Den smukkeste fødsel, jeg har været med til som jordemoderstuderende, var en hjemmefødsel for nylig. Lyset skinnede ind ad vinduerne i rækkehuset på den her helt særlige efterårsknasende facon, og ud i mine hænder gled det skønneste lille sunde drengebarn. Forinden var der smerte, samarbejde, udholdenhed, pauser, kontrol, latter og ro. Bagefter var der ro. Ro til at komme sig, ro til at kigge, ro til at elske og ro til kaffen.
Det er frustrerende som fødedygtig kvinde og som jordemoderstuderende at være vidne til den ensretning, der er ved at ske på landets fødeafdelinger, som alle bliver større og større og mere får art af fødefabrikker. Der skal spares, effektiviseres og kontrolleres. Stress for personale, kvinder, mænd og nyfødte.
Desværre spares også fødselsforberedelsen væk. Et dyrebart gode at miste for især de nye familier, der skal have deres første barn. Fødselsforberedelsen forbereder til fødslen, til barnet, til det nye liv som forældre, til den vigtige amning og til efterfødselsreaktioner. Alle disse elementer er uhyre vigtige for alle familier at forberede sig til, for at den lille nye verdensborger får den bedste start på livet.
Sunde kvinder og børn
Jeg oplever desværre ofte, at kvinder i fødsel har alt, alt for ondt, når de har veer. Det er svært at vide ,om det altid har været sådan, at nogle kvinder overraskes af, hvor ondt det gør at føde deres børn. Det gør vanvittigt ondt, kan jeg som mor til to fortælle. Det er umuligt at forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. Det gør ondt!. Men det er dejligt. For man er ved at føde sit barn, og børn er – for dem der har dem – det mest meningsfulde i denne verden.
Når det er overstået, og man ligger der med det lille våde, lyserøde væsen, der kigger og lytter og pludselig får lyst til en brystetår, så er livet og lykken fuldendt.
For at opdage denne ekstase kræves en velforberedt fødsel. Kvinden skal forberede sig på, at det gør svineondt, men at det er okay, fordi hun er ved at føde sit barn, og om lidt er det overstået. Selv de, der har lange udtrættende fødsler, kommer igennem. På et helt liv er det ikke længe, den enkelte kvinde føder, men det er så vigtig en oplevelse for resten af hendes liv og for hendes forhold til hendes barn, at samfundet bør forberede kvinderne ordentligt. For at få sunde kvinder og børn.
Den fødselsoplevelse, der er bedst for den enkelte kvinde, er den, hvor hun føler, at hun er i kontrol. Kvinden skal opleve, at det er hendes fødsel. Jordemoderen er med som ledsager og fagperson og kan støtte og vejlede kvinden igennem de til- og fravalg, der er ved en fødsel. Men det er kvindens fødsel. Hun er ved at føde sit barn, og det er hendes krop, der kan gøre det. Ikke jordemoderens, ikke mandens, ikke lægens. Kvindens krop kan gøre det, der hver eneste gang virker fuldstændigt forunderligt. Kvinden kan klare timers smerte, tisseture, brusebade, karbade, steriltvandspapler, epiduralblokader, gåture, droplægninger, undersøgelser, klemmen hånden af manden ... For til sidst at samle al kroppens energi og presse det lille vidunder til verden, den lille nye verdensborger. Kvinder! Vi kan føde.
Vælg hjemmefødslen
Efter fødslen har vi også lige energi og overskud til totalt at tilsidesætte egne behov for at møde vores barn og tage os af det. Vi er fantastiske og temmelig nødvendige for fremtiden, men vi bliver ikke prioriteret. Dette leder til, at mange kvinder ikke er forberedte på deres fødsel og får en dårlig oplevelse, fordi de føler, det gør for ondt, og fordi de ikke føler, de er i kontrol. Det er ikke deres fødsel. Men jordemoderens, lægens, mandens eller måske bare barnets, som skal overståes, fordi der ikke er ro. Ro til forberedelse.
Min opfordring til alle jer skønne fødedygtige kvinder er: Påtag jer jeres fødsler! Kræv ordentlige forhold omkring graviditet, fødsel og barsel. Stem på de politikere, der tør prioritere fremtiden og ikke bare lefler for den største vælgergruppe, der snart hører fortiden til. Eller måske skulle vi selv stifte et parti. Kvindepartiet – for dem, der føder. Derudover opfordrer jeg alle par til at vælge hjemmefødsel. I hjemmet er I i kontrol. Her er det jeres fødsel. Her er der ro til smerten, til samarbejdet, til fødslen, til familien og til kaffen, og I bestemmer selv, hvornår den skal serveres.
Skøn artikel, tak for den!
1. Det kræver omsorg for at en kvinde kan føde i tryghed.
2. Den nødvendige omsorg kan man kigge langt efter efterhånden. Så der har du ganske ret. Stem på de politikere der ikke er villige til at sætte moder og barn på spil i den hellige liberalismes navn.
3. Det gør ikke nødvendigvis "Svineondt" at føde. Det kommer fuldstændig an på ens egen instilling og den indstilling man møder hos den jordemoder og de sygeplejersker der evt. futter rundt om en.
Jeg var så heldig at have en af de RIGTIGT gode jordemødre. En af dem der var konstant opmærksom, men som kun "blandede" sig når det var nødvendigt. Dvs. varme omslag og massage når der kom en ve.
Som resultat var min fødselsoplevelse nærmest smertefri. Så smertefri at jeg endda kunne tage en lille lur (hvor jeg stadig fik omslag og massage ved veer) i den 12-timer lange fødsel. Dvs. fra veerne blev rigtige veer til resultatet lå og kiggede op på mig.
Som jordemoder er det meget tydeligt, at forberedelse er vigtig.
Forskellen ligger bl.a. i at kvinden tror på at hun kan føde, at hun vil noget, at hun er nærværende under sin fødsel, og det har betydning for et mere åbent møde mellem far, mor og barn efter fødslen.
En begivenhed der har implikationer for resten af barnets og familiens liv.
Den sang er sunget på vekslende melodier i al den tid jeg husker diskursen omkring fødsler.
Da jeg fik den første i 1981, var der stadig rester af halvfjerdsernes afslappethed. Den eneste grund til at vi ikke fødte hjemme var, at han kom tre uger for tidligt, og vi stadig var i færd med at bygge soveværelset om ...
I 1985 og 1994 var der sandelig kommet andre boller på suppen. Nu var det nærmest uansvarligt bare at h v i s k e ordet 'hjemmefødsel'. Skulle vi have født hjemme i 1985, ville det have foregået uden jordemoderassistance, for den slags udfarende kræfter fandtes slet ikke i Roskilde Kommune. Og ideen blev kategorisk afvist (med samme begrundelse) i Slagelse i 1994.
"Tag ansvar", javel. Men det kræver sgu også, at muligheden foreligger. Det er trods alt ikke alle fødende, der har økonomisk mulighed for at indforskrive privat jordemoder, vel?
At få jordemoderassistance til en hjemmefødsel er en ret, beskrevet i en lov. Så det kan man ikke nægtes.
Men som kommende mor og far har man selvfølgelig også brug for at blive støttet i sit ønske fra de fagpersoner man møder.
Der er lavet en del undersøgelser af sikkerheden ved hjemmefødsler og det er fundet at de er lige så sikre som hospitalsfødsler (hvis graviditeten har været normal) med den bonus at der foretages færre indgreb under hjemmefødsler.
Så frygten for hjemmefødsler bland fagpersoner har ikke baggrund i viden.
Erfaringen viser, at det kan man sagtens nægtes.
Ja, men det kan jo blive sværere at nægte, dels hvis brugerne ved at det er en rettighed og hvis der kommer fokus på viden om hjemmefødsler og at brugerne ønsker det.
Jeg er lidt misundelig på kvinden for nærheden til livet.
m.v.h.
Far til tre
Kvinder - påtag jer jeres fødsler!
..og dø i barselsengen. Man skal passe på ikke at glemme historien, når man går i gang med at kaste barn og badevand ud.
Første fødsel: efter 24 timer på fødeklinikken, hvor vi havde konstant assistance fra chefjordemoderen (en af vore venner), blev der taget beslutning om kejsersnit. Det var i sidste øjeblik, og vores nyfødte dreng blev straks bragt til kontrol. Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville have sket, hvis vi ikke havde været på et veludrustet hospital - vores søn ville enten have været død (og min kone måske også) eller svært mentalt handikappet. Er det den slags, du ønsker med din artikel?
Anden fødsel: varede "kun" 8 timer, men sugekoppen måtte i aktion for at få drengen det sidste stykke ud i det fri. Igen var vi taknemmelige for, at der var både jordemødre og fødselslæger til at hjælpe. Denne gang kunne min kone straks få sin nyfødte søn til brystet, noget hun virkelig havde savnet ved den første fødsel.
For øvrigt kunne min kone begge gange blive 5 dage på fødeklinikken, vel at mærke ikke en privat klinik, men den offentlige. Nu må det dog siges, at det foregik i Schweiz - jeg har med bestyrtelse læst, at i Danmark bliver andengangsfødende kvinder smidt hjem blot nogle få timer efter fødslen.
Kære Lars,
Det er ikke mig der har skrevet artiklen - så er det på plads. Selv arbejder jeg på en fødeafdeling på et hospital, og også her er der mulighed for at "påtage sig sin fødsel", som Camilla Härtel Jensen kalder det.
Min mission er at forældrene, og i særdeleshed kvinden, forbereder sig til sin fødsel, så hun har kendskab til hvad den indebærer og hvad hun selv kan gøre for at være tilstede i den, også når veerne begynder at gøre for ondt, eller når fødslen bliver til et akut kejsersnit.
For at forebygge traumer og fremme tilknytningen mellem barn, far og mor.
Man kan f.eks. forberede sig med afspænding, åndedræt og mental træning.
Det er forberedelse man finder i privat regi.
Og en lille kommentar vedr. hjemmefødsler: 10-20% af påbegyndte hjemmefødsler overflyttes til hospitalet, f.eks. hvis fremgangen i fødslen er unormalt langsom eller hvis fostervandet er grønt eller andet der ikke er helt normalt. Det er en del af baggrunden for sikkerheden ved hjemmefødsler.
Og som sagt på det grundlag er sikkerheden i orden, her et link til Aalborg Sygehus fødeafdeling - ude til højre ligger der links til forskellige undersøgelser af hjemmefødslers sikkerhed: http://www.aalborgsygehus.rn.dk/Afdelinger/BoerneOgKirurgiCenter/Afdelin...
Angst, tryghed, utryghed...
Det er forunderligt, hvordan debatten om hjemmefødsler ofte krydres med kommentarer om fødsler der næsten gik galt. Der lægges en særlig angst og skyld på de forældre, der vælger at føde der, hvor vi alle sammen blev født for lidt over en enkelt genration siden. Argumenterne læner sig desværre ikke op ad viden, men baseres på følelser, fordomme og skræmmebilleder. Vi kunne overveje, om vi har den samme trang til at tale om skyld og fare til forældre, der kører med barnet i bilen på motorvejen en fredag eftermiddag? For det er statistisk set langt mere risikabelt.
Hvis vi bevarer et roligt overblik over, hvad der giver de bedste fødsler, vil vi se, at hjemmefødsler indebærer færre komplikationer og færre indgreb, ligeså mange sunde og raske børn, og en bedre start på amningen og livet som familie. Så lad os forsøge at styre angsten og finde trygheden.
Helene
Først og fremmest er statistik jo en taknemmelig størrelse. Det kan godt være der dør flere hvert år på landets motorveje end der gør under fødsler. Men nu tilbringer de fleste mennesker altså også mere tid, igennem deres liv, på motorvejene end de gør på at føde børn. Så den der med det skulle være mere farligt, at køre i bil, end at føde et barn tror jeg nu ikke helt på.
Den med at hjemmefødsler medfører færre komplikationer og indgreb har jeg det også lidt svært ved at sluge. Hvis Ravn har ret i at 10-20% af alle hjemmefødsler må opgives og rykkes til et hospital. Så er det jo ikke så mærkeligt, at der er færre komplikationer og indgreb ved hjemmefødsler - man overfører jo de problematiske tilfælde til hospitalet.
Ja, du har ret i, at vi tilbringer mere tid på landevejene end i fødsel. Men en af grundene til at vi kører hver dag, trods historier om trafikuheld og død på landevejene, er jo blandt andet, at vi har vedtaget, at vi vil leve med den risiko, fordi alternativet er for besværligt. Jeg mener bare at det kunne være meget godt, hvis vi gav os til at se på, om ikke det, at indlægge alle raske fødende kvinder under fødslen, også giver en del besvær. For det gør det altså, i form af indgreb og komplikationer, der kunne være undgået, hvis kvinden var i rolige og trygge rammer. Jeg mener at det handler om at finde ud af, hvad der er på spil i denne debat, og forsøge at udfase skræmmebillederne. For vi kan altid puste liv i en angst, hvis det er det, vi vil. Også i forhold til trafikken. Det er bare ikke særlig hensigtsmæssigt.
Ja, man overflytter de problematiske fødsler til hospitalet, og det er godt. Så kan vi bruge sygehusets ressourcer på det, der behøver den særlige omsorg, sygehuset kan tilbyde. Mens den særlige omsorg, som en ganske normal fødende kvinde oftest behøver, nemlig ro, nærvær og kendte omgivelser, desværre ikke altid har de bedste vilkår på en fortravlet fødegang.
Det er vigtigt at holde sig for øje at de10 - 20 % komplikationer ved hjemmefødsler (som oftest handler om ikke-akutte tilstande som vesvækkelse mm) er langt mindre, end den forventede komplikationsrate ved sygehusfødsler.
Hjemmefødselsraten blandt jordemødre i Danmark er mange gange højere end blandt den alm befolkning (uden at jordemødre har flere hjerneskadede eller på anden måde fødsels-tilskadekomne børn af den grund). Hvis der nu var et særligt flyselskab, som alle piloterne brugte, ville du så ikke overveje hvorfor? Det er jo trods alt den faggruppe, der ved mest om området...
Helene
Nej, grunden til vi tør køre hver dag er at sandsynligheden for at dø i et trafikuheld er latterligt lav. Ifølge vejdirektoratets tal blev der kørt 51 mia. personkilometer i personbiler og små varevogne i 2009. I samme periode blev 303 mennesker dræbt i trafikken. Dvs. for at nå den statistiske sandsynlighed på 100% for at blive dræbt i trafikken, skal du køre over 168.000 kilometer (godt fire gange rundt om jorden) i en personbil på et enkelt år.
Til sammenligning blev der, ifølge DSTs tal, gennemført godt 60.000 fødsler i 2009. Ud af dem var godt 30.000 beskrevet som "ukomplicerede fødsler". Dvs. for at opleve komplikationer i forbindelse med en fødsel skal du, statistisk set, kun føde 2 gange.
Derudover skal du da nok have ret i at man gennemsnitligt oplever færre komplikationer ved hjemmefødsler, end ved hospitalsfødsler. Men tror du ikke det hænger sammen med at man rådgiver folk til ikke at føde hjemme, hvis der er grund til at forvente komplikationer ved fødslen? På hospitalet kan de jo ikke på samme måde sortere i "kunderne". Så statistikken er jo fuldt ud forventelig og det er lige så forventeligt, at den vil ændre sig MARKANT, hvis alle begynder at insistere på at føde hjemme.
Det er jo ikke fordi jeg bare er mod hjemmefødsler af princip eller noget. Jeg er sådan set slet ikke mod hjemmefødsler. Personligt tror jeg ikke jeg vil vælge det, når den tid kommer - men det vil jeg jo ikke være ene om at bestemme :) Men selvom det ikke er noget jeg selv ville vælge synes jeg da stadigvæk det er et fedt tilbud og jeg er slet ikke i tvivl om at mange har og vil få stor glæde af det.
Der hvor jeg stejler er bare hvor man fremstiller tingene i et lys, der overhovedet ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvilket jeg synes du gør, ved at fremstille hjemmefødsel som mere sikker end fødsel på et hospital. Det er for så vidt ikke fordi jeg afviser muligheden for at hjemmefødsel er den sikreste måde. Jeg afviser bare dine argumenter for at den skulle være den mest sikre måde. Fakta er jo at der foregår en kraftig sortering i forhold til hvem der får foretaget en hjemmefødsel. Den sortering må man antage bliver foretaget fordi at i tilfælde af komplikationer er hospitalet altså langt at foretrække fremfor hjemmet... og som sagt fortæller statistikken, at omkring halvdelen af alle fødsler oplever en eller anden form for komplikation.