Kronik

Lillebror holder øje med dig

Julian Assange og Wikileaks har tegnet konflikten mellem magthavernes hemmeligholdelse og borgernes demokratiske ret til indsigt op
Wikileaks' Julian Assange magtede det, som et utal af aktivister forgæves har forsøgt før ham: Han og organisationen truede verdens eneste supermagt direkte på dens interesser.

Wikileaks' Julian Assange magtede det, som et utal af aktivister forgæves har forsøgt før ham: Han og organisationen truede verdens eneste supermagt direkte på dens interesser.

Stefan Wermuth

7. januar 2011

At forudsige fremtiden er ikke nogen let øvelse. Den, som læser fremtidsskildringer fra blot få årtier tilbage, vil snart støde på flyvende biler, rumfartsturister og orwellske overvågningssamfund. Men ikke på mænd med barnevogne, mørklødede norske politikere eller internettet og da langt mindre de sociale medier.

Vi bevæger os i hastigt tempo frem mod det 2015, som filmen Back to the Future blev henlagt til i 1985. Men ikke meget tyder på, at nogen af os vil tage flyvende hoverboards i brug inden for de nærmeste fire år. Det mest interessante ved fremtidsskildringer er som oftest, hvor latterligt forfejlede de i sidste ende viser sig at blive.

Den libanesiske filosof Nassim Nicholas Taleb har længe fremført denne tanke. I bestselleren The Black Swan henviste han til en undersøgelse, hvor ikke færre end 27.000 forudsigelser fra hundredvis af specialister inden for den akademiske verden var blevet gået efter i sømmene. Konklusionen bekræftede til fulde hans mistanke: Om specialisterne havde en doktorgrad eller lavere udmærkelser spillede ingen som helst rolle for udfaldet. De tog stadig fejl. Ja, faktisk var den eneste variabel, som havde en påviselig negativ effekt på prognosemageriet, høj anseelse.

Dette fik Taleb til at foretage en inddeling mellem »eksperter, som viser sig at være eksperter« og dem, som viser sig ikke at være det. Blandt de førstnævnte regner han astronomer, revisorer og testpiloter, mens de eksperter, som ikke er i stand til at formulere bare tilnærmelsesvis korrekte fremtidsforudsigelser ifølge Taleb blandt andre tæller aktiemæglere, kliniske psykologer og efterretningsanalytikere.

Frapperende tendenser aftegner sig i Talebs analyse. Naturfænomener kan ofte forudsiges. Samfundstendenser kan ikke. Formelle kvalifikationer har ikke større betydning. For hvilke eksperter ville have forudsagt, at 500 millioner mennesker frivilligt ville underkaste sig et socialt medium, som blev udviklet af en amerikansk drop out-hacker, og i dag er blevet et langt mere effektivt overvågningsredskab end noget, Stasi og KGB magtede at skabe? Eller at en gruppe idealister på ganske få år skulle begå et større og mere opdateret leksikon end Encyclopædia Britannica? Og havde nogen under Den Kolde Krig kunnet forestille sig, at en af de største trusler imod amerikansk udenrigspolitik skulle komme fra en australsk hacker uden fast bopæl?

Privat og offentlig

Den nye decentraliserede verden, hvis konturer vi nu ser aftegne sig, har fuldkommen forrykket forholdet mellem beslutningstagere og befolkningen i øvrigt. Skal vi forstå Wikileaks, må vi imidlertid først begribe den tankegang, som lå bag netrevolutionen efter årtusindskiftet, det såkaldte Internet 2.0.

James Surowiecki, forfatter til den indflydelsesrige The Wisdom of Crowds, beretter om et instruktivt eksperiment, hvor 800 engelske bønder skulle gætte vægten på en tyr. Nogle gættede på et latterligt højt tal, andre på et alt for lavt. Tyren vejede 1198 pund. Gennemsnittet af de 787 forskellige bønders forslag var 1197 pund. Teknologiske innovationer er altid kommet i stand gennem et omfattende samarbejde. Men få gange i historien har dette været tydeligere end hos de ledende netaktører i 2000-tallet.

Det klareste eksempel på dette er Wikipedia. Grundlægger Jimmy Wales skabte verdens bedste leksikon og en af verdens ti mest besøgte websteder ved at bygge på summen af mange små bidrag frem for at basere sig på ekspertartikler. Og jo flere bidragydere, desto mere korrekt og opdateret fremstår Wikipedia. Samme princip ligger til grund for Wikileaks.

TIME Magazine kårede for nylig Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg til Person of the Year for at have forandret den måde, hvorpå vi forholder os til hinanden. Facebook hentede inspiration fra både blogosfæren, fotofildeling og generel voyeurisme. Det handler om transparency - om gennemsigtighed.

For den førende netguru Clay Shirky repræsenterer brugerstyrede sociale medier et demokratisk og intellektuelt berigende alternativ til fjernsynets passivitet. For teknologipessimisterne er der snarere tale om afhængighedsskabende medier, som smadrer ethvert tilløb til dybere sammenhængende tænkning, og hvor virtuel kommunikation fortrænger ægte menneskelig kontakt. Som om internetporno kunne gøre det ud for virkelig sex.

Uanset hvad har nettet forandret skellet mellem offentligt og privat, mellem hemmelig og åben information, for altid. Det, som før var forbeholdt ens nærmeste - familiebilleder eller hverdagsgøremål - deles nu godvilligt med fremmede på de sociale medier. Også denne tendens er afgørende for at forstå Wikileaks og konflikten mellem magthaverne og øvrige borgere.

Superkendissen Assange

For måske kan vi med en vis ret hævde, at netrevolution 2.0 er ved at forrykke magtforholdene i verden. Stater overvåger og censurerer fremdeles deres borgere i varierende og sandsynligvis tiltagende grad. Men hvor højteknologisk overvågning og statshemmeligheder tidligere var den politiske elites privilegium, har nettet på en fundamental måde demokratiseret disse virkemidler - på godt og ondt. En af Mumbai-terroristerne fra 2008 skal for eksempel have brugt Google Earth for at udpege attentatmålene. Det som under Den Kolde Krig var strengt fortrolige statshemmeligheder, er i den seneste tid fortløbende blevet publiceret på nettet.

Her kommer Wikileaks naturligvis ind i billedet. I lighed med Facebook, Wikipedia og andre netgiganter var virksomheden oprindelig baseret på samarbejde, autoritetsforagt og åbenhed. Historien er efterhånden velkendt: Websitet blev oprettet i efteråret 2006 af en global alliance af dissidenter fra autoritære regimer, journalister og anarkistiske programmører. I december 2006 offentliggjorde Wikileaks sin første lækage, som bestod af følsomt materiale fra Somalia. I årene 2007 og 2009 blev webstedet kendt for sine afsløringer om alt fra finanskrisen til Guantánamo og peruvianske olieskandaler.

Men det var de tre store lækager i 2010 - Collateral Murder i april, Afghan War Diaries i juli og den endnu rullende afsløring af hemmelig amerikansk diplomatpost - som gjorde Wikileaks til globalt mærkevare og frontfigur Julian Assange til superkendis. Assange magtede det, som et utal af aktivister - fra 'adbustere' til avantgardekunstnere og autonome globaliseringsmodstandere - forgæves havde forsøgt før ham: Han og organisationen truede verdens eneste supermagt direkte på dens interesser.

Læren af Napster

Succesen havde en bagside. Selv om Wikileaks er tilrettelagt på en sådan måde, at alle skal kunne lække ucensurerede dokumenter, er spørgsmålet om læk-informanternes status fremdeles uklar.

Bradley Manning sidder fortsat i isolationscelle efter sidste års lækager, og kun fantasien sætter grænser for, hvad autoritære regimer som Kina, Rusland eller stater i Mellemøsten kan finde på at gøre med fremtidige whistleblowers. Mange frygter også, at lækagerne vil få den modsatte effekt: større statslig hemmeligholdelse.

Alligevel tror jeg, at internetanarkisten Assanges målsætninger er kommet for at blive: For hvordan gik det i sin tid med fildelingstjenesten Napster? Da Sean Parker og hans folk begyndte at distribuere gratis og downloadbare musik-, program- og filmfiler omkring årtusindeskiftet, reagerede kunstnere og branchefolk med raseri. Retskendelser satte snart en stopper for virksomheden. Men den ulovlige download af musik var for så vidt kun begyndt, og det florerer uhæmmet den dag i dag.

Assange og Wikileaks har vist os vejen ind i en ny verden, hvor stater ikke længere har monopol på hemmeligstemplet information, og hvor forbud og forfølgelse kun skaber spejlsider og en underskov af lignende websteder. Jeg tror, at dette er et sundhedstegn for det globale civilsamfund. For i denne verden er det ikke bare storebror i form af staten, som holder øje med dig.

Det er også din netkyndige lillebror. Og han kan lige så vel være anarkistisk hacker som medarbejder i Pentagon.

Aslak Nore er norsk forfatter, journalist og forlagsredaktør. Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Seneste artikler

  • Sudan sætter Kinas ambitioner på prøve

    5. januar 2011
    2011 bliver formodentligt året, hvor Sydsudan bliver selvstændigt. Kina har investeret kraftigt i områdets olieproduktion, og udvikler Sydsudans løsrivelsesproces sig voldeligt, bliver Kina nødt til at se bort fra sit mantra om ikke at blande sig i andre landes indre anliggender
  • Danskerne forventer mere velfærd

    4. januar 2011
    Den største udfordring for velfærdssamfundet er, at forventningerne vokser. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svar på den udfordring
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Eller "anarkistisk hacker hyret af Pentagon. Krigsvæsnet i USA har masser af hackere ansat til at "arbejde" for USA's interesser.

Lad os beskytte Bradley Manning og Julian Assange

Julian Assange on WikiLeaks, War and Resisting Government Crackdown
- klik på:
http://www.democracynow.org/2010/12/31/julian_assange_on_wikileaks_war_and

Pentagon Whistleblower Daniel Ellsberg: Julian Assange is Not a Terrorist
- klik på:

http://www.democracynow.org/2010/12/31/pentagon_whistleblower_daniel_ell...

Why We Must Fight to Protect Julian Assange:
As the U.S. Department of Justice considers charging WikiLeaks founder Julian Assange under the Espionage Act of 1917, we speak with Robert Meeropol, the son of Julius and Ethel Rosenberg—the only U.S. citizens to be executed under the Espionage Act, in what’s been described as the most controversial death sentence in U.S. history. This week, Meeropol released a widely read statement in support of WikiLeaks called, "My Parents Were Executed Under the Unconstitutional Espionage Act—Here’s Why We Must Fight to Protect Julian Assange."

Ole Halvorsen

Lad mig først indskyde, at jeg tidligere har haft en anden profil hos Information, men er nu på denne.

Angående Julian Assange og WikiLeaks mener jeg, at det er godt, at nogen bryder 'seglet' på den samling beviselige forbrydelser, som alt for længe har været utilgængelige for alle andre end de selv samme politiske forbrydere.

Og at man - via et par damer - i Sverige prøver at få ram på Julian Assange er vi vist mange der ikke er spor overraskede over, det var sket med eller uden damer.

Lizetta Mikkelsen

Vi skal alle udbrede sandhederne, når vi træffer på dem. Hvor end vi træffer på dem. På den måde får løgnene det svært, og vil til sidst blive til sandheder.