Kommentar

Magtens dronning

Det er stærkt betænkeligt, at dronningen har flyttet sin funktion fra upolitisk kransekagefigur til politisk kommentator. Hun er blevet en porcelænsdukke, der mekanisk efterplaprer den tale, som regeringen skriver til hende
14. januar 2011

Hver gang der sker en privat begivenhed i kongehuset, forsøger ikke blot den kulørte presse, men også tv-stationerne at styrke den sukkersøde royale kult. Vi ser det i disse dage, hvor et medlem af kongehuset har født tvillinger; og alle grænser vil blive sprængt, når de skal døbes. Private hændelser som barnedåb, fødselsdage og bryllupper transmitteres i timevis af både DR og TV 2, som i samme tidsrum viser præcist de samme billeder og således sætter det frie kanalvalg ud af funktion.

Det er ikke nær så harmløst, som det kan tage sig ud. Lad være, at en meget stor del af befolkningen kompenserer for egne familiemæssige og seksuelle problemer ved at leve sig ind i en familie, hvor disse problemer formodes ikke at eksistere. Værre er det, at kongehuset i disse år udnytter sin folkelige popularitet i en politisk sags tjeneste. Dronning Margrethe har forlængst bekendt kulør som magtens dronning og hylder hellere magthavernes lovovertrædelser, end hun solidariserer sig med ofrene.

Uheldig ros

Det fremgik for alvor af hendes nytårstale 2009, da hun under opbydelse af sit rige klichéregister sagde følgende om politiets indsats under klimatopmødet:»Politiet har haft den vanskelige opgave at sørge for sikkerhed og orden omkring mødet, og har løst den ansvarsbevidst og på bedste vis.«

De, der trods den borgerlige regerings systematiske angreb på retssikkerheden, endnu havde moral og anstændighed i behold, fik nytårschampagnen galt i halsen. Politiet havde som bekendt arresteret næsten 1.000 fredelige deltagere i en lovlig demonstration og tvunget dem til at sidde på den kolde asfalt i adskillige timer, for en dels vedkommende i deres eget pis - forhold, vi ellers kun forbinder med Iran og Hviderusland. Skulle det nu kaldes 'ansvarsbevidst og på bedste vis'?

Ved udgangen af 2010 fik dronningen da også byrettens ord for, at den politiindsats, hun havde hyldet, var ulovlig. Og i modsætning til dronningen insisterede byretten på, at loven også gælder for politiet. Sådan da. Politiet blev dømt til at betale en klækkelig erstatning til de forulempede. I en retsstat er det normalt, at de skyldige selv skal betale den erstatning og de bøder, de idømmes, men når politiet overtræder loven, er det imidlertid skatteyderne, der skal betale, og ikke den indsatsleder, der udsteder en ulovlig ordre, eller de politibetjente, der adlyder den. Før dette ændres, ligner Danmark fortsat en bananrepublik snarere end en retsstat.

Også i sin 2010-tale valgte dronningen at solidarisere sig med lovovertræderne i stedet for med loven. Om de danske soldaters krigsindsats i Afghanistan sagde hun således, at »de udfører den målrettet og ansvarsbevidst og med stort mod«.

I to af de bedste danske film fra de senere år har de kunstnere - som dronningens hjerte ved festlige lejligheder banker varmt for - ellers dokumenteret det modsatte. Af Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig fremgår det, at soldaterne udleverer fanger til tortur og drab, og i Janus Metz' og Lars Skrees Armadillo, likviderer danske soldater hårdt sårede afghanere. Begge handlinger er i strid med de internationale konventioner, som vi har forpligtet os til at overholde.

Dronningen har ret i, at de pågældende soldater optræder 'målrettet', men næppe i, at denne optræden er 'ansvarsbevidst'. Igen solidariserer hun sig med magten i stedet for med magtens ofre. Det er stærkt betænkeligt, at dronningen således flytter sin funktion fra at være en upolitisk kransekagefigur til at være politisk kommentator for den borgerlige regering. Så langt fra at være skabskulturradikal, som Georg Metz så høvisk formodede det i sin nytårstale, er hun en porcelænsdukke, der mekanisk efterplaprer den tale, som regeringen skriver til hende.

Diktaturstater værdig

Disse års ukritiske dyrkelse af kongehuset er en tradition, vi stort set kun kender fra de kommunistiske diktaturstater, som den danske venstrefløj tog afstand fra, uanset at DR også på det punkt forsøger at omskrive historien ved at hænge en række af sine journalister ud som «røde lejesvende«.

Interessant nok har DR ikke haft mod til at identificere dronningen som rød lejesvend, skønt det ville komme sandheden betydeligt nærmere. Det var hende, der i 1980 overrakte Danmarks fornemste orden, Elefantordenen, til Rumæniens diktator Ceausescu. En halv snes år efter blev han henrettet for sin brutale undertrykkelse af sit eget folk. Efter den borgerlige regerings forringelse af historieundervisningen, kan man nu frit opbygge den absurde myte, at det slet ikke var dronning Margrethe, men derimod den ikke-kommunistiske venstrefløj, der i de år støttede kommunistiske diktaturer.

Måske skulle DR snarest muligt foretage en journalistisk undersøgelse af dronning Margrethes og det borgerlige Danmarks støtte til diktaturer overalt verden. Der er i høj grad noget at komme efter. Men det vil ikke ske; dertil rækker ytringsfriheden ikke.

Gud bevare os for dronningen.

Christian Braad Thomsen er filminstruktør og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Borgeskabet plejer hinanden, det bringer kun mere brænde på bålet for at afvikle kongehuset. Sjovt de ikke selv kan se det dilemma.

Heinrich R. Jørgensen

Velplaceret opsang fra Christian Braad Thomsen.

Armadillo viser dog ikke, at danske soldater likviderer nogen, eller har likvideret nogen. Dansk Røde Kors har været på banen, og erklæret, at krigens love er fulgt, og at de kriterier soldater skal følge, er fulgt.

Ole E. Mikkelsen

Er enig med Christian Braad Thomsen i at dronningen er blevet efterplaprer af regeringen. Det er synd.

Men jeg er stor tilhænger af kongehuset.

Kongehuset er en institution, der burde have mere magt. Ikke besluttende, men som en slags forsinkelses- og eftertænksomhedsled oven på folketinget.

En slags 'overhus', med ansvar f.eks. for etisk råd, kirke, museer, lidt historie og andre emner der har kulturel/historisk/etisk interesse. Kongehusets rolle i udenrigsmæssige sammenhænge skal også tages med, diplomati, eksport m.v.

Heinrich R. Jørgensen

Rent pragmatisk, kan jeg tilslutte mig Oles betragtninger. Jeg så gerne, at statsoverhovedet havde reel magt, og en formel opgave - nemlig at være garant ifht. Grundloven. Med deraf følgende ret til Dynastiet Førstemand/kvinde om fornødent at kunne afskedige Folketingen og regering og diktere nyvalg, i fald disse ikke kan opføre sig legalt.

Ligesom monarken til statsråd bør være forsynet med en replika af rigssceptret, som kan benyttes til at dunke minstre i hovedet med om nødvendigt. Der skulle helst ikke komme mærker i den ægte vare.

Det nuværende arrangement med en åndsamputeret og afmægtig monark, er uværdig og pinlig.

Frej Klem Thomsen

Udmærket indlæg af Braad Thomsen.

Hvad kongehuset angår er det en offentlig opgave der hurtigst muligt bør først udliciteres (jeg gider ikke selv, men kender adskillige der påstår at være klar med et tilbud som er markant billigere end de ca. 300 millioner det nuværende kongehus koster os om året), og siden privatiseres. I overgangsfasen kan man passende gøre skattebidraget valgfrit, ligesom det er for den protestantiske folkekirke.

At der er brug for et korrektiv til den udøvende magt er så inderligt rigtigt, men at det skal være et kongehus er forfatningsretsligt vanvid. Det eksisterende system er rigeligt skørt. Den dag vi står med en forfatningskrise er det en tilfældig aristokrat og dennes luner som er garant for f.eks. at en ny regering kan indsættes. Man bør allerede nu krydse alle fingre og tæer for at det ikke går galt, f.eks. fordi vi på netop dette tidspunkt er uheldige nok til at have en skabsalkoholiker, manio-depressiv eller fascistoid regent.

Løsningen er en styrkelse af højesteret og de parlamentariske kontrolfunktioner, med øgede muligheder for juridiske undersøgelser som højeste prioritet. Højesteretspræsident kan overtage funktionerne med at underskrive love og godkende nye regeringer. 2500 års erfaringer med monarki er så rigelige til at cementere at ikke-meritokratiske systemer er komplet uegnede til at indsætte kvalificerede personer på de nødvendige poster.

Jeg har altid været tilhænger af kongehuset. Jeg mener at det er en vigtig del af vores historie, som det ville være synd at skrotte. Jeg syntes det har en historisk værdi, lige som guldhornene. Når man først skrotter det kan man ikke få det tilbage.

Det koster nogen penge, nåja, og hvad så? Det skader jo ikke noget - mente jeg dengang.

Det er noget rigtigt skidt at Magrethe bruger sin nytårstale til at lege kommentator, ud fra konceptet "verden ifølge mit fjernsyn". Tænk at en gammel kones politiske territorie-afpisning skal fylde æteren nytårsaften. Det er da slemt nok at høre statsministeren.

Men jeg er stadig tilhænger af kongehuset.

Dorte Sørensen

Ja en privatisering af kongehuset må da ligge lige til højre benet og så kan vi samtidig få den meget tiltrængte kritiske gennemgang af vor Grundlov, som Fogh Rasmussen med DF s stemmer snød os fra. i forbindelse med ændringen i Tronfølgeloven. Tænk nu har vi en Grundlov, der henviser til Tronfølgeloven af 1953 og ikke til den nylig vedtagne. Her kan der vel godt komme en konflikt, hvis Christian dødede og drenge tvillingen så ønskede sin plads ifølge Grundlovens henvisning til 1953 Tronfølgeloven.

Søren Kristensen

"ansvarsbevidst og på bedste vis".

Bedste vis, betyder vel bare at man gør sit bedste, mens det ikke siger noget om kvaliteten af det udførte. Dronningen, kunne jo, hvis hun ønskede at vise sin udelte begejstring for politiarbejdet i denne sag have sagt "til alles tilfredshed" eller "med en indsats vi alle kan være stolte af", men det gjorde hun ikke. Hun sagde bare: "ansvarsbevidst og på bedste vis" og siger på en måde bare at bedre kunne det altså ikke blive.

Det med det ansvarsbevidste henviser sikkert til den instruktion de styrker, som udførte opgaven i praksis, var udstyret med fra højere sted. Man kan jo kun være ansvarsbevidst, hvis man ved hvem eller hvad man står til ansvar overfor. I dette tilfælde lander den, dybest set hos justitsministeren. Kort sagt: "ansvarsbevidst og på bedste vis" læser jeg som en af dronningens subtile hints, hvor sproget efter at være afvejet på en guldvægt balancerer på en knivsæg og overlader det meste til den der lytter. Sådan mener jeg også det bør være.

Boye Lauritzen

Bevar et værdigt Kongehus der kan repræsentere Danmark med de gode værdier, der har skabt vores velfærd.

Kongehuset kan, med sin historiske tradition, måske også anvise en regering, om hvordan man på demokratiske vis, kan regere Danmark værdigt til velfærd, også i krise tider.

- I dag afgøres politiske spørgsmål som gladiatorkampe, med efterfølgende meningsmålinger.
- Fra vælgere, der uden en forudgående sunde demokratisk debat, ikke får serveret ny viden og visdom.

Søren Kristensen

Problemer er ikke så meget at viden og visdom ikke findes, men at den ikke opsøges, fordi det er blevet vigtigere at se godt ud og realisere personlige og ofte utålelige mål (med fare for at gå Blackman i bedene). I den sammenhæng har de royale et forspring, som er unikt og værd at bevare, alene af den grund, at de ikke behøver at stille op til hverken X-faktor eller Folketinget (forskellen bliver mindre og mindre). De kan nøjes med at opføre sig ordentligt og her til lands går det heldigvis bedre end i så mange andre kongeriger. Derfor er Christian Braad Thomsens angreb en lille smule patetisk, selv om det jo også var galt hvis det hele bare kørte helt uden knas, så tak alligevel for den artikel.

Meget kort.

Jeg tror sjældent jeg har set en dårligere analyse af en tale og hvad den reelt indeholder end ovenstående artikel.

Karsten Olesen

Man skal ikke tro, at det ikke kan blive værre - man kunne risikere en Thor Petersen eller en Pia Kjærsgaard som præsident.

Problemet er snarere, at der findes så få positive sikringer af borgernes rettigheder.
Grundloven definerer kun forholdet mellem monarken og Folketinget.
Hvad partierne eller befolkningsgrupperne indbyrdes udsætter hinanden for må de selv rode med.
Økonomiske og sociale rettigheder er meget ufuldstændigt sikret.

Under et borgerligt folketingsflertal - er der ingen sikring af mindretallets 89 mandaters rettigheder,
Kun svage love, som offentlighedslov og menneskerettighedskonventioner, begrænser magtfuldkommenheden.

De øverste embedsmænd - der jo formelt juridisk er udnævnt af "kongen" - udgør sammen med godsejerne "rangklasserne"
https://www.borger.dk/Emner/samfund-og-rettigheder/fakta-om-danmark/det-...

Hvis en konservativ gruppering blandt disse - i forening med et borgerligt flertal - forringer en befolkningsgruppes rettigheder, er det meget vanskeligt at rejse indsigelser, jvf. Tamilsagen.

"Retten til arbejde", henholdsvis hjælp (§ 75, kapitel VIII) er meget ufuldstændigt sikret - Venstre kan skalte og valte, og ofte helt afvise hjælp uden
konsekvenser.
(Allerede Holberg hævdede at bøndernes styre var værre end herremændenes).

"Boligen er ukrænkelig" ( §72)- men mange har slet ingen bolig, og konflikten med reglerne for udsættelser og tvangsauktioner er uafklaret.
Også patientrettigheder, rettigheder i miljøsager, mentale patienters rettigheder m.m. er meget ufuldstændigt sikret.

Denne "systemets ufejlbarlighed" er medansvarlig for kostbare forringelser af sygehusvæsen, miljø, patientsikkerhed m.m., og tjener som alibi for dårligt udførte "reformer" m.m.
En styrkelse af befolkningens civile rettigheder ville kunne begrænse disse misbrug.

CBT, din artikel sucks af en intrigat personlig tilgang og med så forvridet "virkelighedsfjern" facitliste at du på det nærmeste "blåstempler" myten om "de røde lejesvendes" eksistens !

Enig med Uggi og tilmed er jeg ikke engang fra den blå lejr politisk endsige royalist !

Nogle gange er kritik godt for at få en til at reflektere - og for mit vedkommende blev det til, at der er en grundlæggende indsigt og kerne, der er dybere og længere end et menneskeliv, og denne kontinuitet bevares i kongefamilien.

Søren Mikkelsen

Monarki er det modsatte af demokrati. Derfor skal det afskaffes; det er allerede 162 aar over tiden.

Men dette vil ikke ske saa laenge rigtig mange danskere (godt hjulpet af magthaverne og deres medier) opretholder deres illusoriske foelelsesmaessige forbindelse med det sukrede glansbillede.

Selv ikke hvis en prins goer sig skyldig i barnedrab ved spritkoersel bliver det anderledes.

Hyggekrystere.

glimrende artikel af Christian Braad Thomsen.

Hvorfor er der ikke flere bidrag af denne fremragende skribent i Dagbladet Information?

»Kronprins Frederiks arme var i fokus på Rigshospitalet. De bar nemlig på hans yngste datter og under tronarvingens lilla skjorteærme stak et camouflage-farvet armbånd frem.«

http://www.bt.dk/royale/frederik-viste-ikke-kun-tvillingerne-frem

Kongehusets hæmningsløse knæfald for militarisme og imperialisme er ganske enkelt utålelig.

Hvor længe skal vi blive ved med at høre på journalisterne og politikernes pladder om at Kongehuset aldrig udtaler sig om politik?

Per Henriques

Braad Thomsens fordømmelse af danske soldater er en skændsel. Han sidder i dybe sofa og gør sig klog på, hvordan man skal håndtere en anspændt militær konfrontation ----uden i hele sit konfortable liv som kultursnob at have være ude for noget farligere end en hveps på sin økologiske syltetøjsmad.

Kongehuset er kommet for at blive og har monumental opbakningen i befolkningen

Tom W. Petersen

Kære Per Henriques
Udstil dog ikke din uvidenhed om Braad Thomsen så afslørende. Brug i stedet viden og argumenter. Det andet virker bare latterligt.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Mikkelsen:
"Monarki er det modsatte af demokrati. Derfor skal det afskaffes; det er allerede 162 aar over tiden."

Ideen om et arve-monarki krænker ideen om at mennesker er lige. At mennesker har ligeværd og er ligeværdige.

Personligt støtter jeg hjertens gerne det princip, men det princip er ikke ligefrem det der oftest ligger lovgiverne på sinde. Det modsatte er ofte sigtet.

At Danmark formelt er et monarki, har ikke meget at gøre med de faktiske forhold. Magthaverne er de der øver indflydelse via de politiske partier, til at opnå fordele, og naturligvis de politiske partier selv.

Hvad end "demokrati" er for en størrelse, vil jeg mene det har noget med parolen "al magt til folket" at gøre. Det lader vente på sig - også efter snart 162 år.

Det demokrati man kan håbe på engang bliver indført når danerne for taget sig sammen til at smide despoterne ud af kontorer, behøver ikke at være uforeneligt med tilstedeværelsen af et kongehus.

Henning Hansen

@Tom: kan du ikke lige fortælle, hvilken helt Braad Thomsen er, siden du hævder at andre er uvidende, når de siger, at han helt mageligt kan gøre sig klog på danske soldaters gøren og laden ---har Braad Thomsen nogensinde risikeret noget alvorligt, så lad os endelig høre !

Søren Mikkelsen

"demokrati [...] behøver ikke at være uforeneligt med tilstedeværelsen af et kongehus"

Vil det siger at du taler for reform af monarkiet, ikke afskaffelse?

Heinrich, du maa meget gerne forklare hvordan du vil forene disse to gensidigt udelukkende stoerrelser. Og helst paa under 400 ord... husarerne skal ogsaa kunne foelge med.

Artiklen er noget vrøvl.
Hvori består modsætningen mellem godt håndværk og kunst. Kan kunst kun udføres af dårlige håndværkere? Og siden hvornår er film overhoved blevet en finere kunstart?
Om Golden Globe medlemmerne er mere eller mindre korrupte end andre filmpriser aner jeg intet om, men hvad har det med Susanne Bier at gøre? Hun har lavet en film, som andre åbenbart syntes om, tillykke med det, men hvorfor skulle det gøre hende til en dronning? Hun er vel stadig filminstruktør, og en fandens god en.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Mikkelsen:
"Heinrich, du maa meget gerne forklare hvordan du vil forene disse to gensidigt udelukkende stoerrelser. Og helst paa under 400 ord… husarerne skal ogsaa kunne foelge med."

Monarki er en styreform. Kongehuset er en institution, med en priviligeret familie i centrum.

Jeg ønsker ikke monarki som styreform. Ej heller den nuværende styreform (nepokrati? repræsentativt oligarki? obskurokrati?). Jeg ønsker et "al magt til folket" demokrati eller kvalificeret pøbelvælde (meritokrati).

Kongehusets beståen er ikke uforeneligt med nogen styreform.