mod hverken "naturens orden", evolutionen eller lign. Mennesket er udelukkende loyalt mod eget velbefindende, og derfor tillader langt de fleste selvmord/aktiv dødshjælp.

Livets største spørgsmål forholdt den tidlige kristendom sig til. Oldkirkens første konflikt var mellem dem, der betragtede livet som en gave (mainstream) og de, der betragtede det som en straf (gnostikerne).

Den dag i dag kan vi endnu ikke rådgive om, ved hvilken grad af lidelse det bedst kan betale sig for terminalpatienten at stoppe den livsforlængende behandling.

Hjerneforskningen forventes at komme til at besvare spørgsmålet. Om 20-30 år kan en hjerne simuleres i fuld skala på en computer, og når sammenhængen mellem "jeg-følelse" og fysiske processer er kendt, kan det også beregnes hvordan alt muligt andet "føles".

Så kan vi for første gang besvare spørgsmålet:

Ved hvilken grad af lidelse er døden et fordelagtigt alternativ til livet ? Hvornår kan det "betale sig" at begå selvmord ?

Når der er 3 svarmuligheder, og der intet kan siges, der kan gøre den ene mere sandsynlig end den anden, plejer man at give hver mulighed en sandsynlighed på 33.33 %.

De 3 mulige svar er:

1) Ikke-livet er værre end livet, når det er værst (selvmord betaler sig aldrig).

2) Ikke-livet er bedre end livet, når det er bedst (selvmord betaler sig altid).

3) Ikke-livet er bedre end livet, når det er værst, men værre end livet når det er bedst (selvmord kan betale sig).

Intuitivt foretrækker de fleste mulighed 3, men kan alligevel ikke sige HVOR stor lidelsen skal være før døden betaler sig.

Det er også kun de 33.33 % af sandsynligheden vi finder her. De 66.66 % af sandsynligheden (ikke dyrets tal - bare rolig) fordeler sig mellem mulighed 1 og mulighed 2.

Mulighed 1 er skræmmende, men den nyvundne viden, gør det muligt at lave højteknologiske kirkegårde, hvor udvalgte dele af liget opbevares på en måde, der sikrer højt velbefindende.

Mulighed 2 - selvmord betaler sig altid - selv den lykkeligste ville få det endnu bedre ved at begå selvmord (eller endnu bedre, undgå at blive født) er den virkelige bombe under menneskeheden.

Vi ville frivilligt og med et smil på læben udrydde os selv !

Et indicie kommer fra "universet som en meget stor petriskål" tankegangen. Er vi de første ? Eller har der været mange før os, der opbyggede en civilisation, men så kom til at løse tilværelsens gåde, og sagde farvel og tak ?

Det tavse univers kan være et indicie.

Kristendommen var tidlig til at interessere sig for livets allerstørste spørgsmål: Er det hele umagen værd ?

Gnostikerne mente nej. De fandt støtte i både det relativt sene Johannes-evangelie, og de tidlige Paulus breve.

Det er hverken evolutionens eller "naturens ordens"' kop te at tænke således.

Loyaliteten - også hos mennesker af i dag - går hverken mod mest muligt afkom eller andet der kan begrundes i evolution eller naturens orden - den går mod "størst muligt velbefindende" - også hvis det betyder menneskehedens undergang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Om hjerneforskning kan kaldes metafysik er et åbent spørgsmål.

De største poster inden for sundhedsvæsnet skyldes den stærke dødsangst.

Hvis hjerneforskningen kunne mindske denne ville det være fint, men vil med 33.33 % sandsynlighed medføre menneskehedens undergang.

Kristendommens allerførste stridspunkt har aldrig været tættere på at kunne finde sin afklaring end netop nu, hvor hjernens afmystificering er inden for rækkevidde.

Kristendommen er en filosofisk helgardering. Uanset svaret er der en fraktion, der kan sige:

Hvad sagde vi ?

anbefalede denne kommentar

Sider