Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
4. januar 2011

Løkkes sidste krampe- trækning

Nis Rasmussen, Hundested

Især fra borgerlig side roses Lars Løkke Rasmussen for at gå i clinch med efterlønnen. Han er modig og determineret, lyder det smigrende. Sandheden er nok snarere, at han handler af bitter nød. Han og regeringen har nu længe stået til at tabe det kommende valg. Hvad kan Løkke så gøre? Han kan sidde på hænderne, mens den nødstedte regerings situation forværres. Eller han kan kaste sig ud i en kamikaze-aktion og kamuflere den som landsfaderagtig, økonomisk ansvarlighed ved at opsige forliget om efterlønnen. Ved således panikagtigt at røre i gryden håber han, at alt kan ske. Således også, at han vinder valget.

Det er med andre ord simpel kalkulation fra statsministeriel side, men at kalde den slags for mod er at skyde over målet. Der er i virkeligheden tale om en trængt statsministers sidste krampetrækning. Gid den bliver kort!

Hvorfor, Løkke?

Ib Jensen, Søborg

Lars Løkke Rasmussen i TV 2 Nyhederne den 2. januar: Økonomien i førtidspension og efterløn er den samme!

Hvorfor har vi så skullet indbetale til efterlønnen i alle disse år, Lars Løkke?

Løftebrud og manglende troværdighed

Erik Stubtoft, Snekkersten

Lars Løkke Rasmussen og de borgerlige partier siger, at det ikke er løftebrud at foreslå afskaffelse af efterlønnen, fordi de foreslår det før et folketingsvalg. Sagt på en anden måde i den særlige sprogbrug, som Folketinget benytter sig af: Regeringen kan indgå alle de forlig, som vi kan få Socialdemokraterne med på, bare vi før et folketingsvalg fortæller borgerne, at det vil vi alligevel ikke være med til så er der ikke tale om et løftebrud!

Det er værd at erindre om, at såvel statsministeren, finansminister Claus Hjort Frederiksen og politisk ordfører Peter Christensen mange gange i løbet af 2010 har været fremme i medierne og fortalt borgerne, at velfærdsforliget vil de naturligvis stå ved. Vi har jo lovet borgerne, at nu er der ro om deres fremtidige vilkår og økonomi i mange år fremover. Alle kan sove roligt om natten sagde de igen og igen. Efter altså at have lovet borgerne ro om deres fremtidige vilkår, så generer det nu ikke de borgerlige partier at foreslå, at efterlønnen skal afskaffes så hurtigt som muligt! Hvis ikke det er løftebrud, er det svært at se, hvad det så skal kaldes.

Både statsministeren og finansministeren har tidligere sagt og skrevet, at de ønsker at afskaffe folkepensionen. Vi troede ellers, at den lå fast især efter velfærdsforliget i 2006. Men nu må man da nok spørge: Ligger det nu også i Venstres politiske strategi en dag at afskaffe folkepensionen?

Bananrepublik

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

At stå på vagt uden for Christiania og advare Pusherstreet, når ordensmagten er i anmarch, fører til en sigtelse efter straffeloven og domfældes til to års fængsel. Når Mærsk-koncernen etablerer en vagt, der varskor boreplatformene i Nordsøen, når miljøtilsynets fly er på vej, og det bliver afsløret, hvad koster det? Intet! Det klares med en offentlig, koncerninstrueret bortforklaring. Statens anklager i vort bananmonarki har andre og mere alvorlige opgaver at skøtte.

SF og Dannebrog

Emilie Turunen, MEP for SF

Den borgerlige kommentator Jarl Cordua har fået SFs kampagne for ordentlige arbejdsforhold galt i halsen (30. dec.). Jeg og SF satte fokus på, hvordan flere og flere arbejdsgivere er med til at undergrave det danske arbejdsmarked ved at undgå overenskomster, sætte arbejdsmiljølovgivning til side og gøre brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Det kalder Cordua så nationalistisk.

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på solidaritet og gensidig respekt for indgåede aftaler (overenskomster). Det er måske ikke lige Corduas kop te, men jeg og SF er stolte af vores arbejdsmarked og af de arbejdsforhold, som fagbevægelsen og venstrefløjen har tilkæmpet sig over de sidste 100 år. Derfor bruger vi det danske flag i vores annonce. Cordua har også justeret lidt i teksten fra annoncen for at få det til at passe ind i sin analyse. Vi skriver: »Dansk løn på danske arbejdspladser« (se sf.dk/job). Det er på ingen måde nationalistisk, men derimod et forsvar for de aftalte løn- og arbejdsvilkår for såvel danske arbejdstagere som for de EU-borgere, der kommer til Danmark og arbejder. Alternativet til dette krav er et europæisk ræs mod bunden inden for stadig flere lavtlønssektorer, der beskæftiger stadig flere working poor.

Er det mon i virkeligheden det, Cordua ønsker for det europæiske arbejdsmarked? Det kan godt være, at det er en hed borgerlig drøm at udnytte underbetalt udenlandsk arbejdskraft til at presse danske løn- og arbejdsvilkår i bund. Det er bare ikke SFs politik.

EU gør FN handledygtig

Pia Olsen Dyhr, SFs EU-ordfører

Geo Horn (3. januar) sår fortsat tvivl om, hvorvidt EU-samarbejdet er en styrkelse af FN. Det er det. Samtlige EU-missioner (f.eks. på Balkan og i Afrika) har været på opfordring fra FN. FN ønsker et EU, der kan varetage fredsskabende og fredsbevarende missioner. I Lissabon-traktaten bekender EU sig (præcis som i de forrige traktater) utvetydigt til FN-pagtens grundprincipper. I artikel 4.1 står, at EU virker for »fredsbevarelse og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FNs Pagt«. Det betyder, at EU accepterer, at bortset fra forsvarskrig må krig ikke føres uden mandat fra FN.

Det kan ikke stå tydeligere uden at lamme Danmark og EU i helt ekstreme situationer, hvor f.eks. Rusland som eneste land i FNs sikkerhedsråd nedlægger veto mod indgreb over for f.eks. etnisk udrensning. Horn fastholder sin påstand om, at EU eksporterer våben. Det er ganske enkelt manipulation. Det er korrekt, at flere EU-lande eksporterer våben, men hvem skulle forhindre dem i det? Det, vi kan gøre, er gennem EU at opstille principper og rammer for medlemslandenes våbenhandel.

Knaldhætter og EUs våbenhandel

Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU

SFs Pia Olsen Dyhr (POD) mener tilsyneladende ikke, at EU har ansvar for unionens våbenhandel. Hun påstår, at EU ikke eksporter så meget som en knaldhætte (31. dec.). Men med den logik kan man påstå, at stater heller ikke eksporterer våben, for det er jo virksomheder, der gør det. Men hvor er SFs kritiske sans blevet af? For spørgsmålet om våbenhandel drejer sig jo om, hvem der har politisk ansvar for våbeneksport og produktion, og her har EU et stort ansvar.

For det første er det EU, som bestemmer angående våbenembargoer, og der er stor risiko for, at EU nu vil tillade våbenhandel med Kina. EU har allerede ophævet embargoen over for Libyen, og de har derfor adgang til meget mere end knaldhætter fra EU. For det andet har EU oprettet et våbenagentur, som har til formål at styrke EUs våbenindustri. Danmark er ikke med i dette agentur på grund af vores forsvarsundtagelse, som SF vil ophæve. Og for det tredje er det EU, som har lavet et adfærdskodeks for våbenhandel. Når det gælder FN og EU, er POD også på tynd is. Norge og Irland har politiske grundlag, der sikrer kravet om FN-mandater for militære aktioner, og POD mener vel ikke, at disse lande har deponeret deres handlekraft i Kina og Rusland?

Anker vs. Fogh

Joachim Nielsen, Humlebæk

Anker Jørgensen havde to oliekriser og et 100 pct. utilregneligt Fremskridtsparti imod sig. Anders Fogh en historisk højkonjunktur og en reel flertalsregering med sig. Alligevel vurderes han nu at have gjort lige så stor skade som Anker. What a blow!

Mere arbejde, mindre kærlighed

Nicolai Sennels, psykolog og folketingskandidat (DF) i Aarhus

S og SF holder fast i, at danskerne skal arbejde 12 minutter mere. Det er langt fra alle arbejdspladser, der har arbejde nok til, at deres medarbejdere bare kan arbejde mere. Det betyder, at man er nødt til at fyre folk, hvis man skal have mængden af arbejdskraft til at gå op med mængden af arbejde. Personligt vil jeg bande Fair Løsning langt væk hver dag ved fyraften. Så er det lige, at man skal blive 12 minutter længere, inden man kan hente ungerne fra børnehaven, handle ind, lave mad, vaske tøj, gøre rent, putte ungerne og hvis man er heldig: Have tid og energi til elskov med konen, når alt det andet er klaret. For en helt almindelig familiefar som mig betyder Fair Løsning, når vi kommer til bundlinjen: Mere arbejde og mindre tid til dem, jeg elsker. Så hellere køre i en lidt mindre bil, spare lidt på tøjbudgettet og tage på lidt billigere ferier.

Skammer sig

Hédi Saïdane, Ringsted

Man kan ikke kalde sig for muslim, når man har forrådt sin tro og sine værter!

Man skammer sig på deres vegne og ikke at forglemme fordømmer deres handlinger.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her